LIGESTILLING // KRONIK #2 – Debatten om kvinders frihed er tilbage – denne gang i ny litteratur fra Nina Smith, Anne-Mette Barfod og Maj My Humaidan. De genfortæller det klassiske dilemma mellem lønarbejde og omsorg, men uden at pege på reelle strukturelle løsninger. Hvad nu hvis svaret ligger i en økonomisk reform, som de fleste ikke tør nævne?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Du finder Erik Christensens første kronik om emnet her.
Debatten mellem lønarbejds-feminister og omsorgs-feminister er genopblusset i nyere feministisk litteratur. I 2025 er fronterne trukket op: På den ene side Nina Smith og Anne-Mette Barfod med bogen Overskudskvinder. Økonomers vej til det frie og lige liv, og på den anden side Maj My Humaidan med Blødt. Et kampskrift for et meningsfuldt liv og Ærø-manifestet.
Begge fløje kritiserer dagens samfund og efterlyser forandring, men de går vidt forskellige veje. Smith og Barfod fremhæver lønarbejdet som vejen til frihed, mens Humaidan hylder omsorgens og familiens betydning.
Hvis man vil tage kampen for ligestilling og omsorg alvorligt, bliver man nødt til at tale om penge og strukturer. Man kan ikke nøjes med kulturel kritik
Fælles er dog en markant skepsis over for større institutionelle eller politiske løsninger. For dem handler ligestilling i høj grad om individuelle valg og kulturel forandring.
Et gammelt dilemma med nye ansigter
Denne uenighed trækker tråde tilbage til et klassisk dilemma i kvindebevægelsens historie, ofte kaldet Wollstonecrafts dilemma: Skal kvinder kæmpe for lighed ved at vælge lønarbejdet på samme vilkår som mænd? Eller skal de gøre forskellighed til en styrke og værdisætte det omsorgsarbejde, kvinder traditionelt har taget ansvar for?
Den første vej risikerer at måle kvinders succes efter mændenes normer. Den anden risikerer at fastholde kvinder i en marginal position på arbejdsmarkedet. Begge strategier fører til skæve kompromiser. Og i både Overskudskvinder og Blødt gøres der forsøg på at tale om balance mellem familie og karriere – men uden at formulere konkrete, institutionelle løsninger.
Borgerløn som tredje vej?
Den britiske politiske teoretiker Carole Pateman har givet et bemærkelsesværdigt bud på en løsning. Hun foreslår en ubetinget basisindkomst – borgerløn – til alle borgere, som en måde at anerkende det ubetalte omsorgsarbejde på. Det kunne skabe en reel valgfrihed: frihed til at tage lønarbejde, men også frihed fra lønarbejdet.
En borgerløn vil ikke blot give økonomisk uafhængighed, men også værdisætte den omsorg, der i dag ofte forbliver usynlig og ubetalt. Den vil kunne styrke familielivet, mindske kvinders afhængighed af mænd og åbne for en mere ligelig fordeling af omsorgsarbejde mellem kønnene.
Maj My Humaidan nævner heller ikke borgerløn. Hendes tilgang er bevidst systemkritisk, men også vag i forhold til konkrete politiske redskaber
Det lyder radikalt – og det er det også. Men faktisk trækker ideen på en tradition i arbejderbevægelsen: kampen for kortere arbejdstid, social sikring og pension var også skridt på vejen mod at frigøre arbejdskraften fra markedets krav. Borgerløn kan ses som en forlængelse af denne de-commodificering – at gøre menneskers værdi uafhængig af deres markedsværdi.
Hvorfor nævner ingen det?
Man kunne forledes til at tro, at Smith og Barfod ville bakke op om en sådan idé, når de skriver, at “penge er magt, frihed og muligheder… vores vej til at få sagt nej til det, vi ikke vil, og ja til det, vi drømmer om”. Men de nævner ikke borgerløn, og deres tilgang synes at være mere rettet mod kvinders valg af uddannelse og sektorer end mod strukturelle reformer.
Det kan skyldes økonomisk realisme – borgerløn er dyr og kræver store omvæltninger. Eller en frygt for, at den ville få kvinder til at trække sig fra arbejdsmarkedet. Men er det mere urealistisk end tanken om en omfattende kulturel forandring, hvor kvinder pludselig vælger STEM-fag og mænd valfarter til omsorgssektoren?
Maj My Humaidan nævner heller ikke borgerløn. Hendes tilgang er bevidst systemkritisk, men også vag i forhold til konkrete politiske redskaber. Hun skriver om “kamp mod systemet” og ønsket om “en ny økonomisk tænkning” – og nævner et borgerting og wellbeing-økonomi som mulige pejlemærker. Men hun holder sig fra “færdigstrikkede løsninger”, måske for ikke at skæmme sin åndelige og poetiske tone.
Men én ting er sikkert: Hvis man vil tage kampen for ligestilling og omsorg alvorligt, bliver man nødt til at tale om penge og strukturer. Man kan ikke nøjes med kulturel kritik.
Hvad siger forskningen?
Den belgiske professor Ingrid Robeyns har analyseret borgerlønnens betydning for kønsligestilling og når frem til, at effekten vil afhænge af kvinders position på arbejdsmarkedet: De mest udsatte kvinder vil have mest at vinde, mens højtuddannede kvinder vil mærke mindre forskel. Mellemgrupperne? De må selv vurdere, hvad frihed betyder for dem.
Borgerløn er ingen mirakelkur. Men det er et konkret og radikalt bud på at gøre op med et dilemma, som har plaget kvindebevægelsen i mere end 200 år.
Spørgsmålet er, om vi i Danmark er klar til at tage det alvorligt.
Litteratur
- Barfod, Anne-Mette og Nina Smith (2025) Overskudskvinder. Økonomers vej til det frie og lige liv. Lindhardt og Ringhof A/S. København.
- Humaidan, Maj, My (2023) Ærø-manifestet. Om længslen efter et andet familieliv. Gyldendal. København
- Humaidan, Maj My (2025) Blødt. Et kampskrift. Gyldendal. København.
- Pateman, Carole (2004) Democratizing Citizenship: Some Advantages of a Basic Income, In Politics and Society, 32, 1 March.
- Robeyns, Ingrid (2000) Hush Money or Emancipation Fee? A Gender Analysis of Basic Income. In Robert van der Veen and Loek Groot: Basic Income on the Agenda. Policy Objectives and Political Chances. Amsterdam: Amsterdam University Press: 121-136.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og