Medier og journalister afgør folketingsvalg – men det gør mange andre faktorer også

af i Danmark/Medier/Politik & Samfund

FV-2019 // VALGFORSKNING – Hvor meget magt har medierne under et folketingsvalg? Kan de ligefrem afgøre et valg? Forskning viser faktisk, at magten ikke er overvældende, skriver valgforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch. Særligt ét forhold gør dog, at mediernes rolle kan få stor betydning: Danske folketingsvalg ender ofte med ret tætte løb mellem blokkene, partierne og kandidaterne. 

Der findes mange overdrevne forestillinger om mediernes magt. Det kan være troen på, at hvis medierne tager et problem op, så tager politikerne affære og gør noget. Eller påstanden om, at medierne holder synspunkter ude eller nede, så samfundsdebatten forvrides. Begge påstande høres jævnligt i den politiske debat. Men forskningen viser, at mediernes magt ikke er overvældende.

Jo, medierne kan sætte dagsordenen i en kort periode, men derefter falder borgerne tilbage til deres oprindelige dagsordener. Og ja, medierne kan også i korte perioder forskyde vores stillingtagen til emner, men igen er effekten kortvarig. Medierne kan også tage vores gode humør med deres skæve fokus på problemer, kriser og negative nyheder, men igen viser forskningen, at ”depressionen” over negative nyheder ikke holder længe.

Alternativet er krøbet ned mod spærregrænsen, mens Stram Kurs er sprunget let og elegant op over spærregrænsen. Begge partier vil nok sende en tanke til medierne på valgnatten

Under noget så vigtigt som et valg er det jo egentlig ganske betryggende, at mediernes magt ikke er overvældende stor eller langvarig, men så på den anden side: Et valg varer jo netop ikke længe – så kan medierne afgøre valget?

Valget i 1998

Selv om mediernes dagsordensættende og meningsskabende magt er begrænset, så peger ét forhold i den retning: Danske folketingsvalg ender nemlig ofte med ret tætte løb mellem blokkene, partierne og kandidaterne.

Et af de tætteste var valget i 1998, hvor de nordatlantiske mandater – to på Færøerne og to fra Grønland – afgjorde placeringen af statsministerposten til Poul Nyrups Rasmussens fordel. Ét enkelt mandat afgjorde valget – og et af de nordatlantiske mandater på Færøerne blev afgjort af 179 stemmers forskel mellem to partier. Men valget huskes også for en legendarisk forside på Ekstra Bladet dagen før valget, hvor avisen kom med denne forside:

Ekstra Bladets forside 10. marts 1998.

Det diskuteres stadig om den lidt for sejrssikre forside – som ikke indeholder et citat fra Uffe Ellemann-Jensen – kostede Venstre det afgørende mandat. Historien bag historien er beskrevet flere gange af både journalisten, Nils-Christian Nilson, og Uffe Ellemann Jensen selv, se eksempelvis her:

Uanset om forsiden den 10. marts 1998 eller anden mediedækning flytter stemmer, så er der jo samtidig uendeligt mange andre faktorer, som også flytter stemmer: andre mediers valg af historier og personer, partiernes og kandidaternes indsats, interesseorganisationernes egne valgkampe, sponsoreres pengestrømme til partierne, borgernes bidrag til valget med læserbreve, fremmøde på vælgermøder osv. osv..

Tænk eksempelvis på hvordan valget i 2007 ville være endt, hvis ikke en helt almindelig vælger en uges tid før valget stillede Naser Khader et spørgsmål om Ny Alliances skattepolitik.

Problemerne med at svare på spørgsmålet undergravede i høj grad Nasser Khaders og Ny Alliances valgkamp og skabte en nedtur i meningsmålingerne, så partiet kun fik 2,8 pct. af stemmerne mod det dobbelte i ugerne før.

