DEBAT // SAMFUND – Det kan være yderst vanskeligt for nogle muslimske kvinder at komme ud af dårlige ægteskaber, fordi deres mands samtykke til en skilsmisse opfattes som nødvendigt for at opløse det islamiske ægteskab. Kvinderne kan dermed ufrivilligt blive fastholdt i forholdet, til trods for at de er skilt i henhold til dansk lov.
Unge Ilisa bliver gift med en mand bosat i Danmark, men da hun finder nøgenbilleder af andre kvinder i deres lejlighed, bliver hun vred og river dem i stykker. Så tæver hendes mand hende. Volden fortsætter og får Ilisa til at tie og adlyde. Hun har intet netværk i Danmark, og snart magter hun ikke at gøre modstand, når hendes mand behandler hende dårligt.
Samira får tre børn med en mand, der til tider slår hende. Hun holder ud i årevis, men til sidst rejser hun til sit oprindelsesland og fortæller sin far, at hun vil skilles. Han modsætter sig dog, da han ikke vil have en fraskilt datter, for så går rygterne, og familiens omdømme bliver ødelagt. Derfor bliver Samira nødt til at vende tilbage til sin mand og til det liv, som hun har så svært ved at holde ud.
Problemerne handler om langt mere end religion og kultur
Disse kvinder har det til fælles, at de kom til Danmark som voksne, og kom til at leve i dårlige ægteskaber med vold og kontrol i mange år, før de endelig blev skilt. Som eksemplerne viser, var de dog ikke passive ofre, der tavse fandt sig i hvad som helst. Det var deres livsvilkår, der gjorde det urimeligt svært for dem at bryde ud af de dårlige ægteskaber.
Migranters liv er turbulente. Rejsen fra én del af verden til en anden skaber ofte sammenstød – også mellem mænd og kvinder
Deres vanskeligheder handler dermed om langt mere end religion og kultur. Det handler i høj grad også om strukturer og ressourcer – om at være migrant uden kendskab til et nyt lands sprog, uden familie og støttende netværk, og måske med usikkerheden om egne muligheder for at forblive i Danmark i tilfælde af skilsmisse – en usikkerhed, der effektivt kan afmontere ansatser til ægteskabeligt oprør.
Hvor mange år og hårde udfordringer, det kan koste kvinder som Ilisa og Samira at afslutte dårlige ægteskaber, fremgår af undersøgelsen Etniske minoritetskvinder og skilsmisse – med fokus på muslimske praksisser, der udkom tidligere i år. Den er finansieret af Ministeriet for Udlændinge og Integration, og er forfattet af overtegnede. Undersøgelsen er kvalitativ, og bygger på interviews med 37 kvinder, 28 fagfolk fra velfærdsområdet og 21 islamiske autoriteter.
Ressourcer har meget stor betydning
Undersøgelsen viser, at der kan være meget store forskelle i muslimske kvinders muligheder for at opnå islamisk skilsmisse, og at forskellene ser ud til at være tæt knyttet til ressourcer og moralkodeks i deres omgangskreds.
Hvor indvandrede kvinder kan kæmpe med store problemer i årevis uden rigtig at komme nogen vegne, er situationen for ressourcestærke efterkommerkvinder ofte en ganske anden. De kan uhindret vælge at forlade deres mand på baggrund af relativt små problemer. For de har ikke blot nemt ved at komme ud af deres retsligt gyldige ægteskab; de kan ofte også selv helt og fuldt afslutte deres islamiske ægteskab.
Ægteskabet er både sekulært og religiøst
For nogle kvinder er det nemt at blive skilt, fordi de eller deres forældre er udvandret fra lande som Tyrkiet og Bosnien, der begge praktiserer sekulær lov på familieområdet. Denne tradition videreføres i Danmark, sådan at en sekulær skilsmisse fra Familieretshuset tillægges samme værdi som i oprindelseslandet.
