DAGENS POV // LIGESTILLING – I dette første kapitel af min POVs ligestillingsundersøgelse skal det handle om begrebsafklaring, for vi er hertillands langtfra enige om, hvad ligestilling er, og hvordan det udmåles.
Susanne Staun er ny, fast klummeskribent i POV’s spalter. Hun vil fremover skrive om kønsrelaterede emner om mandagen på skift med Anette Dina Sørensen, Camilla Paaske Hjort Kiil, Hanne Dam, Lisa Holmfjord, Christine Dreyer Alexandersen, Katrine Arnfred og Nanna Kalinka Bjerke.
Hvorfor er solofar ikke et stykke kage, der er identisk med solomor?
Hvorfor er FGM (kvindeomskæring) og drengeomskæring heller ikke helt sammenlignelige? Og hvad betyder det, når Foreningen Far vil ”ligestille ligestillingen”?
Disse og andre gode spørgsmål illustrerer, hvad nogle af os længe har vidst: Ligestillingsbegrebet er blevet en kæmpe joke.
En fuldfed solsorteunge er lige faldet ud af reden, frøerne knepper i kæret, og Lisa og John er på Lanzarote; lige nu er med andre ord et godt og fredeligt tidspunkt at putte ligestilling ned i petriskålen
I alt for mange danske hjerner defineres ligestilling som nøjagtig 500 g kage til den ene og nøjagtig 500 g kage til den anden.
Det er da også præcis denne gramtænkning, der styrer udsagn som disse:
Selvfølgelig er en solofar lige så god som en solomor; selvfølgelig skal drenge ikke omskæres, når piger ikke skal; og selvfølgelig skal vi ligestille ligestillingen … når vi finder ud af, hvad det betyder.
En fuldfed solsorteunge er lige faldet ud af reden, frøerne knepper i kæret, og Lisa og John er på Lanzarote; lige nu er med andre ord et godt og fredeligt tidspunkt at putte ligestilling ned i petriskålen og hvorfor ikke til formålet begynde med historien, om dengang Ligebehandlingsnævnet – eller rettere: Dansk Frimurerordens advokatgenmæle – fik denne skribents tiøre til at ramme jorden med et brag.
I et anfald af vanvid og videbegær fandt jeg d. 1. december 2016 på at trykteste fænomenet ligestilling ved at klage til Ligebehandlingsnævnet. Her afgøres, hvad der er i overensstemmelse med eller overtræder bestemmelserne i ligestillingsloven. Jeg ville høre Nævnets argumenter for, hvorfor jeg ikke kunne blive medlem af Den Danske Frimurerorden (DDFO). Ikke at jeg ikke forstår, at de vil være i fred for skræppende quinds, mens de angiveligt højner deres moral. Bevares, jeg vil heller ikke have hverken mænd i min basisgruppe eller hår i min suppe. Men er det nok, denne umiddelbare forståelse?
Magt og indflydelse
Det fulde omfang af mit vanvid og påtagede enfold kan læses i sin helhed her, men du kan også bare nøjes med dette saliggørende uddrag af klagen:
”Dedikerede kvindeloger kan ikke anses for værende i stand til at dække mit behov for adgang til magt og indflydelse, da kvinder hverken har magt eller indflydelse.”
Hensigten med den passage var kun til dels at forhåndsafvise enhver henvisning til kvindeloger, men den slap jeg ikke for. Jeg kunne lege her, sagde DDFO: i kvindelogerne Freja og Lilium.
Men ærlig talt? Ud fra beskrivelserne på deres hjemmesider holder de ikke til i lokaler med øl- og vinpletter, der kan tage konkurrencen op med dem, man kan finde på gulvet i frimurernes hovedhus på Blegdamsvej. Her ved de nemlig, hvordan man fester igennem, når man er færdig med moralsk højnelse, og så har de penge, masser af penge. Alene hovedhuset på Blegdamsvej har en ejendomsværdi på 58 mio, mens fx Logen Freja holder til i en hytte til 3-4 mio.
Forstår du, hvor jeg vil hen med al min misundelse og barnlighed?
