o corona

O tempora, o mores – o corona

i Sundhed/Debat af
CORONA // KOMMENTAR – Hvilke tider, hvilke sæder – o tempora, o mores – var de berømte ord, Cicero udtalte i afmagt og frustration over republikkens manglende evne til at gribe ind overfor Lucius Sergius Catilina, der planlagde at omstyrte republikken. “I ser faren, og alligevel er denne mand stadig i live …” Omtrent det samme vil Christian Heebøl Nielsen tillade sig at sige om corona-håndteringen i ”det forsømte efterår”.

Dette debatindlæg er udtryk for skribentens holdning.
Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Efter forårets første bølge af corona havde vi i Danmark held til at banke smitten i bund. Vi havde modeller og rapporter, der fortalte os, hvordan en genåbning ville forløbe, og vi havde tid. Masser af tid til at forberede os.

Her i efteråret steg smitten som forudsagt, og vi gjorde intet. For niveauet var jo stadig lavt, og vi kunne sagtens følge med. Og nu er det hele ude af kontrol, og landet lukkes ned. Helt karakteristisk ikke på én gang, men drypvis.

Lige så karakteristisk har myndighedernes besynderlige kommunikation været hele veje igennem

Så som det romerske senat, havde vi alle fakta foran os. Vi vidste, hvad der ville ske, og vi gjorde intet. Vi fik ikke i tide opgraderet hverken testkapacitet eller opsporing, og vi forsømte at tage nye teknologier i brug.

Panikagtige ændringer

I sidste uge bøjede SSI og Sundhedsstyrelsen sig dog endelig, og erkendte, at de der kviktest måske alligevel kunne et eller andet. Men kun fordi vi ikke længere kunne følge med.

Kviktest er nu anerkendt, men kommunikationen har været flertydig, lyder anklagen fra Christian Heebøl-Nielsen. Foto: Fernando Zhiminaicela, Pixabay

Alle pcr-tests er booket indtil jul, og nære kontakter må også vente på test. Efter at have ventet i dage på at tale med opsporingen, som helt som forudsagt er væltet. Blandt andet som konsekvens af Sundhedsstyrelsens panikagtige ændring af ”nær kontakt”-begrebet.

Alligevel skal man se en vicedirektør fra Sundhedsstyrelsen, der i Aftenshowet ikke formår på nogen tilfredsstillende måde at forklare, hvorfor kviktest er et godt supplement til de offentlige test, men tværtimod fortsætter med at skabe mistillid til testene og tvivl.

Den ageren er helt karakteristisk for myndighederne i hele corona-forløbet. Altid to skridt bagefter og aldrig med en plan, der rækker mere end et par uger ud i fremtiden. Man kan selv kigge efter de mange og løbende ændringer i alt fra, hvordan vi organisere test, til hvornår man smitter.

Sært nysprog i kommunikationen

Håndteringen af coronakrisen er jo i sidste ende et politisk spørgsmål. Regeringen slipper ikke for kritik for deres langsommelige håndtering her i efteråret.

Men problemet er jo helt reelt de myndigheder, som regeringen selvfølgelig er så afhængige af. Og det har jo været galt fra starten. Fra den manglende erkendelse af den trussel vi stod overfor, til den modstræbende opbakning til håndteringen.

Lige så karakteristisk har myndighedernes besynderlige kommunikation været hele vejen igennem. Lige fra deres insisteren på at kalde det for ”ny coronavirus” i et sært nysprog, til deres forbløffende evne til aldrig at tale klart og tydeligt.

Vi kan groft sagt dele befolkningen op i to. Dem, der lytter til myndighedernes anbefalinger, gør, som de får besked på, og har tålmodighed til at vente i timer i telefonen, og så resten, der selv prøver at navigere rundt i systemet

Den enkle sandhed er jo, at corona smitter, når vi kommer for tæt på hinanden. Det er den enkle kommunikation, som man kan agere efter. I stedet skal vi bruge tiden på at diskutere mundbind og håndsprit, og om det virkelig giver mening at bruge bindet i bussen og ikke på arbejdet.

