MAGTANVENDELSE // KOMMENTAR – Når retten afsiger dom i sagen om Sprogø-pigerne den 21. oktober klokken 13.00, bliver det et sent opgør med fortidens tvang. Samtidig er reglerne om magtanvendelse netop blevet lempet – og debatten om retssikkerhed blusser op igen, skriver Charlotte Lund.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De var 500, nu er der en tilbage. Regine Løndorf sad i dag på bænken i retten. Hele historien – et af nyere tids største masseovergreb – og 500 kvinders retsopgør ligger på hendes 95-årige skuldre.
Fra 1923 til 1961 blev 500 kvinder tvangsanbragt på åndssvageforsorgens kvindehjem på Sprogø, fordi samfundet fandt dem uegnede eller for seksuelt aktive.
Den 11. september startede retssagen for erstatning fra staten for den tort, der er begået mod dem. De er to sagsøgere, men den anden – Karoline Olsen – nåede lige nøjagtigt ikke at opleve dagen. Hun døde som 94-årig i juni efter årelang kamp for et opgør, der ærligt talt blev trukket helt urimeligt langt. Længere end de fleste af de berørte overhovedet levede.
Gruopvækkende første dag i retten
Regine blev sendt til Sprogø mod sin vilje som 28-årig, efter 10 år på en anden anstalt, hvor hun blev steriliseret imod sin vilje. Samlet set var hun som voksen anbragt i 22 år.
På Sprogø blev kvinderne isoleret i ugevis, de blev fikseret med bælte, tvangsmedicineret og udsat for vold og nedgørelse. De levede under vilkår, som under retssagen blev sammenlignet med kz-lejre, fordi de var så overfyldte.
Når pendulet svinger tilbage
I dag kan vi heldigvis enes om, at det var en fuldkommen vanvittig måde at behandle mennesker på. Og ser vi på lovgivning om magtanvendelse og tvang fra dengang – 1961, hvor den sidste nedbrudte kvinde forlod Sprogø – til nu, bærer udviklingen præg af, at vi som samfund vil væk fra den slags.
Indtil sidste år i hvert fald. For i 2024 blev serviceloven ændret, så ansatte på sociale tilbud fremover kan bruge magt, hvis en borger opfører sig ”grænseoverskridende” eller ”konfliktoptrappende”. Hidtil har det kun været muligt at bruge magt for at forhindre personskade.
En gråzone, som bliver endnu mere tvivlsom af, at socialtilsynet – der skal holde øje med, om der sker overgreb – samtidig skærer markant ned.
Advarsler fra eksperter og FN
Institut for Menneskerettigheder, Ældre Sagen og Danske Handicaporganisationer har ikke tøvet med at kalde lovændringen både indgribende og kritisabel.
”Det risikerer at medføre, at magt vil blive anvendt hurtigere og oftere,” konkluderer de. Den bekymring deles af FN.
FN’s handicapkomité har efter lovændringen udtrykt bekymring over en stigende brug af magt og tvang i danske sociale botilbud og i psykiatrien. Komitéen betegner tilsyn og kontrol med magtanvendelse som ”utilstrækkelig og ineffektiv”. Danmark får skarp kritik.
Der er langt fra Sprogø til en lov om flere magtanvendelser, mindre retssikkerhed for borgerne og mindre kontrol med, om de begås. Heldigvis da.
Men det er et lille tilbageskridt til de ikke særligt gode gamle dage at bevæge sig bagud i stedet for fremad. Det er tankevækkende – især en dag som i dag.
Der afsiges dom i sagen den 21. oktober klokken 13.00.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og