USA // ANALYSE – En stort set enstemmig Kongres sendte tirsdag et signal om et begyndende opgør med Trumps autoritet, der vidner om dybere uenighed i MAGA-bevægelsen. Og timingen, hvor Trump samme dag rullede den røde løber ud i Det Hvide Hus for Saudi-Arabiens kronprins, var symbolsk. Det udenrigspolitiske teater imponerer ikke kernevælgerne, som er trætte af ”den internationale statsmand, Trump”, skriver USA-korrespondent Annegrethe Rasmussen. De vil have dagligdagsøkonomien i centrum for MAGA-bevægelsen. Nok så vigtigt: For første gang siden 2016 tænker flere kongresmedlemmer et stykke længere frem end manden i Det Hvide Hus. Illusionen om, at præsidentens politiske kapital er uendelig, er ved at briste.
Hvis der var én ting, man indtil for nylig kunne stole på i Washington, var det, at Donald Trump og det republikanske lederskab i Kongressen havde tænkt sig at blokere ethvert forsøg på at få Justitsministeriet til at offentliggøre hele efterforskningsmaterialet om sexforbryderen Jeffrey Epstein, de såkaldte Epstein files.
Der var ingen parlamentariske krumspring, ingen forsinkelser, ingen af de velkendte undskyldninger om ”privacy concerns for the victims”, som republikanske ledere ellers har dyrket i månedsvis
I månedsvis har Det Hvide Hus’ Speaker Mike Johnson og den republikanske ledelse stemplet kravet som a Democratic hoax (et demokratisk svindelnummer, red) og i det hele taget gjort alt, hvad de kunne for at tale sagen ihjel.
Kongressen ekspederede Epstein-afstemningen i ekspresfart
Derfor var det opsigtsvækkende, da begge Kongressens kamre tirsdag i denne uge i ekspresfart, og med blot én republikansk stemme imod i Repræsentanternes Hus, vedtog et lovforslag, der tvinger Trumps regering til at frigive materialet 427-1. Der var ingen parlamentariske krumspring, ingen forsinkelser, ingen af de velkendte undskyldninger om ”privacy concerns for the victims”, som republikanske ledere ellers har dyrket i månedsvis.
Først stemte Repræsentanternes Hus:
Selv Johnson, som i ugevis havde luftet ønsket om at føje nye beskyttelser til teksten, måtte til sidst konstatere: ”When a bill comes out of the House 427 to 1, and the President has said he’s going to sign it, I’m not sure that amending it … is in the cards.”
Og blot få timer senere var det Senatets tur:
At Trump derefter meddelte, at han ville underskrive loven ”whenever it gets to the White House”, fulgte efter en weekend, hvor Det Hvide Hus havde erkendt, at nederlaget i Kongressen ville være både lammende og ydmygende.
Det er blevet mere risikabelt at følge Trump blindt end at gå imod ham, hvis man vil overleve i en æra, hvor han ikke længere er på stemmesedlen
I centrum for presset stod republikanere som Marjorie Taylor Greene, Nancy Mace, Lauren Boebert og Thomas Massie, der havde kæmpet for sagen i månedsvis, og som havde skrevet lovforslaget, ofte i direkte konfrontation med præsidenten.
”We’ve fought the president, the attorney general, the FBI director, the speaker of the House and the vice president to get this win,” sagde Massie tirsdag. Og så kom den replik, der måske bedst opsummerer stemningen i dele af Det Republikanske Parti: ”I would remind my colleagues that this vote is gonna be on your record for longer than Trump is gonna be president.”
For første gang siden 2016 tænker flere kongresmedlemmer et stykke længere frem end manden i Det Hvide Hus. Illusionen om, at præsidentens politiske kapital er uendelig, er ved at briste
Og hvis man kender til det politiske spil i Washington, ved man også, at den bevægelse ikke sker af sig selv.
