BHUTAN // DEMOKRATI – Mens autoritære tendenser vinder frem i mange asiatiske lande, gennemførte Bhutan i januar en valgkamp, hvor alle partiers valgkamp blev finansieret af staten. Parlamentsvalget resulterede i store udskiftninger og et magtskifte – men det hele foregik fuldkommen fredeligt.
Demokratiet har haft trange kår i Asien i de senere år. Men ikke desto mindre lykkedes det Bhutan, en lille nation i Himalaya-bjergene, i januar 2024 at holde et vellykket demokratisk valg. Mens valghandlinger i andre dele af Sydasien er plaget af stemmesvindel, ulige spilleregler og kandidaters giftige angreb på deres modstandere, kunne man i Bhutan observere et fredeligt valg og et fredeligt magtskifte, også selv om demokratiet i landet kun er femten år gammelt.
Det var det fjerde magtskifte ved det fjerde valg, siden demokratiet blev indført ved kongeligt dekret i 2008. To partier udkæmpede valgets anden runde efter at have slået de andre partier, inklusive det hidtidige regeringsparti, ud ved en første runde i november 2023, og de udtrykte efter valget, at de nu “ville begrave deres forskelle og arbejde sammen for at opfylde kongens og landets visioner”.
Narendra Modi, premierminister i nabolandet Indien, ønskede tillykke på Twitter, og den tibetanske religiøse leder Dalai Lama tilbød Tshering Tobgay, Bhutans nyvalgte premierminister, en varm “Tashi Delek”, et tibetansk udtryk for en lykønskningshilsen.
Den nye regering bliver nødt til at skabe lønsomme økonomiske muligheder og job, ikke kun for at fastholde indbyggere i landet, men også lokke dem, der bor og arbejder i udlandet, hjem igen
Tshering Tobgay får nu comeback efter tidligere at have været premierminister fra 2013 til 2018. Hans parti, PDP (People’s Democratic Party) opnåede en overbevisende sejr ved at sikre sig 30 pladser i nationalforsamlingen. BTP (Bhutan Tendrel Party), det nyeste parti i kapløbet, vandt 17 pladser. Kun to ud af i alt seks kvindelige kandidater, en hver fra PDP og BTP, formåede at vinde sæde i parlamentet.
Udvandring
Indeklemt mellem de to asiatiske giganter, Indien og Kina, har Bhutan og landets 800.000 indbyggere siden sidste valg for fem år siden været hårdt ramt af Covid-19-pandemien. Mellem 2018 og 2022 var BNP-væksten i gennemsnit kun på 1,5 procent. Bunden blev nået med minus 10,1 procent i 2020, netop da pandemien ramte landet. Andre økonomiske udfordringer omfatter et voksende finanspolitisk underskud og svindende valutareserver.
Udvandring af mange bhutanske borgere til udlandet, især Australien, signalerer en krise i landets økonomiske model. Flere end 50.000 unge medlemmer af middelklassen har forladt landet de seneste otte år, ikke mindst som en reaktion på den stigende ungdomsarbejdsløshed, der er fordoblet fra 11,9 procent i 2019 til forbløffende 28,6 procent i 2022.
Udvandringen har drastisk øget frygten for affolkning og hjerneflugt. Udvandringen kommer på et tidspunkt, hvor landets fødselstal er faldet til 1,8 fødsler pr. kvinde i 2022 fra 6,6 fødsler pr. kvinde i 1971, og hvor halvdelen af landets befolkning er under 30 år. Den nye regering bliver nødt til at skabe lønsomme økonomiske muligheder og job, ikke kun for at fastholde indbyggere i landet, men også lokke dem, der bor og arbejder i udlandet, hjem igen.
Arbejdsløshed er blevet et stort problem, og den private sektor oplever stagnation med mange virksomheder, som enten lukker eller arbejder på nedsat kapacitet
PDP’s sejr var ikke en overraskelse, efter partiet vandt valgets første runde ved et jordskred. Valgkampe til Bhutans parlament finansieres hundrede procent af valgkommissionen. Statsfinansiering af alle partiers valgkampe har til formål at dæmme op for unødig indflydelse fra pengemagt ved valgene og forhindre ureguleret strøm af midler fra tvivlsomme kilder til den politiske kappestrid.
