POV BUSINESS // PORTRÆT – Han er vokset op i en hippieenklave på Norddjursland, hvor han som barn for det meste gik nøgen rundt. Han har været junior-danmarksmester i tennis og blev som 29-årig direktør ’ved et tilfælde’. I dag er 47-årige Jacob Houlind Koncernchef i Banijay Nordic, som er Nordens største private spiller inden for film og tv-produktion. Den omfatter 17 selvstændige produktionsselskaber med en årlig omsætning på 1,6 mia. kr., 1.500 medarbejdere og en markedsandel på 25 pct.
Jacob Houlind tager imod i et af Tisvildelejes gamle fiskerhuse, der fungerer som familiens sommerhus. Og det er ikke, blot fordi den nordsjællandske idyl er gået hen og blevet mondæn, at de har slået sig ned her i strandkanten.
Dele af hans familie har benyttet Tisvilde-området som sommerresidens, lige siden hans tipoldefar på morens side slog sig ned ved Tibirke Bakker for omkring hundrede år siden. Tipoldefaren var greve uden jord, og hans bror var digteren Ludvig Holstein, der også boede i bakkerne og bl.a. er kendt for digtene ”Det er i dag et vejr” og ”Det lysner over agres felt”, som hører til klassikerne i Højskolesangbogen, og i øvrigt var svoger til forfatteren og nobelpristageren Johs. V. Jensen, der selv havde hus i Tibirke Bakker.
Den gamle pietistiske tankegang om, at man skal gøre sig umage igennem 30 år, før den store åbenbaring kommer, har ingen gang på jord
Og selv om det ikke lige er højskolesangbogen og den poetiske lyrik, som udgør hovedbestanddelen af Jacob Houlinds arbejdsliv, så har Holsteins tipoldebarn i den grad en finger med i spillet, når det drejer sig om ikke blot danskernes, men alle de nordiske befolkningers kulturelle input, og om kort tid kan han føje både England og USA og formentlig en stor del af resten af den vestlige verden til denne liste.
”Skaf overskud på to år eller vi lukker”
”Nej, jeg har aldrig selv haft fingrene nede i den praktiske del af en film- og tv-produktion,” svarer han på det oplagte spørgsmål om, hvordan en jurist og MBAuddannet ender som chef for så stor en samling af kreative produktionsselskaber, som Banijay Nordic er. ”Men jeg har altid haft en god fornemmelse af, hvad publikum gerne vil se, og hvorfor det er en interessant og relevant historie” tilføjer han.
”Da Egmonts øverste chef, Steffen Kragh, for fjorten år siden valgte mig som direktør for Nordisk Film TV i Norden, havde mine forgængere været journalister, og de var rigtig gode til at lave indhold, men de var mindre gode til at køre virksomheden som en forretning.
Tværtimod havde den givet underskud i flere år og havde netop mistet en række vigtige ordrer her i Danmark, så jeg fik to år til at skabe et overskud, ellers ville de lukke TV-divisionen”
Fejrede de små sejre med gospel
”The rest is history” kunne man fristes til at sige, for siden er det kun gået fremad for Nordisk Film TV, der i dag er Danmarks største produktionsselskab og bl.a. producerer ’Go’ Morgen’ og ’Go’ Aften Danmark’, ’Alle mod 1’ og ’I hus til halsen’.
Men det er ikke sket uden godt lederskab.
Det er de små øjeblikke, vi skal have med. Det er der, du skal opleve, at livet tilsmiler dig
”Da vi kom i gang og begyndte at sælge nye programmer, besluttede jeg med ledelsen, at vi skulle fejre alle de små sejre. Kort efter jeg trådte til, var der en stor fest, fordi Nordisk Film fyldte 100 år, og alle afdelinger skulle bidrage med et eller andet.”
“På det tidspunkt havde vi endnu ikke ret meget at bidrage med, men inspireret af Hella Joofs film ’Oh Happy Days’, som var produceret af Nordisk Film og havde haft premiere nøjagtig to år tidligere, besluttede vi os for at synge gospel, og det blev en tradition, som vi førte videre.”
