Håb om heling af USA

Angst, splittelse og håb om heling af USA

i Politik & Samfund/USA af
USA 2020 // PSYKOLOGI – I USA er dette års valg ikke nogen demokratiets festdag. For både republikanere og demokrater er valget afgørende for Amerikas fremtid, og splittelsen slider på vælgerne. Men i Yarmoth, Maine, skilter de med hjerter i et håb om heling af USA, skriver Martin Poul Gangelhoff.

“Jeg har hjertebanken, er angst og trøstespiser”.

For 36-årige Jeffrey Kramer er det amerikanske valg hårdt for hans mentale helbred. Nervøsiteten begyndte allerede at tage til under de første primærvalg i februar og kulminerede på valgdagen 3. november.

“Jeg vågnede og tænkte: ‘Nu er valget her faktisk’, og ‘åh gud, det kan gå i begge retninger’”, siger Jeffrey Kramer.

Han er ikke alene om at være bange for valgets udfald. En undersøgelse fra American Psychological Association fra oktober viser, at 67 procent af de adspurgte finder, at valget i 2020 er en kilde til ”betydelig stress”. I undersøgelsen gælder dette for 76 procent af Demokraterne, 67 procent af Republikanerne og 64 procent af dem uden for de to partier.

“Udover at vi befinder os midt i en global pandemi, der har dræbt over 200.000 amerikanere, står vi også over for en øget splittelse og fjendtlighed. Læg hertil raceuroligheder i vores byer, en usikker økonomi og klimaforandringer, der forårsager omfattende skovbrande og andre naturkatastrofer. Resultatet er en ophobning af stressfaktorer, der slider på amerikanerne fysisk og fødselsmæssigt”, udtaler Arthur C. Evans, direktøren for American Psychological Association.

Valgsted i Windham i Maine, 3. november 2020. Foto: Martin Poul Gangelhoff Hansen.

Det genkender Jeffrey Kramer, men selvom disse emner er vigtige – og ekstra vigtige i dette valg – er det for ham ikke det, der gør valget anderledes, og får ham til at føle mere angst.

“Det her er et valg om Trump, og alt det han står for. Vi skal vælge, om vi vil have en respektløs præsident, der åbenlyst snyder, lyver og er ligeglad med videnskab og fakta”, siger han.

På Jeffrey stemmeseddel er krydset derfor sat ud for Joe Biden, hvis popularitet blandt de demokratiske vælgere er drevet af det faktum, at han ikke er Donald Trump. I en undersøgelse fra Pew Research fra august angav 56 procent af vælgerne det som deres primære grund til at stemme på ham.

Selv har den tidligere vicepræsident sagt, at dette valg er ”en kamp om Amerikas sjæl”.  Men nøjagtig samme budskab har amerikanerne også hørt fra den siddende præsident.

Fremtiden er i spil

“Jeg har været L’et, G’et, B’et, T’et, Q’et og plusset. Så jeg har LGBTQ+-bingo”, fortæller en grinende Jeffrey Kramer i sit hjem i den lille by Yarmouth i delstaten Maine.

Han bor i et hus helt ude ved kysten på landtangen Sunset Point. Jeffrey sidder i en sofa, mens solnedgangen fra bugten kaster et orange skær ind i den lille stue.

Fordi han identificerer sig som en transkønnet, homoseksuel mand, oplever Jeffrey Kramer, at han er ekstra udsat for Trump-regeringens konservative politikker.

“Noget af det allerførste, Trump gjorde, var at komme efter mig og LGBTQ+-miljøet, da han fjernede den side fra arbejdsministeriets hjemmeside, der oplyste om vores rettigheder.”

Episoden skete samme dag, som Donald Trump blev taget i ed som USA’s præsident 20. januar 2017. To år senere i 2019 lykkedes det også Trump-regeringen at forbyde transkønnede ansættelse som soldater i USA’s væbnede styrker. En ret, som Barack Obama havde indført.

Jeffrey Kramer på 36 år, er en transkønnet, homoseksuel mand. Hans angst for Trumps mulige genvalg har taget til i styrke i løbet af 2020 og kulminerede på valgdagen. Foto. Martin Poul Gangelhoff Hansen.

