PORTRÆTINTERVIEW // KULTURINDUSTRIEN – Udover at være vigtig for vores selvforståelse som mennesker, er kulturen også et vigtigt forretningsområde, der beskæftiger tusindvis af mennesker. Uden de kunstnere, som skaber de enkelte værker, der er selve substansen i den kulturelle fødekæde, ville der slet ikke være nogen kulturindustri. POV’s Poul Arnedal har været på besøg hjemme hos Sune Svanekier i Espergærde. Han er en af Danmarks flittigste dramatikere. Udover at være medforfatter til nogle af Danmarks mest succesfulde musicals er Svanekier også en energisk skuespiller og teaterinstruktør, der har fingrene nede i hele teaterindustriens fødekæde.
Han er en af de mest produktive forfattere af musicals her i landet. Indtil videre kan han skrive syv af slagsen på sit CV. Samtidig er Sune Svanekier en alsidig skuespiller og instruktør.
Om kort tid vil man kunne opleve ham både i Revyen i Helsingør og i Korsbæk på Bakken. Men vejen ind i teaterverdenen har ikke kun været en dans på roser for den i bund og grund generte knægt fra Humlebæk.
I det hele taget spiller venner fra både folkeskolen og gymnasiet stadig en stor rolle i Sune Svanekiers professionelle liv
Da forfatteren til denne artikel første gang mødte den unge håbefulde skuespiller for omkring 30 år siden, boede han på et usselt hummer i en afkrog af Londons East End.
Efter tre ligeved-og-næsten – men dog mislykkede –forsøg på at komme ind på en dansk teaterskole, var han kommet ind på Londons Guildhall School of Music and Drama, hvor bl.a. også Stig Rossen var blevet uddannet. Hvad han ikke fortalte, da jeg dengang interviewede ham i London, var, at han sammen med et par kammerater også var i gang med at skrive en musical.
Stor var derfor min overraskelse, da han året efter var på alle teaterinteresseredes læber i anledning af, at musicalen Atlantis havde premiere på Bellevue Teatret i København.
Men det er typisk for den i dag 53-årige skuespiller, dramatiker og instruktør, der nok kan slå gækken løs, når han står på en scene eller foran et kamera, men som privatperson er mere afdæmpet og beskeden. Flere gange i løbet af vores samtale glemmer han nærmest sig selv i bestræbelserne på at understrege, hvor meget hans kolleger både på og bag scenen betyder.
Og dagen efter interviewet mailer han mig for at fortælle, at han vist havde glemt at nævne kapelmesteren i den kommende revy i Helsingør, som er Catrine Frølund, og der ”var en stor del af grunden til vores succes i 2019, og naturligvis er med igen i år”.
Er vendt tilbage til åstedet og en gammel sommervilla
I dag bor Sune Svanekier knap så beskedent, som da jeg mødte ham i London.
Han har inviteret indenfor i sit og hustruens hus i Espergærde. De købte det for fire år siden efter i mange år at have boet på Østerbro i København og efter at have fået deres første søn. Og i øvrigt er Susanne Vibæk Svanekier også noget ved musikken.
Hun er uddannet dirigent og trompetist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. De mødte hinanden på Voldspillet i Nyborg, hvor Sune var instruktør, og Susanne var dirigent.
Huset er en tidligere sommervilla fra omkring år 1900, tæt på skoven, på Øresund og nærmest i udkanten af Helsingør. Så man kan godt sige, at Sune er vendt tilbage til åstedet. Det var nemlig på gymnasiet i Helsingør, at han fik sin første smag for skuespillerfaget, og som ung dramalærer på Espergærde Ungdomsskole gjorde han sine første erfaringer indenfor instruktør- og dramatikergerningen.
En af mine klassekammerater på gymnasiet, Julie Carlsen, som i dag er rektor på skuespilskolen i Aarhus, må have set, at jeg gemte på et eller andet, for hun tilbød mig hovedrollen i gymnasiets opsætning af Albert Camus’ ‘Caligula’. Det forløste noget i mig
”Jeg var meget genert som ung, og det er jeg til dels stadigvæk. Men en af mine klassekammerater på gymnasiet, Julie Carlsen, som i dag er rektor på skuespilskolen i Aarhus, må have set, at jeg gemte på et eller andet, for hun tilbød mig hovedrollen i gymnasiets opsætning af Albert Camus’ Caligula.”
