DANSK POLITIK // ANALYSE – Efter weekendens landsråd står det stadig ikke helt klart, hvad Mona Juul vil med De Konservative. Hun har tilberedt en buffet med lidt for enhver smag, men på sigt kan det blive svært at balancere både grønne hensyn og familiepolitik, skriver Frank Korsholm.
”I ved, hvad vi står for.”
Det var Dansk Folkeparti slogan ved valget i 2015, hvor partiet overraskede alt og alle ved at blive Danmarks næststørste parti.
DF havde dengang kun 20 år på bagen, men alligevel var det lykkedes Pia Kjærsgaard og Kristian Thulesen Dahl at brænde sig så meget ind i bevidstheden på danskerne, at de reelt ikke behøvede fortælle dem, hvilken politik de havde på hylderne.
Det vidste vælgerne udmærket, og mere end hver femte kvitterede for tilliden ved at stemme på det selvbevidste parti, der altså gik frem med 15 mandater og klart distancerede sig fra Venstre og ikke mindst De Konservative, som med Søren Pape Poulsen fik partiets hidtil ringeste valg med kun 3,4 pct. af stemmerne.
Danskerne vidste, at en stemme på Dansk Folkeparti var en stemme imod alt det fremmede. Alt udefra var farligt. Indvandrere, flygtninge, EU, euroen, globaliseringen og meget mere. Det ville DF værne nationen imod, og så skulle folkepensionisterne i øvrigt have lidt ekstra i form af ældrecheck, værdighedspulje, varmehjælp, bedre ældrepleje, og hvad der ellers kom af gode forslag fra Ældresagens toplobbyist, Bjarne Hastrup.
Det Konservative Folkeparti har været i den politiske arena i mere end fem gange så lang tid som DF.
Partiet blev stiftet i 1915, men har reelt rødder tilbage til enevældens ophør i 1849.
Alligevel ved vælgerne ikke, hvad De Konservative står for. Hvad der er partiets mærkesager, og hvad det vil kæmpe for til sidste blodsdråbe.
Konservative har ingen identitet
Partiets identitet er til evig debat, og det skifter typisk, hver gang partiet får en ny formand, hvilket sker ret hyppigt. Set over de sidste 20 år har partiet således haft fem formænd. Bendt Bendtsen, Lene Espersen, Lars Barfoed, Søren Pape Poulsen og nu Mona Juul, der som bekendt overtog efter Søren Papes tragiske død i april i år.
Ved hvert formandsskifte skulle partiet genopfinde sig selv. Finde sin identitet. Skulle den nye formand være Socialkonservativ, Værdikonservativ eller Erhvervskonservativ – blandt venner også kaldet golfkonservativ?
Bendt Bendtsen var ubetinget erhvervskonservativ. I sådan en grad, at det var et tema i partiet, hvordan det kunne vise vælgerne, at det også havde andre varer på hylderne. Lavere skat for erhvervslivet og for borgerne måtte ikke være det eneste, Konservative havde at byde på.
Men det var det for Bendtsen. Det lyste ud af ham, og vælgerne kvitterede med en beskeden fremgang til Mr. 10 pct. ved alle de valg, han stod i spidsen for op gennem 00’erne.
Konservative har det bedst i magtens centrum, så uanset om næste ombæring byder på et rødt eller blåt flertal, skal Mona Juul holde sig til
Siden er det gået grueligt galt for det nu lille parti. Kort fortalt ville Lene Espersen som tidligere populær justitsminister være værdikonservativ. Lars Barfoed ville som Frederiksbergborger være socialkonservativ. Søren Pape Poulsen ville tilbage til værdikonservatismen, hvilket åbenbart er en svøbe, der knytter sig til det at være justitsminister.
Hvad vil Mona Juul?
Nu er det så Mona Juuls tur. Hvad vil hun? Det skulle weekendens landsråd i Herning have rådet bod på, men gjorde det så også det? Det er spørgsmålet, og svaret skal som i Politikens bagsidespalte, ATS, altid findes nederst i organet.
Forud for Landsrådet havde partiet spillet ud med to skatteforslag. Lavere aktieskat og lavere selskabsskat. Det skulle så tilfredsstille de erhvervs-konservative, der stadig mindes dette årtusindes guldalder under Bendt Bendtsen, men derudover er det også her, Mona Juul har sin største personlige troværdighed som en succesrig erhvervskvinde i reklamefirmaet Envision.