Vedtagelsen er ikke udtryk for et nyt moralsk standpunkt eller en pludselig opstået respekt for gennemsigtighed. Snarere var der tale om en simpel politisk selverkendelse: En politiker, der fortsat nægtede at frigive dokumenterne, ville stå der år efter som en af dem, der ”stemte for at dække over pædofile”, som Thomas Massie også formulerede det.
Og lige præcis den slags er totalt no go i MAGA-basen og i det hele taget i brede vælgerkredse, der mistænker hele systemet for at skjule sandheden om, hvad man i mangel af bedre kunne kalde for ”velbjergede eliters fordærvede livsstil”.
Et republikansk parti i opbrud
Visse af de republikanske folkevalgte er med andre ord i gang med en stille, men tydelig repositionering, som i øvrigt er en standardøvelse i et parti, hvis præsident ikke kan genvælges – en såkaldt lame duck (en halt and, red).
Eller sagt med andre ord: For første gang siden 2016 tænker flere kongresmedlemmer et stykke længere frem end manden i Det Hvide Hus. Illusionen om, at præsidentens politiske kapital er uendelig, er ved at briste – ikke mindst fordi Trump faktisk selv et par gange på det seneste har udtalt, at han godt ved, at ”det er ulovligt at stille op igen, ærgerligt nok,” som han tilføjede sidst, han talte om den sag.
Han har altså en politisk udløbsdato. Og dermed er det blevet mere risikabelt at følge Trump blindt end at gå imod ham, hvis man vil overleve i en æra, hvor han ikke længere er på stemmesedlen.
Konflikter, der i årevis har ulmet i kulturkampene omkring den trumpistiske bevægelse, står nu klarere frem. De er ikke kun ideologiske, de er identitetsbaserede, og MAGA-fraktionerne er ikke svære at få øje på
Epstein-afstemningen kan i det perspektiv ses som den første store prøveballon.
Her spiller meningsmålingerne også en rolle, for de er spektakulært elendige. Den generelle popularitet ligger nu lavt i 40’erne og allerede i oktober viste en NPR–PBS–Marist-måling, at kun 45 % af republikanere godkendte Trumps håndtering af Epstein-sagen:
”61% of Americans, including 88% of Democrats and 69% of independents, disapprove of the Trump Administration’s handling of the Jeffrey Epstein files. 20% approve, and an additional 20% say they don’t know enough to weigh in. Among Republicans, 45% approve, 25% disapprove, and 30% are unsure. Most Americans want the Epstein files released. 77% want all of the files released with the victims’ names removed.”
For en mand, der normalt kan trække 80-90 procent opbakning i egne rækker er det en klar advarselslampe.
MAGA’s borgerkrig er helt konkret
Opbruddet handler imidlertid om langt mere end Epstein. Konflikter, der i årevis har ulmet i kulturkampene omkring den trumpistiske bevægelse, står nu klarere frem. Og de er ikke kun ideologiske, de er også identitetsbaserede. MAGA-fraktionerne er heller ikke svære at få øje på. Lad os se på dem en ad gangen:
1. Antisemitisme på højrefløjen
Som regel er det venstrefløjen, der beskyldes for antisemitisme i USA, en anklage, der har stået centralt i Trump-regeringens opgør med flere af USA’s mest prestigefyldte universiteter som Princeton, Columbia og Harvard, der har måttet love bod og bedring efter de mange demonstrationer om krigen i Gaza.
Men p.t. er det helt andre personer – kendte navne som Tucker Carlson, Nick Fuentes og Candace Owens er endt som hovedpersoner i en intens MAGA-strid om antisemitisme, racismens grænser, og om man overhovedet skal ”police the right”.
Den republikanske senator Ted Cruz har advaret om, at racisme og antisemitisme er ”en kræftsvulst i konservatismen”. Vicepræsident J.D. Vance og konservativ journalist Megyn Kelly står på den modsatte fløj.
På højrefløjen brænder tidligere Trump-støtter nu deres MAGA-hatte og T-shirts og beskylder Trump for at være ”ejet af jøderne”
Uenighederne er reelle, og flere prominente konservative har fx forladt den konservative tænketank Heritage Foundation efter ledelsens beslutning om at støtte Tucker Carlson, selv efter hans nu berygtede interview med holocaust-benægteren Nick Fuentes.
