Danmarks Tekniske Universitet tester klimavenlig beton i nyt byggeri

af i Bæredygtighed/Grønt/POV Business

POV BUSINESS // INNOVATION – Studerende, forskere og projektpartnerne fulgte med, da en nyudviklet grøn beton blev støbt i en ny laboratoriebygning på DTU Byg.

Danske DTU er blandt de første bygherrer, der opfører konstruktioner med en ny grøn beton, som reducerer CO2-aftrykket på klimaet med op til 30 procent. Det er første gang, at den grønne beton anvendes som væg og gulv i en bygning.

Den nye konstruktion opføres som en del af et nyt materialelaboratorium på DTU Byg og skal sammen med tre andre nye brokonstruktioner give unik viden og data om den nye type beton.

”Støbningen med den nye grønne beton er konstruktion og forskning i én arbejdsgang. Det er første gang, at vi kan følge den nye klimavenlige beton her på DTU og se, hvordan den udvikler sig over tid. Og så glæder vi os over, at DTU her opfører endnu et værksted, som giver de studerende helt unikke muligheder for anvendelsesbaseret forskning i nye byggematerialer”, fortæller Jacob Steen Møller, der er campusdirektør på DTU.

Den nye støbning med grøn beton indgår allerede i undervisningen på DTU Byg, hvor de studerende med en app kan overvåge, hvordan både den grønne beton og de øvrige betontyper i bygningen hærdes

Den grønne beton er udviklet i innovationskonsortiet Grøn Beton II, som de sidste fire år har arbejdet med grøn omstilling inden for produktion af cement og beton. DTU Byg er partner i projektet, der ledes af Teknologisk Institut.

“Vi har været interesseret i at opføre nogle demonstrationsbyggerier, hvor vi kan følge udviklingen af de nyudviklede betontyper, der indeholder CO2-reducerende cement og beton og sammenligne dem med de traditionelle betontyper, der anvendes til broer og i byggeriet”, siger Lars Nyholm Thrane fra Teknologisk Institut.

Den nye støbning med grøn beton indgår allerede i undervisningen på DTU Byg, hvor de studerende med en app kan overvåge, hvordan både den grønne beton og de øvrige betontyper i bygningen hærdes.

Der er nemlig indbygget temperaturfølsomme sensorer i betonen, hvilket betyder, at man kan trække data ud, som kan anvendes direkte i undervisningen. Og når bygningen tages i brug om et år, så vil nye studerende kunne hente data fra processen mange år frem.


Denne artikel er en redigeret udgave af originalen, der er skrevet af Peter Aagaard Brixen og Line Juul Greisen, udgivet af DTU.


Vil du vide mere? DTU forsker i flere projekter, der kan fremme bæredygtig betonproduktion. Læs artiklen om genbrug af gammel beton, skrevet af Line Reeh.

Læs baggrundsartiklen nedenfor:


Skrøner om genbrug af gammel beton skal fakta-tjekkes

POV BUSINESS // INNOVATION – DTU tester sammen med industripartnere, hvordan beton fra nedrivninger kan genbruges i ny beton. Der er brug for faktuel viden at basere grøn udvikling på.

Når vi har tømt et glas eller en flaske, så ryger glasset i glascontaineren og bliver brugt til at lave nyt glas. Kan man med fordel gøre det samme med beton? Altså bruge gammel beton som råstof i de 8 millioner ton ny beton, som produceres herhjemme hvert år? Det er DTU Byg og aktører i betonaffaldsbranchen gået sammen for at opklare.

I dag genbruges knust beton mest som ubundne bærelag i veje, men spørgsmålet er, om det med fordel også kan bruges som erstatning for grus og sten (såkaldt tilslag) i ny beton. Beton udgør 25 procent af alt bygge- og anlægsaffald i Danmark, hvilket svarer til mindst 2 mio. ton betonaffald hvert år. Samtidig henter vi 5-6 mio. ton sten og grus op fra den danske undergrund for at lave ny beton.

For professor Lisbeth M. Ottosen giver det klokkeklar mening at se gammel beton som en værdifuld ressource:

Vi har behov for at rykke på nye tekniske løsninger for at komme videre i den cirkulære omstilling. Hvordan får vi egentlig den største og bedste udnyttelse af vores materialer?

