Regnskoven brænder

Fra brande i regnskoven til fuldtonet global krise – afskovning i Brasilien har vidtrækkende konsekvenser

af i MILJØ & BÆREDYGTIGHED/Syd- og Latinamerika

BAGGRUND // SKOVBRANDE – G7-landene aftalte i den forgangne weekend at give mindst 20 millioner euro – 150 millioner kroner –  til bekæmpelsen af skovbrandene i Amazonas-regnskoven og afhjælpning af ødelæggelserne, men tilbuddet blev afvist af Brasiliens regering. Præsident, Jair Bolsonaro, har afvist betingelser, som også lå i hjælpepakken, f.eks. monitorering af ressourcerne, og kaldt tilbuddet for ‘kolonialisme’. Imens brænder området videre og det kan få betydelige konsekvenser for det globale miljø, fortæller journalist Fernanda Canofre, der er redaktør ved netmediet Global Voices for Brasilien.

BELO HORISONTE – I december 2017, da han modtog en æresmedalje fra den brasilianske regering, sagde høvdingen Cacique Raoni, der oprindelig var leder af Kayapo-stammen:

”Vi skal være forenede, fordi de vil reducere vores lande”.

Raoni Metuktire blev et internationalt genkendeligt ansigt for tredive år siden, da han turnerede med den britiske musiker Sting gennem 17 lande for at fordømme skovrydningen i verdens største regnskov. Raoni stammer fra og er født i Mato Grosso, en stat i Brasiliens centrale vestregion, hvor store dele af Amazonas har brændt i nu over en uge.

 

Chapada dos Guimarães Nationalpark er et af disse områder; parken brændte i 10 dage, før branden kom nogenlunde under kontrol den 19. august.

Brasiliens nye miljøminister, Ricardo Salles benægtede, at han havde skåret i budgettet for aktive inspektioner, og gav i stedet det tørre vejr ansvaret. Og de mange kriminelle, der udnytter situationen (dog uden at fremlægge bevis for sine påstande på nogen måde)

Ifølge avisen Folha de S. Paulo var brændte 12 procent af parkens område til grunden alene i 2019. Brasilien har haft et rekordår, når det gælder antallet af vilde ildebrande, og staten Mato Grosso er den brasilianske stat, der har registreret flest.

Mato Grosso, en stor landbrugsstat i Brasilien, deler grænse med Bolivia; her har brande helt udenfor kontrol ramt et område, der svarer til omkring 745.000 fodboldbaner.

Ikke desto mindre nægtede Brasiliens nye miljøminister, Ricardo Salles – efter at have overvåget regionen fra en helikopter – at han havde skåret i budgettet for aktive inspektioner, og gav i stedet det tørre vejr ansvaret. Og de mange kriminelle, der udnytter situationen (dog uden at fremlægge bevis for sine påstande på nogen måde).

Verden ser på Brasilien via Twitter

De ovenfor beskrevne begivenheder indfanger det aktuelle scenarie i Brasilien, som hele verden nu er blevet opmærksom på. Og på det seneste har hashtags som #PrayForTheAmazon og #ActfortheAmazon været at finde overalt på Twitter:

Det er et scenarie med aktivister, der længe har fordømt skovrydning og forbrydelser mod det brasilianske miljø, og som normalt er begået med henblik på at udvide kvægfarme og gårde. Virkningerne af den tørre sæson, den manglende statlige indsats og en regering, der nægter at tage ansvar, har alt sammen bidraget til den forværrede situation i Amazonas-regionen.

Ifølge de mange eksperter, der har været interviewet af de brasilianske nyhedsmedier i denne uge, har brandene altid mere end blot en årsag. ”Skovrydning, sæsonbestemte afbrændinger, manglende finansiering samt inspektion” er blandt de grunde, der er anført i en historie fra nyhedssitet UOL.

Præsident Jair Bolsonaro har samtidig ved mere end én lejlighed beskyldt NGO’erne for brandene uden at præsentere nogle beviser sine påstande. Han siger, at han har “en mavefornemmelse” om, at disse grupper starter brande med det formål at skade hans regering og hans image i udlandet.

