USA // ANALYSE – I New York sidder den populære, selverklærede socialist Zohran Mamdani som borgmester, og i november vil USA’s hovedstad, Washington, D.C. også få en ny borgmester, der er ”demokratisk socialist”. Er det nye entusiastiske venstresving i USA’s største byer en fordel eller et problem for demokraterne op til midtvejsvalget til november og præsidentvalget i 2028? Begge dele forklarer POV’s USA-korrespondent.
PARIS – Torsdag i sidste uge, den 18. juni, stod det klart, at byrådsmedlem Janeese Lewis George havde vundet demokraternes primærvalg ved slaget om borgmesterposten, der skal besættes ved midtvejsvalget i november. Lewis George, der i dag repræsenterer Ward 4 i byrådet, besejrede sin tidligere byrådskollega, den mere midtsøgende Kenyan McDuffie, med 53% mod 37%.
Udfaldet af primærvalget om borgmesternomineringen i USA’s hovedstad er imidlertid en del af en større fortælling både om det demokratiske parti og om USA’s største byer. Og Janeese Lewis Georges sejr er blot det seneste tegn på, at især yngre vælgere i de amerikanske storbyer er rykket markant til venstre og nu stemmer på selverklærede “demokratiske socialister” – ikke bare ‘demokrater’, som har været tilfældet i årtier.
De progressive kandidater kører relativt ens kampagner med garantier først og fremmest om forbedrede leveomkostninger (“affordability” – lavere priser og bedre løn – er slagordet) akkompagneret af et løfte om en nådesløs og direkte kamp mod præsident Trump.
Alt andet lige vil venstresvinget ikke i sig selv gøre det nemmere for partiet at vinde Det Hvide Hus i 2028, for USA’s store byer minder mindre og mindre om resten af Amerika. Og lige netop ‘resten’ har man brug for
Det er stærkt populært i byerne, og at Lewis George bliver valgt, kan ikke diskuteres. Washington har aldrig haft en republikansk borgmester nogensinde. Så den nominerede for Demokraterne har historisk altid været byens næste borgmester, og der ville skulle et egentligt politisk jordskælv til, hvis hun ikke vinder valget til november.
Washington D.C. er en demokratisk højborg
Hvis man i øvrigt som dansker vil vide noget om styrkeforholdet mellem de to partier i Washington D.C. kan man blot kaste et blik på de seneste præsidentvalg:
I 2024 stemte 90,3% af hovedstadens vælgere på Kamala Harris og 6,5% på Donald Trump. “Andre kandidater” fik 3,2%. Ved valget i 2020 fik Joe Biden 92,1%, mens Trump løb med 5,4%. Ved borgmestervalget får demokraterne typisk lidt færre stemmer, fordi populære uafhængige kandidater ofte stiller op, men den siddende et erhvervsvenlige) borgmester Muriel Bowser fik fortsat 74,6%, mens en uafhængig kandidat fik 15,0%. Republikaneren endte med 5,8%, mens ‘andre’ fik 4,6%.
Den nye borgmesterkandidats program er, med Associated Press’ ord, “uforbeholdent ekspansivt”: subsidieret eller helt gratis børnepasning, øget udbetalingsstøtte til boligkøbere, loft over huslejen og ressourcer til kriminalitetsbekæmpelse – plus løftet om aggressivt at konfrontere Trumps forsøg på at omforme nationens hovedstad: ”Folk er trætte af at høre, hvad staten ikke kan gøre. De vil høre, hvad staten kan gøre,” lød det i et interview med Lewis George før valget.
Trump har ikke lagt skjul på sin holdning overfor Lewis George. Adspurgt om muligheden af en socialistisk borgmester i Washington, svarede han, at han måske ville “tage Washington tilbage og styre byen på føderal basis”. Han advarede også om, at hvis en “skør socialist” vandt, ”finder vi os ikke i det. Vi vil ikke miste vores virksomheder.”
Lewis George var hurtigt ude og kalde truslen for et angreb på demokratiet, og hos flere vælgere ser præsidentens udtalelser ud til at have virket stik modsat hensigten: det har opildnet venstrefløjen og fået flere til stemmeurnerne ved primærvalget.
Fordel eller problem? Venstreorienteret bølge i storbyerne er et tveægget sværd
Men hvorfor rykker den ‘rigtige venstrefløj’ så kraftigt frem i de store byer, og hvad betyder det for demokraterne ved de næste store valg, dels til novembers midtvejsvalg, dels ved det kommende præsidentvalg i 2028?
Det korte svar er, at alt andet lige vil venstresvinget nok er nødvendigt for at motivere egen base – for mange unge og ikke-hvide blev hjemme ved valget i 2024, og en del lunkne demokrater syntes ikke, at Harris var progressiv nok. Men storbyernes nye socialister vil ikke i sig selv gøre det nemmere for partiet at vinde Det Hvide Hus i 2028. For USA’s store byer minder mindre og mindre om resten af Amerika, og lige netop ‘resten’ er, hvad partiet har brug for, hvis demokraterne skal gøre sig håb om at slå enten Vance eller Rubio ved det kommende præsidentvalg.
