TEATER // ANMELDELSE – Den røde tråd i Ørkenrose på Bådteatret er kvindekroppen. Selvfølgelig også kvindens følelser, men i høj grad som en refleksion af, hvad det vil sige at være kvinde med den biologi og de hormoner, der hører med til at have en livmoder. “I alle tilfælde vil det nok højne oplevelsen ikke at have alt for mange forventninger, men bare at nyde det vilde ridt,” skriver teateranmelder Steen Blendstrup.
Amalie Petris smægtende countryballader smyger sig om os på saloonen, hvor vinduet skiftevis viser udsigt til ørkenlandskabet eller fuldmånen over den. Bartenderen pudser glas og liner shots op. En stamkunde er faldet i beruselsens søvn hen over bordet med et glas i hånden.
Det kunne have været den tavse fremmede uden navn, der skubbede saloondørene op, men det er altså Amalie her i Ørkenrose. Bartenderen og den berusede gæst er henholdsvis Astrid Kjær Jensen og Signe Kærup Dahl. Det rå nybyggerunivers med cowboy-helte er blevet approprieret. Det maskuline får kun adgang i dette univers i skikkelse af de dukker, som de to sidstnævnte også fører.
Forskellen på formel og reel ligestilling kan sagtens skjule sig i en kønsbias som, hvordan man designer crash test dummies, eller hvordan man prioriterer forskningsmidler eller simpelthen almindelig lægepraksis
Mens vi holdes i usikkerhed om, hvad denne ”dukke-country-cabaret” egentlig går ud på, fortættes atmosfæren, og temperaturen stiger – som publikum bliver advaret om i foyeren – så vi ikke har så svært ved at svømme hen som børn i en livmoder.
Ørkenroses humoristiske rædselskabinet
Det kunne lyde meget trygt og godt, men det er det ikke. Western-rammen ligger, hvis vi skal være lidt pedantiske, 150 år tilbage i tiden. Og det er ikke alle dele af verden, alle mennesker og heller ikke hele lægevidenskaben, der har fulgt ligestillingens fremskridt i den mellemliggende tid.
Forskellen på formel og reel ligestilling kan sagtens skjule sig i en kønsbias, som hvordan man designer crash test dummies, eller hvordan man prioriterer forskningsmidler eller simpelthen almindelig lægepraksis. Forestillingen Ørkenrose var allerede i udvikling, da Mette Frederiksen annoncerede, at der skulle sættes et trecifret millionbeløb af til netop at forske i kønsulighed i sundhedssektoren.
Nok skal kvinden føde i smerte, men der er kompensationer, som en dansende vulva demonstrerer
Nu har alle forskellige erfaringer. Min ledsager var nu ret overbevist om, at alle i publikum med to x-kromosomer vil kunne genkende i hvert fald nogle af de situationer i Ørkenrose, hvor de har mødt ufølsomhed over for det af kvinder oplevede. Om end næppe helt så grotesk som fremstillet i en scene, hvor en omvandrende vagina bliver udsat for en gynækologisk undersøgelse af en hestedoktor med et rædselskabinet af blanke, kolde instrumenter.
Ord gør ikke scenen ret. Heldigvis er der en god portion humor i fremstillingen, som der i øvrigt er det gennem hele Ørkenrose. Også i beskrivelsen af de positive oplevelser af og med kvindekroppen, for nok skal kvinden føde i smerte, men der er kompensationer, som en dansende vulva demonstrerer. Cadeau både til idé, kostumedesign og performance.
At opleve at være kvinde
De 70 minutters performance på Bådteatret har ikke en fremadskridende handling. Vi springer mellem ung og gammel, fortid og nutid, og mellem smerte, sorg og glæde. Den røde tråd i Ørkenrose er kvindekroppen. Selvfølgelig også kvindens følelser, men i høj grad som en refleksion af, hvad det vil sige at være kvinde med den biologi og de hormoner, der hører med til at have en livmoder.
Nu er det ikke kun piger, der leger med dukker. Det gør voksne dukkeførere også. Ørkenrose leger med former og størrelser på dukkerne. Men lige meget om det er ovennævnte omvandrende, mandshøje (kvindshøje?) underliv, en frit svævende ånd eller en lille gammel kone, så formår førerne at skabe en illusion, hvor vi ser dukken og glemmer hænder og snore og andre tricks.
Vi bliver alle bedt om at synge med på remsen pletblødning-vægtøgning-brystspænding-hovedpine-kvalme
Det er ret syret. Eller måske på meskalin, et euforiserende stof, der udvindes netop af kaktus, som vi finder i ørkenen. Deres blomster er ganske vist ikke ørkenroser, men alligevel. Ørkenrosen er i forestillingens univers symbolet på overlevelse i den golde ørken. Ligesom kvinder gennem generationer har overlevet lidt af hvert.
I alle tilfælde vil det nok højne oplevelsen ikke at have alt for mange forventninger, men bare at nyde det vilde ridt.
Det vildeste legetøj
Således indhyllet i Bådteatrets trygge varme livmoder, med smægtende sange i øret og nedsunket i et univers, hvor grænserne mellem illusion og virkelighed udviskes, føres vi ind i oplevelsen af at være kvinde. Ikke alle har som nævnt de samme erfaringer, men uanset kromosom-sammensætning er det faktisk til at sætte sig ind i følelsen. Af at have en kvindekrop.
Vi bliver også alle bedt om at synge med på remsen hedetur-pletblødning-vægtøgning-brystspænding-hovedpine-kvalme. Den sidder faktisk ret godt fast. Selv om hukommelsesbesvær også hører med i overgangsaldersymptomerne.
Kærup Dahl). Foto: Morten Abrahamsen
Ørkenrose er i vid udstrækning et kollektivt projekt med input fra de involverede. Som dukkeforestilling er det dog værd at fremhæve både dukkemager Karin Ørum og kostumier Astrid Sønderskov, der giver de tre skuespillere det vildeste legetøj til deres cabaret/performance.
Det er måske ikke teater for alle, men Ørkenrose har en meget høj fascinationskraft.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og