OPRINDELIGE FOLK // CANADA – Den snart 74-årige Mary Simon af Inuit-oprindelse blev udnævnt 6. juli af premierminister Justin Trudeau. Udnævnelsen er historisk og modtages generelt meget positivt af canadierne og canadiske medier. 26. juli blev hun formelt indsat i embedet. Hun kan være med til at forbedre relationerne mellem de oprindelige folk og resten af Canada, og hun kan blive en vigtig stemme i klimadebatten. Men hun kan også blive Canadas sidste generalguvernør som repræsentant for det britiske kongehus, the Crown.
OTTAWA – I januar i år måtte den tidligere generalguvernør, celebrity-astronauten Julie Payette, trække sig før tid efter meget kritiske rapporter om hendes skandaløse og brutale ledelsesstil. I mere end fem måneder har præsidenten for Canadas højesteret, Richard Wagner, været stand-in, mens et panel har scannet næsten 100 emner.
Canada er fortsat en del af British Commonwealth. Som repræsentant for den britiske dronning, som også er statsoverhoved for Canada, har Mary Simon allerede fået den uformelle godkendelse efter indstilling af den canadiske premierminister. Den 26. juli foregik den formelle indsættelse i det canadiske senat.
Tosproget, men uden fransk
Mary Simon kommer ikke ud af det blå, og fremstår ikke som opfundet til lejligheden. Men det er et godt valg, fordi netop nu er der brug for at tilgodese de oprindelige folk siden den nylige dokumentation af tusindvis af børns urapporterede død på kristne kostskoler, der skulle “civilisere de vilde”. Læs mere om sagen med de uhyggelige fund af flere hundrede børneskeletter uden for flere kostskoler i Canada her.
Hun var faktisk allerede en seriøs kandidat i 2009, hvor hun var leder af Inuitternes Nationale Organisation, men dengang valgte den Konservative Stephen Harper-regering det helt sikre kort, akademikeren og rektoren for det prestigiøse McGill Universitet i Montreal. Måske spillede det også ind, at Mary Simon som Inuit-leder ikke holdt sig tilbage fra at kritisere regeringens mangelfulde sikring af ordentlige forhold i de nordlige territorier.
Mary Simon er datter af en hvid far, der var leder af en Hudson Bay Company-handelsstation i det nordlige, arktiske Quebec, mens hendes mor er fra det lokale Inuit-samfund. Hun fik sin skoleuddannelse lokalt, en stor del af gymnasietiden ved fjernundervisning. Selv om hun voksede op i den fransktalende provins. Quebec, så fik hun ikke lov til at lære fransk på den føderale skole, hun gik på, hvilket hun understregede i sin tale ved udnævnelsen. Hun er tosproget i inuktitut og engelsk. Mary Simon fortæller, at hun – i en søskendeflok på otte – voksede op med et tæt forhold til den arktiske natur, hvor familien camperede i sommermånederne.
Nøglefigur i det arktiske samarbejde
I nogle år arbejdede Mary Simon for den statslige CBC-kanal i Quebec, men det meste af hendes arbejdsliv har hun været professionelt aktiv i arbejdet for organisering af de canadiske inuitter og forbedring af deres vilkår samt deres samarbejde med andre inuit-grupper inden for Polarcirklen.
Derfor er hun også en velkendt skikkelse i Grønland. Hun har modtaget Grønlands fortjenstmedalje for det kæmpe arbejde, hun udførte i forskellige roller i Inuit Circumpolar Council (ICC) gennem næsten femten år, fra 1986 til 1992 som leder af rådet. Hun spillede også en meget vigtig rolle i skabelsen af Det Arktiske Råd i 1996, hvor Kongeriget Danmark, i kraft af Grønlands arktiske status, er medlem. Samme år udgav hun bogen, “Inuit: One Future – One Arctic”.
Bred international erfaring
Som repræsentant for de canadiske inuitter har hun bred erfaring fra mange internationale møder i FN-regi om de oprindelige folks rettigheder i Geneve og New York. Hendes seriøse og vedholdende arbejde for forbedring af de oprindelige folks rettigheder gjorde hende højt respekteret blandt diplomater, der omtaler hende som principfast, men også fleksibel og pragmatisk.
Mary Simon deltog tilbage i firserne i kommissionsarbejdet, der ledte op til det canadiske Charter for Rights and Freedoms i 1982, og senere var hun aktiv i arbejdet, der i 1999 førte frem til dannelsen af Nunavut, et særligt territorium for canadiske inuitter.
Trudeau har valgt politisk at tilsidesætte dette krav, som spiller en rolle symbolsk i forhold til provinsen Québec, til fordel for at sikre en person fra de oprindelige folk på dette kritiske tidspunkt for forsoningen
Den tidligere danske konsul i Nunavut, Kenn Harper, som har kendt hende i tredive år, omtaler hende som “a hardworking person of honesty and integrity”.