Virkeligheden svarer ikke til teorien

I dag er vi i en situation, hvor i hvert fald alle med skolebørn har været igennem ‘nær kontakt’-møllen op til flere gange. Sammen med mange, mange andre. Og tanken er jo, at vi gennem identifikation af nære kontakter med isolation og test kan bryde smittekæderne.

Virkeligheden for nære kontakter er dog, at de skal vente flere dage på at komme igennem til opsporingen, som af uklare årsager ikke kan rekvirere test, men kun henvise til endnu en telefonkø. Og herefter kan man vente på at logge på en hjemmeside, der kun lejlighedsvis fungerer.

Det bliver ikke bedre af at kigge i den nyeste rapport fra HOPE-projektet, der kigger på danskernes adfærd under krisen. Heri kan vi læse, at kun halvdelen af dem med tre eller flere symptomer på corona selvisolerer sig og kun 11%, der kun har et symptom. De, der selvisolerer sig, har ovenikøbet vanskeligt ved at overholde retningslinjerne.

Dem, der lytter – og de andre

Heri ligger et andet problem. Mange af os har undret os over, at positivprocenten på de nye kviktest var så høj. Især når de nu ikke anbefales ved hverken symptomer eller nær kontakt. Den gruppe, der testes, burde derfor have den mindste risiko for at være smittet. Men tallene fortæller en anden historie.

Det var det, man skulle have være krystalklare omkring tidligere på efteråret, så de høje dødstal, vi nu må forvente, kunne have været undgået

Det gør de, fordi vi har et andet problem. Vi kan groft sagt dele befolkningen op i to. Dem, der lytter til myndighedernes anbefalinger, gør, som de får besked på, og har tålmodighed til at vente i timer i telefonen, og så resten, der selv prøver at navigere rundt i systemet.

Det er der faktisk intet overraskende i. Det skulle da lige være, at myndighederne igen naivt har troet, at kun den første gruppe eksisterede. Og derfor igen og igen fejler i kommunikation og planlægning.

Så hvor står vi nu? Jeg har tidligere spået, at vi var tæt på toppen. Det ændrer de seneste bump ikke på. For en del af forklaringen på de høje smittetal er jo, at vi har tvunget unge i høj risiko til test. Efterhånden som vi kommer igennem dem, vil tallene falde igen.

Corona-dødsfald, der kunne være undgået

Desværre er niveauet af coronasmitte nu så højt, at det vil tage lang tid at komme ned i et niveau, hvor det ikke har alvorlige konsekvenser. Bedre bliver det ikke af, at vi igen har svigtet på plejehjemmene.

Det er desværre sådan, at jo mere udbredt smitten er, jo sværere er det at beskytte de udsatte. Det var det, man skulle have være krystalklare omkring tidligere på efteråret, så de høje dødstal, vi nu må forvente, kunne have været undgået.

Belastningen på hospitalerne med medfølgende udskydelse af anden aktivitet kunne også være undgået. Vi kunne have handlet rettidigt.

Ansvaret må myndigheder og regering dele mellem sig, som de bedst kan. Og det behøver oppositionen ikke godte sig over. De har nemlig heller intet at være stolte over.


LÆS FLERE INDLÆG AF CHRISTIAN HEEBØL-NIELSEN HER


Topfoto: V. Perememkon, Pixabay

What do you want to do ?

New mail

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Christian Heebøll-Nielsen er farmaceut, analytiker af medicinalindustrien samt sundhedssektoren og har i en årrække beskæftiget sig indgående med bekæmpelse af disinformation og fake news.

P.t. følger han udviklingen i både coronavirussens udbredelse og myndighedernes kamp mod den både nationalt og globalt.

Seneste artikler om Sundhed