”Der er nogle læresætninger, man kan hente fra valgresultaterne i New York og Washington, men jeg tror, der er grænser for, hvor meget det fortæller dig om resten af landet … Det, der gælder, er, at vælgerne vil have forandring. De er trætte af de samme gamle politikere, der forsvarer status quo. Vælgerne vil have nogen til at sprænge systemet i luften
Netop dét bekymrer også nogle af partiets midtsøgende valgstrateger. Jim Kessler fra den moderate tænketank Third Way advarer således mod at tro, at kandidater, der vinder i byerne, kan vinde nationalt: ”Demokrater skal i et valg på landsplan have omkring 60% af de moderate vælgere. Lad os være ærlige, præsidentvalg vindes ikke i byerne. De vindes i forstæderne,” siger Kessler. og fortsætter: ”Så hvis du tror, du kan vinde et valg på landsplan, fordi det gik godt i Atlanta, så har du den forkerte teori om sagen”.
Han peger videre på, at der er rigeligt med fristelser for en demokrat til at rykke til venstre; det er lettere at få mediedækning og at rejse penge fra partiets venstrefløj, men fastslår han: ”den demokrat kan ikke nødvendigvis vinde i et nationalt valg.”
”Det handler mere om et oprør mod de gamle partier”
Andre advarer mod at overfortolke og læse for megen ideologi ind i resultaterne. Veteranstrategen Doug Sosnik, der er tidligere seniorrådgiver for præsident Clinton, ser eksempelvis snarere et oprør mod status quo:
”Der er nogle læresætninger, man kan hente fra valgresultaterne i New York og Washington, men jeg tror, der er grænser for, hvor meget det fortæller dig om resten af landet,” siger han. ”Det, der gælder, er, at vælgerne vil have forandring. De er trætte af de samme gamle politikere, der forsvarer status quo. Vælgerne vil have nogen til at sprænge systemet i luften.”
De “nye socialister” har med succes koblet venstrefløjens overordnede idéer om ulighed sammen med vælgernes vigtigste konkrete bekymring: økonomien og de stigende priser på både mad, huslejer og benzin frem for en mere abstrakt kritik af markedsøkonomien
Med hensyn til Washington er tilstrømningen af hvide tilflyttere, der typisk er yngre og venstreorienterede, afgørende. Her skal man vinde, hvis man skal have succes hos de demokratiske storbyvælgere, og Lewis George scorede stort i de kvarterer, hvor netop disse vælgere bor. Hun vandt også i de sorte arbejderklassekvarterer – faktisk førte hun i samtlige distrikter undtagen ét: hovedstadens rigeste valgsted, “Ward 3” i North West. Hendes stærkeste resultat kom i Ward 1 med 65% af stemmerne, tæt fulgt af hjemmebanen i Ward 4.
Nye målinger viser desuden, at op mod halvdelen af D.C.s registrerede demokrater ser positivt på selve termen eller begrebet om “socialisme”, så den term skræmmer ikke længere vælgerne.
Læren af Mamdanis sejr
Mamdani og Lewis George er langtfra alene. I sidste uge gik et andet medlem af ”Democratic Socialists of America”. (DSA). Nithya Raman videre til en omvalgsrunde i borgmesterkampen i Los Angeles mod den siddende borgmester Karen Bass, og Robert White vandt overlegent primærvalget i kampen om at efterfølge Eleanor Holmes Norton som byens repræsentant i Kongressen med 63% af stemmerne. Tre andre “progressives” fører også i deres byråds-primærvalg, hvilket giver hovedstadens indkommende borgmester mulige stærke allierede i fremtiden.
Det handler mindre om, hvorvidt du er til højre eller venstre, og mere om, hvorvidt du er villig til at slå opad og ramme de magtfulde
Hvis man ser nærmere på Lewis Georges valgstrategi og kampagne har hun stort set kopieret Zohran Mamdani. Og ikke blot ved at gøre leveomkostninger til sin mærkesag. Begge beskriver sig selv som “sewer socialists”, en betegnelse hentet fra de socialistiske borgmestre i the Gilded Age, som kritikere hånede for at være for optagede af offentlige anlægsprojekter.
Genoplivningen af denne term er imidlertid et bevidst strategisk greb. De “nye socialister” har haft succes med at koble venstrefløjens overordnede idéer om ulighed sammen med vælgernes vigtigste konkrete bekymring: økonomien og de stigende priser på både mad, huslejer og benzin frem for en mere abstrakt kritik af markedsøkonomien som sådan.
”Det handler mindre om, hvorvidt du er til højre eller venstre, og mere om, hvorvidt du er villig til at slå opad og ramme de magtfulde,” som Ravi Mangla fra det venstreorienterede Working Families Party formulerer det.
