KRONIK – I anledning af 75 året for de danske jøders flugt til Sverige efter samarbejdspolitikkens sammenbrud viste TV2 filmen Fuglene over sundet. I starten læser moderen, Miriam, op for sin søn lige inden tyskerne kommer efter familien, som dog undslipper. Hun læser af den børnebog, som bliver undergrundslitteraturens u-censurerede allegori over Nazi-herredømmet og modstandskampen mod det:
Maanen lyste stor og sval
over Jordens Kugle,
og den lille Nattergal
sang for alle Fugle.
Alle Pi’er og Drenge sov
under Himlens Stjerneskov.
Ingen gjorde dem Fortræd.
Aa – der var en herlig Fred!
Alle dem, som uden Dom
var sat ind i Spjældet,
blev løst fri af Smeden, som
knuste Mørkevældet.
Hun læser op af Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden, som Halfdan Rasmussen skrev i august 1942 og fik udgivet først i 1943. Det bliver samtidig hans debut som børnebogsforfatter med en drejning af genren, der fornyer den danske børnebog.
Modstandsdigter i Skovbyhuset
Fra maj 1942 sidder Halfdan Rasmussen med Ester Nagel i et minikollektiv sammen med Hilmar Wulff, hans to børn og anden kone Karen Inga (samt en kort overgang Eigil Jensen med kæresten Sasja) i Skovbyhuset ved Maribo-søerne, som Hilmar havde lejet af Engestofte gods.
De unge forfattere, der kom fra fattige kår, havde mødt hinanden i Unge Kunstneres Klub, som blev stiftet af Tove Ditlevsen ved at indkalde alle unge forfattertalenter fra Vild Hvede (senere Hvedekorn). De fire var i fuld gang med den illegale bladproduktion og distribution, der gennem hele den nazistiske besættelse blev organiseret af de kommunistiske Maribo og Bandholm-grupper under ledelse af slagteriarbejder Kjeld Nielsen i Maribo.
Halfdan Rasmussen blev under besættelsen helt fra starten en af de bedste og mest skrivende modstandsdigtere. Han skrev modstandsdigte endnu inden der var nogen illegal presse at trykke dem i. I 1940 skrev han det digt, der senere blev kendt under titlen Danmark 1941:
Skoven gløder – Løvet ulmer
i det tunge Efteraar.
Ingen taler – ingen smiler –
ingen Glæde gror.
Landet ligger feberstille
spændt i Krigens andet Aar.
Stemmer taler – haarde Stemmer –
kolde – nye Ord.
Bøssepiber – Bajonetter –
Mennesker i Uniform.
Reaksjon – Konservatisme –
alting sort i sort.
Mørke Gader – Støvletrampen –
Politi – Novemberstorm.
Aftenkulde – Tøselatter –
Voldtægt i en Port.
Tunge Skyer – vaade Gader –
Sikkellygters gule Skær.
Hjemmehygge – Moskwa – London –
Tavshed – Alvor – Smil.
Lysalleer – Flyverbrummen –
Panservogne – Militær.
Barnegraad og Diskussjoner –
Danmark er steril!
Marchmusik – Soldatersange –
Hvervemøder – Forbud – Tvang.
Nye Rygter – Anekdoter –
illegal Kultur.
Rasjonering – Løgn og Svindel –
Dagen gaar sin skæve Gang.
Nye Mænd og ny Aviser –
Aandsliv paa Retur.
Danmark – du maa ikke lytte!
Brandes Alvor – Aakjærs Smil –
Aandens Frihed – Poesien –
lever dybt i os.
Endnu aander vi i Mørke –
famler mod en ny April.
Danmark tier – men vi lever –
og vi gror – af Trods!
Digtet udkom i Unge Kunstneres Foraarsbog, der blev udgivet i juni 1942 af Unge Kunstneres Klub, og af en eller anden grund undslap det besættelsescensurens udstregninger. Det blev dog opdaget og Halfdan Rasmussen fik den bedste anmeldelse af digtet, da han blev idømt 20 dages hæfte for det og samtidig fik lejlighed ”til at holde en mindre forelæsning for den pågældende danske dommer om lyrik og lyrikkens virkemåde.” Det gjorde Halfdan Rasmussen kendt som modstandsdigter.
