Det er ret vildt det her. Vi befinder os i et minefelt.
Den 21. december 2016 uploadede Adam Saleh en video på Twitter, hvor han bliver smidt ud af et fly, der ejes af flyselskabet Delta. Grunden var, at 20 passagerer udviste utilfredshed med, at han talte arabisk. Man kan se tweetet med videoen her:
We got kicked out of a @Delta airplane because I spoke Arabic to my mom on the phone and with my friend slim… WTFFFFFFFF please spread pic.twitter.com/P5dQCE0qos
— Adam Saleh (@omgAdamSaleh) December 21, 2016
Tilsyneladende snakkede Adam med sin mor og en ven.
Episoden lagde efterfølgende Delta ned på alle sociale medier, hvor folket ranter, hater og sviner flyselskabet til over det, de har gjort. Selskabets ansatte bliver kaldt svin, racister og det, der er værre. Der opfordres også til boykot i stor stil.
Se f.eks. i kommentarsporet til denne Facebook-post:
Nedenstående kommentar er ganske sigende for kritikken:
“Miki Acuna Hey delta! Congratulations on being the most racist airlines in the world! Thats quite an achievement! Dont fly minorities / people of color in your flights cause they might spook some people! Dont fly to Asia, Africa, South Ameica, And Europe cause you know not everyone speaks english there. Congrats on all the negative press and a lawsuit! #racistairlines #racistairlines #racistairlines”
Kommentaren fra Miki Acuna har i skrivende stund 17.588 likes. Og det kan man godt forstå med den historie.
Men her kommer problemet: De fleste glemmer nemlig at tjekke kilder og fakta.
Racisme – en vits på YouTube eller et fupnummer?
For Adam Saleh er et YouTube-fænomen. Den kendte skuespiller lever at producere først og fremmest videoer, hvor han udfører pranks; han snyder mennesker via det, der med et andet engelsk udtryk kaldes practical jokes. Han laver også såkaldte sociale eksperimenter. Adam Saleh lever af at lave videoer, der underholder, overrasker og forarger. Det synes ikke urimeligt at konkludere, at manden efter al sandsynlighed ved, hvad han foretager sig.
Og Saleh er ikke en lille fisk. Han har over 1,7 millioner følgere eller abonnenter på sin primære YouTube kanal og hans videoer ligger typisk på mellem 500-800.000 seere. Opmærksomheden er med andre ord enorm og episoden på Delta øgede den blot. Opmærksomhed her leder så publikum videre ind til alle hans andre sociale medie-kanaler. Alle kanaler hvor han tjener sine penge.
Et hurtigt kig på Salehs YouTube-kanal viser videoer med titlerne ‘Counting down in arabic on a plane experiment’, ‘Arabs on a plane prank‘ og ‘Speaking Arabic on a plane prank‘. Se en af dem lige her:
Det kunne altså tyde på, at hele historien måske ikke er fortalt. Det havde været sjovt at se en video fra hele ‘hændelsen’. Er det en spøg, altså en prank, der er gået galt? Gået for langt over stregen? Vi mangler at se hele opløbet frem til og med episoden.
Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvad der er sandheden i denne sag, men jeg ved, at Deltas anseelse har lidt enorm skade over hændelsen – og de kommer til at bløde i lang, lang tid nu. Måske helt uden grund. Det koster dem penge og i sidste ende jobs.
Og hvis man nu skal se kritisk på episoden, skyldes forløbet også, at sociale medier efterhånden er blevet et sted hvor, hvis man råber højt nok, så har man ret. Uanset evidens. Det er et minefelt mellem fakta-tjek af det indhold, vi får serveret og en iver i at være hurtigst, høste likes og tjene penge. Og det gælder for mange andre sager end for politik – selv om det er under valget af Donald Trump, at fænomenet har fået mest omtale.
Det handler nemlig om kultur. Og kort sagt kan man sige, at hvis ikke vi (ja, dig og mig) er med til at sprede en kultur, hvor man har en kritisk tilgang til den information, man møder, så kan det hele blive meget værre, og så lærer vi det måske aldrig.
