KVINDEKAMP // KOMMENTAR – Pernille Skippers nye bog om den sexisme, hun har oplevet i dansk politik, føjer sig selv til en voksende tendens: kvindelige ledere, der først tager bladet fra munden, når de ikke længere har så meget at miste ved at råbe op. De skulle hellere tage kampen, mens de reelt kunne skabe forandring, skriver Birgitte Baadegaard.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Så skete det igen: En tidligere politisk leder, som nu er stået af podiet, uanset årsagen, er nået til det, man i terapi vil kalde confession, bekendelses-stadiet i sit liv. Denne gang er det Pernille Skipper, som har skrevet en bog om al den kvindenedgørende adfærd, hun har måttet stå model til i sin tid i dansk politik.
Og igen – som det sker hver gang, en kvindelig eks-leder politisk eller fra det private erhvervsliv krænger sjælen ud – hyldes hun af alverdens kvinder for sin ærlighed, sårbarhed og sine vigtige erkendelser.
Mens de kunne have gjort noget, som del af magtens centrum, gjorde de intet og sagde intet
Selv sidder jeg undrende tilbage, når jeg ser medieopmærksomheden og de mange begejstrede kvinder og tænker: Ser de ikke mønsteret? Det er ellers tydeligt, år efter år, exit-kvinde efter exit-kvinde:
Når mediedækningen, opmærksomhede og taletiden forsvinder, går der nogle måneder, og vupti: Ud kommer en selvreflekterende bog og/eller en række hudløse interviews, der modtages med begejstring af utallige andre kvinder, som hylder ærligheden, hudløsheden og det uendeligt vigtige budskab: Kvinder oplever overgreb i magtsfærer.
Kvinder oplever undertrykkelse i magtsfærer. Kvinder oplever (utallige) såkaldte mikroaggressioner i magtsfærer.
Hokus, pokus, mig i fokus
Med det åbenbart skelsættende budskab, der i øvrigt er det samme år efter år, er disse kvinder tilbage i mediernes søgelys, men denne gang som selvbestaltet talerør for de mange kvinder, der kan spejle sig i den smertefulde historie. Hokus, pokus, mig i fokus: En ny platform er etableret, og det skrøbelige ego har igen fundet ro i mediernes søgelys.
Glemt er disse kvinders hidtidige ligegyldighed over for kvinder som køn. Ignoreret bliver det, at de i årevis har holdt kæft om deres oplevelser, fordi det ville være taktisk dumt i karrieresammenhæng. Overset er det, at disse kvinder reelt er illoyale, for mens de kunne have gjort noget som del af magtens centrum, gjorde de intet og sagde intet.
Heri består paradokset: Vi kommer til at hylde kvinder, der primært har sig selv for øje – indpakket i selvindsigt og kvindesolidaritet.
Måske er jeg hård, men jeg er blevet så gammel i gårde, at jeg ser de egoistiske og usympatiske mønstre, hvor vi hellere ser idealisme og mod
Lyder jeg hård i min vurdering? Måske.
Måske er det, fordi jeg er blevet så gammel i gårde, at jeg ser de egoistiske og usympatiske mønstre, hvor vi hellere ser idealisme og mod. Jeg har nemlig gennem årene haft så mange berigende samtaler med kvinder i alverdens positioner, at jeg begynder at se bag om facaden. En af disse samtaler står knivskarpt i min erindring:
Kvindelige leder: Drop bogskrivningen og tag debatten
En kvinde, der sad højt på strå i fagforeningsverdenen, kom i vores samtale ind på, at der er en karrieremæssig fare ved at være ‘for’ feministisk og pro-kvinder i arbejde og budskaber – for eksempel til ledermøder og ved større begivenheder.
Med andre ord: fora, hvor der statistisk set vil være flest mænd. Jeg husker stadig hendes kommentar: “Jeg har flere gange direkte fået at vide, at nu skal jeg jo ikke at ødelægge min blomstrende karriere ved at være alt for fokuseret på det der med kvinder.”
Mit forslag til fremtidige afhoppede kvindelige ledere uanset position og branche (ingen nævnt, ingen glemt, for mønsteret ses både i politik og erhvervsliv) er, at de dropper bogskrivningen og i stedet starter en basisgruppe, hvor de sammen dykker ned i den psykologiske mekanisme, der gjorde, at de ikke råbte op, mens de sad på magtens tinde.
Er du kvinde og vil have indflydelse, skal du hyle som de ulve, du befinder dig blandt
Hvorfor de ikke sagde fra, da de havde chancen for at tage debatten og skabe reel forandring.
Hvis kvinder først tør råbe op, når de har sat sig selv – eller er blevet sat – uden for indflydelse, fortsætter vores århundrede lange historie:
Er du kvinde og vil have indflydelse, skal du hyle som de ulve, du befinder dig blandt. I dén erkendelse ligger nøglen til ægte confession.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