Mediernes valg af emner, som tages op, bliver derved en direkte hjælpende hånd til bestemte partier, mens andre emner vil skade et parti

Men episoden ved vælgermødet var blot en blandt mange andre begivenheder, som svækkede Ny Alliance i 2007. Lige som en næsten uendelig række af faktorer afgjorde 1998 valget og andre tætte valg.

Det er derfor nok at gå for vidt, at give Ekstra Bladet skylden eller æren for Venstres tabte chance for statsministerposten og Uffe Ellemann-Jensens farvel til dansk politik.

Eksempelvis var det vel næppe Ekstra Bladets forside på dagen før valget, som flyttede de afgørende 179 stemmer på Færøerne. Men medierne er en vigtig faktor – de påvirker også.

Mediernes valg af emner

Ved folketingsvalget 2019 er der også opmærksomhed på mediedækningen. Den første uges mediedækning gav klart mest opmærksomhed til blå blok og især statsministeren, som det ofte er lige efter udskrivelsen af valget.

Mediernes magt viser sig dog ikke blot på denne åbenlyse måde med mere eller mindre fokus på bestemte partier eller politikere. En skjult men lige så afgørende magt ligger i valget af emner, som medierne vælger at dække. DR og Detektors analyse af valget viser i 2019 en total dominans af to emner: flygtninge/indvandrere og klima/miljø. Mediernes dækning rammer dermed eksemplarisk vælgernes dagsorden, hvor de to samme emner står klart øverst, sådan som fx Altinget har afdækket.

De to dominerende emner er hver især til klar fordel for henholdsvis blå og rød blok. Vælgerne har nemlig ret klare opfattelser af, hvilken blok som bedst tager sig af forskellige politiske problemer. Altinget lavede eksempelvis i november 2017 en undersøgelse, som i forlængelse af tidligere undersøgelser viste, at rød og blå blok vurderes meget forskelligt af vælgerne i forhold til evnen til at håndtere forskellige politikområder.

Mediernes valg af emner bliver derved en direkte hjælpende hånd til bestemte partier, mens andre emner vil skade et parti. Derved kan medierne også afgøre et folketingsvalg på en mere skjult måde end ved at give mere taletid til nogle partier på bekostning af andre.

Der er dog ikke meget, som tyder på et tæt løb mellem blokkene ved valget 2019. Siden efteråret 2016 har den blå blok ligget til at tabe valget, og de seneste måneder med den røde blok i markant og voksende førerposition. Valgkampen har indtil nu ikke ændret på det – Altingets og andre mediers samlede snit af meningsmålinger bekræfter blå bloks og især Dansk Folkepartis nedtur.

Den information kan jo også påvirke vælgerne. Både når Altinget bringer den, og når forskere peger på og kommenterer tendensen. Så meningsmålinger og forskere kan heller ikke sige sig fri for at påvirke valgresultatet.

Men hvordan har medierne påvirket folketingsvalget 2019?

I det store billede næppe meget, da rød og blå blok har ligget uhyre konstant gennem valgkampen. Enkelte partier har dog bevæget sig både op og ned. Eksempelvis er Alternativet krøbet ned mod spærregrænsen, mens Stram Kurs er sprunget let og elegant op over spærregrænsen. Begge partier vil nok sende en tanke til medierne på valgnatten.


Foto: Flickr. 

Roger Buch, forskningschef, Ph.d., cand.scient.pol.

I perioden 1993-2004 parti- og kommunalforsker ved Syddansk Universitet i Odense og siden 2004 forsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Forskningsmæssig fokus har specielt været på lokale partiforeninger og kommunalvalg samt kommunalreformen og regional og kommunal udvikling.

I de seneste år også studier af journalistisk etik, public service, kommunikation og journalistik i danske regioner, samt mediernes dækning af økonomi og krisen. Han arbejder i øjeblikket med et projekt om mediernes dækning af terrorisme.

Seneste artikler om Danmark

Trump Baby

INTERVIEW // DEMOKRATISK DIALOG – Morten Skovgaard er manden, der har fået