
POV BUSINESS // KOMMENTAR – Mange er sendt hjem i disse dage og en hel del for at arbejde hjemmefra. Skoler og institutioner er lukket, og det vil i sagens natur sige, at tusindvis af børn også er hjemme. Hvis arbejdsgiverne forventer eller måske ligefrem kræver, at de medarbejdere, der er sendt hjem på tvunget hjemmearbejde, er lige så effektive og produktive som sædvanlig, er det ikke bare urimeligt, men direkte naivt, skriver Thomas Milsted.
Grundlæggende skal man ikke arbejde, når der er børn i nærheden.
Er børnene hjemme med deres forældre, forventer eller i det mindste håber de på, at forældrene er nærværende og tilstede. Det er en fuldt ud legitim forventning at have som barn og burde være en ret – også nu, hvor Sundhedsstyrelsen siger, at hjemmearbejde er en del af “Coronavirussens værktøjskasse”.
Jeg skal undlade at fortælle, hvad det gør ved børn, når de nærmest skal kaste en håndgranat ved siden af deres forælde for at få opmærksomhed
Det er ikke fordi de er nogle egoistiske sataner, men fordi nærvær ganske enkelt gør børn trygge og giver dem en oplevelse af, at alt er i orden.
Det er et medfødt behov og det kan ikke tilsidesættes ved at forklare sine børn, at man har noget for, der er vigtigere end dem. Det er et rationale, børn ikke kan disponere over, og for øvrigt en logik, de slet ikke besidder.
Jeg skal undlade at fortælle, hvad det gør ved børn, når de nærmest skal kaste en håndgranat ved siden af deres forælde for at få opmærksomhed. Jeg skal også undlade at fortælle, hvad det gør ved børn, når de konstant skal konkurrere med deres mor eller fars mobiltelefon.
Og jeg skal også nok udlade at fortælle dig, hvad det gør ved et barn, når det ikke kan få øjenkontant med den voksne.
Hjemmearbejde medfører afbrydelser
Men hvis det at børnene er hjemme, er noget, du oplever som forstyrrende, kan det måske få dig på andre tanker, når jeg nu fortæller dig lidt om nogle af de umiddelbare konsekvenser, det at blive forstyrret, faktisk har.
Det kunne måske få dig til at neddrosle eller helt droppe dit ambitionsniveau, når det handler om, hvor effektiv og produktiv, du med rimelighed måtte kunne forventes at være, når børnene hænger i dine ben.
Flere afbrydelser betyder flere fejl. Mange medarbejdere og ledere fortæller, at de begår væsentlig flere fejl, når de hele tiden bliver afbrudt i en opgave.
En forstyrrelse på bare få sekunder gør, at man mister koncentrationen, og der kan gå lang tid, før man kommer tilbage i den.
Flere afbrydelser betyder flere fejl. Mange medarbejdere og ledere fortæller, at de begår væsentlig flere fejl, når de hele tiden bliver afbrudt i en opgave.
Hjernen evner ikke at lave flere komplekse ting på samme tid. Det betyder, at den hele tiden skifter imellem aktiviteterne.
Det er således ikke muligt at fastholde fokus, når man for eksempel forsøger at føre en samtale med sine børn og samtidig prøver at løse en arbejdsopgave. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre.
Det giver stress, når opmærksomheden skal deles konstant
Det vedvarende ufrivillige støjniveau, som jo er ganske naturligt for børn, stresser også hjernen, fordi vi ikke selv er herre over, hvornår og hvordan en given information skal processes. Filtreringen af information er vanskelig, når vi tæppebombes med informationer. Dels med krav fra vores arbejdsplads og dels fra vores børn, som i den henseende synes at være umættelige.
Og tro ikke, at det kun er, når vores børn larmer, du bliver forstyrret. Også når de er stille, bliver du forstyrret, for det fanger også vores opmærksomhed og splitter den.
Hvis dit arbejde ikke ligefrem er livsvigtigt, så drosl ned og giv dig tid til at være nærværende med dine børn. Det er nu, vi forældre har en enestående chance for at skabe en relation, hvor børnene mærker, at der faktisk var en grund til at vi fik dem
Stimuli i form af lyde er forstyrrende, og det samme er visuelle forstyrrelser. Børn, der bevæger sig omkring og gestikulerer med armene og så videre. Forstyrrelser behøver altså ikke engang være direkte henvendelser men blot hørlig og visuel aktivitet omkring en i rummet.
Og det hele ender jo så tit med at børnene får skældud, og det er vel, når alt kommer til alt, ikke rimeligt, da børn er børn, og de på ingen måder er skyld i, at de er sendt hjem til deres forældre.
Med andre ord:
Hvis dit hjemmearbejde ikke ligefrem er livsvigtigt, så drosl ned og giv dig tid til at være nærværende med dine børn. Det er nu, vi forældre har en enestående chance for at skabe en relation, hvor børnene mærker, at der faktisk var en grund til at vi fik dem.
LÆS MERE OM STRESS, ARBEJDSMARKED OG LEDELSE FRA THOMAS MILSTED HER.
Topillustration: Pixabay – hjemmearbejde og børn, det er ikke let.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her