OPLYSNING // NEKROLOG “Den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas var især kendt for sine teorier om system og livsverden, borgerlig offentlighed, demokrati og hans diskursetik. Mindre kendt er det, at Habermas i sin analyse af den moderne velfærdsstatskrise gik ind for gennemførelsen af en borgerløn,” skriver Erik Christensen.
Den 14. marts 2026 døde den tyske filosof og sociolog Jürgen Habermas. Han var den mest fremtrædende repræsentant for den kritiske teori, der forbindes med Frankfurterskolen. Habermas var professor ved universitetet i Frankfurt am Main i perioden 1964-1994.
Habermas’ forståelseshorisont var den tyske oplysningsfilosofi og marxismen. Han foretog tidligt et opgør med dele af den marxistiske filosofi og fremlagde sin egen analyse af senkapitalismen og den moderne velfærdsstat. Han gik fra et produktionsparadigme til et kommunikationsparadigme.
Habermas er især kendt for sine teorier om system og livsverden, borgerlig offentlighed, demokrati og hans diskursetik. Mindre kendt er det, at Habermas i sin analyse af den moderne velfærdsstatskrise gik ind for gennemførelsen af en borgerløn /basisindkomst.
Habermas’ forståelseshorisont var den tyske oplysningsfilosofi og marxismen
Habermas skrev i 1985 en artikel: ”Die Neue Unübersichtlichkeit” (1985) oversat til engelsk med titlen: ”The Crises of the Welfare State and The Exhaustion of Utopian Energies« (1989), hvor han tilsluttede sig et borgerlønsperspektiv.
Arbejderbevægelsen – det gjaldt både den socialdemokratiske og den kommunistiske gren – havde ifølge Habermas i hele efterkrigstiden bygget sit verdensbillede og strategi på en vækstutopi.
Denne vækstutopi mistede i forbindelse med velfærdsstatens krise i 1980’erne sin energi, hvorfor velfærdsstaten stod i et dødvande, hvor forskellige udviklinger var mulige. Socialdemokratiet og nyliberalismen/konservatismen stod for en fortsættelse af vækstsamfundet, mens Habermas så en tredje reaktionsform.
Det var en kritik og opgør med vækstsamfundet, hvilket var ensbetydende med et paradigmeskift bort fra en utopi om et lønarbejdssamfund.
Balancen mellem penge, magt og solidaritet
I et nyt refleksivt velfærdsstatsprojekt måtte der ifølge Habermas skabes en ny balance mellem penge magt og solidaritet.
“Moderne samfund har tre ressourcer til rådighed, som de kan bruge til at tilfredsstille behovet for styring: penge, magt og solidaritet. Disse tre ressourcers respektive indflydelsessfærer skal bringes i en ny balance. Med dette mener jeg, at solidaritetens integrerende sociale kraft skal være i stand til at opretholde sig selv i lyset af “kræfterne” fra de to andre regulerende ressourcer, penge og administrativ magt.” (1989:296).
Den nye balance ville betyde en styrkelse af solidariteten og det civile samfund. De nyliberale/nykonservative byggede på en styrkelse af markedet og moralen, Socialdemokratiet på staten, og en ny vækst-kritik byggede på civilsamfundet.
For Habermas indeholdt det nye refleksive, vækstkritiske projekt et borgerlønselement. Det var revolutionært, men ikke revolutionært nok i sig selv. En borgerlønsordning var nødvendig, men ikke tilstrækkelig i sig selv. Den burde kædes sammen med en generel styrkelse af det civile samfund over for marked og stat.
En borgerlønsordning var nødvendig, men ikke tilstrækkelig i sig selv
“Et refleksivt velfærdsstatsprojekt kunne ikke engang begrænse sig til at indføre en garanteret minimumsindkomst for at bryde den fortryllelse, som arbejdsmarkedet kaster på livshistorien for alle, der er i stand til at arbejde – inklusive det voksende og stadig mere marginaliserede potentiale hos dem, der står uden for arbejdsmarkedet. Dette skridt ville være revolutionerende, men ikke revolutionerende nok – ikke engang hvis livsverdenen kunne beskyttes ikke kun mod alle arbejdsmarkedssystemets umenneskelige imperativer, men også mod de kontraproduktive bivirkninger af et administrativt system, der er designet til at forsørge hele eksistensen.” (1989:296).
Habermas formår i denne lille artikel at sammenkoble flere niveauer i sin samfundsfilosofi og at vise, at hans meget overordnede samfundsfilosofi har sammenhæng med den konkrete diskussion om velfærdsstatens krise. Det sker ved at koble signalementet af et filosofisk paradigmeskift fra arbejds- til kommunikationssamfund sammen med hans tidligere udviklede koloniseringsanalyse.
Ære være hans minde.
Jürgen Habermas: Die Neue Unübersichtlichkeit. Kleine Politische Schriften V. 1985
Jürgen Habermas: The Crisis of the Welfare State and the Exhaustion of Utopian Energies. IN Jürgen Habermas on Society and Politics. A Reader (ed.) by Steven Seidman. Boston: Beacon Press: 284-299. 1989.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og