Dyreforsøg tyder stærkt på, at alvorlige kønsbaserede forskelle i hormonstrømmen kommer i spil, når Lille Ny ankommer. Og det resterende udstyr, livmoder og bryster med deres konsekvenser i form af tilknytning og modermælk, er også eksklusivt kvindelige attributter
Af grunde, der er helt irrelevante i denne sammenhæng, fik jeg aldrig Ligebehandlingsnævnet til at realitetsbehandle klagen; jeg nøjedes med at nærstudere advokat Mette Klingstens 48-sider lange forsvar for, at kun mænd over 21 år, der er døbt, kan søge optagelse i en af de 92 loger under DDFO.
Det var som at høre Joni Mitchell overveje himlens skyer fra alle tænkelige vinkler.
Forskelligt og lige
Men pyt nu med det. På side 42 i advokat Klingstens redegørelse kommer den saliggørende definitoriske etape:
Ligestillingslovens § 2, stk. 2, og direktivets artikel 2 a) om forbud mod kønsdiskriminering skal fortolkes i lyset af EU-rettens generelle lighedsprincip, således at alt lige skal behandles lige og forskelligt skal behandles forskelligt. Fremme af ligestilling opnås i flere tilfælde kun ved at anerkende, at der er sådanne forskelle på mænd og kvinder, eksempelvis af sociologiske [sic!] grunde, at man kan være nødsaget til at behandle dem forskelligt for reelt at stille dem lige.
Således barberet kan de nævnte eksempelgeder nu dissekeres:Solofar og solomor er to vidt forskellige kager – af en række biologiske grunde. Biologi er tarvelig, upopulær og bagstræberisk og må nødvendigvis få problemer i den moderne verden.
Men pis, altså: Kvinder bliver gravide og føder børn, ammer dem og opfører sig til lejligheden indimellem gakket, undertegnede ingen undtagelse. Køns-mainstreamende forsøg på at modernisere moderinstinktet og kalde det forældreinstinkt kæntrer:
Dyreforsøg tyder stærkt på, at alvorlige kønsbaserede forskelle i hormonstrømmen kommer i spil, når Lille Ny ankommer.
Og det resterende udstyr, livmoder og bryster med deres konsekvenser i form af tilknytning og modermælk, er også eksklusivt kvindelige attributter.
Det er også et biologisk faktum, at hr. og fr. Genitalia ikke er helt magen til hinanden
Pyt. I fremtiden er alting muligt. Fikse fætre har allerede lavet en kunstig ged i en plasticpose.
Fordi ligestilling
Det er også et biologisk faktum, at hr. og fr. Genitalia ikke er helt magen til hinanden.
Det ved jeg, fordi jeg har set Date mig nøgen og i øvrigt aldrig har haft erektionsproblemer. Men dette fornøjelige tv-program har tilhængere af et omskærelsesforbud sprunget over, da et af deres (i alt to) opvisningsargumenter er, at det er kønsdiskriminerende at omskære det ene køn, når man ikke også omskærer det andet.
Der bliver brugt ægte tid på at argumentere for, at klitorishætten svarer til forhud, så hvis forhuden skal af, hvorfor så ikke klitorishætten? Det mest indlysende svar vil her nok være et spørgsmål: Én god grund til, at man skulle give sig til at skære klitorishætter af? Der er ikke skyggen af klitorishætter i nogen af de abrahamitiske religioner – eller andre for den sags skyld.
Men sådan tænker vi i dag: Mandlig omskæring er no-go, fordi kvindelig omskæring er det.
Eller som SF’s Alex Haurand formulerer det i dette Facebook-opslag: ‘Hvis man ikke er imod omskæring af drenge, så er man ikke feminist’:
Generelt er gramteorien – også kaldet lagkagemetoden – blevet det styrende princip i en ny besynderligt kønsmainstreamet retfærdighedslogik, der heldigvis (oftest) møder muren hos Ligebehandlingsnævnet.
Du skal ikke lede længe efter flere ofre for gramteorien:
Skilte forældre skal helst dele deres børn midtover, fordi ligestilling.
Mette Frederiksen og Børnerådet skal udnævne lige mange ministre/medlemmer af hvert køn, fordi ligestilling.
Cevea ville afskaffe en eksamensform, hvor piger klarer sig bedre, fordi ligestilling.
Find selv flere, og glem aldrig igen EU-rettens ligestillingsdefinition: Lige skal behandles lige og forskelligt forskelligt.
Og så alligevel ikke
Men så let er det ikke.