Det lykkedes også for Lewis George at opbygge en imponerende slagkraftig “mobiliseringsmaskine”, der indbefattede de fleste af de større lokale fagforeninger plus den lokale afdeling af DSA Hun var også suveræn på sociale medier, bl.a. ved at promovere events på Gen Z’s foretrukne app, Partiful, ifølge Axios. DSA’s egen valgtracker understreger bevægelsens vækst: “Team DSA”-kandidater var i år involveret i 133 valg, med 14 sejre i hus allerede.
Er der råd til de progressive valgløfter?
Men det bliver ikke nemt at navigere for hovedstadens nye borgmester uden vækst i det private. D.C.s økonomiske nedtur er betydelig. Byens finansdirektør Glen Lee forventer, at Trumps DOGE-nedskæringer i den føderale arbejdsstyrke vil sende D.C. ud i en mild recession og koste byen over 1 milliard dollar i indtægter over tre år.
Mere end 49.000 af byens borgere er ansat i det føderale statsapparat – omkring 13% af den lokale beskæftigelse mod blot 1,9% på landsplan – og ledigheden er allerede på vej op. Axios har spurgt den nyslåede borgmesterkandidat om, hvorvidt hendes dyre valgløfte om universel børnepasning mon kan indfries det første år. Hendes svar: “Det får vi at se.”
For demokraterne som parti kan de stærkt venstreorienterede og populære borgmestre derfor på en og samme tid være en klar gevinst og give betydelige problemer, når det gælder partiets nationale valgstrategi. Partiet har ikke råd til at miste de unge, der også er rykket langt væk fra partiets traditionelt Israel-venlige politik.
For at vinde præsidentvalg i USA, kræver det imidlertid et solidt greb om de konservative demokratiske vælgere både sydpå og i Midtvesten. Det er ikke nok at vinde byerne, de sorte samt brune vælgere og de unge.
For Mamdani er konklusionen imidlertid omvendt: partiet skal forny sig for at vinde Det Hvide Hus tilbage, mener han: ”Alt for længe har vores parti opfattet sin opgave som at administrere tilbagegang i stedet for at levere konkrete forandringer for almindelige mennesker,” har han sagt. ”Den gamle tankegang vil tabe – og den vil ikke kunne nå op på de 270 valgmænd.”
Strateg: ”Skru ned for woke og op for hverdagsøkonomiske budskaber”
Men for at vinde præsidentvalg i USA, kræver det imidlertid et solidt greb om de konservative demokratiske vælgere både sydpå og i Midtvesten. Det er ikke nok at vinde byerne, de sorte samt brune vælgere og de unge.
Det er en pointe, kritikere på højrefløjen gentager med fornøjelse: Ruy Teixeira, seniorforsker ved American Enterprise Institute og mangeårig demokratisk analytiker, afviser ikke bevægelsens styrke: ”De er ikke en marginal gruppe længere,” siger han men beskriver også DSA som ”en bevægelse af radikale, veluddannede professionelle. De er slet ikke rigtig arbejderklasse.”
Traditionelt har beskeden fra partiets dominerende strateger været, at der af den grund skal skrues ned for de “woke budskaber” og op for budskabet om leveomkostninger og affordability.
Udfordringen handler ikke bare om at vinde primærvalg men at bygge en koalition, der er bred nok til at vinde nationalt
Helt tilbage fra James Carville, Bill Clintons berømte spindoktor, lyder mantraet med andre ord fortsat ”It’s the economy, Stupid”. Samme Carville råder stadigvæk til at fokusere benhårdt på levevilkår, og råder demokraterne til at ”lade være med at lyde som en velmenende kvindelig prædikant, der ikke spiser hamburgers og kun lytter til NPR. At partiets elite med andre ord ser ned på helt almindelige mennesker” (NPR er USA’s svar på DR).
I et nu berømt interview fra 2024 med New York Times’ klummeskrbent Maureen Dowd lød det fra den verdensberømte strateg: ““A suspicion of mine is that there are too many preachy females … ‘Don’t drink beer, don’t watch football, don’t eat hamburgers, this is not good for you,’” … “The message is too feminine: ‘Everything you’re doing is destroying the planet. You’ve got to eat your peas.’”
Det kan sagtens lade sig gøre at følge Carvilles råd for de nye, nu så populære, demokratiske socialister, så længe man blot taler om økonomi. Men der er en lang række andre områder indenfor de såkaldte Culture Wars – alt fra køn, race og udenrigspolitik, læs især holdningen til Israel. Og her tyder intet på, at de unge demokrater vil opgive værdipolitikken. Og her er udfordringen ikke bare at vinde primærvalg men at bygge en koalition, der er bred nok til at vinde nationalt.
Det bliver interessante 12 måneder, før primærvalgene om præsidentnomineringen går i gang. Nå ja: og det bliver et ultraspændende midtvejsvalg om blot 4 ½ måned.
Følg amerikansk politik op til midtvejsvalget. Læs vores USA-korrespondent her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og