Bolsonaro siger, at han følgelig har skåret 40 procent af det budget, der ellers var afsat til NGO’er i Brasilien.

Tyskland og Norge smækker hjælpekassen pga. Bolsonaro

Samtidig har Tyskland og Norge frosset deres donationer til Amazonas-fonden, der finansierer genopretningsprojekter og overvåger afskovning i regionen. De to lande er fondens største donorer og de har retfærdiggjort deres beslutninger på grund af den hurtigt voksende skovrydning under Bolsonaro-regeringen.

I den aktuelle krise har Amazonas-fonden ellers finansieret vandbiler og brandmandskabs udstyr til at bekæmpe de igangværende brande.

Mellem januar og 19. august 2019 har Brasilien ifølge data fra Brasiliens National Space Research Institute (Inpe) oplevet 72.843 brande; det er en stigning på 83 procent sammenlignet med samme periode i 2018. I en rapport fra Amazon Environment Research Institute (Ipam), her citeret fra El Pais, siges det, at 60 procent af brændene startede på private ejendomme, 16 procent på oprindeligt land og en procent på beskyttede områder.

De 10 byer i Amazonas-regionen med det højeste antal brande er også de byer med de højeste skovrydningsrater ifølge begge institutter. Derudover skete 52 procent af de brande, der blev identificeret i Brasilien i år, i Amazonas. Nasa har også erklæret, at brandene “har betegnelsen ​​skovrydning.”

Da Inpe i juli viste, at skovrydningen i Amazonas voksede, protesterede regeringen. Brasiliens miljøminister Ricardo Salles sagde, at dataene var unøjagtige, og at de ville ansætte et andet firma til at fremlægge alternative tal.

Præsident Bolsonaro antydede, at Inpes direktør måske i virkeligheden arbejdede for en NGO. Han sagde også: ‘Hvis al den ødelæggelse, som du beskylder os for at stå for nu og i fortiden [var sand. red.], ville Amazonas allerede være udryddet’

Ministeren for institutionel sikkerhed, general Augusto Heleno, sagde, at tallene var “manipulerede”. Og præsident Bolsonaro antydede, at Inpes direktør måske i virkeligheden arbejdede for en NGO. Han sagde også:

“Hvis al den ødelæggelse, som du beskylder os for at stå for nu og i fortiden [var sand, red.], ville Amazonas allerede være udryddet.”

Endelig fyrede regeringen Inpe’s direktør Ricardo Galvão i august for at have offentliggjort data og oplysningerne om skovrydningerne.

Gensyn med militærdiktaturets angreb og teorier

Amazonas er et hyppigt emne i Bolsonaros endeløse angreb og tirader.

Under sin præsidentkampagne talte han ofte for, at området blev genåbent for minedrift. Han har gentaget et syn, der stammer fra den brasilianske militære diktaturperiode, der siger, at Amazonas skal “integreres” i landet gennem udvikling for at undgå, at området “udleveres” til fremmede nationer.

Journalist Rubens Valente skriver:

“Hvis man vil opsummere denne teori, går den ud på, at NGO’er og oprindelige folkeslag har til hensigt – i samarbejde med fremmede lande – at opdele regionen via nogle få områders uafhængighed. De eksterne angreb “på Brasilien” handler om, at den brasilianske regering ville skjule en hemmelig international plan for at overtage de rige og sprudlende dele af landet.

Fra 1980’erne begyndte disse ideer at blive spredt endnu mere intensivt i militære kredse (…)

Den fiktive fortælling har vundet gehør hos Jair Bolsonaros regering. Præsidenten – en reformeret kaptajn – har sat dagsordenen for forholdet mellem den brasilianske regering og Amazonas samt de fremmede lande, der tilskynder til regionens bevarelse.”

Bolsonaros minister Salles forsvarer en sådan ‘løsning på Amazonas problemer’ med, at regionen så kan ‘tjene penge‘ ved at åbne områder for kommerciel udvikling. Under Salles’ embedsperiode er bøder for såkaldt ‘forbrydelser mod floraen’ faldet med 23 procent.

