COVID19 // BRASILIEN – Antallet af nye døde og smittede stiger og stiger i Brasilien, og forøgelsen har aldrig været højere end nu. Mange steder er mere end 90 procent af hospitalernes covid19-intensivpladser optaget, og præsident Bolsonaro er derfor presset i meningsmålingerne. I det lille naboland Paraguay er der også krise. Her har covid19-pandemien ført til politisk uro og udskiftning af flere ministre. Indtil videre ser præsident Benítez dog ud til at kunne ride stormen af på trods af den kraftige stigning i antallet af smittede og døde, der også finder sted i Paraguay.
SÃO PAULO – Mandag morgen blev der åbnet for, at personer på 75 og 76 år kan blive vaccineret i São Paulo. Den eksklusive country club, Club Athletico Paulistano, har lagt parkeringskælder til en drive thru-vaccinestation, og princippet er lige så simpelt som på en drive thru-burgerbar: Man kører ind, bliver registreret, ruller vinduet ned og ærmet op, får en indsprøjtning, og så er det overstået. Der er tit en lang kø på disse vaccineringssteder i de første dage efter, at der er blevet åbnet for en ny aldersgruppe. Det er også tilfældet her.
Man kan derfor ikke længere aflaste hospitalerne i de hårdest ramte delstater ved at sende patienter til andre dele af landet
Ønsket om at blive vaccineret så hurtigt som muligt skyldes utvivlsomt, at antallet af nye covid19-dødsfald i Brasilien har slået rekord hver eneste dag i de seneste to uger. Mens der den 27. februar blev registreret 1.180 døde om dagen, var det tal steget til 1.832 den 14. marts, når det beregnes som et gennemsnit for de seneste 7 dage. Dermed er antallet af nye døde pr. dag steget med 50 procent på 14 dage.
Antallet af nye smittede har heller aldrig været højere under pandemien, end det er nu. Den tidligere rekord for nye smittede stammede fra midten af januar og var på godt 56.000 om dagen. På det seneste er tallet kravlet op på over 70.000, når det beregnes som et gennemsnit for de seneste 7 dage.
Landsdækkende krise
De nye rekorder afspejler, at covid19-pandemien nu har ramt næsten hele Brasilien på én gang. I den første bølge, som toppede i juli 2020, bevægede pandemien sig fra område til område, således at der på samme tid var delstater, som var hårdt ramt, og andre, der havde relativt få tilfælde.
Det var for eksempel tilfældet, da den første bølge ramte storbyen Manaus i Amazonas i april 2020. På det tidspunkt gik andre storbyer – som for eksempel Rio de Janeiro og São Paulo – nogenlunde fri for en tid. Det er ikke længere tilfældet, da næsten alle delstater oplever større stigninger i antallet af både nye smittede og nye døde.
Det har ført til, at hospitalernes intensivpladser til covid19-patienter nu næsten er fuldt optaget i hele landet. Stort set hele det brasilianske sundhedssystem er dermed nu under et meget hårdt pres, og det gælder vel at mærke for både de offentlige og de private hospitaler.
Det har blandt andet ført til, at regeringen arbejder på at lave aftaler med Pfizer, Johnson & Johnson og Moderna om at importere i alt 168 millioner vaccinedoser
Ifølge en opgørelse fra avisen Folha de São Paulo er der mere end 90 procent optaget på covid19-intensivpladserne i 16 delstatshovedstader, og i kun to delstatshovedstader er belægningen under 80 procent. Man kan derfor ikke længere aflaste hospitalerne i de hårdest ramte delstater ved at sende patienter til andre dele af landet.
Sammenbruddet i sundhedssystemet sker på trods af, at antallet af sengepladser nu er højere, end da første bølge ramte landet. Mange delstater har udvidet antallet af sengepladser – nogle gange ved at oprette “felthospitaler” på stadions og lignende – men det rækker kun et vist stykke. Samtidig er det nemlig også et problem flere steder, at der nu er mangel på sundhedspersonale.
Den brasilianske variant P1
Stigningen i antallet af døde og indlagte hænger muligvis sammen med, at mange af de smittede er ramt af den såkaldte “brasilianske mutation” af covid19, som også er kendt som P1. Man kan imidlertid endnu ikke sige med sikkerhed, om det er tilfældet. Det skyldes, at der ikke er tilstrækkelig kapacitet til at teste, om der er tale om den ene eller den anden variant af virussen. Sygdomsbilledet har imidlertid ændret sig, hvilket tyder på, at P1 er udbredt.
Bolsonaro har nu for første gang anbefalet, at man lader sig vaccinere
For det første er der nu flere unge, som bliver indlagt, end tilfældet var i første bølge. For det andet ser det ud til, at de, som bliver indlagt nu, generelt er hårdere ramt end dem, som blev indlagt under første bølge. Det betyder, at patienterne i anden bølge har behov for at være indlagt længere, hvilket igen er med til at presse sundhedssystemet.
