Kinas globale vetoret overfor ytringsfrihed

af i Asien/Politik & Samfund

KINA // ANALYSE – Et tweet på syv ord med støtte til Hongkongs demonstranter kan koste USA’s basketball-industri flere milliarder i Kina. Endnu en gang har Kina gjort kritikerne stumme, og det virker som om Kina har fået en slags vetoret overfor den globale ytringsfrihed.

Det har været nogle travle uger for de kinesiske censurmyndigheder og den store propagandamaskine. Smykkefirmaet Tiffany måtte aflyse en reklamekampagne, fordi modellens håndstilling antydede hun støttede pro-demokratibevægelsen i Hongkong, og skofirmaet Vans måtte skrotte et demokratisk symbol på nyt design.

Dataanalyser har afsløret, at tusindvis af vrede mails vendt mod NBA og USA ikke var fra folket, men fra robotter

Men det mest principielle eksempel på hvordan kinesisk pres og trusler fungerer – parret med at amerikansk sportsindustris store ord om ytringsfrihed åbenbart kun holder, så længe det ikke koster noget – blev rullet ud i sagen om basketball-ligaen NBA og dens milliardstore engagement i Kina.

Et dyrt tweet

Det hele startede med et lille tweet, hvor direktøren for eet af USA’s store basketballhold, Houston Rockets, skrev en kort støttehilsen til sine 200.000 følgere med ordene: ”Fight for Freedom. Stand with Hong Kong”.

Det nu slettede tweet fra direktøren for Houston Rockets.

Tweetet ligger i tråd med en tendens de seneste år, hvor flere amerikanske sportsklubber og deres stjernespillere har blandet sig i politiske debatter. Specielt basketballspillerne fra NBA-ligaen, hvoraf de fleste er farvede, har de seneste år ytret sig om Black Lives Matters og politibrutalitet. Ligaen har ligefrem støttet spillere, der kritiserer amerikanske politikere, ja, det er næsten blevet et varemærke, en slags social ansvarlighed, offentligt at gøre opmærksom på uretfærdigheder.

Ikke ægte men fabrikerede reaktioner

Selvom Twitter formelt er forbudt i Kina, så blev direktøren øjeblikkelig overfaldet verbalt af kinesiske internetbrugere, og hans Twitter-konto blev spammet med bogstaverne NMSL, der er en internet-grovhed på kinesisk (Ni Ma Si Le = Din Mor er Død).

Kina reagerede ved at lade, som om det var den jævne kineser, der blev ”oprørt” over opbakningen til Hongkong-demonstranterne. Dataanalyser har afsløret, at mange af de tusindvis af vrede mails vendt mod NBA og USA ikke var fra folket, men fra robotter, der var programmeret til at skabe en fornemmelse af bred og rasende folkestemning.

For den dybt professionelle men også ekstremt kommercielle NBA-liga handler dilemmaet om store penge. Det anslås, at NBA vil tjene op mod en halv milliard dollars i Kina i år – og endnu mere de kommende sæsoner

De kraftige reaktioner fik direktøren til hurtigt at slette det omstridte tweet. Men da var næste fase allerede i gang fra Kinas side. De 11 kinesiske firmaer, der er sponsorer for Houston Rockets, meddelte, at de øjeblikkelig trak sig som sponsorer for både klubben og NBA’s aktiviteter i Kina. Der er tale om så lukrative kontrakter, at selv store kinesiske firmaer altså ikke bare aflyser dem, medmindre de har fået besked på det. Der er tale om mega-virksomheder som mobilselskabet Tencent, tøjgiganten Li-Ning, landets næststørste rejsebureau og fastfoodkæder – alle såkaldt private firmaer. I kinesisk sammenhæng betyder det dog, at hvis partiet beder dem om at sige fra, så gør de det. Uden diskussion. Det er en del af det økonomisk-politiske samspil, der er mellem parti-stat og private firmaer i Kina (som tidligere beskrevet hér).

Aflysninger og trusler

Første konsekvens blev aflysninger af tv-transmissioner af præsentationskampe mellem amerikanske NBA-ligahold på gæsteturné i Kina – og siden truslen om helt at boykotte live-transmissionerne på kinesisk tv af NBA-ligaens sæsonkampe i USA.