Politisk er Jeffrey også meget optaget af sorte amerikaneres vilkår, bedre og billigere sundhedsforsikring, klimaforandringer og coronapandemien. Han mener, at Trump ikke alene har fejlet på disse områder, men aktivt forsøger at modarbejde dem.

“Tanken om, at han får fire år mere, gør mig bange. For jeg tror, han vil gøre meget mere skade.”

Men det er, hvad Trump kunne finde på at gøre mod LGBTQ+personer, der skræmmer Jeffrey mest.

“Jeg føler, at Trump og hans vælgere ikke ser mig som et menneske, og det gør mig nervøs for, hvordan fremtiden for mine menneskerettigheder ser ud. Det kan gå hver sin vej, afhængig af om Trump vinder eller taber valget. Så det er rigtig meget på spil for mig.”

Vil erstatte valgskilte med hjerter

Selve valgdagen startede bedre, end Jeffrey havde ventet. Klokken ti tog han hen til valgstedet. Ikke for at stemme, han havde allerede brevstemt, men for at købe noget ganske særligt, som en kvinde stod og solgte fra en lille bod ved valgstedet.

“I Yarmouth er folk begyndt at sætte hjerter op i deres forhaver. Det er den her kvinde, der laver og sælger dem.”

Pengene går til organisationen Yarmouth Cares About Neighbors, som donerer pengene videre til godtgørende formål i lokalsamfundet. Jeffrey har længe ville købe et hjerte til sig selv og sin søster, men kvinden blev ved med at have udsolgt. Tirsdag lykkedes det endelig, og for Jeffrey har det en ekstra symbolsk betydning, at det skete på valgdagen.

“Hvis du har et Trump-skilte oppe, tillægger folk dig bestemte værdier, og det samme sker, hvis du har et Biden-skilt oppe. Værdier, som nogle identificerer sig med, mens andre forbinder det med noget negativt. Hjerterne derimod er en simpel måde at vise andre, at de som mennesker er elskede og værdsatte.”

Skiltene køber de lokalt, og pengene går til velgørenhed.

er borgere begyndt at sætte hjerter op …

der har præget folks forhaver i løbet af valgkampen.

som modstykke til de mange politiske skilte ...
Foto: Martin Poul Gangelhoff Hansen

Købet af hjerterne efterlod Jeffrey med en god følelse, men den svandt igen, som dagen skred frem, og det blev klart, at valget ville blive meget tæt.

“Jeg er ikke overrasket, men det ryster mig alligevel, at Trump stadig kan få så mange stemmer.”

Omkring klokken et om natten faldt Jeffrey i en urolig søvn, hvor han hele tiden vågnede og tjekkede sin mobil. Næste morgen lovede han sig selv, at han vil lade mobilen ligge til senere på formiddagen.

“Men alligevel endte det med at blive det første, jeg gjorde. Det er usikkerheden, der driver mig til det. Jeg har ingen plan B, hvis Trump bliver genvalgt.”

Trump er blevet et trauma

Ti minutters kørsel fra Jeffrey Kramers hus ved havet, ligger Yarmouth by med knapt 9000 indbyggere. Midt på hovedgaden ligger byens unitarisk-universalistiske kirke.

“Det er en frisindet tro, der samler folk fra forskellige trosretninger. Nogle tror på gud, andre gør ikke, nogle er kristne, andre er buddhister, mens andre tror på noget helt tredje”, fortæller kirkens præst Hillary Collins-Gilpatrick.

Hun har kun været præst i Yarmouth siden august, men har tidligere været præst i storbyerne Boston og Washington D.C.  Både tirsdag og onsdag har hun haft travlt med at tale med folk i sin menighed.

Hovedgaden i Yarmouth, Maine. Foto: Martin Poul Gangelhoff Hansen

“Folk har helt klart været angste. Tanken om fire år mere med Trump skræmmer dem. Og de er bange for at valget kan føre til civile uroligheder.”

