MELLEMØSTEN // ANALYSE – Mordet på Ayatollah Ali Khamenei har kastet Iran ud i landets største ledelseskrise siden den islamiske revolution i 1979. Men på kun få dage udpegede det iranske præsteskab og magtapparat en ny øverste leder, Mojtaba Khamenei. Er valget af den afdøde ayatollahs søn af mere symbolsk end reel betydning, spørger Mellemøsten-ekspert Yasmin Abdel-Hak?
Er Mojtaba Khamenei i virkeligheden blot frontfigur for den magtfulde Revolutionsgarde? Hvis det er tilfældet, er det problematisk for styrets videre overlevelseskraft.
Først og fremmest er valget formentlig faldet på Mojtaba Khamenei, fordi styret har ønsket at signalere udadtil, først og fremmest til Israel og USA, at man fortsætter landets politiske kurs uændret uanset drabet på ayatollah Ali Khamenei.
Også indadtil signalerer valget en form for kontinuitet midt i krigen. Det kan være en ganske praktisk foranstaltning, især over for en civilbefolkning, der eventuelt måtte overveje at følge Donald Trumps opfordring om at vælte det siddende styre. For Mojtaba Khamenei er trods sin noget tilbagetrukne position kendt for at være noget af en hardliner.
På mange måder har udpegningen af Mojtaba Khamenei således en vis symbolsk tyngde, der samtidig gør udvælgelsen af ham både historisk og problematisk. For første gang siden revolutionen i 1979 har Irans øverste religiøse og politiske embede i praksis bevæget sig i retning af noget, der ligner en dynastisk arvefølge. Det er en beslutning, der i sig selv er ganske paradoksal, eftersom revolutionen i 1979 blandt andet var et oprør mod monarkiet under shahen.
Derudover er spørgsmålet, om han overhovedet er i stand til at holde sammen på det politiske system i en kritisk periode præget af krig, økonomisk pres og indre spændinger.
En diskret magtfigur
Mojtaba Khamenei har i mange år været en ganske indflydelsesrig person i Iran uden formelt at besidde nogen tydelig politisk rolle.
Han er 56 år og uddannet inden for shiitisk teologi på præsteseminarierne i Qom, Irans religiøse højborg og centrum. Som præst og teolog har han dog aldrig haft samme religiøse autoritet som mange af de ældre ayatollaher i systemet. Hans indflydelse er i stedet opstået gennem netværk og relationer, først og fremmest til Revolutionsgarden, som i dag udgør den islamiske republiks vigtigste sikkerheds- og magtinstitution. Samme Revolutionsgarde, der anses for at være styrets egentlige bolværk mod oprør fra befolkningen og en slags garant for præstestyrets overlevelse.
Allerede i løbet af 2000’erne begyndte observatører af det iranske præstestyre at beskrive Mojtaba Khamenei som en mulig arvtager til sin far. Hans navn blev ofte nævnt i forbindelse med interne magtforhandlinger i systemet. Flere analytikere pegede på, at han havde opbygget en betydelig indflydelse i kulisserne, ikke mindst i relation til netop Revolutionsgarden og konservative præstekredse. Med andre ord er udnævnelsen af Mojtaba Khamenei ikke den helt store overraskelse som sådan.
Men om noget bekræfter det, at hans magtbase og position i meget høj grad afhænger af netop disse institutioner, og ikke mindst Revolutionsgarden. Det gør ham også sårbar, for hans politiske overlevelse afhænger i høj grad af, hvordan Revolutionsgarden ser ham, om han er værd at støtte og beholde.
Et system, der er designet til at overleve
For at forstå betydningen af udnævnelsen af Mojtaba Khamenei må man se på selve den politiske struktur i Iran. Den islamiske republik er ikke blot en stat ledet af en religiøs leder. Landet har et komplekst system af forskellige institutioner, hvor magten er fordelt mellem flere organer.
Den øverste leder kontrollerer imidlertid de væbnede styrker, Revolutionsgarden, retsvæsenet, statsmedierne og landets overordnede sikkerheds- og udenrigspolitik.
I praksis fungerer han også som systemets øverste dommer, der kan balancere mellem rivaliserende politiske fraktioner.
Mojtabas far, Ali Khamenei, brugte mere end tre årtier på at opbygge denne nærmest brudsikre struktur. Det var netop under hans ledelse, at Revolutionsgarden voksede fra at være en revolutionær milits til at blive en nøgleinstitution, der både spiller en vigtig militær rolle og samtidig kontrollerer store dele af landets økonomi.
Med andre ord har Mojtaba Khamenei ikke blot overtaget et embede. Han overtager et system, der i høj grad er konstrueret til at sikre regimets overlevelse, selv i en krisesituation som den nuværende.
Hvorfor Mojtaba Khamenei?
Tidsfaktoren i forhold til, hvornår Mojtaba Khamenei rent faktisk blev udnævnt, har været analyseret vidt og bredt. Nogle synes, at han blev udnævnt meget hurtigt som udtryk for, at regimets vigtigste aktører – først og fremmest Revolutionsgarden – ønskede stabilitet frem for politiske eksperimenter. Andre analytikere mener derimod, at der gik lang tid, før han blev udnævnt, og at dette var udtryk for en vis tøven fra Revolutionsgardens side.
