KØN & VOLD //KOMMENTAR – Når Justitsministeriet knapt bruger ordet kvinde i en nylig pressemeddelelse med vægt på partnerdrab, er det forventeligt. En forskningsartikel har dokumenteret den kønsneutralisering af sproget, der gælder vold i nære relationer. Brug af ordet kvinde er neddroslet i det politiske system, ligeså gerningspersonens køn, mens mænd tales op som offer for kvinders vold, skriver journalist Dorte Toft.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Ordet kvinde spiller en såre beskeden rolle i Justitsministeriets nyligt udsendte pressemeddelelse med titlen “Ny rapport: Hver femte drab er et partnerdrab”. Ordet kvinde ses kun to gange, mens ordet partnerdrab bruges 22 gange. Men i perioden 2017-2022, som pressemeddelelsen gælder, var 83 procent af ofrene kvinder – 38 ud af 46.
Tallet er for drab i ægteskaber/kæresteforhold eller ex-forhold, men antallet af myrdede kvinder nævnes ikke i pressemeddelelsen, hvor både justitsminister Peter Hummelgaard og ligestillingsminister Marie Bjerre citeres.
Man skal helt ned på side 46 i Justitsministeriets rapport “Drab i Danmark 2017-2022” for at finde antallet af kvinder dræbt af partnere. I pressemeddelelsen nævnes kun, at ”størstedelen af ofrene for disse drab er kvinder” og ”at det hovedsageligt er kvinder”. Men det er altså 83 procent.
Ikke mindst højrefløjspartier som Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Ny Borgerlige taler mænds sag, men sympatien går på tværs af salen
Engang hed hovedproblemet ”Mænds vold mod kvinder”, men jeg noterede mig ministeriets valg af sprog, fordi jeg netop havde læst en videnskabelig artikel om den kønsneutralisering af sprog, der har fundet sted i de politiske handlingsplaner. Det er sket et skifte fra “Mænds vold mod kvinder” til “Vold i nære relationer” eller ”partnervold”.
Ordet kvinde er stort set væk fra de politiske handlingsplaner mod volden, bortset fra, når det gælder transkvinder (altså mænd, der definerer sig som kvinde), minoritetskvinder og handicappede kvinder. Ordet ”mand” har derimod fået erobret en stor plads som offerkategori. Mænds ”voldsudsathed” fremhæves trods en andel på 17 procent mod kvindernes 83 procent.
Hokus pokus, nyt voldsfokus
Det, der er sket, kaldes galgenhumoristisk for ”Hokus pokus, penis i fokus” – et udtryk for, hvorledes aktivister på mænds vegne hurtigt og succesfuldt får fokus skiftet til mænd, hvis en problematisk situation for kvinder debatteres.
Artiklen om den ændrede vægt i det kønnede sprog fra politikernes og embedsværkets side har overskriften titlen ”Betydninger af køn i dansk ’kønsneutral’ politik, der adresserer intim vold”, udgivet i oktober 2023 i Tidsskrift for kjønnsforskning. Bag artiklen står ph.d. Eva Bertelsen, LOKK – Landsorganisationen af Kvindekrisecentre, samt ph.d.-studerende William Østerby Sørensen, Det Europæiske Universitets Institut, Firenze.
De så nærmere på fem politiske handlingsplaner mod, hvad der i høj grad er kønnet vold, men som verbalt altså nu er gjort ret så ukønnet. Ifølge artiklen skete skiftet i 2010 under den borgerlige regering. Vold mod kvinder blev ikke længere set som et udtryk for problemer med ligestillingen. Nu handlede det om ”en ydmygende og nedværdigende situation” i et ligeværdigt samfund, om kvinder var ofre eller mænd.
Den mest effektive aktivist i denne sag er uden tvivl Mandecentret, der flittigt bruges i pressen som ekspert, hvad angår mænd som ofre for kvinders vold og som også leverer gode case-kilder
”Da manden blev introduceret som voldsudsat med handlingsplanen fra 2010, blev det bemærket, at ”oftest er volden udøvet af en mandlig partner”, skriver forfatterne, der fortsætter: ”Ni år senere, i handlingsplanen fra 2019, skrives det modsatte: ”94 pct. af de udsatte mænd angiver, at voldsudøveren er en kvinde”.
Fra trusler på livet til hån
Der noteres også, at psykisk vold nu får sin plads i handlingsplanens titel. Den type vold angives til at være ”dobbelt så almindeligt”. Psykisk vold kan række lige fra at blive truet på livet til at blive nedgjort som mand/far eller kvinde/mor.
Trods den politiske opmærksomhed over for den allerværste form, partnerdrab, er tallet ikke bragt ned, om end det varierer. Men at mænd er kommet i centrum som ofre for vold i nære relationer kan blandt andet forklares med dygtigt arbejde fra mandeorganisationers side. De har både pressens og politikeres velvillige øre.
