udstyr tilgængelig

Gå aldrig ned på udstyr (eller ustyrlige fnis)

i Liv & Mennesker/Klumme af
MIDTVESTLIV // KLUMME – Udstyr hober sig op i Julie Bendtsens hjem, for det er let at blive fristet som forbruger på det amerikanske marked. I USA kan man nemlig få fat i hvad som helst, når som helst. Men tilgængelighed er et tveægget sværd. Selvom den har en helt særlig fordel i denne uge for klummeskribenten, der virkelig trænger til et kaloriefattigt fnis, kommer magelighed også med en lang række problemer.

CHICAGO – “Vi har også de her pretzel-snacks, som er meget populære, hvis du er mere til noget salt.” Som det så ofte er tilfældet i USA, fejlede serviceniveauet absolut ingenting, og de pæne, rene, ja nærmest kliniske rammer i butikken fik mig til at føle, at jeg var kommet ind i en Apple-butik. Altså lige bortset fra, at jeg skulle vise ID for at komme ind, og den eneste elektronik, der var i butikken, var de tablets, der præsenterer udvalget af cannabis-produkter.

Derimod var hele oplevelsen af at gå ind i en butik og med sublim service blive guidet frem til de små, bløde banditter endnu en påmindelse om, hvor tilgængeligt alt er her

Cannabis, marijuana, pot, tjald, græs, galar… Kær rus har mange navne, men fælles for vejene til rusen er, at de er lovlige her i Illinois. Den kendsgerning, kombineret med den grumme opdagelse, at jeg på grund af lige lovlig løssluppen corona-vellevned ikke længere kan mase mig ned i mine skibukser (som jeg altså skal bruge om en måned), og derfor har set mig akut nødsaget til at skære drastisk ned på margaritakalorierne, førte til, at jeg denne eftermiddag indfandt mig i et såkaldt dispensary – på jagt efter vingummier.

Min erfaring med rusmidler ud over de flydende procenter er stærkt begrænset. De gange, jeg har røget (med på) en joint, kan tælles på en hånd, og det har ikke været total succes, for nu at sige det mildt. Jeg har heller aldrig prøvet kræfter med noget, der var stærkere. Men på en strandtur for halvandet år siden blev jeg fristet af en lille mild vingummi, og da jeg en times tid senere så, at den limebåd, min mand ikke kunne finde i sin drink, lå på hans skjortebryst, var det nok det mest hysterisk morsomme, jeg nogensinde havde oplevet.

Det var latter og anstændig løssluppenhed minus hovedpinen dagen efter. Så i min stålsatte beslutning om at skære ned på de flydende kalorier blev i dag altså dagen, hvor jeg købte min egen lille pakke. Jeg valgte smagen af kirsebær. Udviklet af en prisvindende kok, for at det ikke skal være løgn.

Ovenstående skal ikke læses som en opfordring til at tage stoffer, og det skal heller ikke ses som en holdning for eller imod. Faktum er, at jeg nu bor et sted, hvor det er lovligt, så valget om at prøve det af eller lade være, må være op til den enkelte. Derimod var hele oplevelsen af at gå ind i en butik og med sublim service blive guidet frem til de små, bløde banditter endnu en påmindelse om, hvor tilgængeligt alt er her. Alt. Jeg har endnu ikke oplevet at have brug for eller lyst til noget, som jeg ikke kunne opstøve i umiddelbar nærhed eller få leveret pronto.

Bagsiden af den nærmest ubegrænsede tilgængelighed er selvfølgelig forbruget, der følger med

Da vi overvejede at få hund, og jeg blev ved med at knurre lidt over, at det passede dårligt med, at vi gerne ville rejse rundt og se landet, mens vi bor her, var min mands modargument, at hvis der var noget sted i verden, man kunne få sin hund passet under rejser, måtte det være her. Og voila, en hurtig søgning frembragte de første ti lokale firmaer, der alle tilbød hjemmepasning, gåture og ørekløning ad libitum. Eller så meget libitum, man nu er villig til at betale for.

