HØJSKOLETENDENS // ARTIKEL – Jorden Kalder, Grøn Guerilla, Omstillingsagent og Madpolitik og Systemkritik. Klima, natur og bæredygtighed indtager i disse år dagsordenen på flere og flere danske højskoler, hvor nye fagretninger bandlyser flyrejser og i stigende grad hiver eleverne væk fra klasselokalerne og ud i det fri. Højskolelærer Marie Sainabou Jeng og tidligere højskoleelev Emil Stenz Aardestrup ved Suhrs Højskole undersøger tendensen.
De gamle træpaller er næsten ikke til at kende. De står oprejst og med alle hulrum fulde af sort muld, der huser elevernes nyplantede krydderurter. Overalt stikker små grønne totter frem og spreder en indbydende duft af rosmarin, mynte og timian, og omkring pallerne spirer kartofler, gulerødder og tomater i store højbede.
Mens eleverne på Suhrs Højskole lærer om kompost og upcycling af gamle paller til smarte, mobile urtehaver, summer en mild, men konstant hovedstadslarm i baggrunden. Fem etager under højskolens store tagterrasse ligger Kultorvet, og bag eleverne strækker Rundetårn sig mod den blå himmel som bekræftelse på, at vi trods havearbejdet ikke er på landet, men befinder os midt i Københavns pulserende centrum.
’Omstillingsagenter’ kalder Suhrs Højskole de elever, der tager skolens linjefag med fokus på bæredygtighed. Den gamle husholdningsskole er blevet til en højskole med et altoverskyggende fokus på mad og bæredygtige spisevaner. Og selvom den kun ligger fem minutter fra Nørreport i det inderste indre København, er selvforsyning og jordnær praksis en fast del af dagligdagen.
“Bæredygtighed er et mere presserende emne end nogensinde før, men det er også en debat fuld af dystre udsigter, som kan gøre det nemt at miste modet. Vi skal have eleverne ud af klasselokalet og vise dem, hvordan man kan arbejde med ting på et personligt plan med fokus på praktisk læring, der kan ruste elever til aktivt at ændre på deres vaner. Vi skal sprede lyst og inspiration snarere end bekymring og modløshed,“ forklarer Laura Troi, der underviser Suhrs’ Omstillingsagenter.
Da Grundtvigs oprindelige højskoletanke spirede i 1800-tallet, var målet at få de uoplyste bønder væk fra markerne og ind i klasselokalerne. Godt 200 år senere begynder mange højskoler nu at gøre det stik modsatte. Nu hiver man unge mennesker væk fra den klasseundervisning, der i nyere tid har optaget en støt stigende del af deres liv, og tilbage til markerne. Ud i en grøn virkelighed med en klimadagsorden, der er vigtigere at tage hånd om end nogensinde før.
“Bæredygtighed er et mere presserende emne end nogensinde før, men det er også en debat fuld af dystre udsigter, som kan gøre det nemt at miste modet. Vi skal have eleverne ud af klasselokalet og vise dem, hvordan man kan arbejde med ting på et personligt plan med fokus på praktisk læring, der kan ruste elever til aktivt at ændre på deres vaner. Vi skal sprede lyst og inspiration snarere end bekymring og modløshed,“
Suhrs Højskole er kun én af efterhånden ganske mange danske højskoler, som i disse år vender Grundtvigs grundprincipper på hovedet i den grønne omstillings navn.
Deler erfaringer i landsdækkende bæredygtighedsnetværk
Bæredygtighedens ivrige invasion af højskoledagsordenen kender Johannes Schønau fra Egmont Højskole syd for Aarhus mere til end de fleste.
Som højskolelærer har han blandt andet taget initiativ til at etablere samarbejder med lokale landmænd og producenter, som nu leverer størstedelen af skolens fødevarer – herunder 7 glas honning, 1400 æg og 250 kg kartofler hver uge. Og ved siden af sin lærergerning er han blevet ansat som den første bæredygtighedskonsulent nogensinde i Foreningen for Folkehøjskoler i Danmark (FFD).
“Vi er heldigvis rigtig mange, der gerne vil det samme, og den fællesskabsfølelse, der blusser op i de her år, kan gøre en helt høj. Den glæde og lyst til at deltage i klimakampen skal vi videregive til vores elever, og heldigvis sker der allerede masser af spændende ting ude på skolerne.”