“Det forløste noget i mig. Pludselig kunne jeg ved gymnasiets morgensamlinger stå og fyre jokes af fra talerstolen til alle skolens elever og lærere”, siger Sune Svanekier og fortsætter:
“Samtidig dannede jeg sammen med tre af mine gymnasiekammerater gruppen Onkel Dum og Bananerne, som var en Monty Python-inspireret gruppe, som tog ud og optrådte. Vi lavede også en – ikke særlig god – film. Det med skuespilleriet var ligesom en måde at kompensere for min generthed på,” fortæller Sune Svanekier.
Og i det hele taget spiller venner fra både folkeskolen og gymnasiet stadig en stor rolle i Sune Svanekiers professionelle liv. Men det kommer vi tilbage til.
For bag den beskedne og lidt generte facade gemmer der sig en fandenivoldskhed, der har fået ham til at kaste sig ud i selv tilsyneladende håbløse opgaver.
Samtidig med at han uden held søgte optagelse på både Statens Teaterskole og Teaterskolen i Odense, fik han job som publikumsopvarmer på en række tv-programmer som Lykkehjulet, Synnøves og Eleva2ren. Som militærnægter arbejdede han også med sceneteknik i teatergruppen Dueslaget og fik job som dramalærer på Ungdomsskolen i Espergærde.
Les Miserables tændte en ild i ham
Men det som for alvor havde tændt en ild i ham, var et besøg i London, hvor han så en af de tidlige opførelser af musicalen Les Miserables på Palace Theatre i Londons West End. Han var 20 år.
Siden jeg var barn, har jeg været optaget af historie, og i gymnasiet gik jeg på den klassisksproglige linje. Så Les Miserables gik rent ind
”Jeg var ellers ikke ret meget til musicals, men den ramte mig lige i hjertet. I modsætning til de ’glade’ amerikanske musicals, jeg havde set, med dansende korpiger og folk, der pludselig bryder ud i sang, så var Les Miserables en både dramatisk og historisk fortælling med musik gennem hele forestillingen.”
“Siden jeg var barn, har jeg været optaget af historie, og i gymnasiet gik jeg på den klassisksproglige linje. Så den gik rent ind.”
Da hans to gamle gymnasiekammerater Thomas Høg, som han havde lavet Onkel Dum og Bananerne med, og Peter Spies, foreslog, at de skulle lave et teaterstykke om Atlantis-myten, blev de hurtigt enige om, at det selvfølgelig skulle være en musical.
Skrev ”Danmarks største musical-succes”, mens han gik på teaterskole
”Det foregik samtidig med, at jeg var på teaterskolen i London, så der blev faxet masser af ord og idéer frem og tilbage mellem London og København. Og da jeg var hjemme i sommerferien, kunne vi sætte os sammen og arbejde,” fortæller Sune Svanekier.
I sommeren 1993 havde Atlantis urpremiere på Bellevue Teatret. I december året efter havde den premiere på Østre Gasværk, hvor forestillingen kørte i to sæsoner og spillede 173 aftener for fulde huse. Cd’en med forestillingens sange og musik modtog en guldplade.
Siden blev Atlantis opført flere steder i landet, blev i alt set af over en kvart million mennesker og bliver i dag kaldt ”Danmarks største musical-succes”.
På det tidspunkt var der ikke ret mange i branchen, som tog den engelske uddannelse for gode varer, så Sune Svanekier måtte tilbage til opvarmerjobbene og lærergerningen
Og så skulle man jo tro, at den unge Sune Svanekiers lykke var gjort.
Men så let gik det ikke. Godt nok tjente han over en million kroner på forestillingen, men selvom han stadig boede i England, så havde han beholdt sin folkeregisteradresse hjemme i Danmark og måtte slippe 70 pct. i skat. Resten gik til at købe en mindre lejlighed på Amager, da han i 1995 kom hjem som uddannet skuespiller.
