I forbindelse med forhandlingerne og ratifikationen af samhandelsaftalen CETA mellem EU og Canada, har der har været protester i store dele af Europa. Men herhjemme taler vi om Distortion, romalejre og Støjberg. Claus Ankersen undrer sig over den danske presses tavshed.
I dag vedtages CETA. Du bliver ikke spurgt.
Handelsaftalen mellem Canada og EU – CETA – ryger til 2. behandling i folketinget i dag. Selvom aftalen formentlig er suverænitetsafgivende, vedtages den sandsynligvis uden problemer og stort set uden forudgående objektiv folkeoplysning, offentlig debat eller folkeafstemning.
Der er tale om store sager. Alvorlige sager. Det handler om meget mere end eksporttold. Det handler om magtforholdet mellem de største firmakonstruktioner og nationalstaternes lovgivning. Om traktatbunden gradvis privatisering af offentlig infrastruktur og tjenesteydelser.
Du har næppe læst om det i avisen her til morgen, for der står ikke noget om det. Det er desværre symptomatisk, at pressedækningen har været sporadisk og stort set ikke eksisterende, sådan som det tidligere er set, når upopulære tiltag skal listes ind ad bagdøren. Og det ville være synd at sige, at aftalen ikke er upopulær.
Et goddag til CETA er også et fuck off til forsigtighedsprincippet, som afløses af sin vrangside, nemlig at skadevirkninger skal være bevist, inden der kan lovgives
Omkring 3,5 millioner europæere har skrevet under på protester og indvendinger mod aftalen. Miljø- og borgerrettighedsorganisationer over hele verden har råbt vagt i gevær.
I oktober 2015 gik en kvart million tyskere på gaden for at tilkendegive deres utilfredshed mod aftalen, som tilsyneladende indeholder alt det, folk var bange for i den TTIP-aftale (aftalen mellem USA og EU), som lige nu ligger på is.
CETA aftalen indeholder bl.a. en investor settlement court, hvor firmaer kan sagsøge stater for at ødelægge deres potentielle fremtidige profitmuligheder med fx skadelig miljø- eller arbejdsmarkeds-lovgivning.
Investeringsbeskyttelsen i CETA har en uopsigelighedsperiode på 20 år (sic!), hvorfor man ganske roligt kan konstatere, at der er tale om suverænitetsafgivelse af en eller anden art. EU-Parlamentet vedtog aftalen 15. februar, men den skal ratificeres af medlemslandene. Herhjemme, sker det formentlig i dag, torsdag 1. juni.
Et goddag til CETA er også et fuck off til forsigtighedsprincippet, som afløses af sin vrangside, nemlig at skadevirkninger skal være bevist, inden der kan lovgives.
Udover uopsigelig investorbeskyttelse og et farvel til forsigtighedsprincippet, er CETA ifølge kritikerne belejligt vag og speget, når det kommer til arbejdstagerbeskyttelse.
Alt i alt kunne man synes, at vi skulle have haft en seriøs og grundig debat om aftalen. En folkeafstemning ville være helt på sin plads. Men det får vi ikke lov til. Heller ikke selvom forslaget faktisk er stillet, og er til 2. behandling i dag – ligesom selve tiltrædelsen af CETA.
Men vi fik ikke nogen debat. Vi fik tavshed og velspundne afledningsmanøvrer, bind for øjne og ører, spalte efter spalte fyldt med romaer, Støjberg og Distortion. Og nu vedtages aftalen efter al sandsynlighed. I bekvem stilhed og ordentlig arbejdsro (host … host).
Til alt held elsker vi den canadiske statsminister, Justin Trudeau. Han er jo sådan en flot mand, og der er sikkert ingen af de store, onde multinationale som har afdelinger i Canada, vel…
Happy days!
Topillustration: POV-grafik Kildefoto: Justin Trudeau, Radio Television Malacañang (RTVM) [Public domain], via Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
