ditte Darko metoo

Isabella Miehe-Renard: Kære ledere, politikere og tillidsfolk – I skal læse Ditte Darkos håndbog om håndtering af #MeToo

i Bøger/Arbejdsmarked af
#METOO PÅ ARBEJDSPLADSEN // ANMELDELSE – “Mest af alt håber jeg, at det netop er sådan en bog, der her og nu efterlyses af offentlige og private virksomheder, da værktøjet er rettet mod seksuel chikane og ditto krænkelser. Se den som en tiltrængt lup, der kan forstørre fokusset på tabuerne, som #MeToo-bølgen italesætter og bevidner.” Isabella Miehe-Renard er begejstret for en helt konkret, jordnær og brugerorienteret værktøjskasse af en bog om håndteringen af #MeToo skrevet af erhvervspsykolog Ditte Darko. For som Miehe-Renard fastslår: Man ændrer intet ved en fastgroet kultur, hvis man blot siger, at man ikke bryder sig om den

Jeg kom engang sammen med en håndværker. Han gav mig en – i mine øjne uromantisk, i hans øjne romantisk – julegave: et værktøjssæt, hvor alt grej var lyserødt. (De fås vistnok fortsat i Harald Nyborg!) Jeg er ellers fortaler for empowerment, men den endte i et hjørne og samlede støv. Ikke fordi jeg blev fornærmet, men fordi man jo skal lære at anvende hver en dims. Det nåede jeg ikke. Så langt blev vores forhold ikke.

Én ting er at få en lyserød boremaskine og tommestok. De pynter mest og samler støv, hvis man ikke tager dem i brug. Retningslinjerne i Ditte Darkos bog skal ruste (og gerne forpligte) de mange ledelseslag til at implementere al denne viden i deres virksomheder

Nu er der udkommet en værktøjskasse på tryk fra Dansk Psykologisk Forlag: “Kort & godt om seksuel chikane og MeToo”. Det er dog ikke en bog til byggeri, men nærmere til “brobygning” mellem chefer og ansatte. Den henvender sig også til tillidsrepræsentanter, HR-afdelinger, undervisere, m.fl. Kassen er fyldt med fornuftige og brugbare redskaber, relevant rådgivning, huskeregler og dilemmaer.

Jeg reklamerer gerne, for den er handy. Mest af alt håber jeg, at det netop er sådan en, der efterlyses af offentlige og private virksomheder her og nu, da værktøjet er rettet mod seksuel chikane og ditto krænkelser. Se den som en tiltrængt lup, der kan forstørre fokusset på tabuerne, som #MeToo-bølgen italesætter og bevidner.

ditte darko metoo leder

“Det er virkelig ikke mit indtryk, at vi har en sexistisk kultur”, udtalte en TV2-nyhedschef for fire måneder siden. Han tilføjede, at han ikke kunne reagere, “hvis noget foregår under radaren”.

Nu er han ikke nyhedschef længere. Han kunne virkelig have draget nytte af – måske sågar reddet sit job ved – nærlæsning af en bog som denne.

Løsninger og ikke mindst MeToo-forebyggelse

Forfatteren er erhvervspsykolog Ditte Darko, som især har arbejdet med psykisk arbejdsmiljø og trivsel (og mistrivsel).

Det er ikke en doktordisputats, men en håndbog med otte kapitler, hvor forfatteren oplister definitioner, mulige årsager, lovgivning, løsninger og ikke mindst forebyggelse på dette område. Selv den mest travle chef kan læse den et i snuptag og få overblik.

Men én ting er at få en lyserød boremaskine og tommestok. De pynter mest og samler støv, hvis man ikke tager dem i brug. Retningslinjerne i Ditte Darkos bog skal ruste (og gerne forpligte) de mange ledelseslag til at implementere al denne viden i deres virksomheder. Man ændrer intet ved en fastgroet kultur, hvis man blot siger, at man ikke bryder sig om den.

Nogle anvisninger fra siderne:

Fortæl dine medarbejdere, at det er tilladt at sige fra, uanset om det ødelægger stemningen på arbejdspladsen. Ledelse er at tage ansvar og ikke blot at få tingene til at glide. Krænkelser, forulempelser eller chikane er ledelsen forpligtet til at gå ind i, undersøge, sanktionere og løse. Ifølge ligebehandlingsloven (paragraf 1, stk. 6) er seksuel chikane forbudt, uanset om vi taler om uønskede berøringer eller verbale opfordringer til seksuelt samkvem, sjofle kommentarer, visning af pornografisk materiale (som i dick pics eller foto-deling), pres eller tvang med seksuelle undertoner til at udføre et arbejde.

Her vil det være klogt at indføre en nultolerance og gøre arbejdspladsens normer og værdier tydelige. Klargør også gerne, hvilke sanktioner man kan og vil benytte i sager om uacceptabel adfærd.

Tal og incitamenter, der overbeviser

Undersøgelser foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at flertallet af de krænkede er de helt unge medarbejdere.

