HORMONER // KOMMENTAR – Hvorfor er det så let at give kvinder hormoner for at styre deres krop, men så svært at give dem hormoner for at støtte den, spørger Pernille Melsted. “Min søster er et eksempel. Hun har taget p-piller i mange år uden ét eneste foredrag om bivirkninger og med automatisk receptfornyelse år efter år. Men da hun som 47-årig – sund og rask, blot med klare perimenopausesymptomer – gik til lægen for at bede om at prøve bioidentisk østrogen og progesteron, blev hun mødt af både mistro, modstand og det helt store foredrag om alle farerne. Hun fik tilbudt antidepressiv medicin, men et blankt nej til hormoner”.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Vi har et system, hvor p-piller – syntetiske hormoner i høje doser – gives til teenagere og unge kvinder uden større tøven. De indeholder kunstigt modificerede molekyler, der ikke findes i kroppen, og som har langt stærkere og mere komplekse virkninger, end kroppens egne hormoner har.
P-piller udskrives helt rutinemæssigt ofte uden opfølgning og uden reel samtale om bivirkninger som depression, nedsat libido, vægtøgning eller blodprop-risiko.
Doseringerne i hormonel prævention er langt højere, og risikoen for bivirkninger her er veldokumenteret. Alligevel anses det for helt uproblematisk
Men når en kvinde i overgangsalderen ønsker et tilskud af bioidentiske hormoner, altså hormoner, der er molekylært identiske med kroppens egne østrogener og progesteron, mødes hun ofte med skepsis, advarsler og en mur af bureaukratiske forbehold.
Mange kvinder skal forklare sig, kæmpe for det, og høre om ”den meget store risiko for brystkræft” (ikke sandt), mens hendes symptomer – søvnløshed, angst, hedeture, hjernetåge – ofte bagatelliseres.
Det absurde er, at doseringerne i hormonel prævention er langt højere, og at risikoen for bivirkninger her er veldokumenteret. Alligevel anses det for helt uproblematisk.
Når det handler om kvinders fertilitet, er man med andre ord liberal. Meget liberal.
Både når det gælder hormoner til at stoppe graviditet og hormoner til at fremme graviditet. Her anses hormoner som ”nødvendige midler”. Men når det ikke længere handler om graviditet (eller når kvindens fertilitet er helt ude af spillet), er sagen en anden.
Det er ironisk, at kvinder, når vi for første gang i livet oplever et reelt, og helt naturligt, hormonfald, skal kæmpe for selv meget små doser af naturlige hormoner.
Vi beder ikke om p-pille- eller IVF-doser. Bare et lille tilskud, så vi kan sove, tænke klart og have det godt i vores kroppe.
Hun fik tilbudt antidepressiv medicin, men et blankt nej til hormoner. Hun gik slukøret hjem, men forsøgte igen. Insisterede på at prøve
Det er tankevækkende, og værd at tale om, at når hormoner handler om at regulere kvinders fertilitet, så er alt tilladt. Men når hormoner handler om at understøtte kvinders velvære, vitalitet og livskvalitet, bliver det pludselig farligt, moralsk og mistænkeligt.
Det peger på en strukturel skævhed og medicinsk kultur, der har vænnet sig til at regulere kvindekroppen men sjældent til at støtte den.
Hormoner, der styrer kroppen, er OK, men hormoner, der støtter den, er ikke – hvorfor?
Min søster er et eksempel. Hun har taget p-piller i mange år – uden ét eneste foredrag om bivirkninger og med automatisk receptfornyelse år efter år.
Men da hun som 47-årig – sund og rask, men med klare perimenopausesymptomer – gik til lægen for at bede om at prøve bioidentisk østrogen og progesteron, blev hun mødt af både mistro, modstand og det helt store foredrag om alle farerne.
Hun fik tilbudt antidepressiv medicin, men et blankt nej til hormoner. Hun gik slukøret hjem, men forsøgte igen. Insisterede på at prøve.
Hun mærkede heldigvis en effekt på kort tid. Allerede efter få uger sov hun bedre, humøret løftede sig, og hun fik sin energi tilbage
Til sidst fik hun, allernådigst en recept på én måneds brug af østrogenplaster (hvilket ikke altid er lang nok tid til at se en effekt) sammen med endnu et foredrag og en advarsel om, at der var et maksimum på fem års brug.
Det havde hun aldrig hørt om, da hun fik p-piller.
Hendes recept blev styret og monitoreret, som var det crack kokain, hun havde tænkt sig at eksperimentere med. Hun mærkede heldigvis en effekt på kort tid. Allerede efter få uger sov hun bedre, humøret løftede sig, og hun fik sin energi tilbage.
Så det, vi, også, burde tale mere om, er:
Hvorfor er det så let at give kvinder hormoner for at styre deres krop, men så svært at give dem hormoner for at støtte den?
Læs mere fra Pernille Melsted her.
Pernille Melsted er forfatter og underviser. Hendes seneste bog DEN VIGTIGE VREDE (Gyldendal) udkom i 2024.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og