BIOINDUSTRI // BAGGRUND – Biosolutions, der udnytter bakterier, enzymer og fermentering til at erstatte kemiske og fossile metoder er en vigtig del af den grønne omstilling. Et trecifret antal nye virksomheder skyder op i Danmark, hvor forskning og udvikling på området er helt i top. Men produktionen er kapitaltung, og EU-godkendelser trækker i langdrag.
Det er ikke uden problemer at brygge velsmagende alkoholfri øl. Man kan trække alkoholen ud, men så forsvinder en stor del af smagen. Alternativt kan man stoppe gæringsprocessen med humle, før den fulde effekt er opnået. Men så udnytter man ikke humlen fuldt ud. Der er dog også en tredje mulighed. Ved biologiske processer kan man udvikle det molekyle, der er indeholdt i humleplanten, og bruge det i produktionen af alkoholfri øl.
Det sidste er præcis, hvad Evodia, en dansk såkaldt biosolutionsvirksomhed, har gjort. Der er foreløbig investeret over 100 mio. kr. i virksomheden af danske og udenlandske investorer. Potentialet er stort, for molekylet kan også erstatte 20 pct. af humlen i alkoholbaseret øl, så der er penge at spare, for humlen er dyr, og produktionen belaster naturen.
Evodia er kun en af mange lovende danske biosolutionsvirksomheder. En anden er Matr, der ved at tilsætte svampesporer til havre, flækærter, lupiner, rødbeder og kartofler skaber naturlig plantebaseret mad. Selskabet har fået tilført i alt 300 mio. kr. til udvikling af selskabets produkter.
Evodia, Matr og mange andre nye virksomheder udgør en dansk styrkeposition inden for biosolutions, der udspringer fra biotekindustrien. Her kan naturens mikroorganismer bruges til at udvikle nye løsninger, som kan blive en katalysator i den grønne omstilling inden for landbrug, fødevarer, byggeri, materiale mv. og har potentialet til at levere på de globale klima- miljø-, og biodiversitetsmål.
Styrkeposition med dybe rødder
Styrkepositionen har rødder i store danske virksomheder som Novonesis og Danisco (nu DuPont), som i årtier har udviklet enzymer til fx vaskepulver og ingredienser til fødevarer.
Styrkepositionen er bl.a. opstået i kraft af 130 danske virksomheder, der er født i regi af BioInnovation Institute, BII, som ligger på Tagensvej i København og er det, man kalder en incubator (udruger) for bio-solutionsvirksomheder. En incubator understøtter nye virksomheder med viden og kapital. BII er finansieret ved donationer fra Novo Nordisk Fonden, der så sent som i februar donerede yderligere hele fem milliarder kroner over en ti-årig periode til instituttet.
Der er desuden i de senere år igangsat en række politiske og strukturelle initiativer for at fremme biosolutionsområdet. I 2025 har regeringen og Folketingets partier afsat 60 mio. kr. til at etablere test-, udviklings- og demonstrationsfaciliteter for biosolutions.
Derudover er der dannet et nationalt såkaldt vækstteam for biosolutions med aktører fra industri, forskning og fødevaresektoren, der skal udarbejde en samlet strategi for sektorens udvikling.
Sidst er der også igangsat initiativer fra forskningsverdenen: En stor fondsstøttet satsning under DTU – kaldet BRIGHT – har til opgave at udvikle biobaserede materialer, mikrobaseret føde og mikroorganismer til mere bæredygtigt landbrug.
Bioindustriens bump på vejen
”Vi ser i øjeblikket en bølge af helt tidlige biosolutionsvirksomheder med betydeligt potentiale, hvilket understreger styrken i de danske forskningsmiljøer på området. Udfordringen opstår imidlertid, når løsningerne skal skaleres. Det er en kapitaltung proces, og uden dokumentation for produktion i stor skala bliver det vanskeligt at tiltrække de større investeringer, der er nødvendige for at realisere potentialet,” siger Director of Planetary Health på BII, Christian Brix Tillegreen til POV International.
Ifølge en af sektorens erfarne aktører, Jarne Elleholm, partner i den schweiziske venturefond, Collateral Good og medstifter af Evodia, er der mindst tre hurdler, der skal passeres, hvis det danske biosolutions-potentiale skal komme til fuld udfoldelse.
Her er der risiko for, at amerikanske investorer tager over og på sigt følger virksomhederne måske over Atlanten til USA sammen med pengene
For det første skal der i branchen og investormiljøet skabes en bedre forståelse for, hvad der skal til for, at en biosolutionidé også er en kommercielt bæredygtig forretning. For det andet er der behov for en bedre EU-godkendelsesmodel for biosolutions, og for det tredje er der brug for mere kapital og flere aktører på investeringssiden.
Først markedsforståelsen:
I traditionel biotek, dvs. udvikling af nye lægemidler og behandlingsformer, står der oftest et stort marked parat til at aftage det nye lægemiddel, når det er færdigudviklet og har bevist, at det virker. I biosolutions er det ikke nok blot at vise, at det virker. Der skal også være et såkaldt ”product-market fit”. Dvs. produktet skal løse et problem, som er efterspurgt af markedet, og til en pris, som markedet er parat til at betale. Når det så er på plads, skal produktet produceres til en pris, som giver tilstrækkelig høj margin til, at virksomheden kan blive økonomisk bæredygtig med sorte tal på bundlinjen.
Det andet forhold, som ifølge Jarne Elleholm skal håndteres bedre, er den godkendelsesprocedure, som bioløsninger skal gennemgå for at komme på markedet. Godkendelsen varetages på EU-plan af EFSA, det europæiske fødevareagentur.
Det kan tage meget lang tid at få en godkendelse af bioløsninger i EFSA. Dels er de godkendelsesprocedurer, som man skal igennem, designet med henblik på den petrokemiske industri. Dels er der ikke som i USA en tradition for, at producenter kan have en dialog med lægemiddelagenturet om, hvordan man tilrettelægger de studier, hvis udfald afgør, om man kan få tilladelse til at markedsføre produktet.
Det tredje forhold, der skal rettes op på, er tilgangen af kapital til biosolutionsvirksomhederne.
Underskoven i Danmark er som nævnt godt hjulpet af BioInnovation Institute. Men når virksomheder vokser og skal bruge større to- eller trecifrede millionbeløb, mangler der investorer i Danmark og Europa, ligesom der gør på andre områder.
Europa går glip af muligheder
Her er der risiko for, at amerikanske investorer tager over og på sigt følger virksomhederne måske over Atlanten til USA sammen med pengene.
Ifølge nyhedsbureauet Bloomberg har Europa på ti år mistet værdier for 1,2 billioner euro eller 8,97 billioner kroner (altså 8.970.000.000.000), fordi europæiske it-, software- og teknologiselskaber har valgt at blive børsnoteret uden for kontinentet eller er endt i hænderne på udenlandske købere.
Det viser en undersøgelse, som den svenske kapitalfond EQT sammen med konsulentgiganten McKinsey & Co. har gennemført af alle de selskaber, som mellem 2014 og 2025 enten er blevet købt op eller er gået på børsen i andre dele af verden.
Så galt behøver det ikke gå i biosolutionsbranchen. EIFO – statens Eksport og Investeringsfond – har investeret i en lang række biosolutionsvirksomheder.
Men hos BioInnovation Institute ser man gerne EIFO suppleret af flere private fonde, der kan rejse to- eller trecifrede millionbeløb til de biosolutionsvirksomheder, som virkelig har et vækstpotentiale. Den type investorer er svære at få øje på lige for tiden, selvom der på sigt er gode muligheder for kommerciel succes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og