SAMTALER // KRONIK – Det er smart, at vi altid lige kan tjekke fakta på Google. Forudsat selvfølgelig at vi kan stole på kilden. Vi behøver måske ikke så megen paratviden længere, men personligt savner jeg samtalen, hvor vi i fællesskab forsøger at finde frem til svaret. Ikke fordi det er mere korrekt eller præcist, men på grund af vores kreative erindringsforskydninger,
En af de helt store forbandelser ved vores online erindringsbank er, at vi i stadig stigende grad bliver præsenteret for fakta, der er i overensstemmelse med vores verdensbillede. Vi bliver fanget i et ekkokammer, hvor vi får mere af det samme, og selv om vi alle bruger samme søgemaskine, så det er langtfra sikkert, at vi åbner for den samme kilde.
I virkeligheden er det også naivt af os, at vi stoler på de informationer, vi får fra det kabbalistiske, pædofile, Putin-kontrollerede, deep state netværk, der står bag Wikipedia. Vælg selv din virkelighed.
Pointen er bare, at jeg søger efter citatet eller forskningen eller undersøgelsen eller artiklen eller billedet, fordi jeg har en erindring om, at det findes
Det er en fordel, at informationer på nettet hele tiden bliver opdateret med den seneste viden. I den overvældende informationsstrøm er det imidlertid ikke nødvendigvis klart, i hvilken rækkefølge forskellige artikler og opslag er kommet til. Vi kan ikke altid tjekke, hvilket oplag af Salomonsens Leksikon vi kigger i, hvis jeg må bruge en analog … analogi.
Global og lokal søgekapacitet
Nu har jeg i alle tilfælde ikke tænkt mig at benægte fakta. Jeg er storforbruger af Google (og søgemaskiner i det hele taget). Som teateranmelder elsker jeg, at jeg kan skrive min egen forvanskede version af et citat i søgefeltet, og – vupti – så får jeg et link til den korrekte version. Eller hvad jeg nu har brug for.
Pointen er bare, at jeg søger efter citatet eller forskningen eller undersøgelsen eller artiklen eller billedet, fordi jeg har en erindring om, at det findes. Nogle gange tager jeg grundigt fejl. Ja, jeg husker forkert.
Men jeg vil kalde det for kreative erindringsforskydninger, fordi erindringen får mig til at finde frem til noget endnu bedre eller mere spændende. Og korrekt. Om jeg nu kan bruge det i min artikel eller ej.
Når vi hver især bidrager til samtalen, bidrager vi ikke bare med viden og synspunkter, vi fortæller i virkeligheden også noget om os selv
I øvrigt er det absolut dårlig stil at tage telefonen frem midt under en teaterforestilling for at tjekke et eller andet citat, men jeg værdsætter humoren i at bruge et Arthur C. Clarke-citat fra 60’erne i forestillingen Monkeys Reacting to Magic, som handler om en måske ikke så fjern fremtid. Men som altså skaber specifikke associationer hos mig, når den opføres i 2024.
Andre fanger givetvis andre referencer, hvilket giver os forskellige, personlige oplevelser. Det giver stof til en efterfølgende samtale.
Det kunne være dette eller noget andet, vi taler om i festligt lag. Når jeg sidder med venner og kolleger og diskuterer et emne, så bliver vi naturligvis tit i tvivl om kendsgerningerne eller om detaljerne. Og nej, 4-5 menneskers hukommelse kan ikke matche Googles søgekapacitet.
Det spændende, der sker, når en håndfuld mennesker diskuterer et emne, er, at de hver især kommer med deres input. Det afspejler deres baggrund, deres opvækst, deres uddannelse, deres interesser.
Når vi hver især bidrager til samtalen, bidrager vi ikke bare med viden og synspunkter, vi fortæller i virkeligheden også noget om os selv. Vi bliver forhåbentlig klogere på emnet, men vi bliver især klogere på hinanden.
Ulogiske tankespring og kreative erindringsforskydninger
Hvor den kunstige intelligens ikke nødvendigvis er særlig intelligent, så er den i hvert fald logisk. Den følger på forhånd programmerede algoritmer. Jo, jeg ved godt, at min søgemaskine sandsynligvis for længst er begyndt at finde informationer frem, der svarer til det, jeg plejer at spørge om.