Vacciner er langsomt på vej
Det føderale sundhedsministerium er efter lang tids tøven ved at komme i omdrejninger i forhold til at få vaccineret befolkningen. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International er spørgsmålet om vacciner stærkt politiseret i Brasilien. Efter lang tids diskussion er det endt med, at det føderale sundhedsministerium indsamler alle tilgængelige vacciner. Herefter bliver vaccinerne distribueret til de enkelte delstater efter befolkningens størrelse.
Bolsonaros slingrekurs gør det øjensynligt svært at finde et godt slogan, så i dag nøjedes de fleste deltagere med at vifte med det brasilianske flag og dytte
I øjeblikket er der kun to godkendte vacciner i Brasilien, men sundhedsministeriet forhandler nu med flere leverandører om yderligere import. Det har blandt andet ført til, at regeringen arbejder på at lave aftaler med Pfizer, Johnson & Johnson og Moderna om at importere i alt 168 millioner vaccinedoser. Heraf skal de 100 millioner komme fra Pfizer.
At Pfizer er med i aftalen, er et af mange eksempler på, at regeringen har haft svært ved at finde ud af, hvilket ben den skal stå på. Regeringen har tidligere afvist flere tilbud om vacciner fra Pfizer, fordi medicinalvirksomheden kræver, at den ikke kan stilles til regnskab for eventuelle bivirkninger ved brug af dens produkter. Købet af vaccinerne fra Pfizer blev derfor kædet sammen med, at staten påtager sig risikoen for eventuelle bivirkninger, som måtte ramme den brasilianske befolkning.
Bolsonaro fortsætter slingrekurs
Aftalen mellem regeringen og Pfizer er ikke det eneste eksempel på, at regeringen nu endeligt har kastet sig ind i kampen om bekæmpelsen af pandemien. Bolsonaro har nu for første gang anbefalet, at man lader sig vaccinere.
Nossa arma é a vacina! pic.twitter.com/hNPHLVueZr
— Eduardo Bolsonaro🇧🇷 (@BolsonaroSP) March 12, 2021
I samme ombæring lavede Eduardo Bolsonaro – en af præsident Bolsonaros sønner – et meme på Twitter med sloganet “Nossa arma é a vaccina” – “Vores våben er vaccinen”. Det blev illustreret med en modifikation af maskotten Zé Gotinha, som tidligere er brugt i forbindelse med poliokampagner i Brasilien. I den ny version holder figuren en automatriffel, hvor løbet er blevet udskiftet med en kanyle.
Vaccinekampagnen er et markant kursskifte i forhold til, at Bolsonaro tidligere har frarådet, at brasilianerne lader sig vaccinere. Kursskiftet skyldes muligvis, at pandemien er ved at løbe helt løbsk i disse dage, og at Bolsonaro har indset, at der ingen vej er udenom en omfattende vaccinering.
Hvis meningsmålingerne holder stik, tyder det på, at Bolsonaro fastholder en betydelig vælgerbase, som kan sikre ham et godt resultat i første valgrunde i 2022. Men det vil næppe være tilstrækkeligt til et genvalg
Men det er også muligt, at der blot er tale om et taktisk træk. Bolsonaro fortsætter nemlig med at kritisere delstaternes guvernører for at indføre sociale restriktioner. Den 11. marts sagde han således, at restriktionerne førte til en stigning i antallet af selvmord.
Samtidig viser han ikke den store empati for ofrene for pandemien. Så sent som den 4. marts sagde han blandt andet i en tale, at “Chega de frescura e mimimi. Vão ficar chorando até quando?” – “Her er fyldt med overfladiskhed og klynkeri. Hvor længe skal I blive ved med at græde”. Siden da er antallet af nye døde pr. dag steget med næsten 500 i gennemsnit.
Demonstrationer og meningsmålinger
På trods af den uklare kurs er der fortsat brasilianere, som støtter op om Bolsonaro. Søndag var der således igen motoriserede demonstrationer til fordel for Bolsonaro i hovedstaden Brasilia og i São Paulo. Ved tidligere lejligheder har demonstranterne kørt rundt med plakater med forskellige slagord, hvor man blandt andet har krævet diktaturet genindført i Brasilien. Men Bolsonaros slingrekurs gør det øjensynligt svært at finde et godt slogan, så i dag nøjes de fleste deltagere med at vifte med det brasilianske flag og dytte.
