CORONAKRISE // SERIE – Store interne stridigheder udspiller sig for åbent tæppe i præsident Bolsonaros regering, og økonomiministeren har lavet et politisk u-sving siden i søndags. Imens styrker parlamentets formand Rodrigo Maia sin rolle, og de magtfulde delstatspræsidenter er begyndt at koordinere deres indsats men uden at inddrage den nationale regering. Brasilien er i politisk kaos, og ingen ved, hvordan det ender. Samtidig stiger antallet af smittede.
São Paulo – Tirsdag den 24. marts gik præsident Jair Bolsonaro endnu en gang på TV for at tale til brasilianerne om coronaudbruddet. Der var stor spænding om, hvordan han nu ville håndtere situationen.
På den ene side havde Bolsonaro længe talt coronaudbruddet ned, kaldt det for hysteri, og sammenlignet sygdommen med en ”gripezinha” – det vil sige en let influenza.
Onsdag dukkede en ny uenighed op i regeringen. Denne gang var det intet mindre end vicepræsidenten, general Hamilton Mourão, som undsagde Bolsonaro
På den anden side havde han dagen før blødt lidt op på retorikken og havde rakt hånden ud til delstatspræsidenterne, som han ellers har kritiseret for at indføre restriktioner, som de kendes fra Europa. Hvilken linje ville han lægge nu?
Konfrontatorisk Bolsonaro
Det viste sig hurtigt, at tirsdagens tale til nationen var meget konfrontatorisk. Bolsonaro stillede kraftigt spørgsmål ved de restriktioner, som delstatspræsidenterne har indført, for eksempel at lukke skolerne. Han sagde for eksempel, at det ikke giver mening at lukke skolerne, da erfaringerne fra andre lande viser, at det primært er ældre, som er udsatte.
Og det gælder ikke engang alle, fortsatte han, og brugte sig selv som eksempel. Hvis han blev syg, forklarede han, ville han kun mærke sygdommen som en let influenza eller en lille forkølelse. Det skyldes, sagde den 65 årige præsident, at han er ”atlet”.
https://www.youtube.com/watch?v=Vl_DYb-XaAE&frags=pl%2Cwn
Bolsonaro kritiserede også pressen for at piske en stemning op baseret på, hvad der sker i Italien. Her sagde han, at pressen ikke tog hensyn til forskellene mellem Brasilien og Italien inklusiv, at klimaet er meget forskelligt i de to lande. Til gengæld nævnte han ikke, at det italienske sundhedssystem formodentlig er bedre udbygget end det brasilianske.
Overfor hvad han opfatter som hysteri, lagde Bolsonaro vægt på, at det vil være en katastrofe for Brasilien, hvis økonomien går i stå. Det er i øvrigt en holdning, som flere erhvervsledere har bakket op i de seneste dage.
Interne uenigheder i regeringen
Bolsonaros gentagne angreb på delstatspræsidenterne er imidlertid langt fra det eneste sted, hvor coronaudbruddet udstiller politiske uenigheder. Selv internt i regeringen er der ikke en fælles holdning til, hvordan situationen skal håndteres.
Det har længe været klart for alle, at sundhedsminister Luiz Henrique Mandettas holdning til coronaudbruddet ligger tættere på delstatspræsidenterne end på Bolsonaro. Det var derfor ikke overraskende, at han på et pressemøde onsdag blev han spurgt, om han ville træde tilbage. Det afviste han og sagde, at han blev på sin post, så længe han ikke blev fyret. Med Bolonaros tale in mente, spørger mange sig selv, om det ikke er den uundgåelige udgang på situationen. Men indtil nu holder Bolsonaro fast på sin minister.
Det politiske kaos øges således nærmest fra dag til dag, og det trækker store overskrifter i de fleste brasilianske medier. Det har den lidt absurde sideeffekt, at selve coronaudbruddet i et vist omfang er trådt lidt i baggrunden. Eller sagt på en anden måde, politiseringen af problemet skygger til dels for selve problemet
Onsdag dukkede en ny uenighed op i regeringen. Denne gang var det intet mindre end vicepræsidenten, general Hamilton Mourão, som undsagde Bolsonaro. På et pressemøde onsdag sagde Mourão, at regeringen har én holdning til udbruddet, og det er isolering og social distancering. Der gik dog kun kort tid før, at det igen blev demonstreret, at det ikke er rigtigt. Få timer senere argumenterede Bolsonaro nemlig for, at kun ældre og udsatte bør være i isolering.
Økonomiministeren skifter politik på under en uge
Det er imidlertid ikke kun de forskellige dele af regeringen som er uenige med hinanden. Fra søndag til torsdag har økonomiminister Paulo Guedes skiftet markant holdning til, hvad der er den rette økonomiske politik under coronakrisen.
I søndags fremlagde regeringen et forslag til et dekret, som gjorde det muligt for virksomheder at lade være med at udbetale løn til deres funktionærer i fire måneder. Som beskrevet i en tidligere artikel i POV International blev forslaget mødt med protester fra mange sider og derfor trukket tilbage allerede mandag.
Ifølge TV-kanalen Globonews, arbejder regeringen nu på et nyt dekret, som går i den stik modsatte retning. Dekretet vil nemlig gøre det muligt for små og mellemstore virksomheder at få fuld dækning for lønudgifter til fastansatte medarbejdere i op til tre måneder. Forslaget vil øjensynligt koste staten knapt 50 milliarder kroner.
