EUROPAS MINDRETAL #22 // ET MINDRETAL I MINDRETALLET – Min og min søns kamp for identitet kan vel være meget forskellige, men det betyder ikke, at han har en nemmere kamp end mig, på trods af at han er født i et mere demokratisk land, end jeg er.
Der fortælles en anekdote, som umiddelbart finder sted i et klasselokale, hvor en gruppe udlændinge, heriblandt fire med kurdiske rødder, for første gang skal undervises i dansk.
Da underviseren indleder med at spørge om, hvor kursisterne oprindeligt kommer fra, svarer den første kurder ved at sige ”Jeg er kurder fra Tyrkiet”, mens den anden siger ”Jeg er kurder fra Irak”, den tredje ”Jeg er kurder fra Iran”, og den sidste ”Jeg er kurder fra Syrien”.
Kurdere, som anslås at tælle omkring 40 millioner på verdensplan, udgør verdens største befolkningsgruppe uden eget land
Men der er også en femte person i klassen med rødder i Vietnam. Da det bliver hans tur, siger han: ”Jeg er kurder fra Vietnam.” Den stakkels mand tror vist, at udtrykket ”at være kurder” er en del af den danske grammatik.
Ud over at være humoristisk er anekdoten et godt eksempel på, hvor svært det er for kurdere, når de skal forklare, hvor de oprindeligt kommer fra. Det er en konsekvens af, at kurdernes land er opdelt i fire dele, og alle kurdere er registreret med fire forskellige statsborgsskaber, henholdsvis tyrkisk, irakisk, iransk og syrisk.
Kurdere, som anslås at tælle omkring 40 millioner på verdensplan, udgør verdens største befolkningsgruppe uden eget land. Kurdistan eksisterer af den grund heller ikke på Google Maps.
Dekolonial handling
Det er ikke så længe siden, min 14-årige søn kom hjem fra skolen, hvor han umiddelbart var blevet mobbet/udfordret af sine klassekammerater med ”muslimsk baggrund” med spørgsmålet om, hvorfor landet overhovedet ikke findes på Google Maps, hvis han nu skulle være fra Kurdistan.
Så spurgte sønnen: ”Kan vi ikke bare sige, at vi er fra Tyrkiet? Du kommer jo derfra.” Jeg sagde: ”Det kunne vi godt. Men vi er ikke tyrkere. Det ville ikke være retvisende.”
Det er heller ikke dækkende bare at nøjes med at sige: ”Jeg er kurder.” Så spørger folk som regel kort efter: ”Kurder, men hvorfra?” Etniciteter er hovedsageligt forankret i nationalstater og derved i et bestemt land.
For ikke-anerkendte befolkningsgrupper er det derfor altid en udfordring at give sine rødder til kende uden at kunne henvise til et geografisk afgrænset område på verdenskortet.
Min søn skal være bevidst om, at den kendsgerning, at Kurdistan endnu ikke findes på Google Maps, ikke er ensbetydende med, at kurdere ikke findes
For mig er det en kamp om eksistens og en dekolonial handling, når jeg insisterer på, at min søn skal tage afstand fra Tyrkiet (læs som tyrkiskhed), hvor jeg i de første 23 år af mit liv har været udsat for statens assimilations- og undertrykkelsespolitik, der nægtede min eksistens som kurder og forfulgte mig som politisk aktiv, hvilket forårsagede, at jeg til sidst måtte forlade landet og komme til Danmark som flygtning.
Det er vigtigt for mig, at min søn har kendskab til min historie og dens betydning for min identitet. Jeg gør mig umage for, at min søn skal være bevidst om, at den kendsgerning, at Kurdistan endnu ikke findes på Google Maps, ikke er ensbetydende med, at kurdere ikke findes, og at de ikke har ret til at dyrke deres sprog og kultur.
Kurder fra Danmark
Når det er sagt, ønsker vi samtidig som forældre, at vores børn skal have et stærkt tilhørsforhold til Danmark, idet de er født og opvokset her. De er bedre til dansk end kurdisk. De må betragte Danmark som deres hjemland.