I 2014 var hun med til at stifte organisationen “Canadians For a New Partnership”, hvor hun er medformand. Organisationen arbejder konstruktivt med forsoning mellem de oprindelige folk og det øvrige Canada.
Ambassadør i Danmark
Fra 1994 til 2004 tjente Mary Simon som Canadas første ambassadør for Circumpolar Affairs, udnævnt af premierminister Jean Crétien fra det Liberale Parti. Fra 1999 til 2002 var hun samtidig Canadas ambassadør i Danmark. Hun blev således også den første canadiske ambassadør fra de oprindelige folk. Selv om hun ikke var karriere-diplomat, så gjorde hendes brede internationale erfaringer, at hun kunne udfylde rollen professionelt, hvor hun lagde vægten på relationerne til Grønland.
Antallet af æresbevisninger givet Mary Simon er mangfoldige, bl.a. er hun udnævnt som honorær doktor på elleve universiteter og har modtaget den højeste orden i Quebec. Hun kommer fra en stilling ved Arctic Institute of North America ved universitetet i Calgary, Alberta.
Den nye generalguvernørs udfordringer
I talen den 6. juli undskyldte Mary Simon sine manglende franskkundskaber, som ellers er et formelt krav til indehavere af posten, men hun lovede, at hun ville arbejde ihærdigt på at lære sproget og bruge det som arbejdssprog sammen med engelsk og inuktitut.
Trudeau har valgt politisk at tilsidesætte dette krav, som spiller en rolle symbolsk i forhold til provinsen Québec, til fordel for at sikre en person fra de oprindelige folk på dette kritiske tidspunkt for forsoningen. Mens flere hundrede private individer har protesteret over tilsidesættelsen af det formelle krav om franskkundskaber, har de politiske ledere i Québec undladt at gøre sprogkravet til et problem. I hvert fald i første omgang. I stedet har man markeret, at man finder generalguvernørposten irrelevant for et selvstændigt Canada.
Den nye generalguvernør anvender ikke samme flamboyante stil som flere af hendes forgængere med medie-baggrund. Men forventningen er, at hendes stille, saglige og vedholdende adfærd vil kunne skabe resultater
Der er ingen tvivl om, at der kan komme pres fra mange sider i det meget mangfoldige miljø af oprindelige folk med mange forskellige – ofte konfliktende – interesser, særligt blandt First Nations (tidligere kaldet indianske grupper). Mary Simon vil næsten uundgåeligt blive mødt med forventninger om markering af oprindelige folks interesser, som går videre, end hvad Trudeau-regeringen kan/vil leve op til.
Ifølge det politiske blad Maclean’s sker udnævnelsen af Mary Simon på det helt rigtige tidspunkt. Med hendes baggrund kan man omsider komme seriøst videre med en forsoningsproces, som er begyndt for mere end 13 år siden, men som ikke rigtig har fået momentum, mener bladet. Den nye generalguvernør anvender ikke samme flamboyante stil som flere af hendes forgængere med medie-baggrund. Men forventningen er, at hendes stille, saglige og vedholdende adfærd vil kunne skabe resultater.
Også lederne fra de to store oppositionspartier, De Konservative og det socialdemokratiske NDP, udtrykker opbakning til udnævnelsen, fremgår det af avisen Globe & Mail.
Egentlig er det ikke blandt en generalguvernørs fremmeste opgaver at gå ind i forsoningsprocesser mellem de oprindelige folk og “settler”-Canada. Formelt er hun den britiske dronnings repræsentant i Canada og hendes opgaver ligner i vidt omfang dem, som Dronning Margrethe udfører. Men der er dog én vigtig formel opgave, som defineres i rapporten fra 2015 fra Truth and Reconciliation Commission.
Den kom med 94 anbefalinger til, hvordan Canada kan forsones med de oprindelige folk. I anbefaling nr. 45 er der en direkte henvisning til “The Crown” om at stå i spidsen for en ny “Royal Proclamation” om forsoning. Der refereres til den historiske Royal Proclamation helt tilbage fra 1763, der oprindeligt definerede relationerne i den dengang britiske koloni mellem de oprindelige folk og det britiske kongehus. Det må forventes, at Mary Simon hurtigt vil lægge sig i selen for at give denne anbefaling et konkret indhold.
Commander-in-chief – tæmme de viltre generaler?
