VALG I CANADA // ANALYSE – Spiller premierminister Justin Trudeau for højt spil med sin beslutning om at gå til tidligt valg 20. september?
OTTAWA – Premierminister Trudeau gik søndag 15. august til den ny-indsatte generalguvernør, Mary Simon, og indgav den formelle anmodning om tilladelse til at udskrive valg godt 2 år, før det normalt ville finde sted. Med det tidlige valg den 20. september satser Trudeau på at kunne opgradere sin nuværende minoritetsregering til en flertalsregering. Men selv om meningsmålingerne i nogen tid har givet hans Liberale Parti en komfortabel føring, så kan det ikke tages for givet, at hans satsning vil krones med held.
Afghanistan-kollapset er en ny, uventet faktor i valgkampen. Trudeau har meldt ud, at Canada er parat til at modtage 20.000 afghanere. Håndtering af Covidkrisen bliver uundgåeligt et spørgsmål i valgkampen, selv om Canada er et af de lande, der er nået længst med vaccinering af befolkningen.
Det Liberale Parti er blevet kritiseret af de andre partier for at udskrive valg netop, hvor fjerde bølge i covidkrisen er ved at tage fat. Men dels forventes presset på sundhedssystemet ikke at blive så kraftigt, da de yngre årgange udgør en stor del af de covid-ramte. Og dels kan Trudeau henvise til, at NDP udskrev tidligt valg i British Columbia i efteråret 2020, og at det samme skete i New Brunswick-provinsen domineret at Det Konservative Parti.
Trudeau har stillet sine kritikere det retoriske spørgsmål: hvorfor skal canadiere ikke have lov at bestemme retningen på politikken, efter at situationen i forhold til 2019 er blevet omkalfatret af covidkrisen?
Valgsystemet giver stor uforudsigelighed
Ud over at enhver valgkamps resultat kan komme til at afhænge af uforudsete emner, der dukker op i løbet af valgkampen, så er canadiske valg mere uforudsigelige end danske, fordi man bruger en anden valgmetode – flertalsvalg i enkeltmandskredse (ligesom i England), hvor marginaler kan ændre resultatet markant. Selv om Trudeaus parti med 33% kun fik næstflest stemmer ved valget i 2019, så fik Det Liberale Parti alligevel flest mandater, 155.
De Konservative, som fik flest stemmer med 34 %, måtte nøjes med 119 mandater. Ved hjælp af støtte, men ikke regeringsdeltagelse, fra det socialdemokratiske NDP, som fik 24 mandater, nåede man over de magiske 170 mandater i parlamentet med for tiden 338 pladser, og Trudeau kunne danne en mindretalsregering.
Ud over valgsystemets manglende evne til at reflektere partiers nationale styrke, så er canadiske vælgere heller ikke særligt trofaste
Valgsystemet har over årene givet nogle dramatiske udsving, fordi der kan “spildes” rigtig mange stemmer ved at vinde en valgkreds stort, og der kan tabes rigtig mange stemmer ved at være lige ved at blive det største parti i en valgkreds, men så alligevel ikke. NDP er pænt repræsenteret i de fleste provinser, men stemmerne spredes derved for tyndt til, at partiet bliver det største i mange kredse. I 2019 fik partiet 16% af stemmerne nationalt, men kun 24 mandater. Anvendelse af forholdstalsvalg ville have givet dem mere end dobbelt så mange mandater. De Konservative sidder tungt på Alberta og Saskatchevan, hvor De Liberale i 2019 ikke vandt et eneste mandat.
Et flygtigt vælgerkorps
Ud over valgsystemets manglende evne til at reflektere partiers nationale styrke, så er canadiske vælgere heller ikke særligt trofaste. I bogen Absent Mandate fra 2019 vurderer Harold D. Clarke et al., at kun cirka 30% af valgkredsene er “sikre”, hvilket vil sige at resultatet kan forudses før valget.
Det Liberale Parti er et suverænt eksempel på, hvor store udsving, der kan være: I 2011 fik partiet kun 36 mandater, mens man i 2015 med Trudeau drønede forbi alle og fik 184 mandater. – Vælgernes troløshed betyder, at valgkampen får stor betydning, fordi marginale stemmer kan flyttes tilstrækkeligt til at skabe uventede resultater.