Jeg tror, de fleste har oplevet at komme hjem efter en aften i venners selskab og spekuleret på, hvordan i alverden vi nu lige kom til at tale om det emne, som vi gjorde
Men den kan ikke foretage de dybt ulogiske tankespring, som hører til den menneskelige associationsrække. Det kan godt være, at jeg husker bragende forkert, men det skyldes en række kreative erindringsforskydninger. Jeg bliver påvirket af situationen.
Selskabet betyder også meget, og selvfølgelig om det er arbejdsmæssigt eller socialt, og om der bliver indtaget alkohol i forbindelse med diskussionen.
Jeg tror, de fleste har oplevet at komme hjem efter en aften i venners selskab og spekuleret på, hvordan i alverden vi nu lige kom til at tale om det emne, som vi gjorde. Vi kan prøve at spole baglæns og se, hvad der ansporede aftenens emneskift. Du kan også sige, hvad der fik diskussionen til at løbe af sporet.
I den sammenhæng betyder det mindre, om vi nåede frem til det korrekte svar eller ej. Vi oplevede en fri meningsudveksling, hvor vi individuelt bød ind med de kendsgerninger, vi syntes, gav mening i sammenhængen. Den sammenhæng er så en fleksibel størrelse netop på grund af vores kreative erindringsforskydninger.
Rosen dufter vel lige sødt, hvad navn vi end kalder den ved
Samtalen mellem de 4-5 personer handler sjældent om at finde frem til kendsgerningerne. Den handler om, at vi hver især med hver vores forudsætninger lægger hovedet i blød. ”Så vidt jeg husker” … ”Jeg synes, jeg har læst noget om” … ”Jeg mener, jeg har hørt, at” … ”I en anden situation ved jeg, at der skete” … ”Det minder mig om” …
Målet er ikke så meget at finde frem til fakta som at tvinge os selv til at anvende vores små grå hjerneceller.
Som det nu sker med min interesse for og arbejde med kulturen, så kommer vi måske til at tale om en skuespiller og hendes forskellige roller. Det afslører hurtigt, at jeg i hovedet har byttet om på to skuespillere, men så får vi snakket om nogle af filmene, de begge har medvirket i. Måske også om nogle af de skuespillere, de har spillet sammen med.
Begge dele er ellers beviseligt gavnlige for at modvirke aldersfremkaldt demens
En anden samtaledeltager skyder så ind, at en af filmene i øvrigt er en genfilmatisering, hvilket fører til en principiel diskussion om kommercialiseringen i Hollywood med serier og hurtigt remakes med dagens populære skuespillere. Og endelig bryder en fjerde ind, at vi sgu’ da vist så den originale version sammen på Cinemateket for en del år siden.
Her vil jeg så afbryde associationsrækken, inden vi begynder at snakke dansk kulturpolitik. Men det er et eksempel på det kreative i de kreative erindringsforskydninger.
Det kan godt være, at vi hurtigere kommer frem til svaret med Google. Det kan også godt være, at det er mere præcist. Men det er også en form for åndelig dovenskab. Vi vænner os til ikke at huske. Vi vænner os til ikke at ræsonnere. Begge dele er ellers beviseligt gavnlige for at modvirke aldersfremkaldt demens. Men vi skal jo på den anden side alligevel passes af robotter, når vi bliver gamle …
Samtale over generationskløften
Alting handler om kontekst (du kan selv google, hvor det citat kommer fra). Så jeg sidder med en almen dannelse anno alt for længe siden. Jeg elsker Shakespeare og citerer gerne og ofte – som regel korrekt med hjælp fra Google. Jeg har altid interesseret mig for historie og har en god hukommelse for de overordnede linjer.
På grund af mine interesser sender de sociale medier mig en masse opdateringer med klip om historie og arkæologi, så jeg også bliver opdateret om ny viden på området. Derfor kan jeg let føle mig som en dinosaur i selskab med yngre mennesker. Jeg ved ikke, om der er en sammenhæng, men nettet vil også rigtig gerne holde mig opdateret om palæontologi.