En særegenhed er, at politiske partier ikke adskiller sig fra hinanden af ideologiske grunde. I år var kernen i alle partiernes manifester økonomisk genopretning. Men der var til gengæld stor forskel på vælgernes stemmeafgivning i landets østlige og vestlige regioner. Der er nu en reel mulighed for, at hele den østlige region står uden nogen minister i regeringen og uden et eneste parlamentsmedlem fra regeringspartiet.
Den skarpe regionale kløft, som afstemningsmønstret afslører, giver anledning til bekymring. De politiske kandidater undgår så vidt muligt emnet, men en fremtrædende politisk observatør Wangcha Sangey skriver i en kommentar: “Jeg kan lide at være bhutaneser og elsker Druk Yul (Bhutan). Jeg er glad og tilfreds og føler mig mest fri ved at bo i hovedstaden Thimphu blandt alle jer østlige mennesker (…) Holder I nogensinde pause og tænker på enhed?”.
Man vil måske rette lidt op på skævheden ved at udnævne PDP’s eneste parlamentsmedlem fra øst til minister samt ved at gøre et medlem af oppositionen fra øst til parlamentsformand.
Økonomiske valgløfter
En ud af otte borgere i Bhutan lever i fattigdom. PDP slog i valgkampen på, at offentlighedens tillid til den afgåede regering havde ramt bunden. Et økonomisk opsving var derfor kernen i alle partiernes valgmanifester.
PDP lovede at redde landets økonomi gennem en økonomisk stimuleringsplan. BTP lovede at skabe en levende og velstående økonomi ved at fremme økonomisk konkurrencedygtige og miljøvenlige virksomheder i by og land. Arbejdsløshed er blevet et stort problem, og den private sektor oplever stagnation med mange virksomheder, som enten lukker eller arbejder på nedsat kapacitet.
Valgkampen handlede derfor om, hvordan landets økonomi vil kunne genoplives, og om de forskellige politiske lederes evne og erfaring med at tiltrække udenlandske investeringer og på den måde sætte skub i økonomiske aktiviteter – langt mere end den handlede om ideologiske forskelle.
Den nye regering får til opgave at færdiggøre og gennemføre Bhutans 13. femårsplan, den klart største i landets historie. Langt størsteparten af investeringerne skal skaffes fra udlandet. PDP har erkendt, at dets ansvar er enormt. Partiet afgav 13 løfter og lovede at rette op på økonomien, fremme privat forretning, øge jobmulighederne, revitalisere uddannelses- og sundhedssystemerne, løfte magten, styrke embedsmændene, transformere landbruget og øge den nationale indtægtsgenerering. Her er det særligt kontroversielt, at man foreslår at etablere særlige økonomiske zoner og kasinoer i den sydlige del af landet.
Den nye regering har lovet at fordoble Bhutans BNP med fem milliarder dollars, skabe 10.000 job årligt, øge produktionssektorens bidrag til BNP fra 6 til 30 procent og øge udenlandske direkte investeringer fra 500 millioner dollars til 6 milliarder dollars i løbet af sin femårige embedsperiode. Det kan ikke kaldes andet end meget ambitiøse mål.
Den nye premierminister, PDP’s partileder, den 58-årige Tshering Tobgay, var leder af oppositionen mellem 2008 og 2013. Mellem 2013 og 2018 var han landets anden demokratisk valgte premierminister.
Dengang huskes han for at have leveret pickup-trucks og elektriske jordfræsere til amtskontorer og landsbybeboere. I byområderne var han hårdhændet over for de offentligt ansatte og god til at håndtere medierne. Han opfattes bredt som mere pro-Indien i sin udenrigspolitik end sin forgænger. Udenrigspolitikken kan få betydning, når den nye regering genoptager landets komplicerede grænseforhandlingerne med Kina. Hvis Bhutans anden kæmpestore nabo, Bhutans gamle ven, Indien, accepterer en fredelig løsning på grænsespørgsmålene, vil dette være en hjælp til at tiltrække udenlandske investeringer fra begge stormagterne.
Denne artikel publiceres i samarbejde med DDRN (Danish Development Research Network) med støtte fra OpEn, Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.
Demokrati i Bhutan
- Bhutan blev et konstitutionelt demokratisk monarki, da det første parlamentsvalg blev afholdt i 2008.
- Siden da er der afholdt fire valg, og valgdeltagelsen er støt faldet fra 71,46 ved det første i 2018 til 65,74 procent i 2024.
- Ved hvert eneste af de fire valg er den siddende regering blevet udskiftet.
Læs mere om Bhutan i POV her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
