INDLAND // NYHED – Staten har stillet en garanti på 55 mia. kr. for at få bygget to nye vindmølleparker i henholdsvis Nordsøen og ved Hesselø. Ordren er tildelt svenske Vattenfall til en overraskende lav strømpris. Derfor kan statens regnskab ende med at gå i nul. Den store taber er til gengæld Ørsted, hvor staten ejer halvdelen af aktierne.
Selvom staten har stillet en garanti på hele 55 mia. kr. over en 20-årig periode for at få opført to gigantiske vindmølleparker – en i Nordsøen og en ved Hesselø – er det ikke sikkert, at staten kommer til at tabe penge.
Tirsdag blev de to parker efter udbud tildelt svenske Vattenfall, der tilbød at bygge parkerne med en garanteret elpris på henholdsvis 504 og 545 kr. pr. megawatttime, eller ca. 50-54 øre pr. kilowatt-time.
Med de priser vurderer Hans Henrik Lindboe, partner i analysefirmaet EA Energianalyse, at staten set over en 20-årig periode kun kommer til at betale en garantisum til Vattenfall på mellem 0 og 20 mia. kr.
Største taber i erhvervslivet er Ørsted, hvor staten har 50 pct. af aktierne
Hvor meget det helt nøjagtigt bliver, afhænger selvfølgelig af strømprisens udvikling over de næste 20 år, og den påvirkes af mange faktorer, som er indregnet i EA Energianalyses modelberegninger.
”Men når vi kommer dem ind i vores regnemodel, når vi frem til de 0 til 20 mia. kr.”, siger Hans Henrik Lindboe til POV International.
De nye udbud med en statsgaranti for strømprisen kommer efter, at staten i 2024 udbød de samme parker uden en prisgaranti for strømmen. Selskaberne skulle selv påtage sig risikoen, men det turde de ikke – bl.a. fordi prisen på havvindmølleparker er steget stærkt i kølvandet på inflationen efter coronakrisen. Derfor fik staten ingen bud.
I det nye udbud har staten udformet prisgarantien, så den også kan tjene på parkerne, hvis strømprisen over de næste 20 år overstiger 50-54 øre pr. kilowatt-time.
De to parker – i Nordsøen midt ud for Ringkøbing og en park nord for Hesselø i Kattegat – er dimensioneret til at levere henholdsvis en og 0,8 gigawatt strøm. Til sammenligning har de 17 havvindmølleparker, som vi har i Danmark på nuværende tidspunkt, en samlet kapacitet på 2,6 gigawatt strøm pr. år.
Den største risiko: Elektrificering udebliver
De nye store mængder grøn strøm, som ventes leveret fra de to parker i 2032, dækker et forventet stærkt stigende elforbrug. Den største risikofaktor for staten og dermed skatteyderne er derfor ifølge Hans Henrik Lindboe, at elektrificeringen i Danmark i de kommende år ikke sker i det nødvendige tempo.
Forventningerne om et stigende elforbrug hidrører fra omstilling af bilparken til elbiler, omstilling af fjernvarmesektoren, så den bruger varmepumper og omstilling af industrien fra brug af gas til el.
Dertil kommer stigende behov for strøm fra datacentre og ikke mindst fremstilling af grøn brint via elektrolyse – det såkaldte power to X.
Mens omstillingen af bilparken og fjernvarmesektoren er godt på vej – andelen af elbiler udgør nu knap en fjerdedel af den samlede bilpark og næsten alle nye personbiler er elbiler – kniber det med omstillingen i industrien.
Dels er omstillingen fra gas til el ganske dyr – dels har det danske energinet for tiden slet ikke kapacitet til at sende ekstra strøm ud til alle de industrier, som har anmodet om at blive tilsluttet nettet i forbindelse med omlægningsprojekter til el.
Samtidig er ptx-industrien løbet ind i problemer – dels fordi energitabet ved produktion af grøn strøm fra vindmøller stadig betydeligt – dels fordi efterspørgslen på grøn strøm halter bagefter. Senest har Topsøe-koncernen måttet lægge en to mia. kr. dyr fabrik til produktion af elektrolyse-anlæg, der kan fremstille grøn brint af grøn strøm, i mølpose, fordi efterspørgslen er udeblevet.
Der er ellers udsigt til 13,5 mia. kr. i støtte til fem danske projekter, der skal producere grøn brint.
Støtten kommer fra EU og den tyske stat, der ventes at få brug for store mængder importeret grøn brint, som bl.a. skal bruges til at nedbringe CO2-udledningen i den tunge industri og transport. Men fordi der er usikkerhed om de danske ptx-aktører kan få adgang til elnettet, og fordi der er usikkerhed om bygningen af et grønt brintrør til Tyskland, risikerer man, at projekterne ikke bliver til noget.
Senest har staten dog lovet at sætte turbo på udbygningen af elnettet.
En forudsætning for den øgede brug af el er også, at batterikapaciteten øges. Det vil gøre det muligt for virksomheder og energiparker at lagre strøm i perioder, hvor vinden blæser kraftigt og solen skinner stærkt, så der holdes en hånd under elpriserne. Den lagrede strøm kan så sælges, når prisen er gunstig.
Ørsted taber
Nyheden om, at Vattenfall nu skal bygge de to store vindmølleparker, tages vel imod i erhvervslivet og politisk. Dansk Industri hilser de nye parker velkomne og roser regeringens udbudsmodel. Det samme gør vindmøllebranchens interesseorganisation Green Power Denmark. Men de understreger begge behovet for, at energinettet samtidig udbygges, så de nye store mængder grøn strøm fra 2032 rent faktisk også kan fordeles til dem, der vil bruge den.
Største taber i erhvervslivet er Ørsted, hvor staten har 50 pct. af aktierne. Ørsted lever af at bygge vindmølleparker til hav og havde budt på den ene af de to parker. Men Ørsted, der i forvejen har problemer med sin pipeline af nye ordrer, kom altså tomhændet ud af udbudsrunden.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og