BØRNELIV // ANALYSE – Selvom det er i strid med loven, er hensynet til økonomien den hyppigste årsag til, at vuggestuer og børnehaver får afslag, når de søger om hjælp til børn i mistrivsel. Det viser en ny undersøgelse, som analysevirksomheden Bureau 2000 har gennemført for FOA. Ifølge psykolog og PPR-psykolog kan det give børnene belastningsreaktioner. Børneordfører Astrid Krag (A) ser dog et lys for enden af tunnellen.
“Vi har et barn, der viser tegn på autisme, og kommunen har ikke ressourcer til at sætte det i værk, som der er brug for. Når vi bruger egne personaleressourcer, er indsatsen mindre vellykket, da hensynet til hele børnegruppen også skal varetages.”
Sådan lød ordene fra en af de ledere, der svarede på en spørgeskemaundersøgelse som analysevirksomheden Bureau 2000 har gennemført for Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA, red.) i oktober-november 2022.
Jeg er lamslået over, at kommunerne vender børnene ryggen i stedet for at hjælpe dem med deres udfordringer og ud af deres mistrivsel
Formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen
Svaret fra lederen er ikke unikt.
Mere end hver fjerde institution (27 procent, red.) svarer, at de inden for det seneste år en eller endda flere gange har fået nej fra kommunen til hjælp fra pædagogisk psykologisk rådgivning, PPR, når de søgte hjælp til et barn.
Og i mere end hvert tredje tilfælde (37 procent, red.) har de fået den begrundelse for afslaget, at der ikke var penge til støtten, hvilket betyder at den hyppigste årsag til, at vuggestuer og børnehaver får afslag, når de søger om hjælp til børn i mistrivsel, er kommunernes hensyn til økonomien
Og det er ifølge formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen i lodret strid med både dagtilbuds- og serviceloven.
Autisme-formand: Kommunerne vender børnene ryggen
”Jeg er lamslået over, at kommunerne vender børnene ryggen i stedet for at hjælpe dem med deres udfordringer og ud af deres mistrivsel”, siger Kim Henriksen til POV. Det giver, rent økonomisk, ikke mening, mener han:
“Hvis børnene ikke får hjælp, når de står med behovet, risikerer vi, at deres problemer vokser med dem ind i skolealderen og ungdomslivet,” siger han og slår fast, at det kan betale sig at sætte tidligt ind med støtte.
Spørgeskemaundersøgelsen
Undersøgelsens resultater er baseret på 733 besvarelser fra daginstitutionsledere i 91 kommuner, og 925 besvarelser fra medarbejdere i 92 kommuner ud af 98.
Herudover er der 60 besvarelser fra område/klyngeledere. Bureau 2000 vurderer, at dataindsamlingen, der er foretaget i oktober-november 2022, er repræsentative.
”Vi har lige fået dokumenteret i et forsøg, Socialstyrelsen stod bag, at det gør en kolossal forskel at sætte ind i rekordfart med psykologhjælp til unge mennesker i mistrivsel. Den samme hurtige reaktion skylder vi de mindste i vores samfund,” siger Kim Henriksen.
Selvom det ikke er alle, der afvises, er sagsbehandlingstiden ofte for lang og hjælpen begrænset.
54 procent af medarbejderne i undersøgelsen svarer, at de enten helt eller overvejende er enige i, at der går alt for lang tid, fra de observerer mistrivsel hos et eller flere børn, til de får rådgivning. Samtidig mener hver anden (47 procent, red.), at den rådgivning, de får, er for begrænset eller kortvarig.”
En leder skriver i besvarelsen:
“Vi har ansøgt om støttetimer af to omgange på et barn, vi vidste havde en funktionsnedsættelse. Først efter afgørelse fra BUA (børne- og ungepsykiatrisk afdeling, red.) kunne vi modtage støttetimer på barnet, som har autisme. Barnet havde gået hos os i to år uden støttetimer.”
Spørger man formanden for Autismeforeningen, Brian Andersen, forstår han ikke kommunernes prioritering.
”Jeg forstår slet ikke argumentet med, at kommunerne ikke har råd. Kommunerne skal stille penge til rådighed”, siger Brian Andersen, der ikke mener, at kommunerne tænker økonomisk langsigtet.
Kommunerne har et stort medansvar for at se på, hvad det er, som gør, at flere børn og unge mistrives
Peter Pannula Toft, børne- og skolechef i Kommuners Landsforening.
”Tænk hvor mange år, de her børn er i mistrivsel, og hvordan det påvirker børnene, deres søskende, deres forældre og i sidste end samfundsøkonomien” siger Andersen, der pointerer, at det er meget svært at få støtte til barnet og familie uden en diagnose.
BUPL: Gør ondt værre
Heller ikke pædagogernes fagforening BUPL er positive overfor, at kommunerne nogle gange smækker kommunekassen i.
Forretningsudvalgsmedlem i BUPL Johnny Gaardsdal, skriver i en mail:
“At økonomi er mere styrende for indsatser end børnenes behov, er desværre en udfordring, vi kender alt for godt. Det gør kun ondt værre, når børn med særlige støttebehov ikke får den støtte, de har brug for, skriver han i en mail til POV, hvor han også fortæller, at det som pædagog er topfrustrerende, når ens faglige vurdering af børnene ikke bliver fulgt op af handling med det samme.
“Det går både ud over det enkelte barn, og det påvirker i nogle tilfælde også børnefællesskaberne,” slutter han.
Hvis barnet ikke mødes med autismespecifik pædagogik, kan det reagere med belastningsreaktioner
Sara Bork, autoriseret psykolog
Hos Kommunernes Landsforening, (KL, red.) er de bevidste om problematikken, men organisationen tilbyder ikke en løsning.