“Hver gang vi fik en ny ordre, sang vi gospel. For man skal fejre sine sejre. Den gamle pietistiske tankegang om, at man skal gøre sig umage igennem 30 år, før den store åbenbaring kommer, har ingen gang på jord. Det er et fatamorgana.”
“Det er de små øjeblikke, vi skal have med. Det er der, du skal opleve, at livet tilsmiler dig. Det er noget, man skal være opmærksom på både som organisation og som menneske. Og det er vigtigt, at du indarbejder den lykkefølelse i dit arbejde.”
En spiller på verdensplan
Siden er der blevet sunget gospel mange gange på Mosedalvej i Valby.
Efter de første to år var det lykkedes at skabe overskud i virksomheden i både Danmark, Norge, Finland og Sverige, som Houlind var samlet chef for.
Hvert fjerde tv-program, som ikke bliver produceret af en tv-station, bliver lavet af et Banijay Nordic-selskab
I 2009 blev Nordisk Film TV solgt af Egmont til den store internationale mediekoncern Banijay Group for et 3 cifret millionbeløb, og da Banijay i 2016 fusionerede med den svenske mediekoncern Zodiak Media, der bl.a. havde opkøbt produktionsselskabet Mastiff, og hvor Jacob Houlind havde været direktør, inden han kom til Nordisk Film, blev en af verdens største mediekoncerner med afdelinger på fire kontinenter en realitet.
Dermed var grundlaget for Banijay Nordic også blevet skabt med Jacob Houlind som administrerende direktør og koncernchef. Samtidig gik han fra at være øverste chef for en organisation med en årlig omsætning på 200 mio. kr. i 2006 til i dag at bestyre en virksomhed bestående af 17 selvstændige produktionsselskaber med samlet omsætning på 1,6 mia i 6 lande.
Det betyder, at hvert fjerde tv-program, som ikke bliver produceret af en tv-station, bliver lavet af et Banijay Nordic-selskab. Men hermed stopper festen ikke.
Skal lave ’Unge Wallander’ til Netflix
”Med en markedsandel på 25 pct. har vi været nødt til at finde nye markeder, hvis vi ville ekspandere. Derfor har vi med accept fra min bestyrelse i Paris etableret nye selskaber i både USA og England.”
Det er gamle, traditionsbunde og kristne slægter, Banijays koncernchef er rundet af
“Det er blevet lokale afdelinger af det svenske filmselskab Yellow Bird, som bl.a. har lavet Millenium trilogien, Det som skjules i sneen, der har været vist på DR1, Jo Nesbøs Headhunters og som har produceret samtlige serier med den svenske kriminalkommissær Wallander.”
“For ganske nylig indgik vi en aftale med Netflix om, at vi skal lave en helt ny serie på engelsk om Unge Wallander. Det er første gang i hele Banijays historie, at der bliver produceret for Netflix. Samtidig er vi langt fremme i forhandlingerne om også at lave en ny stor fiktionsserie i USA,” siger Jacob Houlind.”
Er rundet af den jyske sandjord
Men bortset fra slægtskabet med digteren Ludvig Holstein, hvad er denne succesrige mediechef så egentlig rundet af?
”Jeg er rundet af – ja ikke engang jysk muldjord – men af jysk sandjord, som har givet mine forfædre trange kår. Min fars familie stammer fra gården Houlind, der ligger på de magre jorde tre kilometer vest for Lemvig, og har været i familiens eje siden 1700-tallet.”
“Her var min oldefar sognerådsformand for partiet Venstre i Houe sogn i 25 år. Og han var en snu rad, for da hans far mistede gården på grund af økonomisk ruin, giftede sønnen sig med den nye ejers datter, som var enebarn, og på den måde kom gården igen på familiens hænder,” fortæller Jacob Houlind.
Han er selv vokset op i en familie præget af 68-oprøret, hvor han fik lov at falde i søvn under bordet, mens forældrene festede, og gå rundt uden bukser, fordi det var ’naturligt’
Egentlig skulle hans farfar have overtaget gården, men var så uheldig at falde ned fra et hølæs og ødelægge sin hofte, så i stedet læste han til lærer og blev siden en af Danmarks første skolepsykologer.
