Biden og Trudeau

Biden svigter USA’s nærmeste allierede og vælger realpolitik før vennetjenester

i USA/Politik & Samfund af
CANADA & USA // BIDEN’S UDENRIGSPOLITIK – Canada er vendt tilbage som USA’s tætteste allierede. Det blev slået fast fredag den 22. januar, hvor præsident Biden valgte at tage sin første samtale med udenlandske partnere med den canadiske premierminister Justin Trudeau. Hermed vendte de to lande tilbage til traditionen for tæt samarbejde og dialog, før Trump trådte til og vendte op og ned på det hele. Trump og Trudeau havde et mere end kantet forhold til hinanden, skriver Jan Top Christensen, der kalder Biden en god, gammel realist.

At der ellers traditionelt har været en helt særlig og tæt relation mellem de to lande er måske ikke så svært at forstå. Med en fælles grænse på næsten 9.000 km, en kæmpe stor samhandel, samt stor integration af de to økonomier giver det sig selv, at der har været behov for en tæt og hyppig politisk dialog mellem de to lande, som historisk set var tæt på at ende som ét land, efter USA’s brud med Storbritannien.

Biden og Harris – begge med tætte canadiske kontakter

Vicepræsident Kamala Harris har boet fem år i Canada, hvor hun færdiggjorde high-school, da moderen var forsker på et canadisk institut i Montreal. Hun har fortsat tæt kontakt til gamle skolekammerater.

Biden har været på flere besøg i Canada som vicepræsident under Obama og fik allerede den gang etableret et tæt, personligt forhold til den unge premierminister Justin Trudeau, der dannede regering i efteråret 2015.

Biden fjernede stenen i skoen uden skånsel

På førstedagen efter indsættelsen udstedte Biden en eksekutiv ordre, der tilbagekaldte Trumps tilladelse til at færdigbygge den såkaldte Keystone XL-rørledning fra provinsen Alberta i det vestlige Canada til USA. Og det var ikke, fordi Biden ikke havde hørt om den canadiske interesse i at kunne færdiggøre olieledningen.

Det blev aftalt i video-samtalen i fredags, at de to ledere skal mødes i februar. Det understreger endnu en gang, at de to lande har fundet tilbage til normale relationer

Trudeau, der som en af de første udenlandske ledere i november ønskede Biden til lykke med valget som præsident, benyttede lejligheden til at gøre Biden opmærksom på, hvor stor betydning denne olieledning ville have for den canadiske olieeksport, Canadas vigtigste eksportvare. Oveni har Jason Kenney, Alberta-provinsens konservative premierminister, meget højlydt over de seneste uger gjort opmærksom på, hvor vigtigt det var for provinsens økonomi og arbejdspladser, at olie-sandet fortsat kunne udnyttes.

Og det er klart, at meget er på spil særligt for ham, der har været initiativtager til at investere milliarder af dollars i olieledningen, efter at Trump havde givet ny tilladelse i marts 2019.

Keystone XL blev også nævnt af Trudeau, der beklagede beslutningen, under samtalen med Biden 22. januar. Han henviste til dens store økonomiske betydning samt de bestræbelser, der har været gjort på at gøre udvindingen mindre miljø-belastende. Selv om Trudeau ikke kunne forvente en omgørelse af Bidens beslutning, var han nødt til at rejse sagen – alene af indenrigspolitiske grunde. Trudeaus Liberale Parti står meget svagt i Alberta-provinsen – ingen mandater blev vundet ved seneste valg i 2019.

Præsident Bidens beslutning om igen at lukke for det 12 år gamle Keystone-projekt har måske ikke været så svær for ham, selv om det kom til at gå ud over en nær allieret. Biden har brug for at vise over for Demokraternes venstrefløj, at han mener business, når han taler om en omlægning til en grøn økonomi.

Bidens protektionisme

Beslutningen demonstrerer måske også, at der på det økonomiske område er grund til behersket begejstring ved Bidens sejr. Biden har under hele sin kampagne hyppigt anvendt “Buy American”-slogannet.

