KRIG // KOMMENTAR – Jeg så det bogstaveligt talt, som om jeg sad og så et tv-show, sagde Trump efter operationen mod Venezuela og tilfangetagelsen af Nicolás Maduro. Da amerikanske soldater bordede det iranske fragtskib Touska, kunne hele verden følge aktionen fra deres synsvinkel, og nu mikser Det Hvide Hus computerspil med krigsoptagelser fra Iran. “For mig – og tydeligvis også for Trump – er autenticitet ikke længere bundet til virkeligheden, men til mediernes evne til at skabe den”, skriver lektor i digital kommunikation Søren Schultz Hansen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Præsident Trump har ret: Også krig er blevet et TV-show.Den digitale verden og den virkelige verden smelter sammen. På den ene side er krigen blevet som et computerspil. På den anden side bringer den moderne medieteknologi os nærmere på virkelighedens krig.
Sidste mandag offentliggjorde den amerikanske centralkommando en video på det sociale medie X, hvor amerikanske soldater går ombord og tager kontrollen over det iranske fragtskib Touska. Vi følger med helt tæt fra soldaternes synsvinkel, mens de bliver firet ned på toppen af skibets containere, og vi ser aktionen via lysforstærkede, grønne nattebilleder.
Jeg fik selv et chok, da jeg så dem for første gang. Det er trods alt Det Hvide Hus og den amerikanske centralkommando, som kommunikerer ved at sammenklippe krig og computerspil
Videoen var et eksempel på, hvordan virkelige krige filmes mere, hurtigere og tættere end nogensinde før: Med moderne teknologi og digitale medier følger vi med hele vejen mod målet via fastmonterede kameraer på bomberne og på soldaternes hjelme, som det var tilfældet i det natlige angreb på et iransk fragtskib. Eller vi ser nedslagene og eksplosionerne, mens de foregår, filmet fra et fly eller en satellit. Det hele formidles live eller kort efter via traditionelle medier og officielle kanaler og deles derefter i korte, meme-egnede bidder på sociale medier.
Krigens nye billedsprog
Et måske endnu mere opsigtsvækkende eksempel på den nye og nære udgave af den medierede krig så vi i begyndelsen af marts, da Det Hvide Hus på sin officielle X-kanal offentliggjorde videoer, som klippede sekvenser fra computerspil sammen med film og billeder af missiler, som rammer mål i Iran.
”Wasted” proklameres det i en af videoerne med en effekt kendt fra actionspillet Grand Theft Auto, hver gang man ser et iransk anlæg blive ramt. Komplet med sigtekorn, som var det hentet direkte fra et andet computerspil, first-person shooter-spillet Call of Duty. Sammenblandingen af billeder fra den virkelige krig og de kendte computerspil i de officielle regeringsvideoer skulle formodentlig skabe en følelse af ultra coolness og succes, point of view og personlig involvering – ligesom i spillene.
Videoerne vakte berettiget opsigt og kritik. Jeg fik selv et chok, da jeg så dem for første gang. Det er trods alt Det Hvide Hus og den amerikanske centralkommando, som kommunikerer ved at sammenklippe krig og computerspil. Den politiske og militære ledelse i verdens mest magtfulde nation sætter på den måde nye standarder for, hvordan et demokrati fremstiller krig.
Men egentlig er det hverken overraskende eller uventet. Det er nemlig ikke mere end fire måneder siden, den amerikanske præsident Donald Trump stolt fortalte om et lynangreb på Venezuela og en succesfuld bortførelse af daværende præsident Nicolás Maduro. Det skete i en breaking news udsendelse på Fox kun få timer efter den militære aktion var gennemført. Her fortalte præsidenten om, hvordan han havde fulgt med på nærmeste hold hjemmefra: ”I watched it literally like I was watching a television show”, udtalte han til Fox News.
Man forestiller sig således situationen: Trump sidder i det ovale kontor eller i the situation room med sine militære og strategiske rådgivere samlet om en fladskærm, hvor de kan følge med i, hvordan præcisionsbomberne med usvigelig sikkerhed finder vej til målene, slår ned og eksploderer. Måske har de set selve tilfangetagelsen af Maduro via et livecam på elitesoldaternes hjelme.
Hvad enten man bryder sig om det eller ej – og om Trump eller ej, så havde han sikkert fuldstændigt ret: Det har lignet det, vi kender fra et computerspil som Call of Duty eller en tv-serie som Homeland.