Han giftede sig med datteren til en konservativ sognerådsformand fra Thyholm, hvis gårdejerslægt kan spores tilbage til 1500-tallet. Og de kom begge fra den mere liberale del af Indre Mission. Så det er gamle, traditionsbunde og kristne slægter, Banijays koncernchef er rundet af.
Sov under bordet, mens forældrene festede
Han er selv vokset op i en familie præget af 68-oprøret, hvor han fik lov at falde i søvn under bordet, mens forældrene festede, og gå rundt uden bukser, fordi det var ’naturligt’.
”Min far er vokset op med bordbøn og kristendommen tæt inde på livet, men gjorde oprør. Han blev lidt af en rod og smidt ud af gymnasiet, hvorefter han blev sendt på Indre Missions kostskole i Haslev, hvor han mødte min mor,” fortæller Jacob Houlind.
Men så snart de havde forladt den indremissionske kostskole, flyttede forældrene til Vesthimmerland, hvor morens far, der var læge, købte et nedlagt landbrug til dem.
Jeg skulle nemlig tjene mine egne penge. For at skaffe dem stampede jeg bl.a. sandorme
Det var her Jacob Houlind kom til verden, mens hans far og mor læste til lærere og indrettede gårdens stald til at diskotek, som fik navnet ’Diskotek Stalden’, og hvor folk sad på halmballer.
På ét punkt gik faren dog i farfarens fodspor. Han uddannede sig videre til skolepsykolog og klinisk psykolog og forældrene slog sig ned i en hippieenklave ved Gjerrild på Norddjursland.
Opdraget til nøjsomhed
”Jeg var et barn af min tid og opdraget med nøjsomhed. Fordi min far var ung og flippet, søgte jeg min farfar, som jeg blev meget tæt forbundet til. Han havde kun gået i skole hver anden dag og var meget sparsommelig. Jeg kan huske, at han gav mig én øre, hver gang jeg rettede et søm ud, som han så kunne bruge igen.”
“Og mine forældre har aldrig givet mig andet end kærlighed. Jeg skulle nemlig tjene mine egne penge. For at skaffe dem stampede jeg bl.a. sandorme. Hvad skulle jeg ellers tjene penge på derude på landet? Der var jo ingenting.”
Mine forældre sagde: ”Du skal selv spare halvdelen op, så giver vi den anden halvdel,” og så gjorde jeg det
“Heldigvis var der dog nogle tyske turister, som godt ville fiske og havde brug for sandorme, så om morgenen, inden jeg gik i skole, gik jeg ud på stranden og stampede sandorme og solgte ikke 10 men 11 sandorme for 2 kr. Dem jeg konkurrerede med solgte nemlig 10 for 2 kr. På den måde tjente jeg til min første cykel.”
“Mine forældre sagde: ”Du skal selv spare halvdelen op, så giver vi den anden halvdel,” og så gjorde jeg det.”
Handlede med de store Hollywood-selskaber
Var han gået i sin far og sin farfars fodspor, ville Jacob Houlind i dag have været psykolog, men efter at have taget sin studentereksamen som kostskoleelev på Sorø Akademi valgte han i stedet at blive jurist og senere tog han en MBA på Copenhagen Business School.
Samtidig dyrkede han også sit konkurrence-gen ved at spille divisionstennis og opnåede som junior at blive danmarksmester.
Men hvordan i alverden finder en ambitiøs, konkurrenceminded, nyuddannet jurist på at gå ind i tv-branchen?
”Oprindelig var mit mål at blive forsvarsadvokat. Men da jeg var færdig med min grunduddannelse på Aarhus Universitet, var jeg til en konference med Mogens Koktvedgaard, som var den største kapacitet inden for immaterialret. Det er den ret, som beskytter kunstneriske rettigheder, oprethavsrettigheder og lignende.”