Digtene i Arbejdet
Halfdan Rasmussen var tidligt involveret i politisk skribentvirksomhed og skrev engageret politisk poesi i trediverne. Han blev medlem af DSU, men smidt ud efter at have kritiseret den socialdemokratiske politik overfor fascismen.
Halfdan skrev i den antiautoritære socialist, syndikalisten Christian Christensens ugeavis Arbejdet, der udkom 1936-1938. Og det var blandt andet her man kunne læse kritiske socialistiske artikler om Stalins diktatur og demokratiernes følgagtige udenrigspolitik i forhold til fascismen.
I sine tidlige antinazistiske digte karakteriserede Halfdan Rasmussen bl.a. Hitler som en der har ”minimums hjerne og maksimums kajetøj”, som ”giganten blandt verdensdespoterne, kraftidioten, – der hersker i kraft af idioterne”.
I alt skrev han 46 stærkt antifascistiske og antistalinistiske i Arbejdet. Bl.a. debutdigtet Vi er stolte til den spanske Republiks kamp mod fascisterne, der slutter:
Lærte du, at brød er kamp –
du har brændemærket frasen
”demokratisk – Klassekamp”.
…
kække, røde, spanske pige –
verdens undertrykte masse
hilser dig og hylder dig.
du har vist os kampens vej –
vi er stolte af den klasse,
der har kæmpere som dig.
Han skrev også denne meget personlige afstandtagen fra Stalin-kommunismen i Arbejdet den 16. juli 1937 med titlen ”Til min ven, Stalinisten”. Og med eftertrykkelige storebogstaver:
DU KALDTE DEM FORRÆDDERE
DER SVIGTED DERES HØJE MAAL –
NU HAR DU SÆL – SOM DIT PARTI –
SOLGT DIN IDE FOR TOMME SKRAAL
…
FORTUMLET, VAKLENDE OG VEG,
AANDSTYENDE I LIBERI!
VÆLG NU, MIN FORDUMS KAMMERAT:
VOR KLASSE – ELLER DIT PARTI!
Halfdan skrev også en satirisk sang om Stalin – diktator efter at have fordrevet Trotskij og de fleste gamle bolsjevikker der gennemførte den russiske revolution. Den blev brugt 1. maj 1938, hvor disse linjer må have tirret kommunisterne:
Hvem forgifted snogene
i vor zoologisk’ have?
Hvem afspored togene
og kom gift i Gorkijs mave?
– det var Trotskijs tro lakajer
der kom vand i Stalins bajer.
…
Det er tyskerdjævlen Trotskij
der er mand for det komplotski.
Halfdan Rasmussen var derfor tidligt vaccineret og blev aldrig fristet til medlemskab af DKP trods sin respekt for medlemmernes arbejde under modstandskampen.
I Skovbyhuset skrev Halfdan Rasmussen i løbet af sommeren syv modstandsdigte, der udkom i efteråret 1942 i den illegale digtsamling MOD FORAAR* Det er opildnende og inspirerende digte mod den herskende samarbejdspolitik med tyskerne. Og de er henvendt til modstandsbevægelsen som støtte i den daglige farefulde kamp. Et par udpluk demonstrerer deres slagkraft men også deres øje for frihedskæmpernes dilemmaer:
De skreg gennem Radioen
mod ”Terror” og Sabotage.
…
De kaldte, De raabte i Skoven:
Vor Fører! Vor Fører!! Vor fører!
Men Ekkoet svared tilbage:
FORFØRER!
FORFØRER!
Forfører!
Om frihedskæmperens frygt skriver han i digtet Sig ingenting:
Jeg er aldrig blevet pint af Bøddelhænder.
Jeg er aldrig blevet martret Nat og Dag.
Jeg er ikke fej og jeg er ikke modig
men jeg ved at Angst og Vold kan gøre Svag,
…
Men jeg ved om en som tav til Spark og Slag,
at de pinte ham i lange, lange Nætter
til han ordløst gik i Døden for vor Sag.
