TEENAGERE & PRIVATØKONOMI // ANALYSE – Har din teenager fritidsjob og tjener egne penge? Eller er du en af de forældre, der forbyder din teenager at have fritidsjob, mod at denne helliger sig at opnå så høje karakterer som muligt? Tilhører du den sidste kategori, lukker du øjnene for fakta og gør livet sværere for din teenager. Ann Lehmann Erichsen henviser til flere undersøgelser, der entydigt peger på, at fritidsjob baner vejen for uddannelse, uanset hvem du er. Læs hvorfor. Dette er fjerde del af en serie.
Mange forældre lider af den vrangforestilling, at det bedste de kan gøre for deres teenager, er at fylde dem op med lommepenge og forbyde dem at få sig et fritidsjob, så de kan tjene egne penge.
De voksne ser helst, at teenageren kaster alle sine kræfter over lektierne, så de kan blive nummer et i deres klasse og komme ind på drømmeuddannelsen.
Men rationalet holder ikke. Talrige undersøgelser gennem de se seneste femten år viser bl.a., at fritidsjob øger unges trivsel og mentale sundhed, gavner unges fremtid på arbejdsmarkedet, baner vejen for en uddannelse uanset baggrund, øger unges uddannelses- og beskæftigelsesgrad, mindsker risikoen for kriminalitet og mindsker sandsynligheden for at være udsat ung som 21-24-årig.
Fritidsjob er en gevinst for alle. De unge selv, dig, virksomhederne og samfundet
Det gælder både fritidsjobbet i skolen og på ungdomsuddannelsen – og studiejobbet, man har under sin videre uddannelse.
Fritidsjob og studiejob er en gevinst for alle. De unge selv, dig, virksomhederne og samfundet.
Så lad mig slå fast, at intet tyder på, at danske børn tager skade af at have job efter skoletid nogle få timer om ugen. Som med alt andet, skal jobbet ikke tage overhånd. Der skal være tid til lektier og sport. Din rolle er at hjælpe din teenager med at holde balancen og støtte op omkring fritidsjobbet.
Hvad får din teenager ud af at tjene sine egne penge?
Hvad lærer teenagere af at komme ud på arbejdsmarkedet? Ansvarsfølelse og at kunne spille bold op ad andre autoriteter end dig og ’dem henne i skolen’. Det vokser de af. Udfører de deres opgaver godt, får de ros og nye opgaver. Her måles de ikke med et tal på 12-skalen. De måles på, om de kan løfte opgaverne og er en god kollega. De skal også forholde sig til mennesker med anden baggrund end deres egen.
Møder de ikke ind på deres vagt på tanken, i Netto eller hos McDonalds, så falder hammeren med det samme. Unge opdager, at handlinger på arbejdsmarkedet har konsekvenser. ’Lev med det’.
De erhvervsdrivende skal drive en forretning, så de skal kunne regne med, at du kommer til tiden. Du ryger ud, hvis du ikke holder dine aftaler. Spillereglerne i hjemmet og i skolen er anderledes, for der skal vi rumme hinanden. På arbejdsmarkedet er der et klart hierarki.
Unge med job opdager pengenes værdi
Når unge tjener egne penge opdager de også, hvor langt tid de skal arbejde for at få råd til at købe noget, som de ønsker sig. Selvom de har frikort, skal de stadig betale ’skat’ i form af arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. fra den først tjente krone. Begge dele åbner øjnene for hverdagens realiteter og kan nok få mange af de unge til at passe bedre på de hårdt tjente kroner.
Unge med styr på skole, fritid og fritidsjob er godt rustet til at klare sig både i skolen og i samfundet.
Danske teenagere er sjældent så forkælede, som man godt kan få indtryk af i medierne. Allerede i oktober 2007, hvor jeg sammen med kolleger i Norge, Sverige og Finland, gennemførte store undersøgelser af teenagernes fritidsjobs, kunne vi konstatere, at danske teenagere var de flittigste fritidsjobbere i hele Norden, og billedet er nogenlunde det samme i dag.
Om det skyldes, at danske forældre er mere påholdende med lommepengene end de andre forældre i Norden eller om det må tilskrives kulturelle forskelle, kunne jeg aldrig finde et klart svar på. Mit gæt er, at forklaringen mest må tilskrives noget kulturelt.
Når unge tjener egne penge opdager de, hvor lang tid de skal arbejde for at få råd til at købe noget, de ønsker sig
Danske unge er altså flittige, hvis de kan få job, og med den viden i baghovedet hører jeg derfor ikke til dem, der opfatter danske teenagere som forkælede, eftersom de ofte selv tjener de fleste af de penge, de bruger.
Teenagerne rammes også af samfundskriser
Når det er sagt, så lever teenagerne ikke i en beskyttet boble. De rammes på linje med resten af samfundet også af økonomiske kriser på godt og på ondt. I tiden efter finanskrisen i 2008 så vi, at andelen af teenagere med fritidsjob faldt. Det viste bl.a. trivselsundersøgelsen fra 2014, SFI Børn og unge i Danmark, velfærd og trivsel.
Nu er det omvendt, hvor arbejdsmarkedet skriger på arbejdskraft. Det er godt nyt for alle teenagere. Nu bliver unge headhuntede.
I december tog en direktør i Faxe kommune f.eks. rundt på gymnasierne, for at finde arbejdskraft til kommunens plejecentre, og det gav pote.
Så hvis du er en af de forælder, der er bange for, at det går ud over skolearbejdet, når din 13-årige har fundet sig et job som avisbud og beder om din tilladelse til at gå i gang. Skal du sige ”ja!”, og ånde lettet op. Så er de i gang.
Som bonus slipper du for plagerier om penge, fordi din teenager selv kan, og du kan glæde dig over, at din teenager er ved at øve sig i at blive voksen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
