UNGARN // ANALYSE – Ungarns historiske magtskifte ved valget i april i år anført af landets nye premierminister Peter Magyar kan vise demokratiske bevægelser andre steder i Europa, hvordan det kan lade sig gøre at besejre populistisk nationalisme, skriver den ungarske forsker Zsolt Enyedi, der er professor i statskundskab ved Central European University.
Den 17. april 2026, blot få dage efter Péter Magyars overrumplende valgsejr, foreslog Ungarns højreekstreme parti Vores Hjemland (Mi Hazánk) en markant ændring af det nyvalgte parlaments åbningsceremoni. Sammen med nationalsangen skulle lovgiverne synge Szekler-hymnen – en sang, der er tæt forbundet med det etniske ungarske mindretal, som bor i det rumænske Transsylvanien.
I årtier har Szekler-hymnen været kontroversiel. For nogle var den en bittersød hilsen til de tre millioner etniske ungarere, der blev adskilt fra staten ved Trianon-traktaten i 1920 – en definerende begivenhed i moderne ungarsk historie. For andre rummede den irredentistiske undertoner, der repræsenterede en afvisning af Europas grænser i efter Første Verdenskrig.
Modgiften til Orbán er en ny, oprørsk bevægelse anført af en tidligere Fidesz-insider. Péter Magyar
Symboler som flaget, nationen, kristendommen, familien og fædrelandet blev under Viktor Orbán gradvist blev gjort til en vigtig del af statens officielle ceremonier og politiske udtryk. I 2013 beordrede Orbán Szekler-flaget – et blåt banner delt af en gylden stribe, en halvmåne og en stjerne – hejst på parlamentsbygningen i Budapest. Kort efter blev Den Europæiske Unions flag fjernet fra samme facade. Den politiske kommunikation var skåret ud i pap: Under Orbán definerede Ungarn sin suverænitet i direkte opposition til kosmopolitisme, EU og det liberale Vesten.
Efter 16 år med et nøje iscenesat ”illiberalt demokrati” er denne regeringsmodel nu fejet væk, og en ny vej åbnede sig
Modgiften til Orbán er en ny, oprørsk bevægelse anført af en tidligere Fidesz-insider. Péter Magyar, som har været gift med Orbáns tidligere justitsminister, lovede en omfattende demokratisk genopretning og en hurtig afklaring af Ungarns fastlåste forhold til EU. Alligevel var de kulturelle præmisser for hans sejr højst usikre. Det var uklart, om Szekler-flaget ville komme ned, om EU-stjernerne ville vende tilbage, eller om Magyar blot ville regere som en yngre, mere moderne konservativ snarere end som en transformativ demokrat.
Der opstod en vis nervøsitet blandt progressive og venstreorienterede vælgere, fordi Magyar selv kom fra det politiske system, som han nu kritiserede og forsøgte at ændre. Samtidig talte han på en måde, som lød naturlig for traditionelle centrum-højre-vælgere: patriotisk, nationalt orienteret og værdikonservativt.
Problemet var, at mange af hans støtter faktisk kom fra den urbane, liberale og venstreorienterede opposition. Derfor var de usikre på, om Magyar virkelig delte deres værdier, og hvordan han ville reagere på den nye politiske situation.
Mange af de progressive vælgere blev bekymrede, da nyheden om, at Magyars parti Tizsa havde accepteret den yderste højrefløjs krav om at Szekler-hymnen skulle indgå i parlamentets åbningsceremoni, slap ud. De frygtede et øjeblikkeligt ideologisk kompromis.
Men så justerede Magyar programmet. Han tilføjede yderligere to indslag til ceremonien: Beethovens Ode til glæden – EU’s officielle hymne – og Skoven er grøn, romafolkets hymne, som repræsenterer Ungarns største og mest marginaliserede mindretal.
Det yderste højre var rasende, og partiet Vores Hjemland mente, at Magyar havde forrådt Ungarn. Men Magyar lod sig ikke skræmme og ændrede ikke kurs. Da magtoverdragelsen fandt sted, blev den markeret på en måde, der signalerede fred, mangfoldighed og forsoning: Romabørn, der var vokset op på statslige børnehjem, sang i parlamentet, og på Kossuth-pladsen lige uden for parlamentet optrådte en lesbisk roma-popstjerne.
En begivenhed, der kunne være blevet brugt til konflikt og splittelse, blev i stedet et symbol på en fredelig og inkluderende overgang til en ny regering.
Szekler-flaget blev hængende – men det var nu igen flankeret af det europæiske flag.