Fra canadisk side er der en vis frygt for, hvad der ligger heri. Under samtalen med Biden valgte Trudeau derfor at drøfte mulighederne for at udbygge fælles produktionskæder, ikke bare for Covid-relevante produktioner, og undgå initiativer, der kan begrænse den bilaterale samhandel og økonomiske vækst.

Det står tydeligt i det officielle referat, som efterfølgende blev udsendt fra premierminister Trudeaus sekretariat.

Møde mellem Biden og Trudeau i februar

Det blev aftalt i video-samtalen i fredags, at de to ledere skal mødes i februar. Det understreger endnu en gang, at de to lande har fundet tilbage til normale relationer. Om det bliver et fysisk eller virtuelt møde, afgøres vel af covid-krisens tilstand på det tidspunkt. Men det må forventes, at mødet vil give muligheder for at gå mere i detaljen med nogle af de andre områder, der også blev berørt i samtalen.

Fra canadisk side vil der være behov for at udvikle en strategi for forsvaret i det arktiske område, så man ikke blot bliver halehæng til USA’s strategi

Klimaforandring vil uden tvivl få mere opmærksomhed. Med USA’s genindtræden i Paris-aftalen vil der blive et mere reelt grundlag for samarbejde. Pressemeddelelsen henviser til samarbejde om net-zero-emissions, grønne biler og transmission af ren energi hen over grænsen samt øget miljøsamarbejde i det arktiske område. Med olien som vigtigste eksportvare har Canada åbenlyst en udfordring med hensyn til at blive frontløber i klimasamarbejdet.

Arktisk sikkerhed

Arktiske område blev også drøftet i et sikkerhedspolitisk perspektiv. USA og Canada har i årtier haft et samarbejde kaldet NORAD, hvor de to landes militær har en tæt koordination. Behovet for en opdatering af NORAD-samarbejdet har i nogen tid været drøftet. Fra canadisk side vil der være behov for at udvikle en strategi for forsvaret i det arktiske område, så man ikke blot bliver halehæng til USA’s strategi.

I fredagens samtale blev det aftalt, at landenes udenrigs- og forsvarsministre skal mødes snarest for at gå mere i detaljen med de fælles udfordringer.

Kina kræver fælles modspil

Biden har tidligere lagt op til behovet for at samle ligesindede lande og koordinere sam- og modspillet over for et Kina, der anser det multilaterale samarbejde som et tag-selv bord. Biden lovede Trudeau, at USA vil hjælpe Canada med at få løsladt de to canadiere, der for to år siden blev fængslet for falske spion-anklager, efter at Huaweis CEO, Meng Wanzhou, 2018 blev anholdt ved gennemrejse i Canada på amerikansk foranledning.

Biden – en god, gammel realist

Selv om det ikke lykkedes for Trudeau at undgå lukningen af Keystone-projektet, så har han grund til at være tilfreds med, at de to lande er vendt tilbage til den traditionelle tætte dialog. Der er masser af områder, hvor begge lande har fordel af tæt samarbejde.

Men Keystone viser også, at Biden ikke vil give ved dørene. Han er en god gammel realist, der måske ikke taler om “America First”, men han vil konstant forsøge at tilgodese amerikanske interesser med de legitime midler, der er til rådighed. Og det ved pragmatikeren Justin Trudeau ganske godt.


LÆS ALLE JAN TOP CHRISTENSENS ARTIKLER HER


Foto: Premierminister Trudeau mødtes med præsident Biden i 2016. Fra pm.cg.ca

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jan Top Christensen har næsten 30 års bred erfaring fra Udenrigsministeriet, inklusive som ambassadør i de nyåbnede ambassader i Libanon og Filippinerne. Fra 1987-90 var han leder af en UNHCR-flygtningelejr i Filippinerne. Før det var han ansat på Statskundskab, ÅU, og ved Statens Samfundsvidenskabelige Forskningsråd. JTC har siden 2019 boet i Ottawa, Canada sammen med sin canadiske hustru og datter. Her er han er Fellow ved Canadian Global Affairs Institute.

Seneste artikler om USA