På spørgsmålet hvad de vil gøre for at sikre, at kommunerne ikke lukker for kassen overfor de børn, der mistrives ude i kommunens daginstitutioner, svarer børn- og skolechef i Kommuners Landsforening, Peter Pannula Toft i en mail.
“Vi er meget optaget af, at der desværre er flere og flere børn, der har behov for at støtte meget tidligt i livet i vores dagtilbud.”
“Kommunerne har et stort medansvar for at se på, hvad det er, som gør, at flere børn og unge mistrives. For der skal ikke herske nogen tvivl om, at børn, der har brug for en særlig indsats eller støtte, skal have den, ” skriver han og slår fast, at det handler om at sikre hjælp, så børn får støtte til udvikling og trivsel i eget dagtilbud. Ligesom det handler om, at det pædagogiske personale får den nødvendige vejledning og faglige sparring.
Psykolog: Kan medføre belastningsreaktioner
Ifølge autoriseret psykolog Sara Bork, der har arbejdet i PPR-regi siden 2008, kan det have store konsekvenser for barnet, hvis det ikke får hjælp i tide.
“”Hvis man har mistanke om autisme, skal man møde barnet autismepædagogisk blandt andet ved at sikre forudsigelighed, genkendelighed og tæt voksenguidning”, forklarer hun og pointerer videre, at mange dagtilbud har høj kvalitet, hvor dygtige pædagoger kan løfte denne opgave. Hun påpeger videre, at det ikke mindst kræver et dagtilbud af høj kvalitet.
“Det handler om at have en forståelse for barnet, og hvad der er muligt,” fortæller psykologen og slår fast, at manglende – eller for sen – støtte i nogle tilfælde kan have alvorlige konsekvenser for barnet:
”Hvis barnet ikke mødes med autismespecifik pædagogik, kan det reagere med belastningsreaktioner.”
– Belastningsreaktioner?
”Ja, for eksempel angst, stress, eller ADHD-lignende symptomer.”
– ADHD-lignende symptomer?
“Ja, i nogle tilfælde ser vi, at børnene udvikler belastningsreaktioner, og viser for eksempel symptomer, der ligner dem, vi ser hos børn med ADHD.”
– Er belastningsreaktionerne kroniske?
”Nej, de er ikke kroniske, men de kan vise sig i kortere eller længere tid – for nogle børn vil symptomerne forsvinde, når børnene mødes rigtigt, hvorimod det for andre kan tage længere tid, hvor symptomerne fortsat viser sig i mindre eller større udstrækning”, svarer Sara Brok og pointerer, at det er vigtigt at huske på, at det ikke er alle børn, der skal have en diagnose.
Astrid Krag: Det er en problematik, som vi skal tage alvorligt
Selvom ovenstående er til at få grå hår i hovedet af, er der, ifølge børneordfører hos Socialdemokratiet, Astrid Krag (S), måske lys for tunnelen.
Behovet for gode råd og vejledning fra PPR er langt større end der er kapacitet til, og det er en problematik, vi skal tage alvorligt
Astrid Krag (A), børneordfører for Socialdemokratiet
“Alle børn skal have en tryg hverdag med voksne, der passer godt på dem. Det handler om ressourcer, men det handler i lige så høj grad om, at vi sikrer den nødvendige pædagogiske faglighed og de rette kompetencer til at understøtte barnet, hvis det mistrives. Her spiller PPR en vigtig rolle, skriver ordføreren i en mail til POV.
Mailen fortsætter:
“Jeg er opmærksom på, at behovet for gode råd og vejledning fra PPR er langt større end der er kapacitet til, og det er en problematik, vi skal tage alvorligt. Derfor hilser jeg Reformkommissionens forslag om PPR velkommen.”
“Der er flere spændende forslag til, hvordan PPR kan spille en stærkere rolle i forhold til rådgivning og vejledning af pædagogisk personale i forbindelse med at understøtte børnefællesskaber og læringsmiljø. Ligesom de foreslår at oprette mini-PPV (pædagogisk psykologisk vurdering, red.), så børn og unge kan få hurtigere hjælp. De forslag ser jeg frem til at debattere med Folketingets partier”.
Og det glæder psykolog Sara Bork, hvis der er flere ressourcer på vej til PPR.
“Der er behov for flere ressourcer til forebyggende arbejde, for jo flere børn der er i stor mistrivsel, jo flere har brug for indgribende indsatser, og jo mindre tid er der til forebyggende arbejde”, forklarer Sara Bork, som slår fast, at jo tidligere man sætter ind og arbejder forebyggende, jo bedre er det for alle.
Reformkommissionen
Reformkommissonen præsenterede d. 3. maj 2023 sin anden rapport: Nye Reformveje 2.
Rapporten indeholder anbefalinger på dagtilbuds-, folkeskole- og ungdomsuddannelsesområdet samt anbefalinger, som skal bidrage til at rekruttere, fastholde og professionsudvikle pædagoger og undervisere samt styrke uddannelsesforskningen.
Reformkommissionens anbefalinger om PPR:
- Der skal årligt tilføres 150 millioner kroner ekstra til PPR, så kommunerne i gennemsnit kan ansætte to nye PPR-medarbejdere. Man anbefaler, at der allerede ansættes PPR-medarbejdere i skrivende stund, da PPR er presset helt i knæ.
- Dagtilbud og folkeskoler skal have mulighed for at lave en mini-PPV (pædagogisk, psykologisk vurdering) tidligere, så de børn, der har behov for støtte, kan få det så tidligt som muligt.
- Der skal etableres en ny overbygningsuddannelse for pædagoger og lærere, der giver dem autorisation til at udforme de ‘pædagogiske-psykologiske vurderinger’ (PPV).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
