KVINDERNES INTERNATIONALE KAMPDAG // KOMMENTAR – “Jeg håber, at vi alle sammen hver dag tænker over, hvordan vi sikrer, at hver eneste af vores beslutninger gør en forskel – så vi ikke bare skubber verdens problemer videre til de kommende generationer. Ligestilling er et af midlerne.” POV har fået lov til at bringe Marianne Egelund Siigs keynote til Dansk Industris 8. marts-arrangement i en lidt udvidet version.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Tak, fordi jeg må være med til at sætte klima og køn side om side, øverst på samme agenda, her på kvindernes internationale kampdag 2023.
Tak, fordi jeg må give mit bud på, hvorfor ligestilling, ud over de økonomiske, samfundsmæssige, menneskeretlige og socialt åbenlyse og veldokumenterede fordele for samfundet, OGSÅ er en stærk investering i klima – og derfor på alle leder og kanter, i fremtiden.
Helt grundlæggende har indsatsen for klima og ligestilling det til fælles, at begge områder handler om, hvordan vi retter op på ubalancer, der aldrig burde være opstået.
Kvindernes internationale kampdag sætter verden over fokus på, at ligestilling er vigtigere end nogensinde. For der er ligestillingsaspekter i alle de verdensomvæltende kriser, vi står midt i. Ikke mindst i de livstruende klimaforandringer der ødelægger vores økosystemer og biodiversitet
Vi står med tydelige, identificerede ubalancer, som skal i vater, hvis vi vil videre – som planet og som menneskehed! Intet mindre – Køn & Klima.
Den seneste 3000 siders rapport fra FN’s klimapanel understregede endnu en gang, at vi er på kollisionskurs, at biodiversiteten er truet og svinder ind – at omfanget af miljøkatastrofer vokser dag for dag. I Danmark har Klimarådet netop dumpet regeringens klimaindsats for tredje gang. Regeringen har stadig ikke anskueliggjort, at klimamålene for 2025 og 2030 kan nås, og heller ikke Danmarks EU-forpligtelser ser ud til at kunne klares med den nuværende politik, lyder Klimarådets dom over den politiske indsats.
Manglende bæredygtighed er rigtig dyrt
Samtidig er det rigtig dyrt for Danmark. Grønne regnemodeller fra et team af danske forskere har i et 6-årigt forskningsprojekt udregnet, at den måde, vi belaster miljøet, klimaet og biodiversiteten på, koster Danmark omkring 250 milliarder kroner om året – eller omkring en 3 måneders store bededag. En alarmerende påmindelse om, at hverken vores levevis, produktion eller vores nuværende økonomiske modeller er bæredygtige.
Med andre ord – der er mange kampe, der må kæmpes, og det er fair nok, hvis man spørger sig selv, om det så overhovedet er vigtigt at fokusere på ligestilling, når verden brænder, bier forsvinder og isen smelter.
Svaret er et stort og rungende JA.
Vi skal se de sammenhænge og turde tale om dem. Det handler ikke om at placere skyld
Kvindernes internationale kampdag sætter verden over fokus på, at ligestilling er vigtigere end nogensinde. For der er ligestillingsaspekter i alle de verdensomvæltende kriser, vi står midt i. Ikke mindst i de livstruende klimaforandringer der ødelægger vores økosystemer og biodiversitet.
Mens vi har været optaget af at forske i, om der var liv andre steder i universet, har vi bevidst eller ubevidst underkendt livet på vores egen planet, valgt at overse advarselssignalerne om, at vi – i fuld fart – er ved at gøre vores egen planet ubeboelig. Ikke i overført betydning, ikke ”engang i fremtiden” – men for nogen allerede nu – for flere inden for en nær og overskuelig tidsregning.
Foto: Pixabay
Der er kønnede perspektiver i det hele
I sidste uge var jeg moderator på en stor europæisk konference på Aarhus Universitet med nogle af tidens væsentligste profiler fra kunst, business og den akademiske verden. Nuancerede indlæg og debatter under temaet: Diversity, gender equality and inclusion in research-communities: How universities can work towards a more inclusive culture. Konklusionen var klar, vi SKAL gøre noget for ligestilling, diversitet og inklusion i verden, og vi skal gøre det nu.
