POLITIK // ANALYSE – Grønland og Danmark står i en usædvanlig udenrigspolitisk krise, efter at Donald Trump gentagne gange har gjort klart, at han ønsker amerikansk kontrol over Grønland – også militært. Den mest sandsynlige mulighed er dog en anden og mindre konfrontatorisk, skriver Andreas Karker.
”Mange mennesker i Grønland føler naturligvis uro. De er bekymrede. Vi synes, det er meget respektløst og krænkende, at vi bliver inddraget i dette igen, fordi vi allerede har udtalt vores holdning,” siger Nuuks borgmester Avaaraq S. Olsen til den canadiske tv-station CBC.
”Vi føler, at vi ikke bliver behandlet som et retmæssigt folk, der lever i vores eget land. Vi bliver behandlet som en ting, man kan købe,” siger Avaaraq S. Olsen.
Grønland siger nej
”Nu er det Nuuk. Make America go away,” står der på kasketter, man kan købe.
”En ting, man kan købe,” er ikke den eneste trussel, der kommer fra USA’s præsident.
”Lige nu er der fyldt med kinesiske og russiske skibe overalt i Grønland. Vi har brug for Grønland af hensyn til den nationale sikkerhed. Danmark kommer ikke til at være i stand til at løfte opgaven,” sagde Trump ombord på Air Force One, hvorefter han hånede Danmark for kun at have købt en hundeslæde mere, så Grønland nu har to.
En militær overtagelse er en mulighed, siger Det Hvide Hus.
Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.
Til det siger statsminister Mette Frederiksen:
”Jeg vil gøre klart, at hvis USA vælger at angribe et andet Nato-land militært, så hører alting op – inklusive Nato og dermed den sikkerhed, som er blevet tilvejebragt siden afslutningen af Anden Verdenskrig.”
Og citatet blev bragt i verdens største aviser og tv-stationer. De har haft sagen om Grønland øverst på deres liste over begivenheder i flere dage. Der går normalt år imellem, at Danmark overhovedet nævnes i den type medier.
”Frederiksen og hendes grønlandske modstykke, Jens-Frederik Nielsen, kritiserede præsidentens kommentarer og advarede om katastrofale konsekvenser,” skriver Associated Press.
Flere internationale medier nævner, hvordan tilfangetagelsen af Venezuelas præsident, Nicolás Maduro, natten til sidste lørdag dansk tid har ført til øget frygt i Danmark for, at USA kunne finde på at invadere Grønland.
USA bringer militær magt i spil
Ejerskab over Grønland er ”meget vigtigt” for Donald Trump.
Det gør den amerikanske præsident endnu en gang klart i et interview med den amerikanske avis The New York Times. Her forklarer han, hvorfor han har behov for at besidde Grønland, og hvorfor det ikke er tilstrækkeligt at udnytte den aftale, som USA allerede har med Danmark om militær adgang til øen i Arktis.
Fordi det er, hvad jeg føler, er psykologisk nødvendigt for succes, siger Trump.
I interviewet med The New York Times bliver Trump desuden spurgt, hvad han prioriterer højest: Ejerskab over Grønland eller bevarelse af Nato.
Hertil svarer han, at ”det kan blive et valg”, og tilføjer, at forsvarsalliancen grundlæggende er ubrugelig uden USA.
Alle fem partier i Grønlands parlament, Inatsisartut, har fredag udsendt en fælles erklæring, hvori det igen slås fast, at man ikke vil være en del af USA. Det skriver parlamentet i en pressemeddelelse.
”Som grønlandske partiledere vil vi endnu en gang understrege vores ønske om, at USA’s ringeagt for vores land ophører. Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi vil være grønlændere,” lyder det.
En fri associeringsaftale rummer imidlertid en vigtig præmis: Grønland skal blive selvstændigt gennem en folkeafstemning, og det skal godkendes af det danske Folketing
Flere danske og udenlandske aviser har beskrevet scenarier for, hvordan USA kunne tænkes at reagere. De forskellige scenarier er ret enslydende, og en militær aktion er en af dem.