Og det fik de økonomiske alarmklokker til at ringe i NBA, hvor det kinesiske marked nu udgør 10 pct. af NBA’s omsætning, der er i størrelsesordenen 55 mia. kr. om året.

Glimrende bog om Yao Ming – tidl. stjernespiller hos Houston Rockets og i dag formand for Kinas basketballforbund – og historien om, hvordan NBA snedigt lagde grunden til et basketimperium i Kina.

Også det kinesiske basketforbund aflyste straks samarbejdet med holdet fra Houston. Leder af forbundet er Yao Ming, en central person i hele historien om NBA i Kina. Den 2,29 cm høje kineser var fra 2002-11 den ubestridte stjernespiller i netop Houston Rockets og var en væsentlig årsag til, at basketball er blevet Kinas folkesport, og at NBA-ligaen er en af de største udenlandske pengemaskiner i Kina.

Ynkelige forklaringer

Således slået ud af aktieselskabet Kinas koordinerede indsats gik NBA i gang med damage control. Den gik nogenlunde målt i at undgå økonomiske tab, men var temmelig ynkelig set med ytringsfrihedens øjne. I den engelske version beklagede NBA, at Houston Rockets direktøren havde ”offended many of our friends and fans in China” (fornærmet mange af vores venner og fans i Kina) og konkluderede, at sagen var ”regrettable” (beklagelig).

De lidt fesne kommentarer fra NBA kunne kun udlægges, som om NBA hverken tog kinesisk kultur eller amerikansk ytringsfrihed alvorligt. Det skabte til gengæld en sjælden enighed i det ellers politisk splittede USA: Både republikanere og demokrater fandt det hyklerisk, at NBA opfordrede spillerne til åbent at tale om mindretalsrettigheder hjemme, men er tavse overfor et kinesiske styre, der f.eks. har sat over en million muslimske uighurer i genopdragelseslejre.

Stjernerne blegner

For den dybt professionelle men også ekstremt kommercielle NBA-liga handler dilemmaet om store penge. Det anslås, at NBA vil tjene op mod en halv milliard dollars i Kina i år – og endnu mere de kommende sæsoner. Også stjernerne på banen har deres at tage hensyn til, f.eks. deres personlige sponsorkontrakter i Kina.

Måske var det også derfor, at James Harden fra Houston Rockets i efterfølgende interviews kun sagde banaliteter om ”kærlighed til Kina og hvor meget vi elsker at spille der”. For dem, der ikke kender Harden, så har han faktisk et så stort skæg, at hvis han boede i Xinjiang-provinsen i Kina, så måtte stjernespilleren rage skægget af, fordi det opfattes som systemkritisk i den kinesiske provins. Heller ikke andre af ligaens stjernespillere ville svare på pressens spørgsmål om forholdene i Kina.

James Harden fra Houston Rockets. Foto: Flickr.

Ny version af kinesisk kritik

Der er ikke noget nyt i at udenlandske firmaer bøjer sig for kritik. Forskellen fra før og til nu er, specielt efter Xi Jinping med partiets fulde opbakning blev opgraderet til præsident på livstid, at Kina har selvtilliden og den økonomiske styrke til at true dem, der ikke gør som Beijing forventer.

Vestens drøm om, at Kina en dag vil blive ”som os”, er ikke realistisk, det er en illusion

Det bliver så forstærket af det, vi også ser i NBA-sagen, nemlig vestlige firmaer og organisationers frygt for at blive lukket ude fra verdens største forbrugermarked.

Kina bliver aldrig ”som os”

For øjeblikket er det krisen i Hongkong, som nu kører på femte måned, der virkelig har gjort det klart, at Vestens drøm om, at Kina en dag vil blive ”som os”, ikke er realistisk. Det er en illusion, der har taget forskellige former i årenes løb.

Det begyndte, da Kina endelig fik gang i sin markedsøkonomi i 1970-80’erne. De vestlige lande troede dengang, at den gryende kapitalisme ikke kun ville føre til økonomisk udvikling. Men også at mere rigdom og fremfor alt en større middelklasse ville føre til kravet om demokrati. Men kineserne ville godt have de kapitalistiske goder (så længe de kan styre dem), men ikke demokratiet.