Parlamentsformand Rodrigo Maia i aktiv rolle
Brasilien har et præsidentstyre på sammen måde som for eksempel USA, og det har stor betydning for det politiske liv. For det første betyder det, at for at en regering kan få sin politik igennem, så bliver den til enhver tid nødt til at forhandle med et bredt udvalg af de omkring 30 partier, som sidder i Parlamentet. Den situation er aldrig nem, og for Bolsonaro er den yderligere kompliceret af, at han har brudt med det Det Socialliberale Parti – PSL – som han stillede op for ved præsidentvalget.
For det andet betyder det, at en eventuel bred koalition i Parlamentet kan vedtage love der går imod regeringens politik. Præsidenten kan nedlægge veto, men det kan tilsidesættes af Parlamentet, hvis koalitionen er bred nok.
Det er ikke kun i forhold til coronaudbruddet, at Bolsonaro har kørt en konfrontatoriske stil. Sammen med bruddet med PSL betyder det, at han har mistet koalitionspartnere i Parlamentet. Den magtfulde formand for Parlamentet, Rodrigo Maia, har flere gange brugt denne situation til at øge sin indflydelse.
Senest annoncerede Maia på Twitter, at Parlamentet torsdag vil ændre i regeringens forslag til en økonomisk hjælpepakke til fordel for de fattigste brasilianere. De stod til at få udbetalt 250 reais – det vil sige cirka 350 kroner – om måneden, men Parlamentet vil nu forhøje det beløb. Samtidig har Maia offentligt kritiseret de dele af det private erhvervsliv, og dermed også Bolsonaro, som argumenterer for, at man ikke må lukke den brasilianske økonomi ned.
Koordinering på lokalt niveau – sådan da
Stillet over for en regering, hvis politik peger i alle retninger, er de 27 delstatspræsidenter rykket tættere sammen, og de holdt således et koordinationsmøde onsdag. Det er i forvejen delstatspræsidenterne, som har mandatet til at foretage mange af de indgreb, som er så velkendte fra Europa. Det drejer sig for eksempel om skolelukninger, lukning af butikker, aflysninger af offentlige arrangementer og håndtering af trafik indenfor den enkelte delstat.
Onsdag aften var der officielt 2.433 smittede hvoraf 57 var døde. Det betyder, at udviklingen i det officielle antal smittede i de seneste dage har været på cirka 300 personer per døgn. Hvis det er korrekt, ser smittesprednigen ud til at have ændret sig fra at være eksponentiel til at være lineær
Den føderale regering under Bolsonaro har kun mandat i forhold til ”strategiske områder”. Et af de steder hvor stregen går mellem de to mandater kom til syne i weekenden. Her forhindrede den føderale regering, at delstatspræsidenten i Rio de Janeiro Wilson Witzel lukkede for flytrafik til og fra Rio de Janeiro.
Men selvom de politiske hovedkonflikter i øjeblikket er mellem den føderale regering og delstatspræsidenterne findes der også konflikter på lokalt niveau, som forhindrer en effektiv koordinering. I Rio de Janeiro er der således udbrudt uenighed mellem byens borgmester, Marcello Crivella og Wilson Witzel. På den ene side vil Crivella følge Bolsonaros opfordring og ophæve restriktionerne for, hvad befolkningen må foretage sig. På den anden side står Witzel, som vil opretholde restriktionerne. Det er endnu uklart hvordan den konflikt kommer til at udvikle sig og hvordan befolkningen i Rio de Janeiro vil, kan og skal reagere på de modsatrettede beskeder.
Den ”glemte” fortsatte stigning i antallet af smittede
Det politiske kaos øges således nærmest fra dag til dag, og det trækker store overskrifter i de fleste brasilianske medier. Det har den lidt absurde sideeffekt, at selve coronaudbruddet i et vist omfang er trådt lidt i baggrunden. Eller sagt på en anden måde, politiseringen af problemet skygger til dels for selve problemet.
Men problemer er der fortsat, og smitten ser ud til at brede sig. Der er nu smittede i samtlige delstater i landet, men de hårdest ramte områder er fortsat landets to største byer São Paulo og Rio de Janeiro.
Onsdag aften var der officielt 2.433 smittede hvoraf 57 var døde. Det betyder, at udviklingen i det officielle antal smittede i de seneste dage har været på cirka 300 personer per døgn. Hvis det er korrekt, ser smittesprednigen ud til at have ændret sig fra at være eksponentiel til at være lineær. Det er selvfølgelig en god nyhed, men da der fortsat kun gennemføres et begrænset antal tests, er det desværre nok for tidligt at være alt for optimistisk på Brasiliens vegne. Landet kunne ellers godt bruge nogle succeshistorier i øjeblikket.
SERIE: Corona i Brasilien
Verden holder vejret på grund af cornonavirusen. På samtlige medieplatforme kan man uafbrudt følge med i udviklingen i Danmark, i resten af Europa og i USA. Men hvad er situationen længere ude i verden? Thomas Christiansen rapporterer løbende fra São Paulo, den største by i verden syd for ækvator, om coronaudbruddet og dets konsekvenser i Brasilien. Hvordan breder sygdommen sig?, hvad gør politikerne?, hvordan reagerer befolkningen?, og hvad sker der med økonomien i Latinamerikas største land med 210 millioner indbyggere?
Corona i Brasilien: Slingrekurs, organiseret kriminalitet og fake news
Corona i Brasilien: Krisen er blevet en indenrigspolitisk slagmark
Corona i Brasilien: Svære løsninger på strukturelle problemer
Corona i Brasilien: En langsom, modvillig og ukoordineret opvågning
Foto: Flickr
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