Jeg var kun 29 år, og havde jeg været en mere ydmyg type, havde jeg nok sagt ”nej, det er jeg ikke kvalificeret til.” Men sådan en ung hanløve som mig, der følte, at jeg skulle bevise mit værd, sagde ja!
“Jeg blev så inspireret, at jeg straks vidste, at det var det, jeg skulle arbejde med. Af samme grund flyttede jeg til Københavns Universitet for at studere under Koktvedgaard.”
“Da jeg så var færdig, kunne jeg vælge enten at gå rundt i tweedjakke og ryge pibe og opføre mig, som om jeg var en på fyrre, selvom jeg kun var i tyverne – eller jeg kunne søge ud i noget, der lugtede lidt mere af fisk. Og helst i et filmproduktionsselskab.”
“Men så blev der opslået en stilling i SBS Broadcasting, som havde søster-TV-stationer over hele Europa. Af en eller anden grund så tog de mig fremfor en, der havde erfaring. Det betød, at jeg kom til at handle med de store Hollywoodselskaber om meget store pengebeløb.”
Direktør som 29-årig – ’ved et tilfælde’
Næste job var i den internationale afdeling af den svenske børsnoterede underholdningskoncern MTV, som bl.a. ejede TV3, og nu handlede det ikke længere om at købe rettigheder til film og tv-programmer, men at være i en koncern der selv udviklede nye idéer, producerede dem og solgte dem til tv-stationer i hele verden. Og det var her, han pludselig blev ”direktør ved at tilfælde”, som han selv udtrykker det.
”Jeg havde kun været der i tre måneder, da direktøren stoppede, og bestyrelsen kom og spurgte, om jeg ikke lige kunne tage over, indtil de fandt en ny. Faktisk gik der et helt år, hvor der ikke var nogen direktør, og tilfældigvis var det et år, hvor det gik rigtig godt.”
Der er så mange ting, jeg ikke ved noget om, og det skal I hjælpe mig med
“Så kom bestyrelsen tilbage og sagde: ”Det går jo egentlig skide godt, og vi vil gerne have dig som direktør.” Jeg var kun 29 år, og havde jeg været en mere ydmyg type, havde jeg nok sagt ”nej, det er jeg ikke kvalificeret til.” Men sådan en ung hanløve som mig, der følte, at jeg skulle bevise mit værd, sagde ja!”
Man skal erkende sine egne svagheder
Jacob Houlind holder en pause og kigger ud over Kattegat, som om han selv et øjeblik er forbavset over, at de valgte ham – og at han turde sige ja tak.
Så fortsætter han:
”Jeg havde dengang en eller anden stereotyp opfattelse af, at en leder skulle være en, der kunne det hele og ikke havde en eneste svaghed. Men jeg tænkte, at hvis jeg går ind til medarbejderne med den attitude, så er jeg jo total utroværdig og bliver buh’et ud på fem minutter. ”
“Så jeg gjorde op med mig selv, hvad mine svagheder var og gik ind og sagde: ”Jeg har mere brug for jer end nogensinde før. Der er så mange ting, jeg ikke ved noget om, og det skal I hjælpe mig med.”
“Til gengæld vil jeg rigtig gerne skabe noget sammen med jer.” Og det har været min ledestjerne lige siden. Nemlig at være skarp på, hvad jeg ikke selv er særlig stærk til.”
Hvis du ikke forstår at få andre folk til at blomstre, så er der ingen, der gider arbejde for dig
“Derfor har jeg altid sørget for at have et stærkt ledelsesteam omkring mig, som består af personer, der på mange områder er dygtigere, end jeg selv er. Det er det allervigtigste, du kan gøre som leder.”
Det handler om at sætte det rigtige team
Så måske har hans hippie-opdragelse trods alt haft en vis indflydelse på den type leder, han har udviklet sig til?
”Hvis du ikke forstår at få andre folk til at blomstre, så er der ingen, der gider arbejde for dig.”
“Lad være med dyrke forestillingen om, at det er en enkelt person, der skaber hele forskellen. Det er det ikke! Det handler om at sætte det rigtige team sammen og ikke selv skulle fylde det hele, men at sætte sig selv i anden række.”