I de følgende uger steg Tisza markent i meningsmålingerne. Episoden belyser en stor sandhed om anatomien i Orbáns fald og repræsenterer en potentiel model for modpopulisme andre steder. Ungarns demokrater besejrede ikke den illiberale nationalisme ved at trække sig tilbage i en distanceret, teknokratisk globalisme. De besejrede Orbán ved aktivt at udfordre og kæmpe om de nationale symboler.
Et regimes fald
For at forstå den bredere relevans af Magyars strategi må man først analysere de svagheder, der førte til Fidesz-regimets kollaps. I over et årti fremstod Orbáns magtgreb strukturelt og absolut. Partiet kontrollerede over 80 procent af det indenlandske medielandskab gennem KESMA-konglomeratet, havde uhindret adgang til statens ressourcer og regerede via et manipuleret valgkredskort (gerrymandering), der var designet til at beskytte dets parlamentariske flertal.
Men i begyndelsen af 2026 kæmpede regimet med alvorlige økonomiske og sociale modsætninger.
Den ungarske økonomi var i krise. Vedvarende inflation havde udhulet middelklassens købekraft, mens sundheds- og uddannelsessystemerne led under langvarig underfinansiering. Fidesz-elitens ekstreme synlighed og hurtige berigelse – som vælgerne havde tolereret i perioder med billig, EU-drevet vækst – blev en central kilde til folkelig vrede. Regimets traditionelle gaveregn op til valget kunne ikke længere opveje de stigende leveomkostninger.
Flere og flere ungarere godtog ikke længere på Orbáns forklaring om, at landets problemer skyldtes fjender udefra. Orbán skød skylden på internationale hjælpeorganisationer, EU og progressive og venstreorienterede bevægelser i Vesten. Men befolkningen mente nu, at problemerne kom indefra. De rettede kritikken mod rige og magtfulde erhvervsfolk med tætte forbindelser til magten. Et profitmaksimerende oligarki, der var ude at trit med almindelige menneskers økonomiske problemer.
Selv Orbáns udenrigspolitiske hjertebarn, Keleti Nyitás (”Den østlige åbning”), forvandlede sig til en politisk belastning. Statsstøttede kinesiske og sydkoreanske fabrikker,der fremstiller batterier til elbiler, som Fidesz havde præsenteret som søjler i en industriel modernisering, udløste voldsomme miljøprotester i det ellers konservative og landlige kerneland. Lokalsamfund frygtede grundvandsforurening og udtrykte bekymring over, at de primære økonomiske fordele flød direkte tilbage til Beijing og Seoul.
En ny tilgang til oppositionen
I årevis forstod Orbáns kritikere den matematiske nødvendighed af en samlet front under det eksisterende valgsystem. Tidligere forsøg på at danne en anti-Fidesz-koalition var imidlertid endt i uinspirerende aftaler mellem de etablerede partiledere, som brugte mere tid på at forhandle listeplaceringer end på at gå i dialog med vælgerne.
I et brud med disse tidligere strategier afviste Magyar at indgå formelle alliancer med de etablerede oppositionspartier og fjernede bevidst de synlige kendetegn ved traditionel koalitionspolitik fra sin kampagne. Vælgerne så ham sjældent optræde sammen de gamle oppositionsledere. I stedet for at mægle sig til enighed fra toppen og ned gennem aftaler i baglokalerne, opbyggede han sit momentum nedefra og op ved at forbinde den folkelige utilfredshed med et krav om politisk ansvarlighed.
Hans politiske opstigning begyndte i starten af 2024, da en stor skandale undergravede Fidesz’ moralske platform. I årevis havde Orbán brugt en aggressiv retorik om ”at beskytte børnene” som et politisk instrument mod LGBTQ+-miljøet. Men i februar 2024 afslørede et lækket dokument, at den Fidesz-udpegede præsident, Katalin Novák, havde benådet næstformanden for et statsligt børnehjem, som havde hjulpet med at dække over en pædofilisag. Afsløringen stod i direkte modsætning til Fidesz’ budskaber om at beskytte børnene.
Magyar koblede det moralske svigt sammen med det generelle forfald i den offentlige infrastruktur. Staten var ikke i stand til at beskytte børn, argumenterede Magyar ved enorme vælgermøder, af nøjagtig de samme strukturelle årsager, som gjorde, at den ikke kunne vedligeholde jernbanenettet eller forsyne provinsens hospitaler ordentligt: Ledelsen prioriterede politisk loyalitet over institutionel kompetence.