På højrefløjen brænder tidligere Trump-støtter nu deres MAGA-hatte og T-shirts.
I nedenstående video fra X høres de tidligere støtter bande over og spotte Trump som en elendig ”jøde-støtte” og ”a piece of shit”, mens de understreger, at de ”står sammen med Marjorie og Massie”:
2. Told og leveomkostninger
Trump har længe kunnet leve højt på et budskab om, at hans toldkrig var nødvendig og i sidste ende ville komme helt almindelige amerikanere til gode. Men det refræn rækker ikke længere. En ny ABC–Washington Post-måling viser, at 25 % af republikanerne direkte misbilliger Trumps handelspolitik. Næsten halvdelen, 47 %, mener, at de øgede toldsatser øger inflationen.
Det er en ældgammel sandhed i politik, men en, som flere og flere i partiet er frustreret over, at Trump synes at have mistet blikket for: Når bankbogen er tom, rykker vælgerne sig
I en anden måling fra CNN siger 65 % af republikanerne, at Trumps økonomiske politik ”forbedrer” USA’s og borgernes økonomi. Og selvom det er et flertal i egne rækker, er det langt lavere end tidligere.
Spørgsmålet om affordability stod da også helt centralt i de demokratiske valgsejre over Republikanerne i lokalvalgene først på måneden. Med andre ord er det svært at påstå, at økonomien går strålende, når vælgerne mærker det modsatte, hver gang de køber ind. Det er en ældgammel sandhed i politik, men en, som flere og flere i partiet er frustrerede over, at Trump synes at have mistet blikket for: Når bankbogen er tom, rykker vælgerne sig.
3. Konflikten om et omstridt visum
I et større interview med Trump hos en af hans favoritter, Fox News’ Laura Ingraham sagde den konservative journalist, at USA har ”plenty of talented people here”.
Trump afbrød hende næsten hånligt med en modsigelse: ”No you don’t … you don’t have certain talents, and people have to learn”, lød det fra præsidenten, der længe har været enig med især Silicon Valley, men også store andre dele af USA’s erhvervsliv, der elsker det såkaldte H1-B-visa, som gør det muligt for de store firmaer at hyre fx udenlandske ingeniører og andre jobtyper, som erhvervslivet mangler. Se dele af interviewet her:
Konflikten er gammel, for en betydelig del af MAGA-basen afskyr disse visa-typer.
En Quinnipiac-måling har vist, at tæt på en tredjedel, 28 %, af republikanske vælgere ønsker visum-programmet helt afskaffet. Modstanderne i basen ser Tech-eliten som en del af den veluddannede overklasse, som har deres på det tørre, og som ”importerer” udlændinge til Amerika på bekostning af den amerikanske arbejder. Trump er omvendt helt med på, at alle hans tungeste donorer især inden for tech-industrien har brug for den friske, udenlandske, arbejdskraft.
Efter interviewet med Ingraham gik store dele af både basen på sociale medier og flere af Trumps mest loyale influencers ud med bølger af kritik. Skuespilleren Kevin Sorbo sagde, at udtalelsen ville ”cost Republicans the midterms”.
Den reaktion ville have været uhørt i 2020.
4. Foreign-policy fatigue – ”America First” vender sig mod Trump
Konflikten om den udenlandske arbejdskraft er snævert forbundet med et andet kritikpunkt af Trump, der har bredt sig i MAGA-basen i det sidste års tid. Som Trumps egen tidligere toprådgiver Steve Bannon for nylig udtalte til Axios, bruger Trump bruger ”too much time on Palestine and not enough on East Palestine (Ohio, red.)”.
Ordspillet var morsomt, men det var var ikke en vittighed. Halvdelen af republikanske vælgere mente allerede i juni, ifølge en Reuters–Ipsos måling, at USA bør ”holde sig ude af andre landes affærer” – og så er det lige meget, om det er Iran, Ukraine, Syrien, Palæstina eller Venezuela.