“Det kræver, at du er et socialt og relationsorienteret menneske, og det har jeg altid været, for som leder duer det heller ikke, at man sniger sig langs panelerne.”
Fra Zodiak til Mosedalvej til Jarowskij og Banijay
Netop i disse år omkring og efter årtusindskiftet skete der en myriade af sammenlægninger og overtagelser af film- og tv-produktionsselskaber på det internationale marked, som følge af den skærpede konkurrence og opkomsten af stadig nye tv-stationer og efterfølgende streamingkanaler.
Jeg går gerne ud og holder brandtaler for de menige medarbejdere, men jeg vil allerhelst ’empower’ den lokale direktør og lade ham holde brandtalen
Det vil være at drive det for vidt at komme ind på det hele her, men kort fortalt blev MTV fusioneret med de to andre nordiske foretagender Mastiff og Jarowskij og ud af det opstod Zodiak Television; og med ét var Jacob Houlind chef hos en af de store spillere på tv-markedet.
Så måske var det alligevel ikke helt tilfældigt, at nogen få år tidligere havde spottet den 29-årige Houlind og udnævnt ham til direktør.
Og det var herfra, han kom, da han i 2006 blev hentet til Nordisk Film TV på Mosedalvej i Valby for at rette op på den synkende skude, der allerede i 2009 sejlede i så smult vande, at den blev opkøbt af Banijay for mange millioner. Og i 2016 fusionerede Banijay så med Zodiak Media og dermed med de selskaber, som Jacob Houlind selv tidligere havde været chef i.
Er også øverste chef for konkurrenten
Men hvordan er der så egentlig at være øverste chef og bestyrelsesformand for 17 forskellige selskaber? For man kan vel umuligt kende alle 1500 medarbejdere?
”Nej, jeg kender langt fra alle folk i organisationen. Mange af dem er freelancere på midlertidige kontrakter omkring enkelte projekter, som det er kutymen i vores branche.”
“Hvis jeg gik for dybt ind i hver enkelt medarbejder, kunne jeg godt få rigtig meget ærefrygt og en fornemmelse af, at jeg har et meget stort ansvar. Det har jeg selvfølgelig også, men jeg forholder mig til selskaberne enkeltvis og lader de enkelte dygtige direktører drive deres forretninger. Det er dem, jeg skal inspirere og sparre med, hvilket så forhåbentlig kanaliserer sig længere ned i organisationerne.”
”Jeg har aldrig haft behov for at fylde meget selv. Jeg går gerne ud og holder brandtaler for de menige medarbejdere, men jeg vil allerhelst ’empower’ den lokale direktør og lade ham holde brandtalen.”
“Hvert selskab har deres eget stærke særkende og stolthed. De er jo i virkeligheden større brand-ejere i forhold til deres mission, end jeg ville være. For de ved jo godt, at jeg også er bestyrelsesformand for det selskab, de konkurrerer med, og som måske tager den ordre, de selv gerne ville have haft, og dermed tager brødet ud af munden på dem.”
“For mange af vores selskaber konkurrerer jo indbyrdes, når tv-stationerne udbyder et eller andet program. For mig handler det om at holde en balance, og holde vandtætte skotter mellem de selskaber, jeg er bestyrelsesformand for.”
Det handler om at få de enkelte brands til at stå allerstærkest på markedet og sørge for, at der er de rigtige kompetencer til stede på alle stadier af en produktion fra idé til salg og fuldførelse
“Det handler om at forøge delmængden og fokusere på, hvordan man skaber større markedsandele for dem alle sammen. Min opgave er f.eks. at melde ud, hvad de nye streamingkanaler efterspørger, og sparre med dem om, hvordan de strategisk og organisatorisk gearer sig mod den nye efterspørgsel.”
“Og så skal jeg vide og videreformidle, hvor mega-tendenserne og tingene i øvrigt peger henad inden for vores branche. Det handler om at få de enkelte brands til at stå allerstærkest på markedet og sørge for, at der er de rigtige kompetencer til stede på alle stadier af en produktion fra idé til salg og fuldførelse.”