Som tidligere insider, der havde ledet statsejede virksomheder, besad Magyar en betydelig troværdighed. Fidesz’ overlevelse havde altid været betinget af en jernhård intern disciplin, og afhoppere på højt niveau var yderst sjældne. Magyar mødte op med skjulte lydoptagelser af ministre, der diskuterede manipulation af retslige dokumenter, og han fungerede reelt som whistleblower med meget på spil. For første gang oplevede ungarerne statens indre mekanismer beskrevet af en, der selv havde siddet ved bordet.
Magyars opgør med tabuer
Magyars vigtigste nye greb var, at han begyndte at tale positivt om national identitet, selv om liberale og demokratiske politikere længe havde været forsigtige med det. Tidligere havde højrepopulisterne stort set været de eneste der talte om tro, familie og fædreland, mens liberale politikere brugte et mere teknokratisk sprog, som ikke vandt genklang hos vælgerne uden for de større byer. Samme retorik har også Donald Trump i USA, Jarosław Kaczyński i Polen og Recep Tayyip Erdoğan i Tyrkiet anvendt med stor succes.
Han brugte nationale flag og refererede til det 19. århundredes revolutionære historie på sine vælgermøder, men han ændrede på definitionen af patriotisme. Under Orbán var patriotismen defensiv, centreret om suverænitetskonflikter og kulturelle klagepunkter. Magyar rettede fokus indad og ændrede det til et krav om god regeringsførelse og solidaritet. Et patriotisk Ungarn, lød argumentet, var ikke et land i permanent konflikt med Vesten, men et land, hvor de offentlige ydelser fungerede effektivt og gennemsigtigt.
Denne tilgang gjorde det muligt for Magyar at opbygge støtte i sociale miljøer, der traditionelt var lukket land for den liberale opposition, såsom den provinsielle middelklasse og religiøse samfund. Han talte ikke i et sprog, der mindede om en international NGO, men med et traditionelt ordforråd rettet mod at genoprette statens funktionalitet og europæisk integration.
Strategien minder i høj grad om den brede demokratiske modoffensiv, man har set andre steder i Europa, mest markant med Donald Tusks valgsejr i Polen i 2023. Ligesom Magyar indså Tusk, at det var politisk fatalt at overlade den nationale identitet til Kaczyńskis Lov og Retfærdighedsparti (PiS). Tusk indlejrede systematisk det polske flag i sin kampagneikonografi, generobrede et symbol, som var blevet militariseret af højrefløjen, og gjorde det til et banner for forfatningsmæssig stolthed og at orientere sig mod Europa. Magyar tilpassede dette underliggende koncept til et endnu mere restriktivt politisk landskab.
I modsætning til dette blev Orbán stadigt mere radikaliseret og løsrevet fra den hjemlige virkelighed. Han brugte 2026-kampagnen til at advare om, at en sejr til oppositionen ville trække Ungarn ind i en større krig om Ukraine – et narrativ, der føltes afkoblet fra de umiddelbare økonomiske bekymringer hos almindelige vælgere. Mens Orbán fokuserede på internationale konservative konferencer og iscenesatte sig selv som chefideolog for den europæiske yderste højrefløjs blok Patrioter for Europa, eroderede hans bagland derhjemme.
Orbáns fejlslagne informationssløjfe
I midten af 2020’erne droppede Orbán sin traditionelle pragmatisme, som ofte indebar at kritisere EU, men i sidste ende indgik han alligevel kompromiser for at sikre Ungarn subsidier. I stedet eskalerede han konfrontationen med EU. Det betød et stop for milliarder af euro i europæiske kohæsions- og genopretningsmidler, som forårsagede alvorlige makroøkonomiske spændinger. Da ungarske universiteter blev udelukket fra Erasmus-studieudvekslingen og Horizon-forskningsprogrammerne, mærkede en generation af yngre ungarere, at regimets geopolitiske kampe indsnævrede deres økonomiske fremtidsmuligheder.
Orbán fejlbedømte også befolkningens geopolitiske grundholdning. Selvom mange ungarere udtrykker skepsis over for EU’s bureaukrati, forbliver vælgerkorpset fast forankret i ønsket om vestlig integration. Da de blev tvunget til at vælge mellem et europæisk tilhørsforhold og en større økonomisk tilknytning mod Rusland og Kina, veg et afgørende segment af befolkningen tilbage. Orbán kunne ikke længere positionere sig som en anti-establishment-underdog; hans tætte relationer til eksterne autokrater fik ham til at fremstå som en del af et forankret, internationalt illiberalt netværk.