Under alle omstændigheder har flere faktorer spillet ind. For det første repræsenterer Mojtaba Khamenei først og fremmest kontinuitet. Han har været en del af systemets inderste kreds i mange år og har tætte forbindelser til de magtcentre, der i praksis holder staten sammen.
For det andet ser det ud til, at Revolutionsgarden har støttet hans udnævnelse. Netop denne institution er afgørende for regimets overlevelse, både militært og politisk. For det tredje kan hans mangeårige tilknytning til sin fars kreds have gjort ham til en kompromiskandidat blandt de konservative magtgrupper, der dominerer systemet. Valget af Mojtaba Khamenei signalerer derfor først og fremmest, at systemets elite ønsker stabilitet i den nuværende krisesituation.
Problemet med legitimitet
Selvom den nyudnævnte ayatollah har institutionel støtte, står han stadig over for et legitimeringsproblem i forhold til landets befolkning.
Det er endnu for tidligt at sige, hvilken retning landet vil tage. Men én ting er allerede klar: Iran er trådt ind i en ny politisk fase, hvor både systemets styrker og dets svagheder vil blive sat på prøve
Hans far havde flere fordele, som den nye leder ikke besidder. Ali Khamenei havde været en central figur fra revolutionens start i 1979. Han havde tillige politisk erfaring som præsident og havde opbygget sin autoritet gennem tre årtier ved magten. Mojtaba Khamenei derimod har ingen af disse elementer til at understøtte sin position og autoritet.
Hans religiøse status er mere begrænset, og hans politiske erfaring er i høj grad opbygget i kulisserne. Samtidig risikerer hans udnævnelse at blive opfattet som en form for dynastisk magtoverførsel, fra far til søn. En disposition, der i sig selv kan skabe kritik og gøre ham sårbar, både internt i præsteskabet og blandt befolkningen.
Mojtaba Khamenei overtager ledelsen i en situation, hvor Iran befinder sig i en åben konflikt med USA og Israel.
Krig skaber altid en særlig politisk dynamik. På den ene side kan en ekstern militær trussel styrke regimets position ved at mobilisere en form for nationalistisk solidaritet. Historisk har mange stater oplevet en såkaldt ”rally around the flag”- effekt, hvor befolkningen samler sig om staten under krig.
Mojtaba Khamenei står derfor over for en kompleks opgave. Han skal på en og samme tid sikre loyalitet i eliten, håndtere en regional krig og kontrollere et samfund præget af dyb utilfredshed. Det vil uundgåeligt være særdeles store udfordringer for den nye leder
På den anden side øger krigen presset på landets i forvejen hårdt pressede økonomi og kan forstærke den utilfredshed, der allerede findes i det iranske samfund.
En fragmenteret opposition
Trods den udbredte utilfredshed er den iranske opposition fortsat fragmenteret. I modsætning til revolutionen i 1979 findes der i dag ikke én samlingsfigur eller bevægelse, der kan mobilisere hele landet.
Den store iranske diaspora i udlandet påpeger vedholdende, at den sidste shahs søn, Reza Pahlavi, er den samlingsfigur, oppositionen har brug for. Det er imidlertid ikke nødvendigvis, hvad befolkningen i landet mener. For oppositionen i dag består af mange forskellige grupper, fra liberale reformister til etniske bevægelser, ikke mindst kurderne, samt eksilpolitikere, men uden en fælles organisatorisk struktur. Denne fragmentering reducerer sandsynligheden for et hurtigt regimeskifte, selv i den nuværende situation med en igangværende krig.
Den afgørende nøglefaktor for regimets fremtid synes således fortsat at ligge i hænderne på Revolutionsgarden. IRGC er i dag ikke blot en militær styrke, men tillige en økonomisk og politisk nøgleaktør med dybe interesser i systemets overlevelse. Organisationen kontrollerer store virksomheder og infrastrukturer i landet og besidder tillige en intern loyalitetskultur.
Et system ved en skillevej
Mojtaba Khamenei står derfor over for en kompleks opgave. Han skal på en og samme tid sikre loyalitet i eliten, håndtere en regional krig og kontrollere et samfund præget af dyb utilfredshed. Det vil uundgåeligt være særdeles store udfordringer for den nye leder.
På kort sigt tyder meget på, at systemet vil forsøge at konsolidere sig omkring ham. Krig og national sikkerhed kan give regimet et midlertidigt politisk pusterum. Men på længere sigt kan den aktuelle krise også afsløre de spændinger, der ligger under overfladen i den islamiske republik.
Historien viser, at regimer sjældent kollapser i det øjeblik, deres leder dør. Men lederskifter kan afsløre de svagheder, som tidligere blev holdt sammen af personlig autoritet. Den islamiske republik blev i sin tid designet til netop at kunne klare en krise som den nuværende. Dens mange institutioner giver systemet en betydelig grad af stabilitet i forhold til overlevelse. Men stabilitet er ikke det samme som uforanderlighed.
Mojtaba Khameneis lederskab kan derfor vise sig at blive enten begyndelsen på en ny konsolidering af regimet eller begyndelsen på en længere periode med politisk usikkerhed i Iran.
Det er endnu for tidligt at sige, hvilken retning landet vil tage. Men én ting er allerede klar: Iran er trådt ind i en ny politisk fase, hvor både systemets styrker og dets svagheder vil blive sat på prøve. Det er lige præcis i denne anspændte situation, at de første sprækker i systemet vil skulle findes.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og