I 2018 var det samlede officielle tal 77.000 mennesker på danske arbejdspladser. Størstedelen fortæller, at de først forsøger at undertrykke og glemme det skete. De forklarer det med skyld, skam og selvbebrejdelse. Og stor frygt for at blive udstødt som whistleblower i fællesskabet eller blive fyret.

Oplevelserne kan føre til stress, depressioner, ensomhed, angst og problemer i familielivet. Og det giver sig udtryk i massivt sygefravær. Langtidssygefraværet er 60% højere hos ansatte, der har oplevet en form for chikane. Endnu et incitament til enhver arbejdsgiver om at få ændret “kulturen”.

Regn ikke med, at uvilkårlige vidner til chikane automatisk går til chefen. Der vil “bystander-effekten” meget ofte stå i vejen; en flokmentalitet, der forhindrer indgriben eller reaktioner i en gruppe af frygt for at blive udstødt som arbejdsholdets sladrehank eller partykiller. ‘Hey du, rolig nu, sådan har vi det altid her på vores arbejdsplads. Er du med?’

Et andet incitament ej at forglemme: at reducere risikoen for dårlig branding både eksternt og internt og undgå negativ medieomtale og avisoverskrifter om de sager, hvor den krænkede part ikke har ønsket at indgå en (ofte betalt) fortrolighedsaftale.

Og en tredje mulig motivation: at fastholde dygtige medarbejdere. Ifølge DJØF og HK ender langt de fleste krænkede med at sige op, hvorimod krænkeren forbliver i sit job.

Klar udmelding, klar arbejdsgang

Det er især onde mønstre og ikke onde mennesker, der demotiverer eller skader de ansatte, påpeger Ditte Darko. Hvis noget virker tilladt eller tilforladeligt, er tendensen, at dette “noget” vil ske. Ny viden for mig er også, at seksuel chikane eller krænkende forulempelser kan anmeldes af arbejdsgiveren til Arbejdstilsynet som en arbejdsulykke/erhvervssygdom. Der står ikke noget om, hvor tit det forekommer.

Flere vigtige anvisninger fra bogen:

Konkretisér spørgsmål vedrørende krænkelser i skemaet for Arbejdspladsvurderingen. Den er anonym og fortæller langt mere end gangsladder. Sørg for en klar arbejdsgang, når en sag opstår. Hvem skal en ansat gå til, og hvad kan der ske? Husk som leder, at du også er chef til personalefester og efter fyraften. Kom dine medarbejdere ved, men uden at illudere, at du er one of the gang. Hav in mente, at krænkelser også er et problem, når de foregår blandt ligestillede kolleger.

Uddan udvalgte medarbejdere til at agere “kollegastøtte-personer”, der kan nøjes med at lytte, tale sagen igennem eller gå videre med oplevelserne til den øverste ledelse. Regn ikke med, at uvilkårlige vidner til chikane automatisk går til chefen. Der vil “bystander-effekten” meget ofte stå i vejen; en flokmentalitet, der forhindrer indgriben eller reaktioner i en gruppe af frygt for at blive udstødt som arbejdsholdets sladrehank eller partykiller. “Hey du, rolig nu, sådan har vi det altid her på vores arbejdsplads. Er du med?”

Kapitlet om gråzoner og flydende grænser handler især om film-teater-kunst- og medie-branchen, men også om jobbet som vejleder og underviser overfor studerende. Det handler f.eks. om forskellen på en jobsamtale og en date, hvornår er vi i “den kreative proces” eller det stik modsatte. Får jeg en rolle igen mon? Bliver jeg som freelancer hyret ind igen mon? Hvis nu jeg ikke kører med og morpher ind i dette særlige løsslupne miljø – før, under og efter jobbet.

Et tankespring til #MeToo

Harvey Weinstein blev som bekendt tiltalt og fængslet. Noget atypisk for en magnat i den kunstneriske branche, hvor det usagte motto, alt eller intet, ofte dominerer. I den mere milde ende af skalaen følte filmproducenten Peter Aalbæk selv, at han “bare var en drillepind”, når han stak en mikrofon op mellem benene på de unge kvindelige elever, for “at høre om missen ku’ snakke” eller klaskede dem dagligt i røven. Han kom i modvind, indrømmede grinende, men har nægtet at undskylde. Dog fik balladen Zentropa til at nedskrive “fremadrettede etiske retningslinjer”.

I dag er manden ved at skabe sit eget “Himmerige ApS” i en øko-landsby i Herfølge. Fordi “vi kan ikke være pisseligeglade med børn og vores klode”.

LÆS OGSÅ POUL ARNEDALS PORTRÆTINTERVIEW MED DITTE DARKO HER:

”Der er ingen simple løsninger på seksuel chikane,” siger erhvervspsykologen Ditte Darko

Det kollektive ansvar

Tilbage til Ditte Darkos håndbog, der ikke eksplicit nævner krænkere eller krænkede.

Det er det kollektive ansvar, vi skal have øjnene op for. Ditte Darko er specialisten, som byder på situationsbeskrivelser og løsningsforslag, og som afslutter med – hvad man må gå ud fra, er enhver virksomhedsledelses drømmemål udover sort bundlinje – et kapitel om forebyggelse af sexchikane eller uønskede forulempelser.