Det handler om at anerkende, at kampen for piger og kvinders muligheder og rettigheder er tæt knyttet til kampen for en bæredygtig fremtid
En af talerne var den britiske sociolog Jeff Hearn. Han er professor emeritus og underviser på en række universiteter, både i Norden og i England. Han har bidraget til 40 bøger og 800 tekster, blandt andet om sin forskning i mænd og maskulinitet. Kort sagt, han ved, hvad han taler om. Han skrev følgende i februar 2022 – jeg citerer:
”men, certain men, and certain masculinities, have played and continue to play a key role in environmental damage – and planetary crisis….For the planet to survive, crises to be ameliorated, apocalyptic collapse averted, men and masculinities have to change – fundamentally, very fast.”
Det er ikke en holdning. Det er forskning og fakta.
Vi skal se de sammenhænge og turde tale om dem. Det handler ikke om at placere skyld.
Det handler om at tage ansvar for fremtiden
Det handler om at anerkende, at kampen for piger og kvinders muligheder og rettigheder er tæt knyttet til kampen for en bæredygtig fremtid.
Den første person, der beskrev og identificerede sig som eco-feminist, var den franske filosof og forfatter Françoise d’Eaubonne. For 49 år siden skrev hun en bog med titlen Le féminisme ou la mort. Den udkom på engelsk 8. marts sidste år med titlen: Feminism or Death: How the Women’s Movement Can Save the Planet.
Sammenhængen mellem køn og klima bliver heldigvis i stigende grad anerkendt
D’Eaubonne argumenterede i 1974 for, at den patriarkalske samfundsmodel, som havde været dominerende i århundreder, var årsagen til den destruktive udnyttelse af naturen og undertrykkelsen af kvinder. At den miljømæssige krise og undertrykkelsen af kvinder var uløseligt forbundet.
Sammenhængen mellem køn og klima bliver heldigvis i stigende grad anerkendt.
Sikring af kvinders rettigheder er klimapolitik
Sidste år kunne alle med ligestilling i deres grønne hjerter glæde sig over, at FN landede en aftale om ligestilling i klimapolitik.
Aftalen omhandler blandt andet:
- At FN ønsker at gøre kvinder til en større del af beslutningsprocesserne, når det kommer til Klima.
- At FN ønsker at foretage ligestillingsvurderinger af miljø- og klimapolitikker
Vores tidligere ligestillingsminister Trine Bramsen udtalte i den forbindelse:
”At ændre strukturerne er den stærkeste måde at sikre kvinder og pigers rettigheder og give dem lige muligheder. Og det er også et svar på klimakrisen. Vi skal ændre vores strukturer, også når det kommer til at involvere kvinder som aktører i forebyggelsen af klimaforandringer.”
Jeg håber i den grad, at vores nye ligestillingsminister Marie Bjerre både er enig og gør noget ved det. Og også at miljøminister Magnus Heunicke får rettet op.
For desværre må vi konstatere, at der til dato, ifølge Kvinfo, ikke er blevet foretaget en eneste ligestillingsvurdering af et eneste lovforslag på Miljøministeriets område og kun et enkelt på Klima-, Energi og Forsyningsministeriets område. På trods af at alle offentlige myndigheder ved lov er forpligtet til at indarbejde ligestilling i alt deres arbejde.“
Det positive ved den forbundethed er, at når verden investerer i udvidelse af muligheder for kvinder og piger, vinder hele menneskeheden
Den amerikanske klimaaktivist og bestseller-forfatter Dr. Katharine K. Wilkinson er af Time magazine blevet portrætteret blandt 15 kvinder, der vil ”redde verden”. Hun understreger sammenhængene sådan her: ”Patriarkatet er grundlæggende baseret på, at nogle mennesker trives på bekostning af andre mennesker. Og selvfølgelig gælder det samme for hvid privilegium/overlegenhed. At tage fat om begge disse ting er kernen i klimaarbejdet. […] Størstedelen af pengene, der investeres i klimabevægelsen, går til arbejde ledet af hvide mænd. Vi vil have dem med på holdet. De skal bare ikke udgøre hele holdet.”