Valgkampens temaer
Analysebureauet Abacus Datas opgjorde vælgernes topprioriteter kort tid, før valget blev udskrevet. Der er i betydeligt omfang sammenfald med de vigtigste emner fra 2019. Tallene i parentes angiver den andel af de adspurgte, der havde emnet blandt de fem vigtigste i 2019:
62% (55%) ser de stigende leveomkostninger som et afgørende spørgsmål. Særligt er der opmærksomhed på de kraftigt stigende boligpriser. Men også den stigende inflation skaber bekymringer, særligt blandt de lavest lønnede.
47% (42%) finder, at adgang til et effektivt sundhedssystem er vigtigt. Ikke så overraskende peger flere herpå i dag end for to år siden. Covidkrisen har jo tydeligt demonstreret, at det ikke kan tages for givet, at der altid er let adgang til behandling.
46% (39%) peger på klimakrisen og behovet for at forhindre, at man passerer “the tipping point”. Den markante stigning fra 2019 skal bl.a. ses i lyset af de mange “wild fires”, der har præget sommeren, særligt i det vestlige Canada. Provinsen British Columbia har været hårdest ramt. Disse dage brænder det stadig mange steder, og man sætter sin lid til, at varslet kraftigt regnvejr de kommende dage vil slukke ilden.
41% (33%) af de adspurgte angiver, at et afgørende spørgsmål er de økonomiske planer for genopretningen af Canada, efter covidkrisen betød et dyk i landets BNP i 2020 på 5,5%, det største fald siden 1945. De store økonomiske hjælpepakker, som Trudeau-regeringen har lanceret, samt den gradvise åbning af samfundet tyder dog på, at tabet indhentes i 2021, og at en vækst på 4-5% fortsætter i 2022.
21% (11%) giver høj prioritet til forsoning-spørgsmålet. Det drejer sig om opfølgning på den sønderlemmende rapport, der i 2015 kom fra The Truth and Reconciliation Commission, som konkluderede, at der har fundet “cultural genocide” sted mod de oprindelige folk, både før og efter Canada blev selvstændigt i 1867.
Specielt blev behandlingen af børn på de særlige kostskoler, hvor tusindvis af børn døde, kritiseret. – Man kan måske undre sig over, at ikke flere giver det prioritet som emne for valgkampen. Fordoblingen siden 2019 signalerer dog, at spørgsmålet er kommet højere op i canadiernes bevidsthed. De store partier er også enige om, at mere skal gøres i sagen, så det bliver næppe et spørgsmål, der får megen opmærksomhed under valgkampen.
20.000 afghanere til Canada – uden sværdslag
Men én ting er, hvad vælgerne finder vigtigst, når de bliver bedt om at angive prioriteter i en mere abstrakt situation, noget andet er, hvordan partierne vælger at forsøge at profilere sig i den konkrete valgkamp.
Set fra en dansk vinkel skulle man forvente, at Afghanistan-krisen ville komme ind som en gamechanger og blive et stort emne. Trudeaus hurtige udmelding om at ville give 20.000 afghanere lov til at komme til Canada lyder som en stor mundfuld. Men udspillet skal ses i sammenhæng med Canada som immigrantland. Det officielle måltal for accept af nye immigranter i 2021 er mere end 400.000. Trudeaus udspil har da heller ikke givet anledning til kritik fra de store partier.
Trudeau-regeringen vil følge op på sin succes mht. omfattende covid-vaccinering ved at indføre obligatorisk vaccination for alle offentligt ansatte, og ansatte i virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige
I stedet forsøger Det Konservative Parti at pege på Canadas utilstrækkelige beredskab ved evakueringen af canadiere ved Talebans indtagelse af Kabul. Set i international sammenhæng bliver det næppe et spørgsmål, der kan koges suppe på i lang tid.
Tvang eller frit valg
Her et par dage efter valgkampens start er der et par andre spørgsmål, der har skilt sig ud, og det drejer sig om den ideologiske tilgang til løsning af samfundsproblemer. De Konservative forsøger at profilere sig på “choice”, individets mulighed for at vælge sin egen løsning på et problem.
Trudeau-regeringen har allerede lanceret en børnetilskudsordning, hvor der ydes 10 dollars/dag per barn til betaling af børnepasningsordning for at hjælpe børnefamilier. Pengene går fra den føderale kasse til provinserne, der er ansvarlige for området. Flere provinser, herunder konservativt ledede, har indgået aftale om deltagelse i ordningen. – De Konservative har nu meldt klart ud, at kommer man til magten, vil man skrotte ordningen og erstatte den med en såkaldt “tax credit”-ordning. Man vil altså overlade til familien, hvordan børnene passes. Ikke en fremmed problemstilling for danske politikere.