Foreningen har siden 2015 opprioriteret indsatsen omkring bæredygtighed på danske højskoler. En indsats, der blandt andet har ført til stiftelsen af Højskolernes BæredygtighedsNetværk, hvor højskoler deler erfaringer om, hvordan man kan indlemme den grønne omstilling i alt fra den daglige undervisning til indkøbspolitik og madlavning.
Medlemmer af netværket forpligter sig til at sætte bæredygtighed på dagsordenen og følge en række konkrete principper og pejlemærker, men det ansvar ser ikke ud til at afskrække højskolerne. Tværtimod er otte højskoler allerede blevet en del af netværket, og interessen fra andre højskoler er så stor, at man forventer, at det tal kommer til at stige til op mod 30 skoler i løbet af 2019.
“Vi er heldigvis rigtig mange, der gerne vil det samme, og den fællesskabsfølelse, der blusser op i de her år, kan gøre en helt høj. Den glæde og lyst til at deltage i klimakampen skal vi videregive til vores elever, og heldigvis sker der allerede masser af spændende ting ude på skolerne. BæredygtighedsNetværket skal styrke den indsats endnu mere,” siger Johannes Schønau, der er netværkets primære koordinator.
Suhrs er blandt de højskoler, der har meldt sig under fanerne i BæredygtighedsNetværket. Målet er at gøre vejen fra spredte grønne initiativer til fælles samarbejde på tværs af højskoler så kort som muligt, så danske højskoler på sigt kan etablere en fælles strategi for den bæredygtige indsats og trække på hinandens erfaringer og gode idéer.
“Det er smukt, at så mange højskoler, der jo på mange måder er i konkurrence med hinanden, er så ivrige efter at samarbejde om et fælles mål. Der sker allerede nu rigtig mange gode ting ude på landets højskoler, men vi kan gøre en endnu større forskel, hvis vi arbejder sammen. På Suhrs har vi allerede søgt erfaringer fra flere højskolelærere i netværket, ligesom andre har haft fat i os for at få gode råd,” siger Laura Troi.
Opbakning fra de gamle højborge
Suhrs Højskole er ikke mere end 8 år gammel og har fra begyndelsen haft en bæredygtig tilgang til forbrug, mad og fødevarer integreret i værdigrundlaget – der også er historisk forankret i den tidligere husholdningsskole stiftet af Ingeborg Suhr Mailand i 1901. Det samme er tilfældet for Roskilde Festivals nystartede højskole, og til listen kan man også føje Byens Højskole i Odense. Da de sidste år åbnede højskoledørene for første gang, var det med et omvendt loppemarked, hvor gæster blev opfordret til at medbringe og donere alt fra gamle møbler til kasserede kaffekopper, som man siden har indrettet skolen med.
“Vi ville som udgangspunkt helst undgå at købe noget nyt til Byens Højskole. Og det var en beslutning, vi tog ud fra den tese, at tingene jo er der et sted i forvejen. Det handler om ressourcebesparelse og om at gøre op med det unødvendigt høje materielle forbrug, vi har opbygget i verden,” forklarer forstander Claus Brandstrup.
På landets unge højskoler skriver man aktivt den grønne omstilling ind i selve fundamentet for højskoledriften. Men det er langt fra kun landets nye højskoler, der driver genbrug, upcycling og grøn fødevarepraksis frem hos deres elever. Blandt frontløberne i højskolernes omstilling er også en række af landets gamle, traditionsrige skoler. Grundtviganske højborge, der ikke har nogle problemer med at nyfortolke Grundtvigs principper og tilpasse dem en mere tidssvarende kontekst med klimakampen i fokus.
“Hele højskolens værdigrundlag er bygget op om at tage del i det samfund, som vi eksisterer i. En højskole er levende og skal løbende tage stilling til sine omgivelser, og jeg kan slet ikke forestille mig at leve op til i 2019 uden at fokusere på klimadagsordenen,” siger Ole Toftdahl, der er forstander på Ry Højskole i det østlige Jylland.
Her er den bæredygtige tankegang inkorporeret både fagligt og i højskolens dagligdag. Et af skolens nye fag, Kloden Kalder, undersøger klimaudviklingen på kloden og undersøger gennem både teori og praksis, hvad man kan gøre ved det.
“Det er fedt at se så mange stærke, grønne initiativer på højskolerne, men de blomstrer heldigvis kun, fordi eleverne køber ind på dem og gerne vil tage ansvar for den verden, de lever i. Unge mennesker – og især højskolesegmentet, ser ud til at blive mere og mere bevidste forbrugere.”