Samtidig refererer hun til en undersøgelse, der viser, at mænds CO2-aftryk er 16 procent højere end kvinders. Og konkluderer “at verdens rigeste 1 pct. – hvoriblandt mænd udgør størstedelen, udleder mere CO2 end verdens 50 pct. fattigste (målt på indkomst)”. Det er ikke holdninger. Det er facts.
Kvinders usynliggjorte og undervurderede bidrag
Sammenhængen mellem køn og klima og de alvorlige ubalancer, vi lever under, opsummeres af FN i aftaletekstens afsnit 38. Her lyder det:
“Naturressourcer, økosystemer og kvinders arbejde bliver behandlet, som om de var uendelige, og de undervurderes i de nuværende målemetoder for økonomisk vækst såsom BNP, selvom de er essentielle for enhver økonomi og for planetens og nuværende og fremtidige generationers velvære.”
Ordene her repræsenterer den HELT store fejlslutning i vores verden i dag. På alle niveauer.
Ligesom vi har brug for at udvide vores BNP med den grønne regnemodel, har vi brug for ”omsorgens regnemodel” – at både værdsætte og værdisætte den sammenhængskraft, primært kvinder leverer. Bidrag, som ofte er usynliggjorte og ikke gjort målbare, men som i den grad er mærkbare. Det handler om feministisk økonomi.
De succesfulde, stabile økonomier bliver i fremtiden grønne, kønsinkluderende og bæredygtige
Vi kommer ikke i mål, vi kommer ikke videre uden den erkendelse.
Heller ikke selvom vi opfinder endnu billigere og mere bæredygtige Teslaer med al respekt for, at det gør en kæmpestor forskel.
For selvom klimakrisen er en fælles udfordring og et fælles ansvar for menneskeheden som sådan, så indeholder den samtidig alle elementerne af de generelle og strukturelle uligheder i verdenssamfundet.
Det positive ved den forbundethed er, at når verden investerer i udvidelse af muligheder for kvinder og piger, vinder hele menneskeheden.
Verdensmål #5 omhandler lige muligheder til alle, uanset køn
I 2019 udkom UN Women med en rapport, der viser, at mål nummer #5 fungerer som en accelerator for de øvrige 16 verdensmål. Ligestilling skal derfor ikke ses som et problem, men en del af løsningen. Flere kvinder i beslutningsprocesser giver bedre resultater.
- En højere andel af kvinder med politisk autoritet kan direkte kædes sammen medmindre CO2-udledning, bedre beskyttelse af jord og større sandsynlighed for, at miljøtraktater bliver ratificerede.
- Ligeledes bliver der på hverdagsniveau simpelthen genanvendt mere, når kvinder sidder i seniorstillinger i fx affaldshåndteringsinstanser.
- En bedre kønsbalance i verden – giver mere fred og bedre balance i verden.
- Fred og balance er fundamentale faktorer i de langsigtede initiativer, der skal sikre klima, miljø og biodiversiteten på tværs af kontinenter og økonomier.
Virkeligheden er kompliceret, men regnestykket er altså ret enkelt:
De succesfulde, stabile økonomier bliver i fremtiden grønne, kønsinkluderende og bæredygtige.
Ligestilling er ikke for sjov
Vi skal ikke tro, at ligestilling bare er for sjov. En slags hobby, som kvinder kan samles om. Ligestilling er på alle måder alvor. Ligesom klima- og miljøaktivisme ikke er underholdning for unge, som ikke går op i deres skole. Det er en kamp for livet i alle dets former. Tak til alle jer unge – og til organisationer som Den Grønne Ungdomsbevægelse, fordi I tar’ den!
