LUKKETID – “Jeg har tabt, min regering har lukket”. Efter 1.015 dage som regeringsleder indkasserede Matteo Renzi i nat så knusende et nederlag, at han blot en time og tyve minutter efter lukningen af valgstederne gav op. Italien er nu tilbage som det store ustabile EU-land, og denne gang med udsigt til konsekvenser for hele Europa.
Renzi meddelte sin afgang som regeringsleder udelukkende på baggrund af exit polls. Men de passede, for da alle stemmerne kl. 05.04 i nat var talt op, havde 59,1 procent af de italienske vælgere sagt nej til forfatningsreformen, til Renzi eller i mange tilfælde begge dele.
Nej-fløjen med Lega Nord og Femstjernebevægelsen har aldrig lagt skjul på, at afstemningen for dem ikke primært handlede om forfatningsreformen, men om at komme af med Renzi og hans regering. De kræver ikke uventet, at der nu udskrives valg.
Det mest sandsynlige scenarie er dog, at præsident Mattarella allerede mandag eftermiddag foreslår en overgangsregering, der som sine primære opgaver skal få finansloven for 2017 i hus og rydde op i den italienske valglov. Italienske medier peger for eksempel på den nuværende økonomi- og finansminister Piercarlo Padoan som en mulig og midlertidig afløser for Renzi.
Proteststemmer imod forandringer
De politiske kommentatorer måtte i nat erkende, at de meningsmålinger, der for to uger siden talte om en tre til syv procents føring for Nej-sigerne, tog grundigt fejlt.
Forskellen mellem ja og nej endte med nærmere at være nærmere 20 procent. De måtte også konstatere, at nej-sidens projekt med at gøre afstemningen til et politisk valg for og imod Renzi lykkedes til fulde.
De fleste tolkede i nat både det store flertal af nej-stemmer, og den sensationelt høje valgdeltagelse på over 68 procent, som italienernes protest med magteliten, mod de velkendte politikere og allermest imod Renzi.
Enkelte konstaterede lidt undrende også, at italienerne modsat amerikanerne og englænderne med henholdsvis Trump og Brexit ikke stemte for at prøve noget nyt, men netop stemte for at bevare status quo.
Det mest sandsynlige scenarie er, at præsident Mattarella allerede mandag eftermiddag foreslår en overgangsregering, der som sine primære opgaver skal få finansloven for 2017 i hus og rydde op i den italienske valglov.
Resultatet giver uden tvivl den populistiske og politisk udefinerbare Femstjernebevægelse endnu mere vind i sejlene.
“I dag har magt-kasten tabt,” udtaler Femstjernebevægelsen talsmand, Luigi Di Maio.
Den relative politiske stabilitet i Italien har også tabt. Udsigten til for alvor at komme ud af den nu næsten ti år lange økonomiske krise er forværret. I dag bebrejdes Matteo Renzi ikke bare for at have tabt, men også for at have spillet hasard med Italiens økonomi ved at udskrive afstemningen og endda ofre sine økonomiske reformer i forsøget på at få et ja.
Reformen skulle have strømlinet den politiske proces og gjort den mere smidig og dermed skabt bedre grobund for økonomisk vækst. Kritikerne har ment, at det for Renzi har handlet om at samle mere magt til sig selv.
Mange i og udenfor Italien frygter, at Italeave følger i kølvandet på Brexit. “I dag har magt-kasten tabt,” udtaler Femstjernebevægelsen talsmand, Luigi Di Maio da også.
Under alle omstændigheder bliver konsekvensen af de kommende dages forhandlinger, at den politiske beslutningsproces endnu en gang vil være handlingslammet i kortere og længere tid. Og Italien skal have sin 64. regering siden 1946, da monarkiet blev afskaffet. Renzi har altså siddet længere end de fleste regeringsledere.
Italiensk ustabilitet kan smitte af på Europa
Uanset om de kommende dages forhandlinger ender med en overgangsregering eller et italiensk lynvalg, trænger spørgsmålene om Euro-samarbejdet og EU sig i dag endnu mere på i et Italien, der ellers historisk aldrig har sat spørgsmålstegn ved det europæiske projekt. Mange i og udenfor Italien frygter, at Italeave følger i kølvandet på Brexit.
Beppe Grillo og Femstjernebevægelsen har heller aldrig skult, at et nej vil styrke deres krav om en folkeafstemning om Italiens deltagelse i Euro-samarbejdet. Alene tanken om Italeave spås af mange både politiske og økonomiske kommentatorer som begyndelsen til enden på det europæiske samarbejde, som vi kender det i dag.
Italien er med andre ord tilbage som det store ustabile EU-land, og denne gang med udsigt til konsekvenser for hele Europa.
Bærende foto: Matteo Renzi spillede højt spil og tabte. Nu er fremtiden usikker for Italien og ikke mindst økonomien. Foto: PSD Romania, Flickr Creative Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og