Trudeau-regeringen vil følge op på sin succes mht. omfattende covid-vaccinering ved at indføre obligatorisk vaccination for alle offentligt ansatte, og ansatte i virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige. Derudover for rejsende med tog og fly. NDP bakker op om tilgangen og kræver for at optimere effekten endda, at den gennemføres hurtigere end foreslået af regeringen.
Det Konservative Parti siger nej til at gøre vaccination obligatorisk. Man anbefaler vaccination, men finder, at det må være op til den enkelte at afgøre. I stedet vil man begrænse det nye, fjerde opsving, der er i gang, med hyppige tests. Partiet De Grønne synes at ligge på linje med De Konservative.
I øvrigt ventes der på en udmelding fra Trudeau mht., hvor man vil placere produktionsfaciliteter for fremtidige vacciner. At man vil kunne gøre det i Canada, er besluttet allerede. Det vil ikke være overraskende, hvis provinsen Québec bliver vært for virksomheden. Provinsen er en af de vigtigste slagmarker for at sikre Det Liberale Parti flertal i parlamentet.
Trudeau-regeringen har flere gange vist sig sårbar, fordi den undertiden har haft en lemfældig omgang med økonomiske interessekonflikter og habilitetsprincipper
Man vil også komme til at se klingerne krydses, når det gælder nye økonomiske støtteordninger og reformplaner. Trudeau-regeringen brander sig med “build back better”-sloganet. Omfattende støttepakker, der rækker ind i det nye år, er allerede lanceret. Senest har oplevelsesindustrien og turismeindustrien fået løfter om betydelige beløb for at genstarte de hårdt ramte industrier. Igen og igen fremhæver Trudeau, at partiet kæmper for den brede middelklasse.
Det Konservative Parti lancerede på valgkampens andendag et økonomisk støtte- og reformprogram på 160 sider, inkl. budgetbalancering inden for 10 år. Når først dets politiske modstandere og journalister har fået tygget sig igennem de mange sider, vil der med sikkerhed komme debat herom. Særligt NDP vil pege på, at covidkrisen har øget uligheden mht. formuer og lønninger. Derfor har NDP “taxing of the rich” som et af sine slagnumre.
Andre emner kan forventes at komme på banen. Bl.a. forholdet til Kina, hvor De Konservative har en mere benhård afvisningsfront end De Liberale. To canadiere har siddet fængslet i Kina i snart tre år som gidsler for finanschefen for Huawei, Meng Wenzhou, som tilbageholdes i Canada under anklage for mandatsvig. Presset øges på Trudeau-regeringen for at få de to gidsler frigivet. Håndteringen i WTO-regi af Kinas konstante krænkelser kan også blive et stridsspørgsmål.
Styrkeforholdene ved valgkampens start
Der findes en tommelfingerregel i canadisk politik. For at være helt sikker på, at få flertal i parlamentet skal et parti have 37-38% af stemmerne i meningsmålingerne op til valget. Ved de seneste meningsmålinger har Det Liberale Parti ligget på 35-36% i gennemsnit. Derfor skal stemmerne fordeles på den rigtige måde i valgkredsene, for at partiet kan bevæge sig fra de nuværende 155 mandater op på mindst 170 mandater.
En måling har sat partiet til at få 173 mandater. Men det er der ingen sikkerhed for resultatet. Trudeau har den fordel, at han taler både engelsk og fransk flydende, mens de nærmeste konkurrenter står svagere, når der diskuteres på fransk. Og det betyder især noget i Québec-provinsen, der sammen med Ontario-provinsen leverer cirka 60% af mandaterne til parlamentet. Det er i disse to provinser kampen om stemmer bliver hårdest.
Skulle det lykkes Det Konservative Parti at grave flere sager op, er der potentiale for Trudeaus fald. Politik slider. Da han var på toppen i 2016, anså cirka 60% ham for den bedste premierminister kandidat. I dag er det kun 37%
Det Konservative Parti med Erin O’Toole i spidsen siden august 2020 har haft svært ved at komme op på 30% i meningsmålingerne. Altså langt fra det gode resultat i 2019 på 34% og med risiko for at tabe et betydeligt antal mandater. Men som sagt, meget kan ske før den 20. september. – O’Toole har haft svært ved at få bred opbakning i sit eget parti.