Og jeg ved at det kan hænde os en Dag!
Kejser Næsegrus og næsegruserne
Mens Halfdan kæmper med sine alvorlige ’triste’ voksendigte og sin kvælende inspiration fra vennen Morten Nielsens digte, bliver han overrasket af det gennembrud der for os andre nærmest står som hans varemærke.
Barndommens blik i sproget sniger sig bag om ryggen på ham ind i en pludselig skriverus, der fører et helt andet sted hen.
Den 2. september 1942 skriver Halfdan Rasmussen midt i et brev om pengemangel og dystre anelser om forværring af krigen og undertrykkelsen pludselig til Poul Møller Taasinge: ”Og saa er der en lille Overraskelse som sikkert vil glæde din flittige Sjæl. Børnebogen… er omsider blevet færdig… Den kom pludselig over mig og jeg skrev den færdig på smaa tre dage. Den er på 36 Vers…”
De udkom som to børnebøger illustreret af Ivar Lybeck i starten af 1943: Solen, Maanen og Sjernerne og Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden.
Den første forklarer i et enkelt sprog svære ting om universet, det store gådefulde Alt, med barnet i centrum.
Det er imidlertid den anden bog om kejser Næsegrus, der pletvis afslører den fuldt udsprungne senere digter for børn og voksne. Her bliver Halfdans identitet som digter for børn og voksne født. Den antiautoritære halfdanske tone, der ubesværet springer fra mågeklatten på fortovet til hele den vide verden, viser sig første gang her.
Bogen er et eventyr om lysets skabelse i verden og samtidig en allegori over Hitlers diktatur som står for fald. Den fortæller dig:
hvorfor Solen brænder –
Hvordan Maanen den blev til
og de Tusind Stjernesmil
som staar over Himlenss Skyer.
Aa – det bliver et Æventyr.
Så kommer historien om:
Kejser Næsegrus der styrer Mørkeland med hård hånd ved hjælp af Næsegrusene, I Mørkeland var alting nat. Ingen blomster, fugle, buske eller tæer ”kun en gammel Ugle./Alle Mennesker de frøs/blev forkølede og nøs/Markerne var Mosedynd!/Aa – det var saa synd saa synd!.
Tænk hvis nogen bare lo
blev de sat i Fængsel
bag en skummel kælderdør
med et mægtigt Hængsel.
I Mørkeland bor imidlertid også Kæmpesmeden Svede som gerne vil fjerne Næsegrus og Mørkets Politi.
Men saa længe alt var sort,
saa var Mørkeland forgjort.
Derfor vilde Smeden gi’
Folket Lys, saa de blev fri!
Pludselig ved han, hvordan og smeder og smider solen op på himlen. Men om natten listede Næsegrus og de onde mørkemænd stadig ud på rov efter pi’er og drenge. Derfor smeder han månen og stjernerne og kaster dem op på himlen:
Jo – den stærke, tapre Smed
hamrede en Maane
af et mægtigt Stykke Sølv,
som man fandt i Skaane.
Og han hamrede og sang,
indtil hvide Gnister sprang
gennem Smedien, ud af Dør’n.
Aa – de blev til Sjernebørn!
Det umiskendelige halfdanske twist som grænser til volapyk med et stort smil i øjet løser typisk op for undertrykkelse og mørke og skaber intet mindre end hans fredelige verdensorden. Og så bliver der fest, sang, musik og leg over hele landet. Solen spejler sig og rødmer og alt vokser i det fine vejr. Alle pi’er og drenge kan sove i fred, ingen gør dem fortræd.
Men den blinde Næsegrus
sad og skumled i sit Hus
med de andre Mørkemænd.
Aa – hvor var det flovt for dem!
Den smilende og finurlige morale
Brodden mod tyskerne og samarbejdspolitikken, der henlægger Danmark i lovløshed og formørkelse, er umiskendelig. Som Halfdans farverige ven P. Møller Taasinge skriver, understreger digtets afslutningsvers beskeden til danskerne. Det ”er en tydelig opfordring til hver enkelt om at forstærke sin indsats i kampen. På en baggrund af varme røde hjerter står trykt:”
Modstandsfolk, jøder og andre danske i eksil opfattede eventyret som et medrivende sjovt kampskrift.