Fra ’god’ til ’fantastisk’
”Jeg har tre ledetråde, som jeg altid prøver at give videre og rette mig efter, hvis man skal have et film- og tv-produktionsselskab, og dets produktioner skal skabe sig en plads i markedet.”
“De er inspireret af en bog, der hedder ’Good to Great’ af en fyr, der hedder Jim Collins og handler om, hvordan man får et selskab, det går godt for, til at gå fantastisk.
For det første: Har du en passion for dit produkt?
For det andet: Kan du blive den bedste til det eller i det mindste være i top-tre?
For det tredje: Kan du tjene penge på det?
Hvis du kan sige ja til alle tre ting, så er det dér, du skal sætte ind og fastholde netop det fokus med stor disciplin. Hvis du må sige nej til blot én af tingene, så kan du lige så godt opgive det med det samme og finde på noget andet.”
Den 47-årige, sportstrænede far-til-fire har ikke lagt ketsjeren på hylden, men deltager stadigt aktivt i tennislivet, både i sommerlandet og hjemme på KB’s baner på Frederiksberg, hvor han ikke blot forsøger at være ’god’, men også ’fantastisk’.
Hermed er samtalen slut.
En vigtig begivenhed venter nemlig. Det er standerhejsningen i den lokale tennisklub.
For selv om Jacob Houlinds konkurrence-gen i dag mest udfolder sig inden for tv- og filmbranchen, har den 47-årige, sportstrænede far-til-fire ikke lagt ketsjeren på hylden, men deltager stadigt aktivt i tennislivet, både i sommerlandet og hjemme på KB’s baner på Frederiksberg, og hvor han ikke blot forsøger at være ’god’, men også ’fantastisk’.
OM JACOB HOULIND OG BANIJAY NORDIC
Jacob Houlind er født i Vesthimmerland i 1971 og opvokset i Norddjursland.
Er student fra Sorø Akademis Skole, Cand. Jur. fra Københavns Universitet og har en Executive MBA fra Copenhagen Business School.
Jacob Houlind har en datter, Isolde, med tv-værten og entreprenøren Andrea Elisabeth Rudolph samt tre sønner, Svend, Karl Peter og Herman, med journalisten Mette Kjær, som han bor sammen med på Frederiksberg.
Banijay Nordic er Nordens største film- og tv-producent med en markedsandel på 25 procent. Dets aktiviteter tæller foruden joint venture samarbejdet med BBC Worldwide også selskaberne Nordisk Film TV, Mastiff Media, Pineapple, Respirator i Danmark, Nordisk Film TV, Mastiff, Jarowskij og Yellow Bird i Sverige, Nordisk Film & TV, Mastiff og Yellow Bird i Norge, de finske selskaber Banijay Finland og Zodiak Finland samt Yellow Bird UK i England og Yellow Bird US i USA. Banijay Nordic producerer årligt mellem 200-300 tv serier og film. Jacob Houlind er medejer af Banijay Group samt reklamebureauet Volume og online fitnessudbyderen wexer.com
Banijay Nordic producerer på tværs af de nordiske lande bl.a kendte programmer som Vild med Dans, Toppen af Poppen, Paradise Hotel, Robinson Ekspeditionen, Go Morgen og Go aften Danmark, God aften Norge, Det svageste led, Temptation Island, Klassefesten, Alle mod 1, Versus, Natholdet, Hvem kan slå ?, Maestro, Hit med sangen, 71 grader Nord, Dybvaad, Knæk Cancer, Zulu Awards, Fort Boyard, 3xBelligenhed, The Voice Norge og fiktionsserier og film som Wallander, Millenium filmene, Solsidan, Headhunters, Familien Löwander, Det som skjules i sneen, Rebecka Martinsson, Occupied, Black Lake, Straight Forward og Hånd i Hånd.
Topfoto af forfatteren til denne artikel.
Poul Arnedal får blot et yderst begrænset honorar for at skrive til POV. Men du kan give et bidrag til ham på MobilePay 61 41 65 05
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her