Mange er utilfredse med, at han lancerede sig som værdi-konservativ for at vinde formandsposten i partiet, for efterfølgende at række ud til den brede midtergruppe. Bl.a. blev han hældt ned ad brættet, da han forsøgte give partiet en mere progressiv klima-linje. O’Toole har også udfordringen at blive kendt af alle canadiere.
I den seneste måling, foretaget i august af analysevirksomheden Nanos mht. canadiernes mest foretrukne premierminister-kandidat, peger kun 17% på ham, mens Trudeau får opbakning fra 37%, og NDPs leder 16%. – Får Det Konservative Parti et dårligt valg, så kan O’Toole godt kigge efter udgangsdøren.
The New Democratic Party, NDP, har vundet terræn siden 2019, hvor det kun lykkedes den nye turbanklædte leder, Jagmeet Singh, at holde skindet på næsen med 16% og sølle 24 mandater. Fra at være et stort parti i Québec-provinsen, måtte man nøjes med et enkelt mandat herfra. I de seneste målinger ligger partiet omkring de 19% og står til igen at blive det tredjestørste parti i Canada. Især de unge vælgere tiltrækkes af Singhs direkte og saglige stil og hans store vægt på solidaritet, både i forhold til de lavest lønnede og de oprindelige folk.
Bloc Québécois, det særlige parti i Québec-provinsen, der kæmper for provinsens selvstændighed på sigt, fik med den nye leder, Yves-Francois Blanchet, også kendt under kælenavnet “The Goon” (Gorillaen/ Bøllen), et fremragende valg i 2019, og med 8% af stemmerne, og fordelt på den rigtige måde opnåede man 32 mandater og blev det tredjestørste parti i det føderale parlament i Ottawa.
De Grønne fik også ny leder for et år siden. Annamie Paul, som er sort og har konverteret til jødedommen, har haft en mere end svær start. I forbindelse med seneste Israel-Palæstina-krise i forbindelse med Gaza-konflikten i maj, lavede hun et faux pas, som af flere i partiets ledelse blev set som støtte til Israel. Siden har hun været udsat for flere forsøg på at vælte hende som leder. Kaosset i partiet er blevet udstillet af medierne og har selvfølgelig fået støtten til at bevæge sig i den forkerte retning. I 2019 fik man næsten 7 %. I dag står partiet til at få mellem 4 og 5%, selv om klimakrisens dramatiske og katastrofiske udslag burde styrke partiet.
Et mindre, ekstremt højreparti, udskilt fra De Konservative for nogle år siden, forventes kun at kunne få 1-2%, og vil kun være et problem for Det Konservative Parti, som kan miste nogle vigtige stemmer.
Vil en ny korrupt kanin afgøre valget?
Som det politiske landskab ser ud lige nu, så tyder meget på, at Trudeau-regeringen vil kunne fortsætte efter 20. september, måske endda som flertalsregering. Men traditionen tro kan der blive hentet en kanin op af hatten i løbet af valgkampen.
Trudeau-regeringen har flere gange vist sig sårbar, fordi den undertiden har haft en lemfældig omgang med økonomiske interessekonflikter og habilitetsprincipper. Og Trudeau selv har tidligere været kritiseret både for pågående seksuel adfærd og manglende pli, når det gælder kulturel sensitivitet, men har overlevet politisk ind til videre. Men skulle det lykkes Det Konservative Parti at grave flere sager op, er der potentiale for Trudeaus fald. Politik slider. Da han var på toppen i 2016, anså cirka 60% ham for den bedste premierminister kandidat. I dag er det kun 37%.
En klar påmindelse om, at valg først er afgjort, når valgkontorerne er lukket, fik vi tirsdag den 17. august. Det Konservative Parti fik et psykologisk boost og kan hente ny energi og optimisme i det lokalvalg, der fandt sted i den lille Atlanterhavs-provins Nova Scotia. Meget overraskende, helt mod de tidlige meningsmålingers forudsigelser, blev partiet nemlig en klar vinder af valget, der var udskrevet af det regerende Liberale Parti før tid for at styrke dets position. De Konservative fik 39% af stemmerne mod Det Liberale Partis 37% og NDPs 21%. Men på grund af valgsystemet endte De Konservative med 31 mandater over for 17 til Det Liberale Parti og 6 til NDP.
LÆS MERE AF JAN TOP CHRISTENSEN HER
Topillustration: Det canadiske parlament i Ottawa. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
