
UKRAINE // ANALYSE – Rusland bruger nu kemiske våben i krigen mod Ukraine. Det er en rød streg, der krydses. Endnu en gang bliver vores sammenhold testet, og endnu en gang kan vi bevise for styret i Kreml, at vi lader dem slippe af krogen, skriver Jens Alstrup i denne analyse af en krig, der kæmpes på flere fronter.
Fra de europæiske hovedstæders side har der fra krigens udbrud været så stor angst for at eskalere krigen, at muligheden for en hurtig og klar sejr for Ukraine gik os af hænde i 2022. Lige nu er det Ukraine, der er i defensiven, og Rusland har vist, at eskaleringen klarer de helt af sig selv: Fra massemord i Irpin og Butja til nye angreb med kemiske våben.
Når kemiske våben tages i brug, krydses en rød linje. Spørgsmålet er, om det er den, som Obama satte for Assad i Syrien, eller er den, som Margaret Thatcher satte på Falklandsøerne for general Galtieri?
Vi ved ikke præcis, hvilken type tåregas der er brugt. Indtil videre peger pilen på en gastype udviklet i Tyskland i 1871. Den er meget potent og kan nemt være dødelig
Derfor er brugen af kemiske våben en farlig vej at gå for Rusland, men også nyttig. Det kan ende med igen at udstille for alverden, at Vesten er fuld af ord og tom for handling.
Kemiske våben er ikke nyt i fortællingerne fra Ukraine. Det nye er graden af dokumentation. Talsmanden for Tavriasektoren (Zaporizhzhiaregionen), Dmytro Lykhoviy, oplyste 4. marts om ni angreb med tåregasgranater med små droner. Jeg har også selv fået detaljeret information fra en af de soldater, der var på stedet, om end leveret via mellemmand. Jeg har mødt soldaten tidligere, og jeg kender formidleren rigtig godt.
Hvad vi ved
Angrebene blev foretaget ni steder med små droner. Det leder tankerne hen på DJI Mavic 3-droner, som begge sider bruger flittigt. Alle kan købe dem. De er små, men de kan flyve med en håndgranat eller en chokgranat. Chokgranater har jeg selv set blive forstærket til at være dødelige, når de smides fra en drone.
Der, hvor vores soldat befandt sig, blev granaten smidt som optakt til et angreb. Altså helt klassisk brug af kemiske våben, som det skete under Første Verdenskrig. Fra soldaten forlød det, at der var en markant lugt af klor fra granaten, og midt i det kaos, der udbrød, lykkedes det russerne at tage deres stilling.
Senere på dagen vandt ukrainerne stillingen tilbage, og her fandt de seks af deres kammeraters lig: De var døde af tåregassen.

Ved flere af de ni steder, der blev angrebet, blev der fundet hylstre fra granater, der havde indeholdt tåregas. Således har ukrainerne jordprøver, seks lig og flere granathylstre som beviser. Hvornår vi ser en færdig rapport, ved vi ikke.
Vi ved ikke præcis, hvilken type tåregas der er brugt. Indtil videre peger pilen på en gastype udviklet i Tyskland i 1871. Den er meget potent og kan nemt være dødelig, og ifølge kilder fra et hospital i Moskva bruges den af OMON-styrkerne mod civile demonstranter. OMON er de mest berygtede specialstyrker under det russiske indenrigsministerium.