På trods af de støttende demonstrationer er Bolsonaro presset i meningsmålingerne. En måling fra analyseinstituttet Atlas viste, at Bolsonaro ganske vist ville stå til at få flest stemmer i første valgrunde, hvis der var præsidentvalg nu. Bolsonaro ville imidlertid ikke få stemmer nok i første valgrunde til at undgå en valgrunde nummer to, hvor der så kun ville være to kandidater.
Her viste meningsmålingerne, at Bolsonaro ville tabe ret markant til adskillige af de mest sandsynlige kandidater til præsidentvalget i 2022. Det gjaldt både i forhold til den tidligere præsident Luiz Inácio da Silva – “Lula” – fra Partido dos Trabalhadores, dvs. Arbejderpartiet, og til Ciro Gomes fra det venstreorienterede Partido Democrático Trabalhaista, dvs. det Demokratiske Arbejderparti, til Bolsonaros tidligere sundhedsminister Liz Henrique Mandetta fra centrumhøjrepartiet Democratas, dvs. Demokraterne, og til Fernando Haddad, der lige som “Lula” er fra Arbejderpartiet.
Endeligt viste meningsmålingen også, at Bolsonaro ville ligge side om side med guvernøren i São Paulo, João Doria, hvis det var ham, som nåede frem til valgrunde nummer to.
Hvis meningsmålingerne holder stik, tyder det på, at Bolsonaro fastholder en betydelig vælgerbase, som kan sikre ham et godt resultat i første valgrunde i 2022. Men det vil næppe være tilstrækkeligt til et genvalg. Uanset hvem der bliver Bolsonaros modstander i anden valgrunde, ser det ud til, at vedkommende vil blive hjulpet af, at et flertal i befolkningen vil stemme ud fra en “alle andre end Bolsonaro”-holdning.
Politisk uro i Paraguay
Det er ikke kun i Brasilien, at covid19-pandemien ser ud til at få politiske konsekvenser. I nabolandet Paraguay trådte sundhedsminister Julio Mazzoleni tilbage fredag den 5. marts efter protester mod regeringens håndtering af pandemien. Protesterne skyldes, at pandemien på det seneste også har taget til i Paraguay, og ligesom i Brasilien ser det ud til at være P1-varianten, som nu er i spil.
I store dele af 2020 var landet omfattet af skrappe sociale restriktioner, hvilket nogenlunde var i stand til at holde pandemien i skak. Til gengæld førte den omfattende nedlukning til sociale og økonomiske problemer, da befolkningen ikke blev understøttet for tabt indtægt under nedlukningen. Pandemien ramte også grænsehandlen hårdt, da antallet af brasilianere, som rejste til Paraguay for at købe toldfri varer, faldt drastisk. Samtidig blev regeringen ramt af flere korruptionssager i relation til håndteringen af pandemien.
I et forsøg på at dæmpe utilfredsheden fyrede præsident Mario Abdo Benítez flere af sine ministre i de følgende dage.
Den politiske krise blev forværret, da antallet af smittede og døde begyndte at stige kraftigt i starten af februar. Antallet af nye smittede blev cirka fordoblet fra slutningen af januar til starten af marts, mens der skete tæt på en 50 procents forøgelse i antallet af nye døde i den samme periode.
Det førte ikke overraskende til et stigende pres på sundhedssystemet, og samtidig er landet stort set endnu ikke kommet i gang med at vaccinere befolkningen. Tirsdag den 9. marts erklærede sundhedsministeriet således, at landet befandt sig i “rødt alarmberedskab” på grund af væksten i pandemien. Samtidig appellerede ministeriet til, at befolkningen fulgte de sundhedsmæssige anbefalinger.
Forsøg på at vælte præsidenten
Mazzolenis tilbagetræden var ikke nok til at forhindre nye demonstrationer. Allerede samme aften, som Mazzoleni var trådt tilbage, stødte politi og demonstrationer sammen i Paraguays hovedstad Asunción. Det førte til et dødsfald og cirka 20 sårede, og på et tidspunkt lykkedes det demonstranterne at sætte ild til den bygning, som huser økonomiministeriet.
I et forsøg på at dæmpe utilfredsheden fyrede præsident Mario Abdo Benítez flere af sine ministre i de følgende dage. Det har dog ikke forhindret landets største oppositionsparti, Partido Liberal Radical Auténtica, dvs. det Autentiske Radikale Liberale Parti, i at sige, at det vil forsøge at vælte præsident Benítez ved en mistillidsafstemning. Det er imidlertid tvivlsomt, om oppositionen kan samle stemmer nok til at få det gennemført, da regeringspartiet har en solid majoritet i parlamentet. Situationen er dermed fortsat flydende, og det er svært at sige, hvordan den vil ende.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topillustration: Brasilianere i kø ved “drive-thru” vaccinestation i São Paulo. Foto: Thomas Christiansen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