Opstandelse online og ballade i G7

Et skøn fra professor Fabio Malini fra den 22. august, pegede på, at der over blot 14 timer blev sendt mere end 2,5 millioner tweets om brandene: 949.445 på engelsk, 698.943 på spansk og 593.873 på portugisisk:

Der blev registreret 10,2 millioner tweets om den brasilianske Amazonas over de sidste syv dage, 4,3 millioner over én dag. Dataene svarer i mængde til den postyr, man ser efter store terrorangreb. Samtidig har mediet registreret over 2,1 millioner re-tweets i løbet af 14 timer.

Mange berømtheder, der forsøgte at vise støtte, endte med at bruge billeder, der enten var gamle eller ikke fra Amazonas. Det skete f.eks. for den brasilianske supermodel Gisele Bündchen og Frankrigs præsident, som begge offentliggjorde billeder fra 1990’erne

Ikke alt var velanbragt. Mange berømtheder, der forsøgte at vise støtte, endte med at bruge billeder, der enten var gamle eller ikke fra Amazonas. Det skete f.eks. for den brasilianske supermodel Gisele Bündchen og Frankrigs præsident, som begge offentliggjorde billeder fra 1990’erne i forbindelse med en udtalelse fra Macron.

Og under diskussionerne ved G7-mødet, som POV også beskrev tidligere på ugen, beskyldte Bolsonaro den franske præsident forsøgte at bruge et indenlandsk emne i Brasilien for at høste politiske gevinster for sig selv i Frankrig:

“Jeg er ked af, at præsident Macron aggressivt forsøger at bruge en intern hændelse i Brasilien og andre Amazonas-lande som et våben for at høste personlige politiske gevinster. Den sensationalistiske tone, som han henviser til Amazonas med (der oven i købet anvender falske billeder) bidrager ikke på nogen måde til løsningen af ​​problemet.”

“Den brasilianske regering er stadig åben for dialog baseret på objektive data og gensidig respekt. Forslaget fra den franske præsident om, at Amazon-spørgsmålene skal drøftes af G7, uden deltagelse fra landene i regionen, minder om en kolonialistisk mentalitet i det 21. århundrede.”

Kritikken har en effekt i Brasilien

Der er imidlertid tegn på, at kritikken virker. Det libertarianske Novo-parti har forsøgt at distancere sig fra Salles, som er partiets mest fremtrædende medlem. Opfordring til EU-sanktioner over for visse brasilianske produkter vinder også i styrke.

Repræsentanten for et af Brasiliens oprindelige folk, Joenia Wapichana, og hendes partikolleger bad sågar formelt om en anholdelse af miljøministeren for forbrydelser

Med protester over hele verden mod hans regering besluttede Bolsonaro at sende hæren ud for at bekæmpe brandene, en meddelelse, der kom ud på nationalt tv og radio. Flere byer registrerede mennesker, der bankede med gryder og pander under udsendelserne, og protesterende gik på gaderne i Rio de Janeiro, Brasília og São Paulo.

Og repræsentanten for et af Brasiliens oprindelige folk, Joenia Wapichana, og hendes partikolleger bad sågar formelt om en anholdelse af miljøministeren for forbrydelser:

Nedenfor kan man klart se det betydelige omfang af brandene på NASA’s optagelser, som blev sendt ud på Twitter:


Denne artikel bringes i samarbejde med vores mediepartner, Global Voices. Originalen kan findes her. Oversættelse: POV International.

Forfatter. Fernanda Canofre er redaktør ved Global Voices for Brasilien, journalist og uddannet historiker. Hun er født i det sydlige Brasilien og fortæller historier fra hele verden. Følg hende på Twitter.


Topillustration: Af @byleylaali på Instagram – brugt med tilladelse af kunstneren, Leyla Ali.

POINT of VIEW International er et uafhængigt, digitalt medie, der publicerer analyser, anmeldelser, essays, debatindlæg og kurateret borgerjournalistik indenfor især debat-, kultur-, erhvervs- og udlandsstof.

Siden POV blev grundlagt 1. februar 2016, har mediet udviklet sig til et etableret og anerkendt, mellemstort online medie med mere end 700 bidragsydere, der publiceres i ugebrevet POV Weekend, på pov.international, Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn.

Seneste artikler om MILJØ & BÆREDYGTIGHED