KARRIEREUDSIGTER // KLUMME – Arbejdsmarkedet er under hastig forandring, hvilket vækker bekymring. Digitalisering, aldersdiskrimination og krav om længere arbejdsliv skaber usikkerhed for mange og gør det vanskeligere for flere at finde nyt job. Journalist Karina Muriel Mimoun frygter, at hun en dag kan ende i en situation, hvor hendes karrierevalg ikke længere passer ind i samfundets forventninger og krav.
Fra de sociale mediers spæde start har jeg været på alle platforme, og som graverjournalist har jeg gravet historier frem på de fleste.
Men LinkedIn holder jeg mig generelt fra. Jeg har fundet ud af hvorfor. For det medie gør mig ofte i dårligt humør. Det er dog ikke mit netværks skyld. Det er tidens. For jeg ser mange opslag fra folk, der har mistet deres arbejde og har svært ved at finde et nyt. Det rammer mig.
Jeg er freelancer og har været det i en del år. Nogle gange overvejer jeg, om jeg skal søge fast arbejde, fordi freelancebranchen er usikker. Men ærligt, så tror jeg aldrig, at jeg får fast job som journalist. Bare se alle de fyringer i min branche. Og alderen taler mig imod.
LinkedIn til skræk og advarsel
Hvis jeg skal søge noget andet, bliver det inden for kommunikation og events, som jeg lavede før. Der er flere jobs. Men hvorfor skulle de vælge mig i dag, når der er mange andre, der har erfaringen fra i går?
Mange må skifte branche – måske til noget, de dybest set ikke har lyst til, men der skal jo penge ind
LinkedIn burde inspirere mig, men det gør det ikke. I stedet skræmmer mit netværk og mit netværks netværk mig.
Vi lever i en tid, hvor staten ønsker, at vi skal arbejde mere og være længere på arbejdsmarkedet. Men hvad er det for en fremtid for dem, der gerne vil arbejde videre, men ikke kan få lov til at lave det, de kan – og elsker?
Mange må skifte branche – måske til noget, de dybest set ikke har lyst til, men der skal jo penge ind. Det bliver virkeligheden for mange. Og hvad hvis de ikke er klar til at gå fra kolde til varme hænder?
Du ved, hvad der gør dig glad i hverdagen. Det gør jeg også. Jeg, og måske du, har brugt mange år på at finde og uddanne os til den rette hylde. Det er ikke alle forundt. I know. Men tro mig, det har heller ikke været uden økonomiske udfordringer og omkostninger.
Men nu forventer samfundet, at vi fortsætter med at arbejde til over pensionsalderen. Vi skal bidrage til økonomien.
Den kunstige korrekturlæser
Kan jeg, vil jeg gerne – men med hvad? For i dag kan kunstig intelligens skrive artikler og korrekturlæse. Den kan lave pitches og finde på nye vinkler. Det betyder, at hvor der før var behov for to journalister, kan medierne i realiteten nøjes med halvanden eller måske bare én fremover. Og lagt sammen med aldersdiskrimination på arbejdsmarkedet, så ser det jo ikke godt ud.
Der er mange jobs, der bliver digitaliseret – og inden for flere områder. Det hørte vi i P1 Debat den 3. december, hvor regeringens digitaliseringsstrategi med fokus på kunstig intelligens blev pakket ud.
Det vil gå ud over mellem 10.000 og 100.000 årsværk. Altså fuldtidsstilinger. Det er mange, hvis staten vælger at erstatte og dermed spare lønninger i stedet for at optimere.
Hvad vil der så ske med alle 50+ i administrationen og lignende jobs, som vi kan kalde de kolde hænders job? Blot for at blive i regeringens egen “varme hænder”-retorik.
Med statens nye digitaliseringsplan er der en god chance for, at menneskelige hænder vil blive erstattet af robotter
En fra mit netværk er en fabelagtig sælger. Hun er 65 år. Jeg har fulgt hende tæt. Hun kan sælge sand i Sahara og har haft flere forskellige små virksomheder. Den sidste – en butik – måtte lukke. Ikke på grund af placeringen, produkterne eller huslejen. Men fordi folk køber på nettet. Digitaliseringen – du ved. Lige nu søger hun job i en børnehave.
Jeg er ikke nået dertil. Hverken i alder eller job. Men jeg gruer da for den tid, for mine hænder er kolde og vant til at sidde ved et tastatur. Jeg passer ikke ind. Og ja, det er forkælet, men jeg har jo også knoklet for at nå dertil. Skal mine sidste arbejdsår gå med at skifte ble på børn, jeg aldrig selv har fået?