Det berettede Sam Besekow, da han til Halfdans 70-års fødselsdag læste Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden op:
”Om Halfdan Rasmussen ikke havde skrevet andet under besættelsen, saa havde Kejser Næsegrus faktisk været nok til at give ham en fremtrædende plads i modstandsbevægelsens rækker.”
Bogen flyver helt under den tyske og den danske censurs radar og fører heller ikke efter udgivelsen til retssag og fængsling, sådan som digtet Danmark 1941 gjorde. Sandsynligvis fordi børnebøger ikke blev taget alvorligt.
Halfdan Rasmussen og Ester Nagel forstsætter med at trykke illegale blade i Virum og gøre andet i modstandsbevægelsen. Bl.a. hjælper de kammeraterne fra Maribo Kjeld Nielsen og Gerhard Krogh med at skjule to amerikanere, der var nødlandet på Lolland, i otte dage indtil Speditøren-gruppen, som Halfdans ven digteren Morten Nielsen var med i, fik dem transporteret til Sverige.
Men det var slet ikke det mindste, at det var her i Skovbyhuset ved Maribo-søerne, at Halfdan Rasmussen ved et tilfælde fandt sin identitet som digter for børn og voksne og den næsten uudtømmelige rabulerende skrivestil, der som en selvfølge inddrog den politiske hverdag og gjorde ham til Danmarks nationalskjald i en stor del af Efterkrigstiden. Den blev lagt hen og blev først taget op igen for alvor da han selv fik børn.
Hele sit liv befandt Halfdan Rasmussen sig dog i krydsilden mellem de to digteriske udtryk. Som han selv formulerer dette omdrejningspunkt i sin digtning i Tosseriernes 4. samling fra 1954:
Jeg skriver sjove digte.
Jeg skriver også triste.
De første læser andre folk.
Selv læser jeg de sidste.
Hilmar Wulff – Lollands store arbejderforfatter
Foredrag af Thorvald Berthelsen
Foredraget vil handle om Hilmar Wulff og hans tid i Skovbyhuset under Engestofte gods, hvor han under krigen holdt til sammen med bl.a. Halfdan Rasmussen og Esther Nagel. Her færdiggør Wulff andet bind af triologien om Emil og skriver tekster til den illegale presse. Halfdan bliver født som børnebogsforfatter med Kejser Næsegrus og Kæmpesmeden. Begge deltager de i opbygningen af den illegale presse på Lolland Falster i samarbejde med Maribo- og Bandholmgrupperne under ledelse af brødrene Kjeld og Erik Nielsen.
I løbet af 1943 deltager Hilmar Wulff også i transporter og husning af eftersøgte modstandsfolk og er forbindelsesled mellem Monica Wichfelt og den lokale modstandsbevægelse, bl.a. i forbindelse med sabotørtræningen i Våbensted præstegård. Tiden efter flugten til Sverige bliver også berørt.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.
Entré 50,- kr. som betales ved indgangen.
Noter:
*Lene Bredsdorff, hvis fremragende biografi Halfdan Rasmussen er kilden til størstedelen af artiklen, er ikke helt sikker på at Mod Foraar er af Halfadan Rasmussen. Hun havde sandsynligvis ikke P. Møller Taasinges kronik Halfdan Rasmussen som modstandsdigter fra Information d. 28. januar 1950 ved hånden, for hun citerer udførligt fra Halfdan Rasmussens hyppige breve til ham i Skovbyhus-perioden og ved, at han var tættest på Halfdan i den periode og derfor en primærkilde til den. Hans udsagn i kronikken fjerner følgelig al tvivl om, at Halfdan Rasmussen er forfatteren til Mod Foraar. Derudover genoptryktes fire af digtene i samlingen Mod Foraar i den digtsamling Halfdan Rasmussen fik udgivet umiddelbart efter befrielsen, hvor han kunne udgive dem i sit eget navn: Digte under besættelsen, 1945.
** P. Møller Taasinge, Halfdan Rasmussen som modstandsdigter, Information, 28. januar 1950
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