Nogle muslimske lande lader islamiske domstole dømme i skilsmissesager. De enkelte lande har udarbejdet deres egne islamiske lovtekster, som derfor er forskellige fra land til land, hvilket understreger, at der ikke eksisterer én islamisk lov for alle muslimer – snarere tværtimod
Andre oplever dog vanskeligheder, fordi de eller deres forældre er indvandret fra lande med islamisk lov, hvilket kan medføre en opsplitning af ægteskabet i en sekulær og en religiøs del. Dermed kan der i nogle miljøer opstå en opfattelse af, at de danske myndigheder udelukkende kan opløse den sekulære del af ægteskabet. Dette gør, at kvinder efter en skilsmisse stadig betragtes som værende islamisk gift med deres (eks)mand. I sådan en situation er det primært ressourcer, der afgør om en kvinde kan opnå fuld skilsmisse.
Magtforholdet mellem mand og kvinde definerer reglerne
Nogle ressourcestærke kvinder kan forholdsvis let egenhændigt opløse deres islamiske ægteskab, selvom deres (eks)mand ikke vil anerkende det. Kvinden kan for eksempel opløse sin nikah (muslimsk bryllup) ved at betale brudegaven tilbage til manden, hvilket kaldes en ”khula”-skilsmisse. Der er uenighed om, hvorvidt kvinder kan gennemføre en sådan skilsmisse uden mandens accept, men ressourcestærke kvinder kan ofte gennemtrumfe deres fortolkning af, hvad der er ret og rimeligt og dermed komme helt ud af et dårligt ægteskab. Med andre ord defineres islamiske regler om skilsmisse ofte af magtforholdet mellem manden og kvinden.
Det skal tilføjes, at der ikke eksisterer en central islamisk autoritet, der definerer islam eller sharia – tværtimod bliver begge kontinuerligt fortolket af islamisk lærde, og flere højtrangerende lærde har endda udstedt erklæringer (fatwaer) om, at kvinder har ret til skilsmisse uden deres mands samtykke. Undersøgelsen viste dog meget tydeligt, at disse erklæringer har yderst begrænset eller slet ingen indflydelse på ressourcesvage kvinders mulighed for at opnå en islamisk skilsmisse.
Muslimske autoriteter med begrænsede muligheder
Nogle muslimske lande lader islamiske domstole dømme i skilsmissesager. De enkelte lande har udarbejdet deres egne islamiske lovtekster, som derfor er forskellige fra land til land, hvilket understreger, at der ikke eksisterer én islamisk lov for alle muslimer – snarere tværtimod.
Der er stor forskel på kvinders rettigheder i henhold til islamiske lovtekster og dansk lov, men det er vigtigt at bemærke, at islamisk lov i forskellige grader fratager manden ”domsmagten”. Hvis han vil skilles, er det ikke nok, at han blot siger ”talaq” tre gange. Han må i stedet ansøge hos myndighederne, som sørger for at skilsmissen foregår i henhold til det pågældende lands islamiske lov, hvorunder kvindens rettigheder er nærmere defineret.
Når familier går i stykker, kan fastholdelse i et islamisk ægteskab bruges som et våben i kønnenes kamp
I nogle lande har kvinder fået forskellige grader af adgang til skilsmisse, hvilket medfører, at den islamiske domstol kan gennemtvinge en skilsmisse uden mandens samtykke. I Danmark er der ikke islamiske domstole. Derfor opsøger kvinder, der har brug for en islamisk domstol, typisk islamiske autoriteter for at få hjælp. Disse står dog magtesløse over for problemstillingen, eftersom de blot er privatpersoner i Danmark og ikke har domsmagt.
Trusler mod islamiske autoriteter
Nogle islamiske autoriteter hjælper dog jævnligt par, der er enige om at skilles, med at foretage den islamisk juridiske opløsning. Det vil typisk sige, at de agerer vidner til, at manden giver kvinden skilsmisse.