Bogen er også en grundig punktvis opsummering, hvis nogen ikke skulle have forstået budskaberne. Det drejer sig, vigtigst af alt, om kunsten at etablere en psykologisk trygheds-kultur (den betegnelse er jeg vild med), hvor det bliver ‘helt legitimt at sige fra’

Bogen er en opsummering af viden og råd fra bl.a. landets fagforbund, arbejdsgiverforeninger, diverse miljøråd, Arbejdstilsynet, NFA og andre aktører med ekspertise. Det er også en grundig punktvis opsummering, hvis nogen ikke skulle have forstået budskaberne. Det drejer sig, vigtigst af alt, om kunsten at etablere en psykologisk trygheds-kultur (den betegnelse er jeg vild med), hvor det bliver helt legitimt at sige fra.

Bogens titel indbefatter selve termen #MeToo. Det er i sig selv interessant. For bogen tager ikke stilling til den omsiggribende debat om, hvorvidt #MeToo er udartet til en “rabiat heksejagt og inkvisition” eller om MeToo er et “vigtigt opgør med en fornedrende kultur” for nu at tage yderpunkterne.

Jeg synes, det er vigtigt at huske, at MeToo-bevægelsen startede i USA med vidnesbyrd, hvor man ikke turde eller ikke skulle stå helt alene, og man ville bryde tabuerne. Stort set alle de paragraffer, pjecer, undersøgelser og forskning bogens oplysninger hentes fra, er faktisk fra 2017 og frem til nu. En indiskutabel #MeToo-effekt. Om Ditte Darko ville have fundet denne bog så vigtig eller interessant at skrive for 8-9 år siden, kan jeg ikke vide.

Hendes ærinde er ikke at diskutere med om fordele eller ulemper ved tavshedsklausuler, potentielle karensperioder for fyrede krænkere eller at sætte navne på de anklagede eller ej.

Ditte Darko er (selvfølgelig) ikke imod gensidig flirt eller frivillig sex blandt kvinder og mænd. Hun understreger blot behovet for, at der på arbejdspladsen skelnes mellem acceptabel og uacceptabel adfærd, det skal ned på papiret for at undgå tvivl eller mulighed for dårlige undskyldninger.

Indlysende pointer, og så åbenbart ikke

Flere ting i bogen forekommer mig indlysende. Eksempelvis at “den svære samtale” med en krænket person eller (muligvis) krænkende ansat ikke bør foregå i et sofahjørne, men i et neutralt rum. At man som leder skal være sin magt bevidst. At rødvin til en jobsamtale er forvirrende og et no-go.

Men okay, jeg sidder jo ikke med i nogle af de eksklusive 121 VL-grupper landet over, hvor man forhåbentlig husker hinanden på den slags. Det bekymrer mig dog, at gruppernes egen bog “Tak og tone” – om former, normer og uskrevne skikke – udtrykkeligt beskrives således: “Det er ikke et regelsæt, du holder i hånden. Blot en stille hvisken”.

Kære ledelses-ansvarlige, mellemledere og kommende chefer. Kære tillidsfolk og undervisere. Kære politikere. Grib fat i denne håndbog. Den er ikke så svær, bare skriv af

Jeg får lyst til at råbe, at der skal mere smæk for skillingen! Og der skal være nedskrevne regler og former og normer, når det er arbejdskulturen fra gulv til loft, der står overfor justering og modernisering.

På trods af at bogens titel, begynder med “Kort & godt”, er der mange ordrette gentagelser. Det irriterede mig på de kun 128 sider. Så slog det mig, hvor svært det er at tage et kørekort og bestå. Man skal både på manøvrebane og glatbane og kende reglerne for det lange lys og bremselængder; og ikke mindst “se sig over skulderen”. Det kræver øvelse og gentagelser.

Så kære ledelses-ansvarlige, mellemledere og kommende chefer. Kære tillidsfolk og undervisere. Kære politikere. Grib fat i denne håndbog. Den er ikke så svær, bare skriv af.

Det er tidens svar på Grønspættebogen. Dansk Psykologisk Forlag byder ofte på indhold, der er mere end bare nice-to-know. Det her er faktisk need-to-know. For os allesammen.

Ditte Darko: “ Kort & godt om seksuel chikane og MeToo. Dansk Psykologisk Forlag, 128 sider, 229 kr., udkom 23 februar.


LÆS MERE AF ISABELLA MIEHE-RENARD HER


Topillustration: Ditte Darko er specialiseret i at løse konflikter om seksuel chikane og MeToo. Foto: Mohamed Hassan, Pixabay

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Isabella Miehe-Renard er journalist og forfatter. Hun er tidligere studievært på Kanal 2, TV2, DR1 og DR2. Hun bor i kollektiv i Halsnæs og trives udenfor rampelyset. Tæt på hav og fjord og Danmarks største sø.

Seneste artikler om Bøger

Kina drøm

Kinas stormagtsdrøm

BOGOMTALE // DEN KINESISKE DRØM – Præsident og generalsekretær Xi Jinping har