Desuden har skolen ligesom en række andre højskoler vendt ryggen til flyveture på samtlige kurser. I stedet bliver elever, der tidligere fløj på studietur til europæiske storbyer, nu sendt på tog-safari gennem Europa.
“Kurset blev udsolgt på rekordtid, efter vi indførte det. Det kan vi kun tolke som et klart signal fra de unge mennesker om, at de efterspørger et fokus på den grønne omstilling,” konstaterer Ole Toftdal.
Ungdommen efterspørger selv fokus på bæredygtighed
Selv om den grønne udvikling på landets højskoler først og fremmest er præget af samfundsansvar og idealisme, så er der også et glædeligt markedsaspekt, der ikke er til at komme uden om.
Bæredygtighed og ansvarlighed er ganske enkelt det, de vordende højskoleelever gerne vil have.
“Det er fedt at se så mange stærke, grønne initiativer på højskolerne, men de blomstrer heldigvis kun, fordi eleverne køber ind på dem og gerne vil tage ansvar for den verden, de lever i. Unge mennesker – og især højskolesegmentet, ser ud til at blive mere og mere bevidste forbrugere. Danske højskoler får flere og flere elever ind, der efterspørger vegetariske måltider, interesserer sig for genbrug og selvforsyning, og generelt tager på højskole med en grøn dagsorden,” forklarer FFD’s Johannes Schønau.
Netop derfor opfordrer FFD i disse år højskoler til at tage rollen som drivkraft og hjælpe de unges interesse for bæredygtighed på vej med den faglige og praktiske dannelse, som den danske folkehøjskole gennem historien har været eksponent for.
På Krogerup Højskole søger man aktivt spændingsfeltet mellem mark og skolebænk. En slags moderne brobyggeri mellem Grundtvigs oprindelige dannelsestanke og nutidens behov for at genetablere menneskets bånd til naturen. Det sker blandt andet gennem et tæt samarbejde med Aarstiderne, der som højskolens nabo giver mulighed for at få jord under neglene i Krogerup Avlsgaards store køkkenhaver.
De praktiske, sanselige erfaringer kombineres med undervisning, der skal give eleverne et større perspektiv på verdens klimaudfordringer.
“Vi kan aldrig sikre os, at de tager principperne med videre i deres liv, men vi er ikke i tvivl om, at der bliver sat en masse tanker i gang ude på højskolerne. Jo lettere det er at omsætte de tanker til praksis, jo større er sandsynligheden for, at eleverne efterlever dem på den anden side af deres højskoleophold.”
“De fleste unge er opmærksomme på, hvor store klimaproblemer, verden står overfor, men desværre går mange også med et mismodigt forhold til, hvad de selv kan gøre ved det. Vi introducerer dem til folk og tiltag, der gør en håndgribelig forskel. Den økologiske landmand, der gør markerne sundere, forskere, der trækker politikken i den rigtige retning, og iværksættere, der fremmer den grønne omstilling. Vi vil veksle mismod og frustration til mere af den aktivisme og fandenivoldskhed, der allerede bobler i de unge. Rigtig mange af dem har allerede lysten til at gøre en forskel – de skal bare have værktøjerne,” forklarer forstander Rasmus Meyer
Men hvordan sikrer man, at de værktøjer og gode vaner, eleverne får på landets højskoler, også kommer med dem hjem, når de forlader højskoleboblen og skal tilbage til hverdagen?
Det spørgsmål er en af grundene til at den omvendte Grundtvig og praktiske undervisning er blandt de øverste ting på dagsordenen på så mange af landets højskoler.
“Vi kan aldrig sikre os, at de tager principperne med videre i deres liv, men vi er ikke i tvivl om, at der bliver sat en masse tanker i gang ude på højskolerne. Jo lettere det er at omsætte de tanker til praksis, jo større er sandsynligheden for, at eleverne efterlever dem på den anden side af deres højskoleophold. Den viden og praktiske erfaring, eleverne får, skal gerne være med til at forme deres videre færd i livet, hvad enten det er i form af små adfærdsændringer eller store livsomvæltninger,” siger Johannes Schønau.
Tidligere elever arbejder for at sprede højskoleånden
Da Mathilde Nilsson stoppede på Testrup Højskole, var det med et nyfundet fokus på natur og friluftsliv – og et stærkt ønske om at holde liv i højskoleånden og de principper, som opholdet havde fået ind under huden på hende.