Med andre ord er det noget, som eksisterer i forvejen. Det er dødeligt, og det er baseret på klor. Det leveres i granater, der er eksakt samme størrelse og vægt som chokgranaterne. Chokgranaterne bruger begge sider i forvejen, ofte ved brug af Mavic 3-droner.
Det nye er, at med droner kan de ramme meget præcist ned imellem en gruppe soldater i en skyttegrav. Derved blæser gassen ikke væk med vinden
Dronerne kan løfte nogle få 100 gram. Det er ikke meget. I normal krigsførelse, før det blev forbudt, var kemiske våben noget, man brugte i store granater og store mængder over større arealer.
Derfor giver få hundrede gram ingen mening i hidtidig tænkning, men det nye er, at med droner kan de ramme meget præcist ned imellem en gruppe soldater i en skyttegrav. Derved blæser gassen ikke væk med vinden, og den bliver meget koncentreret omkring nedslaget. Der er med andre ord tale om en helt ny form for brug af et ellers meget gammelt våben. Et våben, som må antages at være på lager i store mængder på den russiske side.
Rusland tester de allieredes sammenhold
Den normale russiske modus operandi er: “Begå en forbrydelse, benægt at du har gjort det, anklag alle mulige andre for at have gjort det, begå en ny forbrydelse.”
Der er lige nu mange artikler i diverse russiske medier om, at ukrainerne har brugt kemiske våben. Alt er derfor, som det plejer at være.
En anden ting er, at det “bare” er tåregas. Det lyder uskyldigt, men med seks dræbte ukrainske soldater er det ikke “bare” en hvilken som helst tåregas. Bevares, den bruges mod civile i Moskva, men russiske liv har sjældent eller aldrig ligget de russiske myndigheder på sinde, især ikke når der er tale om demonstranter imod regimet.
Det kan ikke afvises, at russerne vil eskalere brugen af kemiske våben, hvis vi reagerer
Dermed har russerne brugt noget, der lyder uskyldigt og i små mængder. Men det er et kemisk våben, der helt specifikt er forbudt at bruge i henhold til Genevekonventionen.
Det kan ikke afvises, at russerne vil eskalere brugen af kemiske våben, hvis vi reagerer, men det må tages for givet, at gør vi ikke noget, så er det meget sikkert, at eskalationen vil komme.
Endnu en gang bliver vores sammenhold testet, og endnu en gang kan vi bevise for styret i Kreml, at vi lader dem slippe af krogen. Vi kunne også vælge at reagere …
Korn er også del af hybridkrigen
Lige nu bliver korn brugt som led i den russiske hybridkrig mod Vesten.
Den russiske flåde har lidt store tab i Sortehavet, og dermed er der lukket af for russisk korneksport ad den normale rute. Prisen for korn er p.t. faldet betydeligt det seneste år, men er historisk set stadig høj sammenlignet med prisen før fuldskalakrigen i Ukraine. Det overskydende russiske korn har nu i et stykke tid været kanaliseret ind i EU via Letland, Litauen og Polen og givetvis flere lande. Til Polen er det eksporteret via Belarus. Det sker angiveligt til dumpingpriser.

Denne eksport fra Rusland, som i 2023 var på 1,54 millioner tons, sker samtidig med, at mange landmænd føler sig presset af grøn omstilling i form af kommende dieselafgifter, de faldende priser osv.
Samtidig med dette har Ukraine sendt store mængder korn i transit til eksport via polske havne, eftersom ruten gennem Sortehavet har været under hårdt pres. EU har også tilladt større adgang til ukrainske fødevarer til vores marked.
I det mindste i et par tilfælde er provokatører blandt de polske landmænd blevet arresteret på mistanke om, at de er indflydelsesagenter for Rusland
Det har fået især polske landmænd til at blokere den ukrainske grænse i protest. Det er at rette bager for smed!
Polen har overskud på sin handel med Ukraine: I 2021 var deres fødevareeksport til Ukraine markant større end deres import. Resultatet er lige nu, at Ukraine køber langt færre fødevarer fra Polen, for de kan ikke få dem indført, og de køber langt flere fødevarer, især mejerivarer, fra Ungarn. Ungarn med den Putin-venlige leder, Orbán, af alle lande!

I det mindste i et par tilfælde er provokatører blandt de polske landmænd blevet arresteret på mistanke om, at de er indflydelsesagenter for Rusland. Letland er ikke i tvivl, og deres landmænd har demonstreret mod Rusland.
Letland har derfor besluttet at lukke for al indførsel af fødevarer fra Rusland. Litauen har desværre valgt ikke at følge Letland. Den polske leder, Donald Tusk, har foreslået, at hele EU skal forbyde import af fødevarer fra Rusland. Det bliver nok svært at få gennemført, så længe Ungarn er medlem af EU, men forslaget er stillet.
De vestlige sanktioner mod Rusland fra 2014 undtager specifikt fødevarer og medicin. Ruslands svar var allerede dengang at blokere for import af fødevarer fra Vesten. Med andre ord vil en ny sanktion på fødevarer alene påvirke vores import fra og ikke vores eksport til Rusland. Vi er i forvejen nettoeksporterende af fødevarer, og mangler vi korn, har Ukraine rigeligt til at dække vores behov. Men tænk, hvis vi eskalerer krigen …
Disse to ting – kemiske våben og korn, som ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre – må begge må anses for at være led i hybridkrigen mod Ukraine og dets allierede. Ved at kæde dem sammen kunne Vesten denne gang vise, at vi ikke sidder passivt og venter på nye russiske angreb, det være sig krigsforbrydelser på fronten i Ukraine eller på folkeopinionen i EU.
Letland er ikke i tvivl. Polen heller ikke.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her