Da vi sidste år boede i Norge, præsenterede vi os derfor som ”kurdere fra Danmark”. Og ingen i Norge satte spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet kunne være fra Danmark, selvom vi var brune og ikke havde blå øjne, og vi bemærkede heller ikke de fordomsfulde blikke, som vi en gang imellem oplever, når vi går på gaden i Danmark
For mig er der også stor forskel på udtrykket at være ”kurder fra Tyrkiet” og ”kurder fra Danmark”. At være kurder fra Tyrkiet får mig til at genopleve de traumer, tortur, nægtelse og etniske udskillelsesprocesser, som jeg blev udsat for i Tyrkiet. Mens det at være kurder fra Danmark i høj grad er associeret med ly, tryghed, taknemmelighed, anerkendelse og selvfølgelig hygge.
Men Tyrkiet – eller rettere sagt den kurdiske landsby, som jeg stammer fra, og som børnene en gang imellem rejser til om sommeren – har også en stor betydning for dem. Der oplever de en fuldkommen kurdiskhed med traditioner, normer, kurdisk mad og en stabil varm sommer.
”Hvem er vi så?” spørger sønnen. Han beskylder mig for at gå meget op i danskhed og giver udtryk for, at jeg gør tingene sværere for ham. Jeg forsøger at forklare ham, at det ville være ufuldstændigt at kalde os danskere uden en kobling til at være kurdere, for vi er også ”noget andet”.
Det handler ikke om at tage afstand fra danskhed og heller ikke om at skabe en form for dualisme, hvor etniske, nationalistiske og forskellige former for tilhørsforhold bliver udnyttet til at skabe en form for ”dem” og ”os”. Men om at kunne vise vigtigheden og betydningen af vores etniske og kulturelle ophav for vores identitet og måden, hvorpå vi agerer, uden at fjendtliggøre den anden.
For jeg er af den overbevisning, at tydeliggørelsen af de mangedobbelte tilhørsforhold af identitet i deres balancerede sammenhæng er en ressource og rigdom frem for at være en hæmning for at være en del af det danske samfund.
Ved at skabe denne bevidsthed forsøger jeg samtidig at stå imod de stigende homogeniseringstendenser i Europa – herunder Danmark – som næsten kriminaliserer ønsket om at dyrke forskellige former for køn, identitet, seksualitet og andre identitetsrelaterede kategorier.
Men er det nu muligt at besidde og agere med mangfoldige af identiteter, eller er det bare en naiv, humanistisk tanke, som jeg bilder mig ind?
Børn driller jo altid hinanden og ikke altid med ondsindede hensigter. Men når jeg fremhæver ordet ”muslimsk”, handler det om at adressere karakteren af mobningen
Den jamaicansk-fødte britiske kulturteoretiker og sociolog Stuart Hall skriver, at man først bliver bevidst om sin identitet i mødet med andre – i mødet med den signifikante anden. Men behøver den signifikante anden være så fjendtlig?
Den uskyldige fortælling om ”ulven kommer” er nu blevet skiftet ud med ”muslimer har erobret vores land”, ”russerne kommer”, men nej, ”amerikanerne kommer først”. Vi bliver i stigende grad styret af frygt, krise og fjendebilleder, som umiddelbart gavner den politiske dagsorden.
I Tyrkiet kunne jeg ikke undgå at have et møde med ”den fjendtlige signifikante anden”, fordi jeg blev opfostret med den statslige nationalistiske ideologi, der tager afsæt i en fortælling om, at ”Tyrkiet er udelukkende for tyrkere”. Men behøver sønnen opleve det samme, når han frit kan opleve sameksistensen mellem sin danskhed og kurdiskhed i Danmark?
At passe ind
Men min søn har også sine kampe. Tilbage til hans muslimske venner, der mobbede ham. Børn driller jo altid hinanden og ikke altid med ondsindede hensigter. Men når jeg fremhæver ordet ”muslimsk”, handler det om at adressere karakteren af mobningen.
I perioder kommer sønnen i konflikt med sine muslimske venner, som han ellers holder meget af. Konflikterne drejer sig her ofte om, hvorfor han ikke faster, holder ramadan og ikke beder og om, at han vælger at møde op i skolen, når der er muslimske helligdage, Eid.