Når virkeligheden ligner Call of Duty
Moderne krig involverer fjernstyrede droner og avancerede, ubemandede bombefly. Droner er en helt afgørende del af krigen i Ukraine, og ubemandede bombefly har været brugt af amerikanerne i de første måneders angreb på Iran og var med stor sandsynlighed også et vigtigt element i lynaktionen rettet mod Maduros Venezuela. Sådan højteknologisk krigsførelse indebærer, at militære enheder af specialiserede operatører sidder langt fra slagmarken i et kontrolrum fyldt med skærme, hvor de via satellitter styrer præcisionsvåbnene med en form for joystick og udløser bomberne via en knap eller et tastatur.
På den måde smelter den digitale verden og den virkelige verden sammen. De to verdener nærmer sig hinanden fra forskellige fronter – for nu at blive ved de militære metaforer.
Måske kan det endda skabe en forøget menneskelig kynisme i forhold til krig. Ja, i yderste konsekvens bliver det simpelthen lettere at trykke på knappen
For det første er mediernes fremstilling af krigen blevet mere virkelighedsnær i den forstand, at vi følger den meget tæt. For det andet foregår virkelighedens krig med de samme visuelle logikker som computerspillene.
For det tredje bliver computerspillene selv mere og mere realistiske i takt med den øgede datakraft og generativ AI. Det sætter algoritmerne i stand til at efterligne virkelige mennesker og konstruere begivenheder helt fra bunden, så man efterhånden ikke kan se forskel.
Det vi ikke ser
Men den nærhed til krigen, som medierne skaber, har sine begrænsninger og betingelser. Den medieskabte fremstilling stopper nemlig ofte brat ved missilernes nedslag, og derved kommer vi kun sjældnere tæt på den anden side af virkelighedens krig: På døden, lemlæstelserne og lidelsen. Det sker naturligvis, som vi blandt andet så det i forbindelse med, at et amerikansk tomahawkmissil ramte en pigeskole, hvor det iranske statsmedie IRNA delte en video af en bombet bygning med en lydside af mennesker, der skriger af sorg. Men den ødelæggelse, som bomberne skaber, repræsenteres som oftest af et abstrakt tal, nærmere bestemt et dødstal, antallet af omkomne og sårede.
Den nære, medieskabte krig med de spektakulære billeder, som bringer os helt tæt på begivenhederne, risikerer på den måde omvendt at skabe en distance til denne anden side af krigen –med den alvorlige konsekvens, at det bliver lettere at acceptere krigen, opfatte den som cool, imponerende og fascinerende. Måske kan det endda skabe en forøget menneskelig kynisme i forhold til krig. Ja, i yderste konsekvens bliver det simpelthen lettere at trykke på knappen – i både overført og bogstavelig forstand.
Den amerikanske regering og centralkommando har sikkert en række strategiske overvejelser og mere eller mindre kyniske grunde til at formidle videoerne til sine borgere og vise dem, hvordan krigen i Iran ser ud. De dramatiske billeder fra erobringen af Touska og sammenblandingen af Operation Epic Fury i Iran og computerspillet Call of Duty i videoerne fra Det Hvide Hus er et forsøg på at gøre krigen mere genkendelig og måske endda få den til at føles mere forståelig og succesfuld. Paradoksalt nok ikke fordi vi kan genkende noget fra den virkelige verdens krig eller forstå den bedre ud fra virkelighedens rammer – for det har vi ingen mulighed for – men fordi vi kan genkende noget fra den digitale og medierede verden.
Krig som medieskabt erfaring
Jeg har nemlig aldrig været i krig. Det har den amerikanske præsident og langt de fleste af hans vælgere heller ikke. Det vil sige, at ingen af os har en jordisk chance for at vide, hvordan krig er i virkeligheden. Vi kender kun krig fra film og medierne, og det er vores eneste reference. Både for mig og Trump og de fleste andre er krig bogstaveligt talt medieskabt. Konsekvensen er i al sin opsigtvækkende enkelthed, at den virkelige krig i praksis intet betyder for vores oplevelse af genkendelighed, troværdighed og vores følelse af ægthed.
For mig – og tydeligvis også for Trump – er autenticitet ikke længere bundet til virkeligheden, men til mediernes evne til at skabe den.
Så selvom udtalelsen til Fox News umiddelbart virker meget Trump-agtig, er den altså ikke så mærkelig. I realiteten er krig og moderne krigsførelse på disse forskellige måder blevet til noget, der opleves som et computerspil eller et TV-show.
Læs mere af Søren Schultz Hansen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og