SUCCES ELLER NEDERLAG // ANALYSE – Venstres formand står med stort problem. Vælgerne har typisk meget sværere ved at huske de gode gaver end de ubehagelige indgreb. Derfor skal Ellemann-Jensen ikke regne med, at jubelbrølene over de lovede skattelettelser vil overdøve landbrugets utilfredshed med nye CO2-afgifter.
Jakob Ellemann-Jensens succes i regeringen skal tilsyneladende måles på størrelsen af skattelettelser, mens Venstre-formandens nederlag skal måles på den CO2-afgift, der kommer på landbruget, og som ingen kender endnu. Det er en gylden regel i politik, at vælgernes jubelbrøl over gode gaver på ingen måde kan hamle op med de højlydte protester og mishagsytringer, der kommer fra mindre vælgergrupper, som føler sig trådt under fode.
Utak er politikernes løn, og det risikerer Venstre at mærke i et omfang, som endnu ikke er gået op for Ellemann-Jensen og resten af partitoppen, når CO2-forhandlingerne går i gang.
Jakob Ellemann-Jensen har efter busturen med Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen været på soloturné i det jyske for endnu en gang at forklare det monumentale brud på sine valgløfter.
Utak er politikernes løn, og det risikerer Venstre at mærke i et omfang, som endnu ikke er gået op for Ellemann-Jensen og resten af partitoppen, når CO2-forhandlingerne går i gang
Og man hører det igen og igen. Vent og se. De skattelettelser, der kommer, vil klart overstige de oprindelige løfter på fem mia. kr. som formuleret i regeringsgrundlaget, siger Jakob Ellemann-Jensen, som dermed risikerer at tage glæderne så meget på forskud, at han næsten kun kan skuffe, når regeringens skatteudspil inden længe ser dagens lys.
Finansminister Nicolai Wammen har fundet 20 mia. kr. ekstra i det økonomiske råderum, men det ændrer ikke på, at hverken han eller statsminister Mette Frederiksen har behov for at blive knyttet for hårdt sammen med skattelettelser.
Fagbevægelsens og S-borgmestrenes protester samt ikke mindst de gamle valgslogans om skattelettelser contra velfærd klæber således stadig så stærkt til Socialdemokratiet, at partitoppen nok skal holde armene nede. For Mette Frederiksen må den varme skatte-kartoffel hellere end gerne ende på Ellemann-Jensens tallerken, han skal så i øvrigt også forklare den resterende del af sit liberale bagland, at det blev nødvendigt at indføre en ny top-topskat på 20 pct. for årsindkomster på mere end 2,5 mio. kr.
Held og lykke med det. Uanset hvordan man vender og drejer det, bliver det aldrig en ubetinget vindersag at skulle forklare misundelseselementet og de tvivlsomme effekter af den nye top-topskat. Dermed kommer den klare Venstre-sejr unægtelig til at stå lidt ramponeret tilbage, og den skovsnegl, der skulle ædes, kommer til at vende sig i maven i meget lang tid.
Så Ellemann-Jensen må i stedet håbe, at vælgerne vil belønne hans indsats for at hive skattelettelser på i snit 100-200 kr. om måneden hjem. Mere realistisk er det imidlertid, at Jakob Ellemann-Jensen må sande, at det er langt bedre at tale om skattelettelser end at levere på dem. Det fører kun til skuffelser.
CO2-afgift flår i Venstre
Venstres problemer med bristede forventninger til skattelettelser er for intet at regne i forhold til de udfordringer, der venter med at forklare den kommende CO2-afgift på landbruget.
Regeringen afventer stadig ekspertgruppens forslag til en model. I regeringsgrundlaget står der, at afgiften ikke må koste arbejdspladser, og at den skal udformes på en måde, hvor erhvervet understøttes, så konkurrenceevnen ikke forringes, og der samlet set ikke flyttes arbejdspladser ud af landet.
Det kan bestemt ikke udelukkes, at den kommende CO2-afgift bliver den knap, der åbner faldlemmen
Det er mange mål på en gang, måske også for mange, når man tager i betragtning, at landbruget også skal levere en reduktion i sit kvælstofforbrug, som i årevis er sivet ud i de indre danske farvande og har bidraget til at lægge et havareal på størrelse med Fyn helt dødt forårsaget af iltsvind, mens et areal på størrelse med Sjælland er i kritisk tilstand.
Landbruget skal altså både levere reduktioner på den forurening, som de sender ud i luften og på den forurening, de sender ned i jorden og ud i de indre danske farvande.
Det lyder mildest talt som en umulig opgave for Jakob Ellemann at sikre, at det hverken kommer til at koste arbejdspladser eller nedskæringer i landbrugets animalske produktion.
Ellemann vil ind i byerne med ny strategi
Længe har der været tvivl om, hvorvidt afgiften skulle lægges i køledisken, men i de seneste uger har Ellemann-Jensen og Troels Lund Poulsen forberedt Venstres bagland på, at afgiften vil blive lagt på den enkelte producent. Landbruget vil imidlertid blive kompenseret, det skal lægge låg på det værste ramaskrig, men nogen kortsigtet gevinst vil det aldrig kunne blive for Venstre.
Måske på sigt, men det vil kræve, at Jakob Ellemann-Jensen får succes med sine seks nye pejlemærker, som han præsenterede i Politiken i søndags. Pejlemærker, der skal føre partiet tilbage til byerne, hvor både hans far, Uffe Ellemann-Jensen, og Anders Fogh Rasmussen havde succes med at bide sig fast bl.a. ved at lægge en grønnere linje direkte henvendt til de unge liberale, der går mere op i klima og miljø, end man gør på landet.
Folketingsmedlemmer sidder og venter på, at bunden går ud af partiet, og at Ellemann-Jensen falder gennem gulvet. Med den slags venner i sit eget parti behøver Ellemann-Jensen vist ingen ydre fjender
Venstre er som nævnt tidligere lykkedes med den strategi, men det var før Moderaterne og Danmarksdemokraterne, der nu presser Venstre fra begge sider.
Mens Lars Løkke Rasmussen og Moderaterne allerede synes at fylde godt i byerne, er der ingen tvivl om, at Inger Støjberg vil gøre sit til at gnave sig ind på Venstre ved at forsvare landbruget og Produktionsdanmark. Herfra er det et rungende nej til CO2-afgifterne på landbruget, og det efterlader Jakob Ellemann i en skrævende position, hvor han konstant er sårbar for hårde spark i skridtet.
Venstre er klemt inde. Det behøver man ikke fortælle Jakob Ellemann, som også læser de mistrøstige meningsmålinger, der på en god dag kun lige snuser til de 10 pct. Børsen kunne for nylig citere anonyme folketingsmedlemmer for, at de blot sidder og venter på, at bunden går ud af partiet, og at Ellemann-Jensen falder gennem gulvet. Med den slags venner i sit eget parti behøver Ellemann-Jensen vist ingen ydre fjender. Det kan bestemt ikke udelukkes, at den kommende CO2-afgift bliver den knap, der åbner faldlemmen.
Læs flere analyser af dansk politik fra Frank Korsholm her.
Lyt også til povcasten Larsen og Korsholm
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