Hillary Collins-Gilpatrick mente, folk havde brug for at komme væk fra deres skærme, hvor de bare sad og trykkede på ”opdater” hele tiden. Hun arrangerede derfor et møde for 20 i hendes menighed, hvor de snakkede valget igennem. Præsten mener, at chokket over Donald Trumps sejr i 2016 har sat sig som et trauma hos mange ikke-konservative.

“Mange har derfor de sidste fire år, og især i år, forsøgt at fokusere på at tage tingene en dag ad gangen, men de sidste par uger har virkelig været stressfulde for nogle.”

Landets heling starter i lokalsamfundet

USA står ifølge Hillary Collins-Gilpatrick ved en skillevej. Den ene sti fører til, at amerikanerne indser, at hadet bliver nødt til at høre op, hvis de atter ønsker at være et forenet land. Den anden fører til mere splittelse.

“Uanset, hvad valgresultatet bliver, er dette valg så tæt, og det viser, at landet er knækket midt over. Vi bliver nødt til at holde op med at hade dem på den anden side, for det her kan ikke fortsætte.”

Netop lokalsamfundene har en nøglerolle, når det kommer til at løfte den opgave, mener præsten. Fordi de små samfund kan gå forrest som eksempel på, at det er muligt at forene amerikanerne på trods af store politiske forskelle.

“Jeg føler, vi har mere mulighed for at praktisere det, vi prædiker. Altså hvis der er én i Yarmouth, jeg ikke bryder mig om, så har jeg ikke nogen mulighed for at undgå vedkommende, Det vil jeg derimod sagtens kunne gøre, hvis jeg befandt mig i en større by”, mener præsten Hillary Collins-Gilpatrick. Foto: Martin Poul Gangelhoff

“Jeg føler, vi har mere mulighed for at praktisere det, vi prædiker. Altså hvis der er én i Yarmouth, jeg ikke bryder mig om, så har jeg ikke nogen mulighed for at undgå vedkommende, Det vil jeg derimod sagtens kunne gøre, hvis jeg befandt mig i en større by.”

Hun peger på den lille stribe græs mellem kirkens fortov og hovedgaden.

“Tag for eksempel det Trump-skilt der. Jeg vil gerne vide, hvem der har sat det, så vi kan lære hinanden at kende.”

Som præst i en kirke ved Hillary Collins-Gilpatrick, at hun står i spidsen for en vigtig institution i lokalsamfundet, og hun tænker meget over, hvordan hendes kirke skal være med til skabe heling, når valget er afgjort. Her har hun tre ting i tankerne.

For det første, handler det om at styrke fællesskabet, særlig ved at samle folk. Det vil sige, inden for de rammer, som pandemien tillader. Dernæst handler det om at støtte hinanden i refleksion og om at komme videre. For det tredje handler det om at række ud til dem, man er uenig med. Både indenfor Yarmouths grænser og dem, der bor lidt længere væk.

“Vi bliver nødt til at se dem som ægte mennesker og ikke de uhyrer, som medierne portrætterer dem som. For de er ligesom os; komplekse individer, der både kender til lidelse og kærlighed. Det skal jeg hjælpe min menighed med at forstå… og mig selv.”

 I den lille by Yarmouth i Maine er borgere begyndt at sætte hjerter op, som modstykke til de mange politiske skilte, der har præget folks forhaver i løbet af valgkampen. Foto: Martin Poul Gangelhoff Hansen
I den lille by Yarmouth i Maine er borgere begyndt at sætte hjerter op, som modstykke til de mange politiske skilte, der har præget folks forhaver i løbet af valgkampen. Foto: Martin Poul Gangelhoff Hansen

LÆS FLERE ARTIKLER OG ANALYSER AF MARTIN POUL GANGELHOFF HER


Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Martin Poul Gangelhoff er uddannet journalist fra Roskilde Universitet. For tiden bor han i USA, hvor han kører rundt på motorcykel og laver historier til danske medier. Martin begyndte at skrive digte i 2019 og har - som mange - en drøm om at slå igennem som forfatter.

Seneste artikler om Politik & Samfund