Hvis man kigger på afgørelser truffet af Ligebehandlingsnævnet, springer en særlig sagstype i øjnene. Klagere får medhold, hvis diskoteker, swingerklubber mv. giver kvinder rabatter eller særligt tillokkende vilkår fx i form af gratis drinks eller gratis entré. Disse fremstød for at tiltrække et kvindeligt klientel, der dokumenterbart er en mangelvare inden for den organiserede parringsindustri, er et indlysende forretningsbehov.
Muslimsk kønsopdeling, der dybest handler set om, at kvinders kroppe skal skærmes mod mænds lystne blikke – og samtidig, at mænd skal skærmes mod deres egen berygtede liderlighed – er i sin essens kvindefjendsk
Kvinder skal i højere grad end mænd lokkes til at træde ind over visse dørtærskler, så hvis forskelligt skal behandles forskelligt, hvorfor skal forskelligt så behandles lige på landets parringsoaser?
Men det skal de bare, må man forstå: EU-Domstolen har fx fastslået, at det ikke er lovligt at fastsætte forsikringspriser efter køn, selvom kønnene har forskelligt risikoadfærd.
Aktuelt viser debatten om og de forskellige reaktioner på kønsopdelt svømning i Gellerup-sagen, hvor kompliceret emnet er.
Muslimsk kønsopdeling, der dybest handler set om, at kvinders kroppe skal skærmes mod mænds lystne blikke – og samtidig, at mænd skal skærmes mod deres egen berygtede liderlighed – er i sin essens kvindefjendsk. Men dette kolliderer med andre vindende hensyn, herunder blufærdighed, legitim grund, og hvorvidt initiativet kan opfattes som ligestillingsfremmende.
Kønsopdelt sport
Ligebehandlingsnævnet har i adskillige afgørelser fastslået, at kønsopdelt sport er i overensstemmelse med loven. Det skete med fitnesscentret, der kun var for kvinder, hvor afgørelsen fastslog, at der var tale om et initiativ til fremme af ligestilling, der faldt ind under anvendelsesområdet for § 6 i Bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling: ”Det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for idræt, herunder svømning mv.”
Samme paragraf blev bragt i anvendelse, da et forbund blev indklaget for at tilbyde en dameklasse i bridgeturneringer, og selvom Ligebehandlingsnævnet ikke har behandlet en klage fra en mandlig musiker over forskelsbehandling i forbindelse med Forbrændingens kontroversielle beslutning om kun at booke kvindelige hovednavne, så faldt dispensationen fra dav. kulturminister Mette Bock under henvisning til selvsamme bekendtgørelse om ligestillingsfremmende initiativer.
Desværre faldt sagen om manden, der klagede over muslimsk pigesvømning, på, at manden ikke havde nogen retlig interesse i sagen, men skulle faderen i den aktuelle Gellerup-sag finde på at klage til Ligebehandlingsnævnet, vil man sandsynligvis her, udover en henvisning til § 6, også bringe blufærdighedsaspektet i spil, som det skete i denne sag, hvor nævnet fandt, at ”hensynene til blufærdighed og tilrettelæggelse af sportslige aktiviteter var et legitimt mål, der ikke gik ud over, hvad der er hensigtsmæssigt og nødvendigt.”
Tiltag, der for en overfladisk betragtning virker diskriminerende kan i sidste ende være ligestillingsfremmende eller ske af andre gode grunde
Så loven skal på den ene side sikre beskyttelse mod kønsdiskrimination og samtidig rumme de nødvendige behov for forskellig behandling af mænd og kvinder, og selvom vi kan være uenige i afgørelserne på en række punkter, så står det fast, at gramteorien ikke har nogen gang på jorden; tiltag, der for en overfladisk betragtning virker diskriminerende, kan i sidste ende være ligestillingsfremmende eller ske af andre gode grunde.
Og tag så også dette fun fact med: Langt størstedelen af klagerne til Ligebehandlingsnævnet kommer fra mænd, der typisk klager over udelukkelse fra arrangementer forbeholdt kvinder. Kvinder klager hovedsageligt over graviditets- og barselsrelaterede forhold.
I næste kapitel kan du læse om, hvorfor Dansk Frimurerorden ifølge sig selv overhovedet ikke er et ærinde for Ligebehandlingsnævnet.
Herefter vil jeg bede læserne om hjælp: Skal Ligebehandlingsnævnet ulejliges til at realitetsbehandle sagen – eller ej?
Jeg kan afsløre, at ét af de mere vindende argumenter er … blufærdighed.
Foto: Susanne Staun
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her