Som de fleste kompetitive autokratier forlod Fidesz-regimet sig på målrettet juridisk og administrativt pres snarere end åbenlys vold. Men efterhånden som oppositionen voksede i løbet af 2025, krakelerede regeringens kalkuler. I et forsøg på at mobilisere sine kernevælgere introducerede Orbán vidtgående restriktioner på offentlige markeringer af LGBTQ+-identitet og gennemtrumfede en restriktiv ”Lov om beskyttelse af suverænitet”, som var indrettet på at overvåge udenlandsk finansiering af uafhængig journalistik og civilsamfund.
Tiltagene skabte udbredt vrede. De nye restriktioner udløste store demonstrationer i Budapest, mens anti-NGO-rammen truede med at komplicere vilkårene for vestlige multinationale selskaber, hvilket tvang regeringen ud i flere administrative tilbagetog.
I et illiberalt system er opfattelsen af absolut politisk momentum et kernaktiv. Når en stærk mand udviser institutionel tøven, skifter det politiske landskab med lynets hast.
Efter disse tilbagetog blev dele af statsapparatet mindre lydhøre over for partipolitiske krav. Bureaukrater, politichefer og lokale embedsfolk begyndte – i forventning om et potentielt magtskifte – at overholde en strengere proceduremæssig neutralitet. På valgdagen rapporterede uafhængige valgtilforordnede, at de lokale myndigheder var langt mindre villige til at se igennem fingre med Fidesz’ traditionelle mobiliseringstaktikker i landdistrikterne.
Péter Magyar viste, at hvis man vil imødegå et populistisk monopol på patriotismen, kræver det, at man engagerer sig direkte i den nationale identitet
Orbáns interne informationssløjfe fejlede. På trods af sin afhængighed af omfattende meningsmålinger undervurderede han omfanget af den folkelige utilfredshed. Mange år med prioritering af absolut loyalitet over relevante kompetencer havde forvandlet Fidesz til et ideologisk ekkokammer. Underordnede tilpassede rutinemæssigt interne data for at levere optimistiske rapporter opad i systemet, hvilket reelt gjorde ledelsen blind over for den reelle politiske stemning i landet.
Sideløbende hermed tilpassede Ungarns uafhængige medier sig med succes et fjendtligt økonomisk miljø. Berøvet statslige annoncekroner og stillet over for virksomhedsmæssige udfordringer på grund af regeringspres, skiftede medier som Telex, 24.hu og Partizán til læserfinansierede abonnementsmodeller. I kampagnens sidste måneder opnåede deres undersøgende journalistik om korruption og elitens rigdomme regelmæssigt seertal, der kunne konkurrere med det statslige tv’s udsendelser.
Monopol på patriotisme udfordres
Resultaterne i Budapest byder på bredere strategiske implikationer for demokratiske bevægelser, der står over for en stigende populistisk nationalisme i Vesten. I en lang periode har det standardiserede liberale svar på populisme været at betone forfatningsmæssige procedurer og teknokratisk regeringsførelse med et internationalt perspektiv – en tilgang, der ofte har haft svært ved at mønstre flertal uden for storbyerne.
Péter Magyar viste, at hvis man vil imødegå et populistisk monopol på patriotismen, kræver det, at man engagerer sig direkte i den nationale identitet. Hans kampagne spændte historiske referencer og følelsesladet retorik for vognen, men han koblede konsekvent disse symboler til konkrete sociale bekymringer.
Under hele sin kampagne afbrød Magyar sine taler ved vælgermøderne, hvis en tilhører blev dårlig. Han trådte væk fra mikrofonen og hjalp til, indtil en ambulance ankom. Afbrydelserne havde en klar politisk virkning: Det opstillede en direkte kontrast til regimets storladne, civilisatoriske retorik og signalerede, at borgerlig stolthed bør bygge på et umiddelbart ansvar for ens medborgere.
Denne symbolske tilgang fortsatte efter valget. Magyar afholdt sit første ministermøde i Pusztaszer – det historiske sted, hvor traditionen foreskriver, at de oprindelige ungarske stammer etablerede deres første forsamling. Den ledsagende pressekonference fandt sted foran et monumentalt historisk rundmaleri, der skildrer ungarernes ankomst til Den Pannoniske Slette.
Selvom rammen benyttede traditionel historisk ikonografi, ændrede Magyar den politiske fortolkning. I hans fortælling blev den nationale historie præsenteret som fuldt ud kompatibel med europæisk integration snarere end defineret i opposition til den. Inklusionen af romabørn i parlamentsceremonien placerede en historisk marginaliseret gruppe som centrale deltagere i den vigtige overgangsfase.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og