Tak til Rambøll, som er her i dag, som et eksempel på en virksomhed, hvis indsats for både miljø og ligestilling vi kan være stolte af i Danmark. Vi ser flere og flere internationale virksomheder, som nu også stiller krav til både sig selv og til underleverandører om fx mindsteløn, kvinder i ledelse eller politikker omkring forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd. Vi ser, investeringsfirmaer begynder at stille den slags krav. Og der er store penge i ”Gender Smart Investing”, som vil vokse i de kommende år.
Ligestilling, diversitet, inklusion figurerer efterhånden på de fleste virksomheders websites. Men vi må ikke forveksle antallet af sidehenvisninger, konferencer, netværk og hensigtserklæringer i erhvervslivet med konkrete handlinger eller resultater.
Vi skal hele tiden forholde os til fakta.
Ifølge World Economic Forums Gender Gap rapport er Danmark på otte år faldet fra femtepladsen til en 32. plads totalt, mens resten af Norden stadig ligger i top fem. Hvad angår kvinders deltagelse på ledende niveauer, ligger vi som nr. 95 ud af 156 lande i 2022. Samtidig kan vi glæde os over, at vi har en af den mest veluddannede og aktivt deltagende kvindelige arbejdsstyrke i verden.
Og det er noget af et paradoks og spild af talenter, når DI i sin kampagne i år med titlen ”0” kan dokumentere, at der er nul kvinder i 44 pct. af de 2.387 største danske virksomheders bestyrelser. Uligheden er ikke kun vertikal – men også horisontal. Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Kun mellem 4 og 6 procent af uddannede sygeplejersker og sosu-assistenter er mænd.
Der er alarmerende mangel på kvinder i STEM-fagene.
Vi er ikke i mål med ligeløn på trods af, at vi har haft en ligelønslov i mere end 40 år. Ifølge SFI vil der gå 110 år, før kvindernes lønefterslæb er væk, hvis udviklingen fortsætter i samme tempo som nu. Kvinders pensionsopsparing ligger i Danmark knap 11 % under mænds.
På verdensplan ser det endnu værre ud: I det nuværende tempo vil finansiel ligestilling faktisk tage 267 år for at være helt præcis. Det vil sige, at verdens tip-tip-tip-tip-oldedøtre stadig ikke vil være økonomisk ligestillede med deres brødre, hvis ikke vi kommer seriøst op i fart.
Det kan miljø og klima ikke vente på. Det kan kvinder ikke vente på.
Det burde ikke være så svært. Og det burde slet ikke gå så langsomt.
Vi har brug for ledere, der tør handle og ledere, der lytter
Finanskrise, Corona pandemi og den globale miljø- og klimakrise er katastrofale eksempler på manglende vilje til at høre, hvad der blev sagt i tide. Lyttende og inkluderende ledere, er desværre en mangelvare. Man kunne ofte have truffet langt mere effektive og rettidige beslutninger. Før katastroferne indtraf.
Hvis man lyttede for alvor.
I Danmark blev der først lyttet til #metoo i anden bølge. Og vel at mærke til historier der er blevet fortalt igennem generationer. At modarbejde eller bare lade stå til i forhold til den manglende ligestilling – er at svigte de værdier, vi hylder, og som er fundamentet for vores velfærdssamfund.
At undlade at agere, på baggrund af så konkrete facts, som jeg har skitsereret kort i dag – er ganske enkelt dårlig ledelse.
Jeg håber, at vi alle sammen hver dag tænker over, hvordan vi sikrer, at hver eneste af vores beslutninger gør en forskel – så vi ikke bare skubber verdens problemer videre til de kommende generationer.
Ligestilling er et af midlerne. Af alle de ressourcekrævende, umiddelbart uløselige udfordringer, som verden står overfor, er ligestilling rent faktisk et opnåeligt mål, beviseligt godt for verden – en god forretning og ganske ”gratis” at realisere.
Så jeg skulle spørge fra vores allesammen Moder Jord:
Hvad er det egentlig, der holder os tilbage? Og hvilken hilsen kan hun overbringe fra os til vores efterkommere.
Tak fordi I lyttede.
Også til de kommende generationer: rigtig god og knaldgrøn 8. marts til alle!
Læs mere om Kvindernes Internationale Kampdag i POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
