POV BUSINESS // ARBEJDSMARKEDSPOLITIK – Corona-virussen tvinger os til at stille spørgsmålet: Hvorfor finder vi os i et forældet arbejdsmarked, hvor vi er tvunget til at sidde på pinden, når det ikke er nødvendigt? Hvorfor finder vi os i et forældet offline-arbejdsmarked spørger Louise Lamberth.
Coronaen er over os. Virussens hærgen vil afsløre en sandhed om det danske arbejdsmarked, som vi alle sammen burde have indset for længst: Nemlig at vores tilgang til arbejde er forældet, og vores arbejdsmarkedspolitik ligner noget fra halvfemserne.
Hvorfor har vores arbejdsliv ikke ændret sig meget mere siden halvfemserne?
For nu, hvor mennesker i titusindvis skal arbejde hjemmefra, er vi tvunget til at indse, at mange flere arbejdsopgaver end i dag sagtens kan løses på fjerndistance.
Vent og se: Når folk først får ryddet skrivebordet og smidt katten ud i haven, får mange lyst til at blive hjemme og arbejde, når krisen er slut!
Som selvstændig tekstforfatter og seo-entusiast har jeg altid arbejdet på fjerndistancekontor og holdt onlinemøder med kunder i hele landet.
Det kan sagtens lade sig gøre. Det er faktisk endda nemmere og langt mindre stressende for alle.
Hvorfor finder vi os i et forældet offline-arbejdsmarked?
Så hvorfor venter vi på, at Coronavirussen giver os lov til at arbejde hjemme? Hvorfor arbejder vi ikke meget mere på fjerndistancekontor hver dag?
Mange mennesker rakker ufrivilligt frem og tilbage på vejene hver dag. Selvom deres arbejdsopgaver ikke kræver kørsel … Vi kunne meget let basere mange flere stillinger og virksomheder alene på fjerndistancearbejde, hvis vi ville
Hvorfor finder vi os i et arbejdsmarked, hvor vi må nøjes med halvhjertede fleksordninger og kilometerlange bilkøer på vej til job?
Vi lever faktisk ikke i halvfemserne
Tilbage i år 1999 spurgte min underviser på universitetet, om jeg kunne finde ud af at åbne en mail og besvare den, hvis han skrev til mig. Men de tider er jo forbi. For længe siden!
Internettet har givet os teknikken til at skabe et bedre og mere fleksibelt arbejdsmarked for tusindvis af mennesker. Vi har mails, videomøder, onlinelagring, onlineundervisning.
Så hvorfor har vores arbejdsliv ikke ændret sig meget mere siden halvfemserne? Vi kunne meget let basere mange flere stillinger og virksomheder alene på fjerndistancearbejde, hvis vi ville.
Det ville medføre mindre stress og større frihed.
Men desværre ser virkeligheden jo sådan ud, at mange mennesker ufrivilligt rakker frem og tilbage på vejene hver dag. Selvom deres arbejdsopgaver ikke kræver kørsel.
Det er helt tosset.
Selvfølgelig skal vi stadig mødes ude i virkeligheden. Selvfølgelig skal vi holde levende møder og julefrokoster. Men vi skal sætte hinanden fri til at arbejde meget mere på fjerndistance end i dag. Vel at mærke når det gavner mennesker og miljø mere, end det generer – og det gør det tit
Selvfølgelig er der mange job, hvor lønmodtagerne er nødt til at møde frem. Men hvorfor skal sagsbehandler og klient absolut mødes ansigt til ansigt? Hvorfor skal kommunikationsmedarbejderen, journalisten, grafikeren, rådgiveren, telesælgeren, forlagsmedarbejderen, advokaten eller revisoren fare af sted hver morgen?
Det er ikke nødvendigt – og det er skidt for mennesker og miljø.
Fordele ved at opgradere til fjerndistancejob:
- Arbejdsgiverne kunne vælge mellem flere og bedre jobansøgere, fordi lønmodtagerne kunne søge job i den anden ende af landet. Uden at de skulle pendle og flytte, når de fik et job.
- Arbejdsgiverne kunne spare penge til kontorer og kantiner.
- Udkantsdanmark ville få et løft, fordi lønmodtagerne dér kunne arbejde i storbyen. Uden at skulle flytte eller pendle.
- Vi kunne spare miljøet for tusindvis af kilometer på vejene hver dag.
- Vi kunne også få tid til at hente ungerne tidligt i børnehaven – eller aflægge vores gamle mor et ekstra besøg.
- Vi kunne spare samfundet for udgifter til vejbyggeri og miljøgenoprettelse.
- Vi kunne glæde trafikanter og buschauffører med kortere bilkøer. Hver dag.
- Hvis vi blev rigtig dygtige til det her, kunne vi se et fald i antallet af trafikulykker og stress-sygemeldinger. Alene det ville betyde en gigantisk besparelse.
Fjerndistance betyder ikke farvel til socialt liv
Onlinejob og fjerndistanceopgaver betyder ikke, at vi skal droppe at være sammen! Vi har brug for hinanden – også på arbejdet.
Selvfølgelig skal vi stadig mødes ude i virkeligheden. Selvfølgelig skal vi holde levende møder og julefrokoster.
Men vi skal sætte hinanden fri til at arbejde meget mere på fjerndistance end i dag. Vel at mærke når det gavner mennesker og miljø mere, end det generer – og det gør det tit.
Kom nu med ind i 2020 …
Lad os bruge coronakrisen til at gentænke vores arbejdsmarked.
Tusindvis af danskere kunne let få den frie og fleksible arbejdsdag, som de drømmer om. En arbejdsdag, hvor vi kan løse vores opgaver bedre – og samtidig har plads til at leve.
Hvor svært kan det være? Sæt i gang derude.
Foto: Skribenten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her