Ikke mindst højrefløjspartier som Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Ny Borgerlige taler mænds sag, men sympatien går på tværs af salen.
Der er flere gange fremsat lovforslag om ændring af servicelovens paragraf 109. Den sikrer, at voldsudsatte kvinder kan få ophold på krisecentrer – også med deres børn – men ændringen, der kræves er, at ordet kvinde erstattes med ordet offer. Så kan også mænd tage deres børn med på krisecentre.
I DR’s omtale af regeringens forslag giver kønsforskeren udtryk for, at disse mænd ikke har brug for samme fysisk beskyttelse, som mange voldsramte kvinder har, også efter flugten hjemmefra
I argumentationen, senest fra Nye Borgerlige, hedder det, at mænd er næsten lige så udsatte for vold i nære relationer som kvinder, og at en lovændring derfor er et ligestillingsinitiativ. Regeringen lytter, og i efteråret 2023 sendte ligestillingsminister Marie Bjerre et forslag til høring, der sikrer ligestillingen i servicelovens paragraf 109 vedr. adgang til krisecentre.
Den mest effektive aktivist i denne sag er uden tvivl Mandecentret, der flittigt bruges i pressen som ekspert, hvad angår mænd som ofre for kvinders vold, og som også leverer gode case-kilder. Mandecentret står for en række ”krisecentre for mænd”, hvor også mænd udsat for partnervold kan få et værelse, men de kan ikke tage deres børn med.
Mandecentrets tilbud om midlertidigt ophold til mænd, der står uden tag over hovedet, falder ind under servicelovens paragraf 110 – altså ikke paragraf 109. Fælles for Mandecentrets bosteder og kvindekrisecentrene er dog, at personens hjemkommune betaler det meste.
Psykologhjælp til mænd
Kenneth Reinicke, forsker i mænd og køn på Roskilde Universitet, er i tvivl om, hvorvidt kønsneutraliseringen af paragraf 109 udgør den rette løsning for mænd. I DR’s omtale af regeringens forslag giver kønsforskeren udtryk for, at disse mænd ikke har brug for samme fysisk beskyttelse, som mange voldsramte kvinder har, også efter flugten hjemmefra.
Gratis psykologhjælp er ifølge ham mere relevant, men han mener desuden, at en ændret lovændring kan være med til at nedbryde det tabu, der er i relation til at erkende, at man får tæv af konen.
At medier vælger ”begge sider” og ukritisk bringer tal om, hvor voldsudsatte mænd i hjemmet er, kan blandt andet tilskrives den journalistiske kategori, der betegnes som ”postbud bider hund” – altså undtagelsen. ”Fortvivlede mænd søger hjælp – de får tæv af konen” gik rent igennem i 2009 hos Fyns Stiftstidende.
Blandt senere eksempler er dette fra 2021: ”Direktør i Mandecentret: Køller og kageruller – der er åbenbart forskel på vold”, hvor direktøren i Politiken skriver om mænd, der får strygejern i hovedet og om fulde kvinder. Ifølge ham er der tale om kønsdiskrimination, idet mændene betragtes som hjemløse, der må opsøge herberger (hermed menes åbenbart også Mandecentrets krisecentre), mens kvinder kan komme på krisecenter.
Kønnet vold er ukønnet hos Lev Uden Vold
Også Foreningen Far har bidraget til billedet af mænd som ofre, men det blev Mandecentret, der i 2017 fik en plads ved bordet, da den borgerlige regering oprettede organisationen “Lev Uden Vold – Danmarks nationale enhed mod vold i nære relationer.”
Lev Uden Vold anvender kønsneutraliseret sprog på webstedets forside og i menuerne, dog med undtagelse af en side med ”Psykologbehandling til udsatte mænd”.
Den største gennemslagskraft for offergørelsen af mænd stod Syddansk Universitet (SDU) dog for tilbage i 2018. SDU kan tegne sig for ophavsretten til den opfattelse, der stadig høres, og som går på, at kvinder er mere voldelige end mænd i nære relationer.
SDU-undersøgelsen resulterede i overskrift på overskrift, der bød på “Vold i forhold: Kvinder slår hyppigst, men mænd hårdest”
Rapporten ”Undersøgelse af indbyrdes vold”, udarbejdet sammen med Askov Fondens organisation ”Dialog mod vold”, var bestilt af Ligestillingsministeriet, der også udsendte en pressemeddelelse om resultatet.
SDU-undersøgelsen resulterede i overskrift på overskrift, der bød på “Vold i forhold: Kvinder slår hyppigst, men mænd hårdest” i medier som TV2, EkstraBladet, Berlingske og flere andre steder. Også mandeorganisationer brugte undersøgelsen flittigt, men den synes ikke længere at være tilgængelig hos SDU.
Da budskabet kort tid efter blev pillet fra hinanden, blev det blev knapt omtalt.