Her hang skuespillerjobbene ikke på træerne. På det tidspunkt var der ikke ret mange i branchen, som tog den engelske uddannelse for gode varer, så Sune Svanekier måtte tilbage til opvarmerjobbene og lærergerningen på Espergærde Ungdomsskole.
Var syv år om at skrive musicalen om Von Scholten
Her opsatte han en ny musical, som han skrev sammen med to af vennerne fra Onkel Dum og Bananerne, Thomas Høg og Lasse Aagaard, som han havde kendt lige siden folkeskolen i Humlebæk. Blod og Ære hed den og handlede om retsopgøret og de tyske flygtninge i Danmark efter 2. verdenskrig.
Noget modstræbende fik de Waage Sandø, kendt fra bl.a. tv-serierne Rejseholdet og Krøniken, og som dengang var direktør for Det Danske Teater og senere Folketeatret, op til Espergærde for at se forestillingen.
”Han var ikke specielt imponeret. Han syntes, vores forestilling var for lang. Men han kunne godt lide vores tilgang til det historiske materiale og tilbød os at lave en musical om Peter von Scholten. Og det kunne vi jo ikke sige nej til,” siger Sune Svanekier.
Selv ihærdige unge musicalsnedkere får ingen indtægt for deres arbejde, før det er færdigt og parat til en opsætning. Så for Sunes vedkommende fortsatte kampen for det daglige brød med spredte job som skuespiller og instruktør
Vi er nu nået frem til 2003. Trekløveret Høg-Aagaard-Svanekier var efterhånden ved at blive en sammentømret gruppe, hvor de alle tre dramatiserede værkerne, og Thomas Høg skrev sangene, Lasse Aagaard komponerede musikken, og Sune Svanekier skrev dialogerne. Og de var med Svanekiers ord ”ret sultne efter at få lavet en forestilling og få den sat op på en af de store teaterscener.”
Men selv ihærdige unge musicalsnedkere får ingen indtægt for deres arbejde, før det er færdigt og parat til en opsætning. Så for Sunes vedkommende fortsatte kampen for det daglige brød med spredte job som skuespiller og instruktør (og det gør det sådan set stadig). Det var, da han instruerede musicalerne Atlantis, og siden Cabaret og Evita på Nyborg Voldspil, at han mødte sin nuværende hustru.
Samtidig kæmpede ’trekløveret’ Høg, Aagaard og Svanekier videre med Peter von Scholten, som de flere gange viste til Waage Sandø, som hver gang kom med forslag til ændringer og forbedringer, inden han endelig i 2010 – altså efter syv år – sagde: ”Ja, nu er den der!”
”It’s a triumph!” sagde Ken Follett efter premieren på ’Jordens Søjler’
Men så gik det også stærkt. Forestillingen blev først sat op på Folketeatret i København, hvorefter den turnerede rundt i hele landet.
Og pludselig nærmest fra den ene dag til den anden var Høg, Aagaard og Svanekier nogle musicalmagere, man regnede med inden for den etablerede teaterverden.
”Det var syv svære og hårde år, mens vi kæmpede med at få skruet Von Scholten sammen, så den sad lige i skabet. Til gengæld var de utrolig lærerrige, og det gav os nogle erfaringer, som vi har kunnet bruge lige siden,” siger Sune Svanekier.
Erfaringerne blev i første omgang brugt til at skrive en ny musical, Skammerens datter, efter Lene Kaaberbøls ungdomsroman af samme navn. Den blev opført på Østre Gasværk over to sæsoner i 2012 og 2013. I 2017 fortsatte de successen samme sted med Vildheks, som også var baseret på en Kaaberbøl-roman.
I mellemtiden fik de også noget af et internationalt scoop med i deres portefølje, da direktøren Pia Jette Hansen fra Østre Gasværk efter publikumssuccessen med Skammerens datter ville have dem til at lave en musical baseret på englænderen Ken Folletts internationale bestsellerroman Jordens Søjler.
En musical, som rent faktisk vil sit publikum noget
”Jamen, har du rettighederne til den?” spurgte trekløveret.
”Nej, men det kan vi da finde ud af,” svarede direktøren.