Men en anden mulighed vurderes af flere diplomatiske og sikkerhedspolitiske kilder som mere sandsynlig.
Penge som geopolitisk redskab
Der foregår lige nu diskussioner i Det Hvide Hus om at give alle 57.000 indbyggere i Grønland op til ca. 100.000 dollars eller ca. 700.000 kr. pr. person. Det fortæller anonyme embedsmænd til Reuters.
Det vil samlet løbe op i næsten 6 milliarder dollars.
Grønlænderne har sagt – og meningsmålinger har vist, at grønlænderne ikke vil være amerikanske. 85 pct. vil ikke være en del af USA. Men vil økonomiske incitamenter alligevel kunne formilde dem?
En ny afhængighed for Grønland?
Ifølge en række internationale medier er idéen om at indgå en fri associeringsaftale – en såkaldt cofa – med Grønland nemlig tilbage på Trump-regeringens tegnebræt.
Aftalen, der blev bragt i spil som en mulighed i maj, vil bringe Grønland ind i den amerikanske indflydelsessfære, uden at Grønland de facto vil blive en del af USA.
En fri associeringsaftale rummer imidlertid en vigtig præmis: Grønland skal blive selvstændigt gennem en folkeafstemning, og det skal godkendes af det danske Folketing.
”Grønland får formelt set selvstændighed, men vil så stadig have en økonomisk og sikkerhedspolitisk relation og afhængighed til en anden stat,” siger Rasmus Brun Pedersen, der forsker i småstaters sikkerhedspolitiske adfærd i den nye verdensorden på Aarhus Universitet til Børsen.
USA har historisk kun indgået cofa’er med småstater i Stillehavet. Aftalen giver det amerikanske militær mulighed for at operere frit i de deltagende lande i bytte for økonomisk støtte og/eller toldfri handel. Desuden får USA typisk ansvaret for landets forsvar og sikkerhed.
Danmark samler europæisk opbakning
Tirsdag foreslog Danmark og Grønland et møde med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, for at tale om Grønlands fremtid.
Dagen efter ser det ud til, at ønsket er blevet hørt. I hvert fald fortæller USA’s udenrigsminister onsdag, at han skal mødes med Danmark engang i næste uge.
Mette Frederiksen så meget presset ud, da hun var i Paris for at diskutere Ukraine med de andre europæiske ledere.
Men den danske statsminister havde ifølge Berlingskes oplysninger allerede inden dagens møde forberedt sig på at tale om USA og Grønland.
Det er lykkedes for hende at samle opbakning fra en lang række europæiske nationer, der i en fælles erklæring bakkede op om den dansk/grønlandske position.
Hvordan krisen ender, vil få stor betydning for både Mette Frederiksens politiske eftermæle og for Rigsfællesskabets fremtid
Kynisk kan en krise som den nuværende faktisk være en fordel for Mette Frederiksen, som kan få flere stemmer i meningsmålingerne. Nogle kommentatorer har bidt mærke i, at hun brugte en hel dag på at tale med aviser og TV-stationer.
”Som situationen er lige nu, er der meget lille efterspørgsel på politiske ledere, der som Lars Løkke Rasmussen mener, at endnu et møde med USA’s udenrigsminister, Marco Rubio, er vejen frem, og at krisen blandt andet skulle handle om, at den amerikanske regering har ’misforstået’ og ’fejllæst’, hvordan tingene egentlig hænger sammen i Grønland,” skriver Bent Winther i Berlingske.
”I det lys er Mette Frederiksen tilbage. Tilbage i den rolle, der passer hende bedst og har skaffet hende den største folkelige opbakning: rollen som krisestatsministeren, der håndterer alvorlige trusler mod Danmark og Rigsfællesskabet,” fortsætter han.
Hvordan krisen ender, vil få stor betydning for både Mette Frederiksens politiske eftermæle og for Rigsfællesskabets fremtid.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og