MEDIEETIK// KOMMENTAR – Der er alvorlig fare for, at presseetikken og hensynet til vidnerne, ofrene og de pårørende ryger undervejs i en pludselig opstået krisesituation. Den diskussion skal mediernes redaktioner tage, før katastrofen indtræffer, siger journalist Susanne Sayers.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Da en 22-årig formentlig alvorligt psykisk syg mand søndag begyndte at skyde i Field’s, var det ikke kun politiet, der var hurtigt fremme. Det samme var medierne.
Og ganske som politiet gik journalister og fotografer i gang med at indsamle vidnesbyrd: Hvad var der sket? Hvordan så gerningsmanden ud? Hvordan reagerede mennesker i situationen?
Det er en debat, som bør tages på redaktionerne på et tidspunkt, hvor det ikke er akut. Når først nyhedsmaskineriet kører adrenalinsmurt, er det for sent.
Jeg har set en del på de sociale medier beskylde journalisterne for sensationslyst og for at være kyniske gribbe, men det behøver ikke at være tilfældet.
Set med en journalists øjne er opgaven at få så mange relevante og korrekte oplysninger frem så hurtigt som muligt. Og til det er øjenvidner nødvendige.
Imidlertid er der alvorlig fare for, at presseetikken og hensynet til vidnerne, ofrene og de pårørende ryger undervejs.
De vejledende presseetiske retningslinjer fastslår, at “ofre for forbrydelser eller ulykker skal vises det størst mulige hensyn. Det samme gælder vidner og pårørende til de implicerede.”
“Ved indsamling og formidling af billedmateriale, herunder amatørbilleder, skal der vises hensynsfuldhed og takt.”
Jeg har set flere interviews siden, hvor jeg mener, at retningslinjerne blev brudt
Og “ved indsamling eller offentliggørelse af information bør andres tillid, følelser, uvidenhed, manglende erfaring eller svigtende herredømme ikke udnyttes.”
Jeg har set flere interviews siden, hvor jeg mener, at retningslinjerne blev brudt.
Flere vidner var så chokerede, at deres dømmekraft næppe var intakt. Og der blev videregivet oplysninger og detaljer, som ikke tjente til at oplyse sagen, men blot øgede rædslen uden at bidrage med noget væsentligt. Hensynsfuldt over for de implicerede var det ikke.
Ubehagelige og skræmmende detaljer kan være nødvendige at bringe videre. Noget af det mest ubehagelige, jeg har læst i nyere tid, har været beretningerne om russernes massakre på indbyggere i byen Butja i Ukraine tidligere i 2022. Men det er nødvendige vidnesbyrd, fordi der i dette tilfælde også foregår en krig om sandheden og den moralske ret til Ukraine.
Det var ikke tilfældet i Field’s søndag. Her kunne en række detaljer i øjenvidneskildringerne uden videre være udeladt. At mennesker har fortalt dem, er ikke ensbetydende med, at vi som journalister altid skal viderebringe dem. Vi har pligt til at overveje, om det er hensynsfuldt, og om det tjener et formål.
Ny viden om krisehjælp
Dertil kommer så, at vi de seneste 20 år har fået ny og vigtig viden om krisehjælp.
Her er det vigtigste budskab, at det faktisk kan være direkte skadeligt at fortælle detaljeret om, hvad der er sket i timerne umiddelbart efter en ulykke eller en traumatisk begivenhed som den i Field’s.
Man skal ikke fortrænge det, og sidenhen kan det komme på tale at fortælle i flere detaljer. Men i de første timer – som tommelfingerregel de første seks timer – efter begivenheden er det bedre at holde sig til det rent faktuelle i det omfang, man kan. Og andre skal ikke presse på for at få ofret eller vidnet til at fortælle.
Fortæl ikke detaljeret om det, du har oplevet
Gengiv så vidt muligt kun kort, faktuel information om hændelsen i de første timer.
Fortæller du i detaljer om det, der er sket, vil det øge risikoen for, at de ubehagelige indtryk og sanseoplevelser lagres dybt i hukommelsen. Det kan medføre, at du senere vil opleve tilbagevendende flashbacks – i form af overvældende erindringer eller mareridt. Undgå også at fortælle i detaljer om de følelser eller kropslige reaktioner, hændelsen har fremkaldt.
Fra pjecen “Gode råd til dig, der har oplevet en voldsom hændelse, og dine pårørende”
Det er i direkte modstrid med, hvad mange af os har lært: At det er vigtigt at få talt ud og ikke lægge låg på. Og derfor har jeg også set påstået på sociale medier, at journalisternes fremfærd direkte er nyttig for ofrene og øjenvidnerne.
Nu er det for det første noget andet at tale med en professionel krisepsykolog i et lukket rum end at fortælle en journalist om noget skræmmende for tændt kamera.
Men det er altså også potentielt problematisk, hvis journalisten bruger sin sædvanlige fremgangsmåde, som netop er at få så mange detaljer som muligt. Ikke for at snage, men fordi vi har lært, at det øger troværdigheden.
Det er en balance, og den er ikke let. Særligt ikke når adrenalinet pumper, hvad der modvirker om- og eftertanke
Men når nu de presseetiske retningslinjer slår fast, at vi skal udvise størst muligt hensyn og ikke må udnytte den følelsesmæssige situation, som ofre, vidner og pårørende er i – så bliver den nyere forskning om krisehjælp relevant. Den bør gøre os ekstra opmærksomme på, hvordan vi indhenter oplysninger fra mennesker i chok.
Balancegang
Det er en balance, og den er ikke let. Særligt ikke når adrenalinet pumper, hvad der modvirker om- og eftertanke. Og de fleste af os har som journalister nok også et eller andet sted det in mente, at det her er stof, der har en enorm interesse her og nu.
Men interessen fra læseres, lytteres og seeres side vejer ikke tungere end hensynet til ofre, vidner og pårørende.
Og når vi nu ved, at det kan være skadeligt at genfortælle hændelsesforløbet detaljeret i de første timer efter en begivenhed, så skal der være meget tungtvejende grunde til at foretage den type detaljeprægede interviews, som det i nogle tilfælde blev til i timerne oven på skuddrabene i Field’s.
Det er en debat, som bør tages på redaktionerne på et tidspunkt, hvor det ikke er akut. Når først nyhedsmaskineriet kører adrenalinsmurt, er det for sent.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her