”Det var ret vildt, for nu var vi jo virkelig oppe og ville lege med en af de store kanoner. Pia Jette præsenterede idéen for os i sommeren 2015 og ville have, at den skulle have premiere allerede i efteråret 2016, så der skulle arbejdes hurtigt.”
“Men ad kringlede veje og via en agent i Los Angeles lykkedes det for os som de eneste i verden at få et ja fra Ken Follett i december 2015. Så her var ikke noget med at være syv år om det, som det var tilfældet med Von Scholten”, beretter Sune Svanekier.
Sammen med sine to kumpaner, der også var på besøg i Canterbury Cathedral, mødte han Ken Follett første gang. Jordens Søjler foregår i middelalderens England og handler om opførelsen af en kæmpe gotisk katedral, så det var vigtigt, at de fik et indtryk af, hvordan sådan en var indrettet, samtidig med at forfatteren lige kunne se de tre danskere an.
Den engelske forfattergigant deltog også i verdenspremieren på Østre Gasværk, og det var ikke uden bange anelser, de mødtes med ham lige inden forestillingen skulle gå i gang.
”Han anede jo ikke noget om, hvordan vi havde behandlet hans roman, og han var forståeligt nok temmelig fåmælt. Men da han havde set forestillingen, var han kun fuld af lovord og udbrød: It’s a triumph!” fortæller Sune Svanekier.
”Musikteater når det er bedst” skrev Kristeligt Dagblad
Tilfredsheden hos Ken Follett var så stor, at han gav Høg-Aagaard-Svanekier-trioen lov til at gøre den sidste roman i hans Kingsbridge-trilogi, Den evige ild, til en musical. Den foregår i anden halvdel af 1500-tallet og handler om religionskonflikten mellem katolikker og protestanter i England og Frankrig.
Den evige ild havde urpremiere på Bellevue Teatret i marts 2019 og igen med den særdeles tilfredse Ken Follett blandt premierepublikummet og masser af ros fra anmelderne.
Man kan ikke sige andet, end at dramatikeren fra Espergærde er både flittig og alsidig
”Musikteater når det er bedst … formår at gøre den store verdenshistorie menneskelig og nærværende … en musical, som rent faktisk vil sit publikum noget”, skrev Kristeligt Dagblad blandt andet.
I marts 2020 blev forestillingen genopsat på teatret, men desværre nåede den kun at spille seks aftener, inden Danmark lukkede ned på grund af corona-pandemien. Nu må publikum vente endnu et år med at se den, men i 2022 skal Den evige ild på turné rundt i landet.
Repremiere på Atlantis, Revyen i Helsingør og Korsbæk på Bakken
Hvad trekløveret Høg-Aagaard-Svanekier går og brygger på af musicals lige i øjeblikket, vil dramatikeren fra Espergærde ikke ud med, og hen over sommeren har han også rigeligt at se til med Revyen i Helsingør, der spiller hele juni måned, og sine mange roller i Korsbæk på Bakken.
Her kan Bakkens gæster opleve ham som flere af Matador-seriens ikoniske skikkelser, hvor han optræder dels i den genopbyggede Korsbæk-hovedgade samt i de forskellige Korsbæk-restauranter og udskænkningssteder i forlystelsesparken nord for København.
Og for at det ikke skal være løgn, så har musicalen Atlantis ny premiere i Tivolis Koncertsal den 10. september i år med bl.a. Stig Rossen og Kaya Brüel på rollelisten.
Bagefter vil man kunne opleve forestillingen i Aarhus, Odense og Holstebro. Og til næste forår vil man kunne opleve Sune Svanekier på engelsk, når han spiller med i That Theatre Companys urpremiere på Fergal O’Byrnes skuespil Rub-a-Dub-Dub på Krudttønden i Købenavn.
Man kan ikke sige andet, end at dramatikeren fra Espergærde er både flittig og alsidig.
DU KAN LÆSE FLERE PORTRÆTTER OG ARTIKLER AF POUL ARNEDAL HER
Topfoto: Sune Svanekier hjemme i haven i Espergærde. Foto: Poul Arnedal.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