Der er et marked for alt her. Hvis der er et behov, opstår et behov eller kan forudsiges et behov, så står de første fem, ti, tyve friske iværksættere klar til at mætte det. Er din kat lidt angst? Værsgo, her er din lokale leverandør af cbd-olie til kæledyr. Har din yngste mistet sin første tand, og klokken er 22.30, og du indser, at du absolut ingen kontanter har til tandfeen? Klik-klik-klik, og Jeff Bezos kommer dig til undsætning med en lille pakke med legetøjsbiler (som i øvrigt godt kan godkendes som tandfe-betaling, har jeg hørt) inden for en time eller to.

Bagsiden af den nærmest ubegrænsede tilgængelighed er selvfølgelig forbruget, der følger med. Mens vi har boet her, har vi seriøst erhvervet os så meget mere eller mindre crappy inventar, at selv den mest hardcore Marie Kondo-fanatiker ville begå harakiri øjeblikkeligt ved synet af vores garage (spørg bare vores flyttefolk), vores loftrum eller køkkenskab.

Sidstnævnte er i øvrigt i sig selv et fascinerende flagskib for amerikanske supermarkeders uendelighed af morgenmadsprodukter, selv om vores børn nok mener, at vi med vores knap så søde udvalg hjemme har valgt den sløje ende af de lange rækker i morgenmadssektionen. Hvad skal man med brune cornflakes og støvede havregryn, når man kan få fruit loops i regnbuefarver med peanut butter-smag og pumpkin spice?

Der er for meget af alt, og i alt er der lidt for meget af det gode – og det knapt så gode

Der er et overforbrug i USA af stort set alt. Mad, medicin, benzin (Amazons ovennævnte service med levering indenfor to timer inkluderer jo heller ikke ligefrem cykelbude), konserveringsmidler, sukker, fedt, plastik – you name it, they’ve abused it.

Og ingen skal køre (for ingen går jo efter noget) særlig langt for at få fat i det. Det viser sig da også tydeligt på alle målbare parametre. Fedme, livsstilssygdomme, diagnoser. Og så er det ubegribelige antal amerikanere med diverse allergier også noget, der konstant overrasker mig.

Nøddeallergi er den absolut mest fremtrædende, men mejeriprodukter, gluten og sågar farvestoffer går igen langt hyppigere, end jeg nogensinde har hørt det nævnt i Danmark. Når vi – primært præ-Covid, forstås – arrangerer legeaftaler for børnene, er det helt fast kutyme at spørge til dietary restrictions. Ingen spontan fællesspisning uden lige først at tjekke, hvad der potentielt kan udløse et behov for en epi-pen.

Jeg er ikke vidende nok til at gøre mig klog på, om det er psykosomatisk, noget, der udspringer af den ringe regulering af, hvad man må proppe i fødevarer, eller noget helt tredje. Men det er svært ikke at mistænke, at det Vilde Vesten, som nogle gange synes at udspille sig i både fødevareproduktion og kosmetikbranchen, ikke spiller en rolle. Der er for meget af alt, og i alt er der lidt for meget af det gode – og det knapt så gode.

Men det er altså også en konstant tilgængelighed, som i mange tilfælde gør livet lidt nemmere – og ikke mindst sjovere. Hvor sjovt det helt præcist er, kan jeg formentlig fortælle nærmere om efter weekendens vingummieksperiment.

udstyr tilgængelig


LÆS FLERE KLUMMER I POV AF JULIE BENDTSEN HER


Topillustration: Pixabay

Nedre illustration: Udstyret til weekenden: en lille pakke cannabis-vingummi med kirsebærsmag. Tilgængelig i staten Illinois for personer over 21 år. Se detaljer her. Foto: Julie Bendtsen

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Julie Bendtsen, f. 1978
Cand.mag i engelsk og retorik. Et år i Costa Rica, et semester i Amsterdam samt jobs som forlagsredatør, kommunikationskonsulent, journalist og redaktionssekretær.
Siden 2015 bosat i Raleigh, North Carolina, med mand og to børn; bruger helst en del af tiden som SAHM (stay at home mom for de uindviede) på observation og integration, weekendture til Nashville, kunsten at mixe den perfekte margarita og glæden ved en frisktappet IPA indtaget fra tilskuerpladserne ved Carolina Hurricanes’ hjemmekampe (præcovid, naturligvis).

Seneste artikler om Liv & Mennesker