”Genbrug af beton som tilslag betyder meget i forhold til at sikre en cirkulær materialestrøm i byggeriet på grund af de store mængder. Genbrugstanken aktualiseres af, at naturlige danske tilslag bliver en knap ressource inden for relativt få år med den nuværende udvindingshastighed, som en fremskrivning udført af NIRAS for Danske Regioner har vist”, siger DTU Byg-professoren.

Lisbeth M. Ottosen ser eksperimentelt baseret viden som helt afgørende for, at branchen kan basere næste skridt i den grønne omstilling på fakta og ikke på myter og gætterier.

”I debatten i branchen fremkommer det synspunkt jævnligt, at der skal bruges mere cement, når man bruger genbrugstilslag, det vil sige knust beton, som tilsætning. En række eksperimentelle studenterprojektet har imidlertid vist, at det ikke nødvendigvis er tilfældet. Så nu går vi all in og får det dokumenteret i laboratoriet og gør den viden tilgængelig for alle”, fortæller Lisbeth Ottosen.

Grundlag for ny business

Virksomheden Norrecco A/S  er en af deltagerne i projektet og er blandt de største aktører inden for ressourcehåndtering af bygge- og anlægsaffald herhjemme.

For CEO i Norrecco, Karsten Ludvigsen, er ny viden på området vigtig for virksomheden og branchen både i forhold til at følge op på en vigtig miljødagsorden og for at bane vejen for nye forretningsmuligheder:

”Hos NORRECCO er vi glade for at kunne bidrage til at gøre dette projekt muligt og dermed sammen tage endnu skridt i bestræbelserne mod cirkulære løsninger i byggeriet. Såvel analyser af sporbarhed og levetid, som undersøgelser af, hvordan man bedst anvender de helt små fraktioner af betonaffaldet, sandet, er værdifuld viden for os i forhold til at udvikle mulige fremtidige business-cases.”

Løsning tilpasset danske forhold

Projektet udføres af Louise Green Pedersen, DTU Byg, som allerede er godt inde i området fra et speciale på DTU om genanvendelse af nedknust betontilslag som erstatning for naturlige tilslag.

”Vi har behov for at rykke på nye tekniske løsninger for at komme videre i den cirkulære omstilling. Hvordan får vi egentlig den største og bedste udnyttelse af vores materialer?” spørger Louise Green Pedersen.

Holland er i allerede i gang, som nogle af de eneste, men de har en helt anden råstofsituation end i Danmark, så hvordan vil en god dansk model se ud?

Hun vil i projektet tage udgangspunkt i danske forhold for at finde en løsning, som passer til netop danske behov. Projektet kombinerer eksperimentelle resultater og livscyklusvurdering. Livscyklusvurderingen kortlægger, under hvilke aktuelle kontekst i Danmark det giver mest bæredygtighed at anvende genbrugstilslag i ny beton i forhold til den nuværende anvendelse som vejfyld.

”Holland er i allerede i gang, som nogle af de eneste, men de har en helt anden råstofsituation end i Danmark, så hvordan vil en god dansk model se ud? Det vil vi komme med et bud på. I praksis er man begyndt at genbruge stenfraktioner af nedknust beton, men hvad med resten? Vi har brug for mere viden om ikke mindst sandfraktionen, da 40-60 procent er sand, når man knuser ned”, fortæller Louise Green Pedersen.

Som led i projektet vil hun derfor også udvikle en konkret guide til, hvordan en blanderecept for beton med genbrugstilslag kan sammensættes med udgangspunkt i krav til den nye beton.

Laboratoriearbejdet på projektet kommer til at foregå i DTU Bygs laboratorier, blandt andet i et splinternyt storskala betonlaboratorium, som indvies på DTU til næste år.


Billeder: Pixabay og Pxhere

Peter Aagaard Brixen og Line Juul Greisen er henholdsvis kommunikationspartner og kommunikationskonsulent ved Danmarks Tekniske Universitet.

Seneste artikler om Bæredygtighed