Sønnen blev også kaldt for jøde, fordi nogle af vennerne mente, at man formentlig støtter Israel mod Palæstina, når man ikke er praktiserende muslim og ovenikøbet er kurder
Vores livsanskuelse som en sekulær familie gør det uden tvivl svært for sønnen at være sig selv, når han er sammen med sine muslimske venner, der kommer fra religiøse familier. Han oplever, at han bliver betragtet som ”anderledes” – dog ikke på en god måde.
Han vil derfor ikke fremstå som alt for dansk over for dem. Men det betyder ikke, at det altid er vennerne, der direkte udsætter ham for en form for social kontrol. Han føler sig i den grad forpligtet til at leve op til deres forventninger, så han forsøger ihærdigt at passe ind.
Man skulle egentlig ikke tro, at nutidens børn er politiske. Sønnen blev også kaldt for jøde, fordi nogle af vennerne mente, at man formentlig støtter Israel mod Palæstina, når man ikke er praktiserende muslim og ovenikøbet er kurder.
En meget enkel, men primitiv kategorisering: ”Hvis du ikke er sammen med os, er du så mod os og med dem!” Der er umiddelbart ikke plads til at være i midten. Eller have en tredje holdning.
Kategorier er jo forbundet med normativitet. Som konstruktioner bruges de til at beskrive, hvad der er rigtigt og forkert.
Men kategorien “at agere ‘ægte’ muslimsk i Danmark”, som sønnen bliver udsat for, er ikke tilfældigt opstået. Det finder netop sted i kraft af de diskurser, der eksisterer i samfundet, som i dette tilfælde vedrører diskurser, der gør sig gældende i indvandrerdebatten.
Inden for disse diskurser omtales de ikke-vestlige indvandrere ofte som en homogen kategori med sunnimuslimsk baggrund, hvor forskellige sociokulturelle parametre blandt dem bevidst eller ubevidst overses.
Når majoriteten eller magthaverne er med til at skabe en sådan kategori for at skabe en fjendtlig signifikant anden i forsøget på at fastholde/reproducere en fortælling om danskhed, indtager den anden også bevidst eller ubevidst en ny position og vælger en anden kategori, som med tiden også former sig til en kontraidentitet.
En kontraidentitet, som tager afstand fra majoritetens gyldige og legitime identitet.
Negativ udlændingedebat og ekstremistiske indvandrere
Mobning, der til tider har en diskriminerende karakter blandt venner, kan ikke bare forklares med dårlig opførsel eller dårlig opdragelse ved at placere ansvaret hos forældrene. Kategorien “at agere som muslimsk i Danmark” eksisterer og bliver tiltagende større.
Den tiltagende tilslutning til den kategori har for mig at se sine rødder tilbage i den negative udlændingedebat, som især efter 11. september blev forværret. Som en konsekvens af den terrorhandling mod USA skiftede EU-landene social integration ud med en stram udlændinge- og sikkerhedspolitik, hvor man begyndte at betragte alle ikke-vestlige indvandrere, især muslimer, som potentielt mistænkelige.
Jeg forsøger ikke at sige, at indvandring ikke har store politiske, sociale og økonomiske konsekvenser for modtagerlandet, men fremhæver blot, at måden hvorpå man italesætter udfordringer og de dårlige løsninger, ikke bidrager til sagen.
Tværtimod skabes der yderligere udfordringer i form af fremkomsten af polarisering i samfundet, som danner grobund for stigende højreekstremisme og antidemokratiske og diskriminerende lovgivning, fx ghettoloven.
Disse miljøer er kendt for at være udemokratiske og giver ikke plads til andre, der er uenige med dem eller tilhører en anden religiøs overbevisning
På den anden side eksister der også ekstremistiske miljøer blandt indvandrere, som er ret gode til at udnytte majoritetens negative diskurs om minoriteter til at skabe en kontradiskurs og identitet mod danskhed og vestligt demokrati, som de i høj grad betragter som antimuslimsk og kristent forankret.
De forsøger at etablere en homogeniseringspolitik, hvor de ønsker, at alle skal påtage sig den sunnimuslimske identitet, som har stærke referencer til den arabiske og tyrkiske nationalisme, i stedet for at kunne dyrke sin egen etniske eller religiøse identitet som kurder, alawit eller yezidi.