Noget tyder på, at Mona Juul vil tilberede en buffet med lidt for enhver smag
Så skulle der også være noget til de klassiske konservative værdikrigere. Mona Juul bebudede en strammere kurs over for kriminelle udlændinge, der skal smides ud af deres lejligheder og i øvrigt formenes dansk statsborgerskab.
Derudover kan Ukraine fortsat regne med Konservatives opbakning til sin kamp imod Putin. Til gengæld var der ingen løfter om flere penge til hverken Forsvaret eller Politiet, hvilket en ægte værdikonservativ nok ville have krævet.
Konservative vil passe på familierne – det dyrebareste af alt
Partiet mangler stadig at konkretisere nogle initiativer, og foreløbig er det vist kun noget med, at børn ikke må få juridisk kønsskifte. En problematik, der næppe berører mange, ligesom partiets anti-woke politik vist heller ikke er noget, der optager mange vælgere uden for den københavnske ringvej.
Man kan ikke påstå, at Mona Juuls tale osede af at være socialkonservativ, til trods for at en af partiets fremmeste ideologer, Nicolaj Bøgh, har været dybt inde over udformningen af partiets nye partiprogram. Bøgh er fra Frederiksberg og har åbent efterlyst mere socialkonservatisme over partiet.
Partiet får vanskeligt ved at løfte sig fra de nuværende ca. 6 pct., som det har stået på i månedsvis, men måske får det chancen for at komme med i en regering efter næste valg
Men måske er det klogt nok at holde lidt igen, da partiet traditionelt har haft vanskeligt ved at udkrystallisere forslag, der giver bedre kår for de socialt udsatte. Den socialkonservative profil egner sig nu engang bedst til festtaler og langhårede kronikker med få læsere.
Danmarks grønneste borgerlige parti
Nu gælder det i stedet om at have en grøn profil. Konservative vil være Danmarks grønneste borgerlige parti, hvilket lyder som en røst fra Connie Hedegaards storhedstid, inden hun i 2009 blev eksporteret til Bruxelles som klimakommissær.
Fremover skal miljøsyndere straffes hårdere. Det gælder vel at mærke primært de miljøsvin, der svindler med forurenet jord, og ikke de miljøsyndere, der driver landbrug, og som årligt sender over 50.000 tons kvælstof ud i de indre danske farvande, så de få tilbageværende fisk skal hoppe langt op over vandoverfladen og gispe efter den fornødne ilt.
Disse landmænd skal ikke straffes, men i stedet belønnes, da Konservative er med i den grønne trepartsaftale, der honorerer landbruget med 40-50 mia. kr. ved at opkøbe landbrugsarealer og plante skov.
Penge, der ellers kunne have gjort en kæmpe forskel, hvis de var blevet brugt på at fremme nye miljøteknologiske løsninger, så dansk erhvervsliv kunne få et kæmpe grønt skub fremad. Det havde måske mere været i den konservative ånd om at gøre mere for dansk erhvervsliv.
Hvordan Mona Juul i øvrigt vil balancere den nye grønne linje med at være et familieparti, når fremtiden byder på nye udgifter til energieffektiviseringer for de konservative boligejere i gamle utætte murermestervillaer, bliver spændende at følge. Partiet får i længden svært ved skræve over begge synspunkter.
Hvad får man med Mona Juul ved roret?
Noget tyder på, at Mona Juul vil tilberede en buffet med lidt for enhver smag. Hun gav intet klart svar på, hvem hun er, og i hvilken retning hun vil trække det hårdtprøvede parti. Den konservative identitet manglede.
Partiet får derfor vanskeligt ved at løfte sig fra de nuværende ca. 6 pct., som det har stået på i månedsvis, men måske får det chancen for at komme med i en regering efter næste valg. Det er åbenbart Mona Juuls drøm.
I givet fald skal partiet byde sig til.
Rollen i opposition magter Konservative ikke, selv om omgivelserne i form af Venstre og Moderaterne er brændt sammen i SVM regeringen.
Konservative har det bedst i magtens centrum, så uanset om næste ombæring byder på et rødt eller blåt flertal, skal Mona Juul holde sig til og gøre sine drømme om magt til virkelighed.
Det er Konservatives eneste chance for at gøre sig interessante igen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og