Det betyder bare ikke, at vi ikke kan have en frugtbar samtale på tværs af generationerne. Ja, jeg ved godt, hvem Taylor Swift er, men jeg ville ikke for min død kunne give dig titlen på en af hendes sange.
Det gør mig klogere, uanset hvad fakta er. Det får selvfølgelig også mig til at tænke i nye baner
Til gengæld er jeg nysgerrig over for at høre, hvilke perspektiver mine unge samtalepartnere kan bidrage med ud fra deres baggrund med en anden uddannelse, en anden musiksmag, et andet verdensbillede end det, jeg er vokset op med. Og – i princippet – med al viden i verden til deres rådighed ved et klik på deres iPhone. Men uden at de lige googler det først.
Jeg har ved flere lejligheder oplevet deres kreative erindringsforskydninger, når de associerede til helt andre ting, end jeg gør. I hvert fald til andre film og tv-serier. Det gør mig klogere, uanset hvad fakta er. Det får selvfølgelig også mig til at tænke i nye baner.
Gamle sandheder på nye medier
Historisk set er verden ret konservativ. Voksne har altid opdraget deres børn i deres eget billede. Og de unge har altid været dovne, uvorne og uvidende. Derfor har vi gudskelov haft en vis fremdrift.
Det er ikke mindst sket, når unge blev fjernet fra deres forældres varetægt og anbragt på uddannelsesinstitutioner, hvor de har haft adgang til ny viden. I næste instans naturligvis også, når de unge slap fri af lærernes terperi af gammel, ny viden og gik ud og søgte i helt nye retninger. Ja, jeg er gammel nok til at have min fremskridtstro i behold.
Det er godt at vide, at der kan være et andet svar
Her begynder mine røde lamper så at blinke. For hvis vi – også og måske især de yngre generationer – hele tiden tjekker informationer på Google, så får vi netop den nedarvede viden gentaget. Vi får et autoritativt svar.
Selv finder jeg en vis tilfredsstillelse i at kunne hige og søge i gamle bøger og konstatere, at ny forskning har omstødt den sandhed, som jeg kan læse her (og læste i mine skolebøger). Det skærper min kildekritik.
Hvis vi henfalder i den tro, at den evige sandhed kan søges på Google, så er vi faktisk på spanden. For det første fordi vi som regel ikke dobbelttjekker, for det andet fordi den nysgerrighed, som to kreative erindringsforskydninger vækker, simpelthen forsvinder.
Det er godt at vide, at der kan være et andet svar. Hvilket der meget ofte er, når vi lige giver os tid til at diskutere, hvordan vi skal formulere spørgsmålet. Vi får flere nuancer med.
Du kan altid google bagefter
Så den gode gamle diskussion uden elektroniske hjælpemidler gør os klogere på de mennesker, som vi taler med. Den sender os på en mental rejse, hvor vi ikke har slået GPS’en til, men kan ende på overraskende destinationer. Den understreger også, at det er vigtigt altid at søge efter svar fra flere kilder – og måske korrigere svarene med ny viden på et senere tidspunkt.
For slet ikke at tale om, at det trækker ned i enhver samtale, hvis vi hele tiden kigger på skærmen. Det er ikke Google-søgning det hele, og helt ærligt, så er det da irriterende, at hende, jeg prøver at gøre indtryk på med mit konversationstalent, hele tiden skeler til sin Tinder-profil. For den frie samtale, som lærer os mere om hinanden og vores fælles referenceramme, har naturligvis også en social funktion.
Mennesket er et socialt dyr. Samtalen med andre mennesker i andet end arbejdsmæssig sammenhæng er simpelthen vigtig. Den afslører os som varme og spændende individer, der kan finde humor i situationen frem for bare at gentage andres jokes (citeret fra nettet).
Det er en tilstedeværelse i nuet, der bliver fodret, ja, af vores kreative erindringsforskydninger. Det er ovenikøbet sjovt, når vi bliver afsløret i at huske forkert.
For bevares – når vi skal have et svar, og vi ikke er enige om fakta, så er det fint, at vi kan ”ringe til en ven” og finde svaret med Google.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