Disse miljøer er kendt for at være udemokratiske og giver ikke plads til andre, der er uenige med dem eller tilhører en anden religiøs overbevisning, mens de er gode til at fremhæve, hvordan de selv oplever diskrimination i Danmark.
Hvad angår kurderne, betragter disse ekstremistiske miljøer ikke kurderne som ”rigtige muslimer”. Denne betragtning blev især udbredt med borgerkrigen i Syrien, hvor kurdere valgte at samarbejde med Vesten i kampen mod Islamisk Stat, frem for at kæmpe mod Assad-regimet sammen med jihadistiske grupper.
Kurdernes fravalg af jihadister hænger bl.a. sammen med, at kurdere hovedsageligt er meget sekulære muslimer og venstreorienterede grundet deres igangværende antikoloniale kampe i Kurdistan.
Kategorien ”at agere som ægte muslimsk i Danmark” opstår i denne kontekst som en kontraidentitet, men er også medkonstrueret af majoriteten, der samler alle ikke-vestlige indvandrere i det samme fællesskab.
Den sunnimuslimske identitet repræsenterer ikke alle ikke-vestlige indvandrere og heller ikke alle muslimer, men den udnyttes, så interne forskelligheder mellem indvandrergrupper bortviskes/overses, hvor den sunnimuslimske identitet fungerer som fælles indvandreridentitet mod fortællingen om danskhed.
Fokus bør være på begrebet medborgerskab frem for homogenisering, nationalisme og andetgørelsespolitik, hvor folk positioneres ud fra deres religiøse eller etniske overbevisning
Sagen er, at andre minoriteter som kurdere, der er havnet i Europa i håb om et liv med bedre vilkår, hvor de også frit kan dyrke deres identitet og kultur, desværre ender med at ikke blive anerkendte – nu som minoriteter blandt minoriteter, når man slår alle ikke-vestlige indvandrere over én kam.
Løsningen er, at vi i Danmark må have en differentieret og nuanceret udlændinge- og integrationspolitik. En politik, der er i stand til at adressere de konkrete integrationsudfordringer til de relevante indsatser frem for at tegne fjendebilleder af en bestem religiøs minoritet, som værende en homogen gruppe.
Fokus bør være på begrebet medborgerskab frem for homogenisering, nationalisme og andetgørelsespolitik, hvor folk positioneres ud fra deres religiøse eller etniske overbevisning.
Et sådant paradigmeskifte vil bidrage til, at både min søn og hans muslimske venner får bedre mulighed for at være sig selv og finde en balance mellem deres forskellige identiteter og tilhørsforhold.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kom til Folkemøde!
Også i år deltager POV med en stand på årets folkemøde på Bornholm, som finder sted fra torsdag den 12. til lørdag den 14. juni.
I direkte forlængelse af forårets store tema om Europas mindretal i en tid med radikalisering og polarisering har vi hele to spændende paneler:
Torsdag 12. juni 12.00 : Er Europas demokrati stadig for alle – også dem på kanten? I en tid hvor både minoriteter og menneskerettigheder er under pres globalt, spørger vi, om Europa stadig kan kalde sig en bastion for demokrati og inklusion.
Fredag 13. juni 10.00 : Kan EU forsvare de vestlige liberale værdier? Siden 2. verdenskrig har den liberale verdensorden, respekt for grænser, menneskerettigheder, retsstat, mangfoldighed være indbegrebet af de såkaldt ’vestlige liberale værdier’, som amerikanerne ikke bare inkarnerede, men også stod op for. Nu hvor Trump-administrationen har tjekket ud af det hele og oven i købet cozyer op med russerne og populistiske bevægelser på den yderste højrefløj i Europa, kan (og vil) EU så overtage rollen? Og hvad er det egentlig USA siger farvel til ved at opgive det liberale projekt?
Kom og deltag i en levende debat om, hvordan vi sikrer, at flertallet ikke overskygger mangfoldigheden. Og naturligvis foregår der en masse andre interessante ting på POV’s stand – så du er hermed inviteret!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og