Ikke mere åben, men totalitær stat

Så kom det verdensomspændende internet og gav mulighed for åbenhed over grænserne og i de enkelte lande. Forudsætningen for et oplyst demokrati. Men ikke i Kina. Faktisk er det i Kina gået i modsat retning i dette årti. Snart otte år med Xi Jinping har ført til en mere totalitær stat.

Vores lærebøger har altid dømt den slags systemer til at stagnere og bryde sammen. Men ikke i Kina. Den nye teknologi med kunstig intelligens og tech-løsninger, vi end ikke har fantasi til at forestille os i dag, bliver i Kina ikke brugt til at skabe et åbent samfund eller nærme sig demokratiske former. Tværtimod, teknologien bliver brugt til, at partiet og systemet kan overvåge alt og alle, og bevare den totale kontrol.

Gik Kina for hårdt til den?

I den aktuelle sag kan meget dog tyde på, at kineserne er ved at indse, at de iværksatte indgreb og koordinerede protester mod NBA havde været lidt for kraftige i den første uge. Dels var der antydninger af, at den langvarige handelskrig med USA kunne blive tøet lidt op og så ville en udelukkelse af en af USA’s største – og absolut mest populære – importvarer til Kina være dårlig timing.

Næsten lige så snart myndighederne havde boykottet og forbandet NBA blev der udstedt et censur-direktiv

Dels har det nok også spillet ind, at sagen måske kunne ødelægge Kinas image i sportsverdenen forud for Beijings værtskab for de vinterolympiske lege i 2022. Og måske også føre til, at de kinesiske fans, som kun har de stærkt censurerede medier at orientere sig efter, ville fatte interesse for, hvad der egentlig foregår i Hongkong.

Nyt censur direktiv

Og næsten lige så snart myndighederne havde boykottet og forbandet NBA, så blev der udstedt et censur-direktiv til alle landets medieplatforme: “Alle websider: Fjern alle historier der handler om NBA fra hjemmesiderne og flyt artiklerne bagerst på sitet. Tag det roligt og undgå at hype relaterede emner.”

Basketball er blevet Kinas folkesport, og overalt i landet er der anlæg af varierende standard. Foto: Wikimedia Commons.

For Kina var det en mission accomplished. Tirsdag 22. oktober 2019 starter en ny sæson af NBA-ligaen i USA. Morgenen efter bliver de direkte transmissioner til kinesisk tv genoptaget, så de den halve milliard faste NBA-seere i Kina kan følge med live fra USA på tv, mobiler og tablets.

Og der bliver atter fyldt op i de kinesiske butikker med alskens merchandise fra ligaen. Selv salget af trøjer fra Houston Rockets skal nok komme i gang igen.

Men omtale af og debat om kritiske forhold i Kina … næppe.


Du kan læse flere af Jan Larsens reportager og analyser fra Kina hér.

Topfoto: Wikimedia Commons. 

Jan Larsen: Journalist og Kina kommentator. DRs korrespondent i Kina fra 2005-11. Har siden beskæftiget sig 100 pct. med Kina - dels som foredragsholder [www.janlarsen.biz] - dels som kommentator i radio og TV. Og nu også som skribent hos POV International. Se alle Kina artikler: pov.international/author/janlarsen/. Efter historiestudier på Københavns Universitet (cand.phil) tog Jan til Australien og fik en journalistisk uddannelse på dagbladet The West Australian i Perth. Korrespondent i Australien for Berlingske og senere free-lance journalist i Sydøstasien.

Hjemvendt til Danmark blev han reporter og studievært på Københavns Radio (DR). Var derefter (1983-2005) ansat på TV Avisen som bl.a. erhvervsjournalist, redaktør og nordisk korrespondent.

Blev DRs første Asien korrespondent med bopæl i Beijing (2005-2011). Sluttede i DR som reporter på udenrigsmagasinet Horisont og har siden 2013 været aktiv som foredragsholder, kursusleder, analytiker og Kina-kommentator – og opholder sig jævnligt i Kina og Sydøstasien.

Seneste artikler om Asien