Særligt inuitter har været aktive med kommentarer til udnævnelsen. Langt de fleste tilkendegivelser er af positiv karakter. På Facebook er følgende vurderinger typiske (oversættelse, JTC): “De forventninger, hun vil møde fra oprindelige folk, er enorme. Hun må møde dem med aplomb, realitetssans og med værdighed…”. – “De bedste nyheder, jeg er vågnet op til, og jeg ser frem til et bedre Canada”. – “Udnævnelsen giver mig håb om, at mine børn vil føle sig mere canadiske, end jeg gjorde” – “Udnævnelsen fylder mig med håb for fremtiden på et tidspunkt, hvor jeg var ved at miste troen på alt, specielt vores plads i dette land.”
Effekten af klimaforandringerne har Mary Simon oplevet på egen krop i det arktiske område, hvor hun er vokset op
I et ring-ind-radioprogram på CBC dagen efter udnævnelsen var meldingerne af mere blandet karakter. Også negative stemmer kunne høres: “en smart, opportunistisk udnævnelse valgt af Trudeau-regeringen på et kritisk tidspunkt, hvor den døjer med kritik af langsommeligheden i realiseringen af anbefalingerne fra “Truth and Reconciliation Commission”-rapporten i 2015” – “hun vil blive en del af det hvide, koloniale system” – “hun vil blive co-opteret i systemet og miste sin klare stemme for vores rettigheder”, var nogle af de mere kritiske kommentarer.
Med til posten som generalguvernør hører også funktionen som commander-in-chief of Canada, igen på vegne af den britiske dronning. Selv om der er tale om en ceremoniel funktion, kan Mary Simon måske bidrage til, at det canadiske militær får styr på de lystne topgeneralers personlige udskejelser, der over de seneste år har bidraget stærkt til at undergrave militærets autoritet i befolkningen.
Vægt på forsoning, klimaforandringer og afstigmatisering af mentale sygdomme
I sin formelle tiltrædelsestale, som foregik i Senatet den 26. juli, signalerede Mary Simon hvilke problemområder, hun – ud over de formelle protokollære funktioner i embedet – må forventes at give særlig opmærksomhed og støtte via den prestigefyldte, neutrale position, hun nu indtager.
Mary Simon henviste til, at hun er opvokset i to verdener, og derfor kan medvirke til at bygge broer over de mange forskelle i det multikulturelle canadiske samfund. Forskelligheden skal respekteres “med mere vægt på dette i det virkelige liv”. En vigtig forudsætning for, at forsoningsarbejdet skal lykkes, er, at “man anerkender sandheden (om den dårlige behandling af de oprindelige folk, JTC) for at skabe en stærkere nation, som fortsat kan være et fyrtårn for verdenen”. “Retfærdighed, lighed og tolerance er vigtige canadiske værdier”, fremhævede hun. Mary Simon talte om “en fornyet følelse af muligheder” skabt ved udnævnelsen af hende som den første person fra de oprindelige folk.
Med seneste skandale i januar med den tidligere generalguvernør steg andelen, der ville sig farvel til generalguvernørfunktionen, markant
Effekten af klimaforandringerne har Mary Simon oplevet på egen krop i det arktiske område, hvor hun er vokset op. “Arktisk Canada udgør 40% af den canadiske landmasse, og er en vigtig del af Canada. Forandringerne dèr er markant mere alvorlige end i det øvrige Canada”, understregede hun i sin tale. Fremme af initiativer, der afhjælper klimaforandringerne, ser hun som en vigtig del af sine opgaver.
Afstigmatisering af mentale sygdomme blev også fremhævet som et område, hvor hun vil bruge sine nye muligheder for fortalervirksomhed. Mary Simon havde selv, da hun var i fyrrene, en periode, hvor hun følte sig udbrændt og gik ned med flaget.
Sidste generalguvernør i Canada?
I lang tid har mange canadiere haft den opfattelse, at generalguvernørposten er et levn fra den engelske imperietid. Canada blev immervæk selvstændigt i 1867. Med seneste skandale i januar med den tidligere generalguvernør steg andelen, der ville sig farvel til generalguvernørfunktionen, markant. Problemet er blot, at det er pokkers svært at ændre den canadiske forfatning, da et flertal i det føderale parlament i Ottawa ikke er nok, men der skal også være et solidt flertal blandt Canadas provinser.
Dronning Elizabeth, som er bredt respekteret i den canadiske befolkning, vil jo ikke leve evigt. Og næste generation i det britiske kongehus møder slet ikke samme sympati. Derfor vil der uden tvivl komme ny energi til ønsket om afbrydelsen af tilknytningen til det britiske kongehus og The British Commonwealth den dag, Dronning Elizabeth har trukket vejret for sidste gang.
LÆS MERE AF JAN TOP CHRISTENSEN HER
Topillustration: Den 6. juli meddelte præsident Trudeau, at Canada for første gang i landets 154 år lange historie får en generalguvernør med Inuit-oprindelse. Til højre i billedet modtager Mary Simon udnævnelsen. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