Som en velvoksen kvinde har jeg gennem årene smidt mange penge i statskassen. Og er det virkelig dét, jeg har været med til at bygge vores velfærdssamfund op til? Et samfund, hvor de kræver, at vi arbejder mere og længere, hvor vi skal ende med at tage, hvad vi kan få, i stedet for at gøre det, vi kan og har uddannet os til?
Og nu tænker du måske, at det jo ikke er statens skyld, at der ikke er nok arbejdspladser til dem, de beder om at arbejde. Kan du mærke, hvordan den sætning står så larmende tilbage?
Med statens nye digitaliseringsplan er der en god chance for, at menneskelige hænder vil blive erstattet af robotter. Vi skal udvikle os, men det må aldrig ske på bekostning af en afvikling af mennesker. Samtidig har de købt resten af aktierne i Københavns Lufthavn for 32 milliarder kroner.
De penge lå der bare, hørte jeg dem sige. Men hvorfor ikke gemme pengene og sikre, at flere kan stå af, når deres krop byder det? Og måske bruge lidt til at sætte ind over for aldersdiskrimination og digitalisering af jobs, for begge dele er et problem.
Udsigten skræmmer
Det er de her tanker, der fylder, når jeg ser opslag på LinkedIn.
Jeg tænker på min karrieres fremtid, og den skræmmer mig. Jeg har sat penge af, og jeg ved, at jeg klarer mig økonomisk.
Men jeg ønsker jo ikke kun at klare mig – jeg ønsker at bidrage med kunnen og gode skattepenge og med det, jeg har knoklet for at forfine og blive bedre til.
Da jeg delte disse ord på et opslag på LinkedIn, fik jeg en henvendelse fra en kvinde, jeg ikke kendte. Sådan er LinkedIn jo også så fin. Hun står i dag på den anden side af, hvor jeg står.
Hendes fuldtidsjob er ikke at prøve at pitche en ny artikel til et medie eller sælge sin næste podcastidé. Hendes fuldtidsjob er som jobsøgende. Og hun skrev, at også hun var skræmt. At hun er begyndt at blive deprimeret, når hun ser opslag på LinkedIn, så hun holder sig væk, selvom det i hendes situation netop er vigtigt at holde sig aktiv.
Man kan næsten høre en jobkonsulent sige: Husk nu at opdatere på LinkedIn.
Kvinden beskriver tudeture over sin situation, når folk skriver, at de starter nyt job – især dem, som allerede har et job. Så bliver hun trist, men selvfølgelig glad på deres vegne, som hun skynder sig at indskyde. Men hun ville ønske, at hun kunne fjerne de opslag.
Hun føler sig mere og mere udenfor og mener, at arbejdsmarkedet, som vi har i dag, ikke er helt sundt for os.
”Det stresser os, det nedgør de 50+, når vi bliver sorteret fra, og det giver sygdom på længere sigt, når man bare går her og ingenting laver, mens man ved, hvor meget man stadig kan give,” skrev hun på mit opslag.
Har du et årstal, der lugter mere af generation Boomer og X end Z, så er der en risiko for, at du bliver valgt fra
Hendes kommentar gjorde et stort indtryk på mig. For jeg ved, at jeg altid kan sætte mig ned og prøve at skrive en ny historie, som jeg kan kæmpe for at sælge, eller måske optage en ny podcastserie, og håbe på, at lytterne kan tiltrække sponsorerne. Mit arbejde er mit håb. Hendes er jobansøgninger 24/7 og et dagpenge-ur, der tikker ned i takt med, at alderen stiger.
Et selektivt arbejdsmarked
Jeg ved, man siger, at der mangler arbejdskraft i Danmark. Men helt som jeg nok bliver beskyldt for at være mere selektiv i mine arbejdsønsker, er virksomhederne det også. For har du et årstal, der lugter mere af generation Boomer og X end Z, så er der en risiko for, at du bliver valgt fra.
Vi har altid levet i et privilegeret samfund. Og mit opslag kan lyde forkælet for nogen. Men vi har også betalt skatten til det.
Skal vi fortsætte med at betale så mange penge til staten – og med et længere arbejdsliv – så må staten og samfundet hjælpe alle dem, der ikke kan få et ben indenfor, fordi de når en alder, hvor de sorteres fra. Der må en holdningsændring til.
Og den del håber jeg, at staten vil bruge nogle af deres mange penge på at finde en løsning på. Imens knokler jeg på, så jeg har råd til at gøre, hvad jeg vil, og ikke hvad staten byder mig, når jeg bliver ældre.
For fremtidens arbejdsmarked skræmmer mig. Hvad med dig?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