Et af problemerne med ligestillingsministeriets pressemeddelelse samt kommunikation fra SDU var en generalisering. Undersøgelsen handlede udelukkende om gensidig vold, altså ikke parforhold, hvor kun manden slog, mens kvinden ikke turde værge sig – eller omvendt.
Hård kritik fra Voldsobservatoriet
Kritikken var især hård fra Det nationale Voldsobservatorium, et forum af forskere og praktikere, der alle arbejder med kønsrelateret vold. Voldsobservatoriet henviste til undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed, offentliggjort i 2012, og med følgende konklusioner:
- 3 gange så mange kvinder som mænd i alderen 16-74 år angiver at have været udsat for fysisk vold fra nuværende eller tidligere partner
- 6 gange så mange kvinder som mænd kontakter årligt en skadestue pga. udsættelse for vold fra en partner
- 928 kvinder mod 146 mænd politianmeldte vold fra person med samme bolig i perioden 2008-2009
Skulle kvinders vold mod mænd være eksploderet fra den gang til SDU-undersøgelsen i 2018, eller er der helt andre ting på spil? Og hvorfra fik SDU sit belæg for at hævde, at kvinder er mere voldelige end mænd?
Voldsobservatoriet skriver følgende: “Rapporten om gensidig vold bygger i høj grad på ældre amerikanske undersøgelser af, hvordan vold indgår i parforholdskonflikter. Mange af disse undersøgelser omfatter ikke-repræsentative grupper (studerende, folk der melder sig på nettet). Samtidig benyttes en skala for måling af vold, der eksempelvis ikke medtager seksuel vold eller vold fra ekspartnere. Det betyder, at rapportens konklusioner ikke kan generaliseres, sådan som det er sket i de danske medier.”
Frygt for bagatellisering af grov vold
Voldsobservatoriet kritiserede også den daværende ligestillingsminister Karen Ellemann (V), for ikke offentligt at have rettet de misforståelser, som pressemeddelelsen om rapporten og SDU selv gav anledning til.
Voldsobservatoriet frygtede, at rapporten ville bidrage til ”en bagatellisering af den grove vold” mod kvinder, men også til ”en nedprioritering af vigtige politiske, forskningsmæssige og praktiske indsatsområder.”
Tjenesten, Tjek Det, kiggede desuden nærmere på SDUs rapporten. Det endte med overskriften ”Det kan ikke dokumenteres, at kvinder er mere voldelige end mænd”.
Tilføjes skal i øvrigt nogle ord om et problem med en bredt anvendt metode til at undersøge vold i nære relationer, (Conflict Tactic Scale – CTS). I den metode registreres kvinden om voldsudøver, selv om hendes vold udelukkende sker i selvforsvar, mens hun bankes eller voldtages.
Vild forvirring i statistikker
Intet under, at der er vild forvirring i statistikker vedrørende partnervold. Også i Danmark hersker forvirringen. F.eks. oplyser SDU i en større rapport med titlen ” Vold og overgreb i Danmark 2021”, at ca. 20.000 mænd er ramt af fysisk partnervold og 24.000 kvinder. Ifølge SDU er det 0,8 pct. mænd, der rammes, og 1,0 pct. kvinder.
Mens Vive, det nationale forskningscenter for velfærd, i rapporten Partnervold i Danmark 2020 oplyser, at næsten dobbelt så mange kvinder rammes af fysisk partnervold som mænd. 1,2 pct. kvinder og 0,6 pct. mænd.
Når det gælder alle former for partnervold, fysisk, psykisk, seksuel og økonomisk partnervold, skriver Vive følgende: ”4,5 procent kvinder og 2,4 procent mænd i Danmark har været udsat for partnervold i løbet af 2020. Kun hver 20. af de voldsudsatte personer anmeldte volden til politiet”.
Statistisk er procenttallene for fysisk vold i nære relationer meget små og derfor belagt med stor usikkerhed, men ifølge en undersøgelse fra 2012 behandler landets skadestuer årligt omkring 1.800 kvinder, udsat for vold i nære relationer, mod cirka 300 mænd. Måske tager mænd i højere grad de tæv, der falder, eller holder kæft om udøveren, men det er vel kun de færreste, der vil tage det som hele forklaringen.
I øvrigt fortælles i en nyere undersøgelse fra skadestuer, at en del kvinder heller ikke vil sige, om skaden skyldes, at de er blevet tævet.
Men statistikker opgøres stadig så vidt muligt ud fra biologisk køn. Spørgsmålet er hvem og hvad det tjener, at det politiske system har kønsneutraliseret sproget om vold? Giver det flere stemmer?
PS: Kønsneutraliseringen sker ikke kun i det politiske system, men også hos dem, der er afhængig af systemets velvilje. For eksempel bruges der på forsiden af Mødrehjælpens websted hverken ordet kvinde eller mor. I stedet nævnes forældre, familier, fædre og ”begge parter”. Dog ses ordet ”gravide” anført et par gange.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her