Der snakkes om, at medierne har ansvaret. At platformene har ansvaret. At hele ansvaret for at identificere falske nyheder og fakta-tjekke den information, vi får, ligger hos afsenderne. Men nej – det er ikke kun dem. Ansvaret er også vores – dit og mit. Derfor er min bøn: Lad os alle sammen blive lidt bedre til at stille os kritiske over for den information, vi eksponeres for – og sprede budskabet om det.
I denne sag handlede det blot om halvandet minut. Halvandet minut var nok tid til, at mange tusinder tog en beslutning om, hvad der var sket. Og her er et andet – noget mere alvorligt eksempel – der kunne have endt med atomkrig mellem Israel og Pakistan:
Så please. Please hav kildekritik, inden du ruller snebolden videre.
Fra shitstorm til lovestorm
Heldigvis ser vi imidlertid også en modsat udvikling.
Hvor man med en lidt populær vending kan sige, at man går fra shitstorm til lovestorm. I eksemplet med Delta gik der ikke lang tid, før mange medier opdagede, at der nok var flere vinkler på sagen (også selv om Saleh var rasende og hele tiden har hævdet, at der ikke var tale om en joke). Der blev skrevet en del artikler i særligt britiske og amerikanske medier om sagen. Det populære amerikanske online-medie, Vox, kaldte hele sagen for et “fupnummer” fra Salehs side.
Her ser vi også, at det gode, gamle udtryk ’tryk avler modtryk’ kan tages i brug, om end med en lidt anden betydning. For næsten hver gang der opstår en såkaldt shitstorm, går der ofte ikke så længe, før kritiske røster maner til besindighed. Og hvis det viser sig, at shitstormen er hvirvlet op på et forkert grundlag, kan modbølgen sagtens starte en lovestorm. Men ofte er det for sent. Og det skete ikke for Deltas vedkommende, selv om kritikken løjede af med tiden.
For sagen er jo, at vi mennesker elsker at blive forarget, og derfor sluger vi ofte de første påstande råt. Og når vi først er blevet præsenteret for en sag, der er så gal, at det næsten ikke kan være sandt, har vi dannet os et varigt første indtryk. De fleste har dannet sig en mening og besluttet sig for, hvad deres holdning er. Allerede fra starten halter lovestormen efter shitstormen. Eller som det ikke uden grund hedder på engelsk, “first impressions last.”
Derfor er det også vigtigt, at vi selv handler og tager bolden ned på jorden. Bogstaveligt talt.
Forestil dig en snebold på toppen af en bakke.
Når vi ruller snebolden (aka shitstormen) ud over kanten og ned ad bakken, bliver den større og større. Den fyldes med skidt og møg, hele vejen ned ad bakken. Kort efter stiller nogen spørgsmål ved, om snebolden er fyldt med skidt og møg hele vejen ind til kernen. Snebolden er måske god nok indeni, og derfor er sagen altså ikke, som den ser ud til i første omgang, når den ruller forbi os.
Så sætter vi en ny snebold i gang (lovestormen). Men den ruller ikke lige så hurtigt. Den ruller i nogenlunde samme spor, men ikke med samme fart og vokser slet ikke lige så hurtigt. Og den ruller helt sikkert ikke forbi præcis de samme mennesker, som så den første snebold – og hvordan har de mennesker så en chance for at korrigere den holdning, de har fået til virksomheden?
Rigtigt. Det har de ikke.
Der snakkes om, at medierne har ansvaret. At platformene har ansvaret. At hele ansvaret for at identificere falske nyheder og fakta-tjekke den information, vi får, ligger hos afsenderne. Men nej – det er ikke kun dem. Ansvaret er også vores – dit og mit. Derfor er min bøn: Lad os alle sammen blive lidt bedre til at stille os kritiske over for den information, vi eksponeres for – og sprede budskabet om det.
For hvis ikke vi gør det, bliver vi altså ikke klogere. Snarere tværtimod.
Topfoto: Creative Commons. Pixabay.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