Nogle udsteder tilmed papirer til dokumentation af sådanne skilsmisser – dog uden juridisk gyldighed. Det er imidlertid vigtigt at bemærke, at disse skilsmisser er baseret på mandens samtykke, for hvis han ikke samtykker, er der typisk ikke meget, den islamiske autoritet kan gøre ud over at prøve at overtale ham. Er manden tilmed voldelig eller en del af en stærk familie, kan det være farligt for den islamiske autoritet at involvere sig.
I arbejdet med rapporten hørte vi for eksempel både om en mand, der truede med at brænde en moske ned, og om en imam, der fik sat en pistol for panden inde i sin moske. Derfor gælder en tommelfingerregel: Des mere en kvinde har brug for den islamiske autoritet, des mindre er den i stand til at hjælpe hende. Og hvis en islamisk autoritet endelig giver en skilsmisse – hvilket nogle gør en sjælden gang imellem – så bliver disse typisk ikke tillagt værdi af manden.
Migration giver sammenstød om kønsroller
Når etniske minoritetskvinder og skilsmisse er blevet et sådant problemfelt, skyldes det i høj grad sammenstød mellem forskellige verdensdeles forståelser af kønsroller og familieliv. For det er et faktum, at kvinder ofte bliver styrket i Danmark. Som en kvinde fra Syrien beskriver det, har hun i Danmark lært“ordet ‘nej’. Jeg kommer fra et samfund, hvor man ikke rigtig har lov til at sige nej, men her har jeg lært at sige “stop!”; ”Det er nok!” [sagt på dansk]. Jeg har lært mange smukke ting fra danskerne. Jeg har lært at elske mig selv og gøre, hvad jeg selv vil.”
Den lærdom er der kvinder, der gør brug af. Det kan få nogle mænd til at stramme grebet om den familie, der er ved at glide dem af hænde i et nyt land. Det kan blive grimt og ende med mor og børn på krisecenter. Når den danske skilsmisse så er en realitet, bliver manden måske sat på gaden og føler, at han har mistet næsten alt. Men én ting har han tilbage: Magten til ikke at lade sin (eks)hustru slippe helt fri. Her er mandens mulighed for at tilbageholde den islamiske skilsmisse et våben, han kan bruge, når han opsøger kvinden igen og igen, og hævder, at hun stadig er hans hustru.
I sådan en sag vil kvinden typisk ikke kunne få hjælp af en islamisk autoritet, eftersom hendes mand udgør en sikkerhedsrisiko, og ligeledes vil han formentlig ikke være lydhør over for religiøs rådgivning.
Stalking med religiøs overbygning
I andre sammenhænge ville en sådan adfærd blive kaldt stalking og post-separationsvold, men for nogle muslimske par kan denne adfærd altså have en religiøs overbygning. Noget lignende ses, når jødiske kvinder ikke kan blive ”helt skilt”, da manden også her har mere magt end kvinden, når ægteskabet skal afsluttes. Som en jødisk kvinde i en artikel beskriver, hvordan det var, da hendes mand ikke ville give hende sin ”jødiske skilsmisse”:
”Forestil jer at være buret inde i en celle uden at vide, hvornår du bliver løsladt, og om du nogensinde gør. At leve dag ud og dag ind med frygten for, at du aldrig vil kunne komme videre med dit liv… Han går dagligt forbi din celle, dingler med nøglerne foran dig og går væk igen”.
Migranters liv er turbulente. Rejsen fra én del af verden til en anden skaber ofte sammenstød – også imellem mænd og kvinder. Når familier går i stykker, kan fastholdelse i et islamisk ægteskab bruges som et våben i kønnenes kamp. Det er mandens våben i et land som Danmark, hvor kvinder ofte har mange muligheder. Og det er et våben, der kan fange svagt stillede kvinder ind i lag på lag af magtesløshed.
Foto: Unsplash
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