Den udbredte skepsis rammer også den store aktuelle hjælpepakke til Argentina, hvor adskillige lokale republikanere har udtalt, at Trump deler penge ud med rund hånd til en udenlandsk leder, mens de fattigste amerikanere intet havde at spise under den just overståede nedlukning af de offentlige kasser og oven i står til at miste deres sygesikring med udgangen af året.
Iscenesættelsen af ”den internationale statsmand Trump”, der også mistænkes af mange for at have travlt ude i verden, fordi han fisker efter Nobels fredspris (en ”elitær pris” i dén grad) har med andre ord ramt muren i den MAGA-bevægelse, han selv har skabt.
En saudisk kronprins kom til byen
Og mens Capitol Hill gjorde sig fri af Trump for en stund, forberedte Det Hvide Hus sig onsdag på en forestilling af en helt anden karakter: besøget af en af Trumps personlige venner og favorit-ledere, Saudi-Arabiens kronprins, Mohammed bin Salman (MBS).
For første gang siden det bestialske drab på journalist Jamal Khashoggi i 2018 fik MBS en fuld statslig velkomst med hesteparade, militærorkester, fly over med F-35-jagerfly og en sort Mercedes, der kørte ind på græsplænen foran Det Hvide Hus, the South Lawn.
Udfordret af journalister i Det Ovale Værelse til et pressemøde med MBS bl.a. om drabet gik en irriteret Trump til angreb på den journalist fra ABC, som stillede spørgsmålet. Efter at have kaldt ABC for ”ekstremt venstreorienteret”, Crap og fake news og skældt journalisten hæder og ære fra samt udtalt, at stationen fortjente at miste sin sendetilladelse, svarede Trump om Khashoggis drab, der foregik med en bensav på det saudiske konsulat i Tyrkiet: ”You’re mentioning somebody that was extremely controversial… Whether you liked him or didn’t like him, things happen.”
Som Trump sad i Det Ovale Værelse og irettesatte ABC’s journalist for at nævne Khashoggi … var det svært ikke at se kontrasten. Der er i enhver henseende langt fra Ohios industrielle byer til paladserne i Riyadh
Trump tilføjede, at MBS i øvrigt ”knew nothing about it”. Kronprinsen selv var noget mere afdæmpet og kaldte drabet ”painful” og ”a huge mistake”, som man gerne ville lære af i landet.
I et interview med CNN svarede Khashoggis enke på påstanden om, at hendes afdøde mand var ”kontroversiel”: ”This is not justification to murder him.”
Og som Trump sad i Det Ovale Værelse og irettesatte ABC’s journalist for at nævne Khashoggi, ”you don’t have to embarrass our guest”, som han sagde, var det svært ikke at se kontrasten. Der er i enhver henseende langt fra Ohios industrielle byer til paladserne i Riyadh.
Set i lyset af de ovennævnte brudflader i den republikanske base var onsdagens besøg symbolsk vigtigt; ikke blot som en udenrigspolitisk genopretning af MBS’ status, men som et nyt eksempel på den pompøse og udenrigspolitiske prioritering, der får dele af MAGA-bevægelsen til at ryste på hovedet.
Inden for murene er Trumps præsidentskab fortsat magtfuldt og dramatisk, men fejlagtigt tror præsidenten fortsat, at han alene bestemmer tempoet. Og det var i virkeligheden den mest bemærkelsesværdige begivenhed tirsdag i denne uge
På de ydre linjer og under overfladen er partiet sat i bevægelse. Inden for murene er Trumps præsidentskab fortsat magtfuldt og dramatisk, men fejlagtigt tror præsidenten fortsat, at han alene bestemmer tempoet. Og det var i virkeligheden det mest bemærkelsesværdige skisma tirsdag i denne uge.
Og som så ofte før må man sige, at The Daily Show forstår at ramme hovedet på sømmet, hvis man ønsker sig et godt grin over situationen i den amerikanske hovedstad:
Følg med i amerikansk politik – læs vores USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og