I dag er hun en del af Højskolernes Ambassadørnetværk, hvis primære opgave netop er at bygge bro fra højskoleboblen og ud til resten af samfundet.
“Vi er alle tidligere højskoleelever og har selv været vidne til den vigtige læring og de mange gode værdier, der bliver spredt på danske højskoler. Vores hovedspørgsmål er, hvordan vi kan bidrage til, at højskolerne ikke lukker sig om sig selv, men i stedet skaber nogle strømninger, der rækker ud over skolen – både til tidligere elever og til andre folk uden for højskolemiljøet,” forklarer Mathilde Nilsson.
Siden netværkets stiftelse sidste år har det ført til en række frivillige events og workshops, og i sommer var Mathilde Nilsson med til specifikt at rette fokus på den grønne omstilling, da hun i samarbejde med et hold af højskoleambassadører afholdt en gratis endagshøjskole midt i København.
“Der er hundredevis af arrangementer i København, hvor man kan lytte til et par oplæg og så tage hjem igen, men det stærke ved højskolerne er jo netop, at man selv bliver engageret. Det var den oplevelse, vi ville give folk, og derfor var det vigtigt, at arbejdet manifesterede sig i noget konkret og fysisk.”
Anledningen var Earth Overshoot Day – den dag på året, hvor menneskeheden har opbrugt de ressourcer, planeten kan nå at reproducere på et år. I 2018 faldt den dag 29. juli, og derfor var overforbrug og bæredygtighed også hvad minihøjskolens pensum kredsede om dagen igennem. Og efter en dag med workshops og oplæg om alt fra genbrug til overskudsmad og klimaretfærdighed, havde endagskursisterne skabt et online magasin med fokus på, hvordan man på et personligt plan kan bidrage til at bremse udmagringen af kloden.
“Der er hundredevis af arrangementer i København, hvor man kan lytte til et par oplæg og så tage hjem igen, men det stærke ved højskolerne er jo netop, at man selv bliver engageret. Det var den oplevelse, vi ville give folk, og derfor var det vigtigt, at arbejdet manifesterede sig i noget konkret og fysisk. At deltagerne skabte noget, der kunne symbolisere det fællesskab og samarbejde, de havde haft, og som på mange måder er indbegrebet af et højskoleophold,” forklarer Mathilde Nilsson.
Handlekraft er den vigtigste lektie, en højskole kan give
Hun har svært ved at sætte fingeren på, hvad hendes højskole helt præcis har gjort for at få de værktøjer og værdier, de har givet hende, til at hænge fast på den anden side af højskoletiden. Men hun ved, at det er lykkedes, og det er en-dags-højskolen et perfekt eksempel på.
Først og fremmest formåede den at sprede højskoleånden – og en vigtig lektie om overforbrug – til folk, der ingen forbindelse har til højskolemiljøet. Men selve arrangementets tilblivelse var også et direkte resultat af den vigtigste lærdom, hun har fået med fra sin tid på højskole.
“En af de primære pointer med opholdet var, at vi skulle opfordres til at kaste os ud i ting. At være åbne og tro på, at alt kan lade sig gøre. Det er selvfølgelig en kliché, men hvis man tager det mindset med ud i verden, så tror jeg, at der i resten af ens liv altid vil være lidt kortere fra tanke til handling,” siger Mathilde Nilsson.
“Allerede der har højskolerne givet deres elever uendeligt meget bedre forudsætninger for at gøre en forskel – uanset om vi snakker bæredygtighed eller noget helt andet.”
Bæredygtighed er imidlertid noget af det, der i disse år snakkes mest om på danske højskoler. Den grønne udvikling spirer, og Johannes Schønau både håber og tror på, at strømningen fremover vil sprede sig til endnu flere af landets 69 højskoler.
“Vi oplever så bred interesse, at jeg godt med sindsro tør sige, at netværket kun bliver større med årene. Skolerne anerkender, at der er brug for en grønnere dagsorden, og de føler et stort samfundsansvar – præcis som højskoler skal,” siger han.
På mange højskoler betyder det færre elever i klasselokalerne og flere elever i det fri med fokus på at genfinde forbindelsen til den natur, vi mere end nogensinde før er nødt til at pleje og beskytte.
En omvendt Grundtvig. Og efter alt at dømme også en nødvendig udvikling.
Fotos: Suhrs Højskole og Marie Sainabou Jeng.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
